Torben Mogensen header

Glid eller vrid?

De fleste bærbare computere nuomdage har som erstatning for en "gammeldags" mus en trykfølsom plade, der i reglen kaldes "glide pad". Men det er en forholdsvis ny opfindelse: De første bærbare computere havde slet ikke mus, men til MacOS og Windows, er der brug for noget. I strten var det track balls, men senere blev også varianter af nubs almindelige. Min første bærbare, en Toshiba Libretto L50, havde f.eks. en sådan sidende til højre for skærmen, og min næste, en Lifebook P2120, havde en mellem tasterne, en placering IBM introducerede på Thinkpad, og som Lenovo har videreført, selv om de fleste nyere bærbare fra Lenovo også har glide pad. Min helt nye X200s har dog kun en nub.

X200s var ikke mit første valg – jeg ville hellere have en lidt mindre og med indbygget DVD, ligesom min P2120, men jeg er nu glad for, at der ikke kun er glide pad, for dem har jeg aldrig rigtig kunne vænne mig til.

Egentlig ville jeg endnu hellere have en lidt større nub, der er placeret under mellemrumstasten i stedet for mellem bogstaverne GH og B, så man bruger tommelfingrene til den. Men jeg har aldrig set den konfiguration.

Hvordan har I det' Foretrækker i glide pad, nub eller noget helt tredje'

En anden detalje, som jeg aldrig rigtig har kunnet vænne mig til, er placeringen af < og > mellem Shift og Z – jeg kommer alt for tit til at trykke < i stedet for Shift. Men det skal jeg til at vænne mig til nu, for sådan sidder de på min X200s. ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d75edb5e.gif" alt=")

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Dennis Krøger

Jeg har nu altid hørt dem omtalt som Touchpad.

Men anyway, jeg foretrækker helt klart Touchpad, synes den er meget mere præcis.

Sidder <>\ ikke sådan på 9 ud af 10 tastaturer, både til bærbare og desktops?

  • 0
  • 0
#2 Peter Mogensen

Jeg har endnu ikke oplevet en "musse-ækvivalent", der ikke havde problemer. Det er rart at have styringen placeret lige midt i tasteturet, men ergonomien er ikke specielt god. Den er IMHO lidt bedre i en touchpad, men den sidder tit lidt ivejen. Generelt er [b]afveksling[/b] det bedste. Brug aldrig den samme styring i længere tid af gangen. Jeg skifter mellem trackpoint/touchpad/mus/trackball så meget som jeg kan.

  • 0
  • 0
#3 Jesper Louis Andersen

Det er også min foretrukne metode. Jeg skifter lidt mellem det ene og det andet når jeg arbejder. Men derudover forsøger jeg som regel at finde programmel som kan betjenes uden den store brug af mus. Emacs er en glimrende editor til den slags. Hvis man ikke kan lide den kan man prøve en variant af vi :)

  • 0
  • 0
#4 Lars Balker

Du kan jo købe et nyt tastatur med US-layout hos ibm/lenovo overraskende billigt, og det er nemt at skifte. Så sidder alle tasterne de rigtige steder. Jeg bruger ihvertfald []{} noget oftere end jeg bruger de danske tegn...

  • 0
  • 0
#6 Eskild Nielsen

Jeg har en nyere HP/Compaq consumer grade laptop.

Den har indbygget touchpad, som er fin hvis man blot skal lave museoperationer, men som generer uventede flyt af kurser, når man forsøger at bruge tastauret.

Jeg disabler den derfor ofte med gsynaptic

/esni

  • 0
  • 0
#8 Klavs Klavsen

Jeg har kun haft IBM bærbare i mange år, og nu hvor jeg sparede og købte en Dell savner jeg heeelt vildt en Nub.

Det er min umiddelbare opfattelse (baseret på andre IBM thinkpad brugere jeg har snakket med), at vænner man sig først til Nub'en, foretrækker man altid den over trackpad/glidepad's.

Det samme er også sket for min kone, der nu slet ikke kan forstå at hun har foretrukket de andre i sin tid.

Jeg har tilgengæld prøvet en Nub på en HP - og den var ihvertfald ikke meget bevendt på den (dyrere) model jeg prøvede.

Jeg skriver altid vha. blindskrift så placeringen af Nub'en er helt perfekt til mig, da jeg ikke behøver at flytte hænderne væk fra blindskrifts positionen og kan bruge mine tommelfingre til venstre/højre+midterste museknap.

  • 0
  • 0
#9 Martin Nissen

Har selv en Lenovo med trackpoint og touchpad som jeg er glad for kan disables i BIOS. Roden af tommelfingeren har en tendens til at få ramt touchpad mens jeg skriver.

Men trackpoint har det med at hænge i den ene side med tiden. Hvilket resultere i at pointeren stadig flytter sig lidt efter at man har sluppet.

Og <>\ sidder normalt mellem venstre Shift og z på dansk layout.

  • 0
  • 0
#11 Peter Mogensen

Ja - den lille knop sidder meget mere lige ved hånden, men den er også hård ved fingrer og muskler helt om i ryggen. Til gengæld er en touchpad ganske "farlig", hvis man bruger focus-follows-mouse som mig. Man kommer ofte til at smide keyboard-input til det forkerte vindue. Igen... afveksling er det bedste.

  • 0
  • 0
#12 Klavs Klavsen

men den er også hård ved fingrer og muskler helt om i ryggen.

Den køber jeg ikke. Touchpad'en (og alle mus) er lige så "farlige" hvis man ikke kan finde ud af hvile sin hånd (på den første del af hånden - lige efter armen f.ex.) når man bruger musen.

Jeg har aldrig haft problemer med at bruge Nub'en - tilgengæld er touchpad'en møgbesværlig at anvende, især hvis man skal hvilke hånden imens.

Resultatet er IMHO (jeg har ikke lige nogen statistisk undersøgelse at referere til) at touchpad'en er "farligere" end nub'en i den henseende.

  • 0
  • 0
#13 Peter Mogensen

Touchpad'en (og alle mus) er lige så "farlige" hvis man ikke kan finde ud af hvile sin hånd (på den første del af hånden - lige efter armen f.ex.) når man bruger musen.

Den køber jeg til gengæld ikke. Problemet i en trackpoint er ikke mangel på støtte til hånden. Ligesom problemet i en trackball heller ikke er. At styre finmotorikken i fingrene kræver små samarbejde af muskler i hele armen og skulderen uanset hvordan hånden hviler.

  • 0
  • 0
#14 Klavs Klavsen

Sådan er folk tydeligvis forskellige.

Min erfaring er stik modsat. Jeg kan sagtens finde ud af at slappe af når jeg anvender Nub'en - selvom jeg gør det en hel dag, men touchpad'en kan jeg ikke holde ud og bruge i for lang tid af gangen.

  • 0
  • 0
#15 Torben Mogensen Blogger

Og <>\ sidder normalt mellem venstre Shift og z på dansk layout.

Desværre ja, men ikke altid. På min datters MyBook sidder denne tast i samme række som mellemrumstasten, der hvor den inderlidt overflødige Microsoft-logo tast ofte sidder.

Jeg skifter tit mellem engelsk og dansk tastatur (der er engelst tastatur på min arbejds-PC), og på engelste tastaturer sidder der ikke noget mellem Z og Shift. Det er nok dette skift, der giver problemet mest.

  • 0
  • 0
#16 Peter Mogensen

Desværre ja, men ikke altid

Det er nok fordi det er den 105. tast og der kan spares noget ved ikke at bruge et 104 tasters tastetur og blot fjerne en windåse tast.

Men den der windows-tast er faktisk ikke så overflødig. Jeg har haft god brug af den til at binde samtlige window-manager funktioner til, så windowmanageren ikke tager plads fra Alt/Meta/Ctrl genvej i f.eks. Emacs.

Det er iøvrigt ikke noget problem at bruge US-layout på et dansk 105-tasters tastetur og blot ignorere <>-tasten.

  • 0
  • 0
#17 Jesper Lund Stocholm Blogger

Jeg har aldrig været fan af hverken "nub" (eller "hun-mus", som den også kaldes ;o) ) eller trackpad som den fx er på min bærbare ThinkPad fra Lenovo.

Men på min nye MacBook er trackpad helt fantastisk og det undrer mig meget, at det ikke er lavet på samme måde på alle bærbare maskiner. Den er tilpas følsom samtidig med, at den er tilpas "tilgivende", hvis man "peger forkert" og lodret og vandret scroll-funktionalitet med to fingre på pad'en er super nemt.

(jeg har ingen anelse om, hvorvidt andre trackpads kan det samme - jeg ved blot, at det virker! på min MacBook)

:o)

  • 0
  • 0
#18 Jens Fallesen

Jeg skifter tit mellem engelsk og dansk tastatur (der er engelst tastatur på min arbejds-PC), og på engelste tastaturer sidder der ikke noget mellem Z og Shift.

Med »engelsk« mener du nok amerikansk, for på et tastatur her i England sidder \ og | nemlig mellem Z og venstre Shift-tast. Der er også lodret Enter-tast som på det danske tastatur, og Shift-2 giver " i stedet for @, der sidder sammen med ' på den plads, hvor vi i Danmark har Ø.

Det er nok dette skift, der giver problemet mest

Det kan jeg godt tale med om. Jeg er efter flytning herover i den situation, at min arbejds-pc har engelsk tastatur og min private har dansk. Det er nok bare et spørgsmål om tid, før jeg render ud og køber et engelsk tastatur til hjemme-pc'en også, for det er forvirrende at skifte hele tiden.

  • 0
  • 0
#19 Deleted User

Du kan jo købe et nyt tastatur med US-layout hos ibm/lenovo overraskende billigt, og det er nemt at skifte.

Lars, har du et link til hvor det kan lade sig gøre? Min kæreste har lige købt en Lenovo i Tyskland, men hun er ved at være lidt træt af at skifte rundt mellem dansk (for at have nem adgang til æøå), US (for at LaTeX'e og have nem adgang til specialtegn) og tysk (for at få fat i de tegn hun ikke kan huske hvor sidder) layout.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere