- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Er det noget i stil med sådan en her der er tale om? http://www.datamuseum.dk/site_dk/historie/lagermedier/Image16.jpg
Et af problemerne i vores GIER restaureringsprojekt, er tromlelageret.
For de af jer der ikke er gamle nok: Et tromlelager består af en roterende cylinder med magnetbelægning og flere hundrede fastmonterede læse/skrive hoveder. Lidt ligesom en disk, bare uden søgetid.
I manualen for de tromler der blev brugt på GIER, står at man som et minimum skal starte tromlen en gang om måneden og lade den køre en times tid.
Jeg skal ærligt indrømme at jeg havde resigneret mig til at bygge en eller anden "tromle-simulator" med en ARM chip og noget flash-lager.
Men igår satte Henrik strøm på en tromle der sandsynligvis ikke havde kørt de sidste 30 år og den kørte dælen dule mig rundt...
Sådan ser to af clock-signalerne ud på en GIER tromle, det øverste er "Ord" signalet, det nederste er "Bit" signalet.

Vi kiggede også på forskellige andre spor og der lå data...
Man er en modig mand, ham Henrik, men lykken står som bekendt den kække bi...
phk
Er det noget i stil med sådan en her der er tale om? http://www.datamuseum.dk/site_dk/historie/lagermedier/Image16.jpg
Ja,
Den på billedet er hjemmebygget til DASK (en pragtfuld historie forresten, magnetbelægningen blev sprøjtet på med en "gør det selv" sprøjtepistol på en Nilfisk støvsuger).
På GIER blev der brugte tromler fra Standard Electric, den ser således ud:
http://www.datamuseum.dk/site_dk/historie/lagermedier/Image25.jpg
Poul-Henning
@PH: I burde næsten opdatere det sidste billede anno 2010. Jeg har f.eks. lige købt et 32gb microSDHC kort som ikke er større end en lillefingernegl. Der skulle komme både 64gb og 128gb modeller af samme kort næste år. Det er sindsygt som hukommelse er krympet de sidste år - altså den fysiske størrelse.
Kunne der forøvrigt læses noget interessant ud af den GIER tromle eller?
Kunne der forøvrigt læses noget interessant ud af den GIER tromle eller?
Det ved vi ikke endnu.
Vi har et antal GIER tromler i samlingen og der står yderligere andre tromler i nogle museers depoter, så det kunne være en sjov øvelse at se hvad der ligger på dem.
Men det er ikke fordi vi mangler software, netop for GIER har vi god dækning af software, se .f.eks vores GIER simulator, den kommer med en kopi af "århus maskinen" http://datamuseum.dk/site_dk/rc/giersimulator/
Poul-Henning
...kan prale med at have spillet tændstikspil mod GIER på Risø, engang de holdt åbent hus for vel 45 år siden. Det var før atomkraft blev fy fy, og (dengang) unge mennesker blev tændt af Disneys kulørte bog "Vor ven Atomet!" Kan I huske den?