Martin Ernst bloghoved

Er det en god business case, når det offentlige giver noget væk gratis?

Illustration: Canva og ACS

Mit umiddelbare svar er … ja!

Jeg får tit skudt i skoen af læserne på Version2.dk, at ”offentlig administration og dens IT ikke er en forretning” og derved kan man ikke bruge begreb som business cases og gevinstrealisering i det offentlige, da en af præmisserne i det offentlige er, at nogle ydelser bliver givet væk gratis. Men er det ikke en sandhed med modifikationer? I sidste ende er der et regnestykke, der skal gå op.

De mange kommentarer på bloggen, fra særligt offentligt ansatte, ser jeg som gode eksempler på, at business cases og gevinstrealisering er blevet trukket ned over hovederne på folk – specielt i det offentlige – og de folk ser det som noget så vederstyggeligt, at de simpelthen er blevet træt af hele ”konceptet”.

Synd med skam på

Det er sagt på godt jysk rigtig træls, at medarbejderne i det offentlige anser det som en 'skal-ting' fremfor en 'kan-hjælpe-mig-ting', der giver værdi og mulighed for have et styringsværktøj. Jeg vil derfor fortsætte med at plædere for, at business cases skal bruges i det offentlige som en ´kan-hjælpe-dig-ting´, der giver værdi.

Jeg ved per erfaring, at den efterfølgende gevinstrealisering bliver anset som noget, som faktisk kan hjælpe til værdiskabelsen. Og er det ikke fedt at kunne notere sig, at de investeringer, man rent faktisk laver, bringer værdi?

Måske er der blot opstået en ´message fatique´, og vi skal finde et noget mere sexet navn end ´den offentlige business case´.

Når noget bliver givet væk gratis, hvad skriver man så i business casen?

Et af de gode eksempler på, at der bliver skrevet en dårlig business case er, når der skal investeres i noget, som i sidste ende skal gives gratis ud til borgerne (eller virksomhederne) - og dermed ikke umiddelbart kan realiseres i omsættes til gevinster.

Traditionelt vil en business case indeholde en beskrivelse af en investering – og forventeligt ville denne investering give pengene hjem igen. Helst gerne med en lav tilbagebetalingstid. Men ved investeringer i noget, der i sidste ende bliver givet væk gratis, så kan det være svært at se ideen med business casen.

Hvad sker der, når det offentlige skaber en eller anden service, som så bliver givet til væk til borgerne ganske gratis. Hvordan får man så pengene hjem? Det hurtige svar her er, at det sker via ´skatten´. Men skatten dækker ikke alt – er der nogen, der ville mene - og derfor så har mange formastet sig til at tviste business casen, så denne nye gratis service bliver betalt tilbage i form af procesbesparelser. Og det går som bekendt ikke – for hvis alle offentlige tiltag vil blive finansieret via procesbesparelser, så vil der ikke være mange mennesker tilbage i den offentlige sektor.

Og det svarer lidt til at save den gren over, man sidder på.

Lidt teori

Den leverende organisation er et cost center, som skaber en ydelse. Der er kun omkostninger set isoleret her. Selvfølgelig kan ydelsen betragtes ud fra Gartners begreb Total Cost of Ownership – og der kan skabes små business cases baseret på optimering ud fra denne tankegang. Dette er dog ikke dennes blog fokus. I stedet skal der ses på, hvad der det for en effekt, som ydelsen til borgerne (og virksomhederne) leverer. Helt naturligt afhænger dette 100% af, hvad det er for en ydelse, som bliver tilbudt.

Der er stor forskel på, om ydelsen er en udvidelse af en motorvej, et tiltag i sundhedssektoren eller at stille data til rådighed for x, y og z. Fælles er dog, at beregninger af den traditionelle tilbagebetalingstid ikke kan anvendes.

Hvilke typer gevinster kan der så være?

Økonomiske gevinster:
Alle ønsker at kunne tilføje de hårde økonomiske effekter ind i deres business cases. Mit postulat er her, at det nærmest er umuligt. Hvis man skal have penge hjem, så skal vi på en eller anden måde kunne redegøre for, at borgerne og virksomhederne betaler noget tilbage til fællesskabet.

Det sker typisk via skatter, moms, afgifter etc. Det er bare svært at skabe den klare sammenhæng, da skatter, moms etc. kan påvirkes af 1000-vis af andre faktorer. Jeg hører gerne fra jer der ude eksempler, hvor det faktisk er sket. Det kan være der kommer en blog ud af det …

Være attraktivt
Rigtig mange initiativer fra det offentlige har det hovedfokus at gøre vores samfund mere attraktivt. Det kan være en ren by, infrastruktur, kulturtilbud etc.

Hvis det er en kommune, så skal de være attraktive, så den fastholder og tiltrækker borgere. Igen bliver det svært at isolere de aktuelle ydelser til denne del. Men hvis man fastholder og tiltrækker borgerne, så får det en påvirkning af skatteprovenuet i yderste konsekvens. Det er dog vigtigt, at denne mulighed ikke bliver en sovepude for ikke at måle effekten af ens ydelser. Den skal bare ikke måles i kr., men i andre måleenheder, som er relevante!

Gøre at andre bliver effektive
Ligesom at gøre noget attraktivt, så kan ydelser fra det offentlige også være med til at skabe mere effektive borgere og virksomheder. AMVAB har jeg tidligere været berørt i en af mine blogs. Eller business casen for en motorvej. Udfordringen her er bare, at det er svært at påvise at disse tilfælde giver noget konkret tilbage i form af øget skatteprovenu.

Sundhed
Sundhed er en følge af en masse gode tiltag. Det kan være forebyggende. Udfordringen er bare også, at det er svært at påvise at disse tilfælde giver noget konkret tilbage i form af øget skatteprovenu. Dog vil der her være konkrete muligheder i reduktion af medicinforbrug, reduktion af brug af sundhedsvæsnet (og dvs. tillægsydelser).

Miljø
Det nye sort er, at miljøet bliver en del af business casen og den efterfølgende gevinstrealisering. Dvs. CO2 effekter m.m. bliver en del af business casen. Personlig hylder jeg det.

Men groft sagt, så er det svært at regne gevinster ind i gratis ydelser, der bare gøre livet lettere at leve. For hvordan værdisætter vi sundhed, miljø og attraktivitet i kroner og øre?

Der er også eksempler på brugerbetaling – hvad er så business casen?

Tilbage sidder der sikkert en række læsere og tænker: Jamen, hvad med de dele af vores offentlige ydelser, som er omfattet af brugerbetaling. Dem er der nogle stykker af. Om det er fair, at der er brugerbetaling vil jeg ikke begynde en diskussion om. Så bliver det en politisk diskussion, og det var ikke tanken med denne blog.

Dog kan jeg sige, at business casen for disse ydelser har de samme elementer som tidligere beskrevet. Dog med den undtagelse, at organisationen, som tilbyder denne service, kan tænke i optimering af ydelsen med mere provenu til følge. Forskellen på en almen kommerciel organisation og det offentlige er, at der er andre aspekter, som skal tilføjes i business casen. Måske at den ydelse, som tilbydes, er underskudsgivende (og dermed er man ikke interesseret i at tilbyde mere end højst nødvendigt), og der kan være krav om, at ydelserne skal være kostneutrale.

Det er en helt anden diskussion og noget som kan fylde mange blogs, så kom endelig med input – og de gode eksempler på business cases og gevinstrealisering.

Relateret indhold

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

...hvis udgifterne til administration af betalingen er større end hvis det var gratis så er der en god business case gøre det gratis. En anden årsag kan være at man vil stimulere folk til at bruge en service og derfor gør den gratis - her har vi et fint praktisk eksempel i hvordan man IKKE skal gøre i Kronprinsesse Mary's bro (der er godt alternativ som er gratis).

Bortset fra det så er der INGEN OFFENTLIGE TJENESTER som er gratis! En hel del mennesker - hvoraf en stor del sidder stillinger som burde kræve at de vidste dette - glemmer at ALLE offentlige ydelser er noget VI skatteborgere BETALER for via skatten, hvis nogen skulle være i tvivl!

  • 6
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Den skal bare ikke måles i kr., men i andre måleenheder, som er relevante!

Helt uenig. En af mine anker ved New Public Management er, at man forsøger at sætte tal på ting, der ikke lader sig måle kvantitativt, f.eks. kvalitet. Hvis man insisterer på kvantitative mål, så måler man ofte noget andet end det, det var meningen at måle. For eksempel, hvis man måler kvaliteten af en uddannelse ud fra, hvor mange der kommer igennem uden at falde fra (og belønner/straffer ud fra dette mål), så er konsekvensen ofte, at kravene til de studerende falder, og at de derfor lærer mindre. Er kvaliteten blevet bedre?

Hvordan måler man egentlig hvor god en kandidat fra en uddannelse er? Karaktersnittet? Det varierer voldsomt fra uddannelse til uddannelse, hvor man på visse uddannelser regnes for dum eller doven, hvis man ikke får 10 eller 12 i alle fag, mens andre uddannelser har dumpeprocenter over 30% på de fleste kurser. Så hvis man belønner/straffer universiteterne på karaktersnit og dumpeprocenter, så er resultatet igen, at kravene falder.

Hvad så med gennemsnitsløn eller arbejdsløshed efter uddannelse? Det siger mere noget om arbejdsmarkedet end om kvaliteten af uddannelsen. Man kan have en fabelagtig god uddannelse i f.eks. arkæologi, men hvis der er få job og lav løn (stillingerne er allesammen offentlige, og der spares på området), så betragtes uddannelsen som dårlig. Modsat kan en middelmådig uddannelse til et erhvervsområde med stor efterspørgsel give lav arbejdsløshed og høj løn, men det siger ikke noget om uddannelsens kvalitet.

  • 17
  • 0
Martin Neubert

Uanset hvor spændende emnet måtte være, så ødelægges læselysten desværre af ukorrekt dansk... :-(

I artiklen skrives gentagne gange "hvad det er for en".

Det hedder retteligt "hvilken", altså f.eks. "hvilken ydelse" og ikke "hvad det er for en ydelse"....

Og så er det meget hurtigere at skrive "hvilken" i en sms end "hvad det er for en".... så det er en win-win situation: Korrekt dansk og så sparer man 11 tastetryk.... og man kan undgå diverse fejl, så som: "hvad der det for en effekt"...... ;-)

  • 3
  • 9
Martin J. Ernst Blogger

...hvis udgifterne til administration af betalingen er større end hvis det var gratis så er der en god business case gøre det gratis.

Du her 100% en pointe her. Der er bare ikke det denne blog handler om, men du har giver mig én idé til en blog mere. Tak for det.

En anden årsag kan være at man vil stimulere folk til at bruge en service og derfor gør den gratis - her har vi et fint praktisk eksempel i hvordan man IKKE skal gøre i Kronprinsesse Mary's bro (der er godt alternativ som er gratis).

Der har du også en pointe. Jeg husker en eller anden aalborgsk bogmester sige noget om at de ikke vil bygge en betalingsbro over Limfjorden, da han kendte sine landsdelsmedborgere så godt, at de heller end gerne ville køre en omvej for at spare 14 kr. Det samme er med garanti tilfældet i Frederikssund. Ellers skal broen være bundet sammen med andre fordele. De kommer vist nok først når Frederikssundsmotorvejen rent faktisk bliver ført ud til … vent på det … Frederikssund.

Bortset fra det så er der INGEN OFFENTLIGE TJENESTER som er gratis! En hel del mennesker - hvoraf en stor del sidder stillinger som burde kræve at de vidste dette - glemmer at ALLE offentlige ydelser er noget VI skatteborgere BETALER for via skatten, hvis nogen skulle være i tvivl!

Set ud fra det perspektiv, som jeg anlægger, så er det gratis. Rigtig - det vi giver ud er betalt via skatter, afgifter etc.

  • 0
  • 0
Martin J. Ernst Blogger

En af mine anker ved New Public Management er, at man forsøger at sætte tal på ting, der ikke lader sig måle kvantitativt, f.eks. kvalitet.

Det er helt ok at være uenig. Bare vi har en god dialog. Og her jeg meget uenig med dig. For det første handler dette ikke om New Public Management. Det kan være der noget som lægger sig op ad det, men jeg ønsker ikke i denne debat at blande gevinstrealisering sammen med NPM. Grunden til at vi måler ting er alene at se om de vi foretager os faktisk flytter noget. Der er ingen grund til at gøre noget, som ikke har en effekt. Vi har ikke uendelige ressourcer, så derfor skal vi bruge dem med omhu. Dvs. det er ren sund fornuft. For det andet er det muligt at mål kvalitet. Jeg ved ikke hvor du har det fra, at det ikke er muligt. Hit me!

Hvis man insisterer på kvantitative mål, så måler man ofte noget andet end det, det var meningen at måle. For eksempel, hvis man måler kvaliteten af en uddannelse ud fra, hvor mange der kommer igennem uden at falde fra (og belønner/straffer ud fra dette mål), så er konsekvensen ofte, at kravene til de studerende falder, og at de derfor lærer mindre. Er kvaliteten blevet bedre?

Det her er den traditionelle problemstilling med at du får, hvad man måler. Det har ikke noget med NPM at gøre. Det er en generel problemstilling, som har givet mig idé til et par blogs. Der masser af gode eksempler på dårlige målemetoder.

Uanset hvad så handler stadigvæk om at vi skal skabe nogle målemetoder, som beviser, at det vi gør er det rigtige. Det er ikke nemt - derfor syntes jeg også emnet er udfordrende.

  • 1
  • 2
Bo S. Mortensen

...hvis udgifterne til administration af betalingen er større end hvis det var gratis så er der en god business case gøre det gratis.

Det er ikke altid en god business case at gøre det gratis, hvis dét at gøre ydelsen gratis, får borgerne til at forbruge mere af den, blot fordi de kan gøre det uden omkostninger. Brugerbetaling kan også være opdragende (grimt ord, når det er "systemet" der opdrager på dem der betaler gildet; a.k.a. skatteyderne) , og så har man nok allerede lavet en business case der fremhæver ønsket om at regulere efterspørgslen.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Brugerbetaling kan også være opdragende (grimt ord, når det er "systemet" der opdrager på dem der betaler gildet; a.k.a. skatteyderne) , og så har man nok allerede lavet en business case der fremhæver ønsket om at regulere efterspørgslen.

Her er det i høj grad vigtigt at tage alle udgifter med. Vi ser et fradrag for lejeindtægter af sommerhuse, som er betinget af at det går gennem et bureau. Dvs. når man har betalt 40% af lejen til bureauet, så kan man spare 26% af skatten af resten. Vi har vores luftbårne antennesignal, som endte i hænderne på Boxer, så skatteyderen skal betale kr. 1000 for at TV2 kan få sine 20 kr. Vi har elbilernes 3-5000 kr. overpris for et stativ med måler, for at få nedsat elafgift. Det er en voldsom statsstøtte til visse virksomheder. Og selvom nogen vil påstå at feks. ladestanderne er for at fremelske en industri omkring elbilerne, så er bindingen reelt en hemsko for udbredelse af elbiler. Det er jo voldsomt dyrt at lade ved "fremmed" ladestander.

Altså tilfælde, hvor prisen for skatteyderen/borgeren øges voldsomt mere, end det beløb, som påvirker statskassen direkte.

  • 1
  • 0
Povl H. Pedersen

Selv I USA, pengenes land, så regnes offentlige data for offentligt tilgængelige data. Skatteyderne har betalt for at de er indsamlet en gang. Eksempler er kortdata etc, som også er gratis herhjemme.

Gratis data er hvad der giver muligheden for at små projekter, studerende, startup måske kan vokse sig store. Selv en gratis hjemmeside lavet af en studerende, med reklameindtægter, vil bidrage til samfundsøkonomien. Både den studerende læring i processen, skat af reklamekronerne, men måske og de ressourcer der spares af brugeren af løsningen. Den samfundmæssige værdi er svær at opgøre.

Men hvis man udstiller data der slet ikke bruges, så er det klart at de ikke giver værdi, men brugen alene må være et successkriterie.

Man skal passe på med brugerbetaling på løsninger hvor man ikke er sikker på at løsningen har en værdi for kunden der står mål med prisen. Hellere sætte prisen lavere, og få success fremfor at at brygge en bro ingen vil bruge.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere