Gi' Dorte Toft en hånd

Hvis I ikke har opdaget det, har Berlingske fyret den eneste blot nogenlunde IT-kompetente og IT-kritiske medarbejder der var tilbage i dagspressen.

Dorte Tofts blog 'BIZZEN' slutter fordi Berlingske ikke kan/vil betale hende mere.

Skulle nogen have glemt det, var det Dorte der klædte Stein Bagger og IT-Factory nøgne, fordi hun som IT-kyndig gennemskuede produkterne som rene fata-morgana.

Alle andre journalister der havde skrevet om IT-factory havde slugt maddingen råt og ukritisk papegøje-gentaget den "geniale" Stein Baggers salgsvås og løgne.

Avisernes økonomi er bestemt ikke noget at råbe hurra for og Berlingske er ingen undtagelse, men af alle tænkelige besparelser er det her tæt på at være den dummeste jeg kunne komme i tanke om...

Overvej at sige pænt farvel til Dorte ovre på berlingske.

phk

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikael Ibsen

Dorte Tofts artikler og indlæg, skrevet med en skarp og intelligent pen, har altid været spændende og relevant læsning, og værd st stoppe op for midt i travlheden.
De bedste ønsker til og for Dorte Toft - håber at se meget mere god IT-observans i medier med lidt mere sans for kvalitet end Tante B.
Mikael Ibsen

  • 10
  • 0
Dorte Toft

Tak for hånden fra Poul-Henning Kamp og for de andre. Man skal meget lang tid tilbage for at se så mange kommentarer på min blog:-)

Vedr. mine overvejelser, så har jeg længe haft dem i relation til Bizzen-bloggen på Berlingske, og jeg havde troet, at jeg ville nå til vejs ende med overvejelserne under et 3 måneders road trip i Europa sidste efterår, men nej!

For det er svært. Berlingske har ikke rigtig dyrket fagmæssige blogs, og slet ikke som Ingeniøren og Version2 gjorde i mange år. Men optionen med fremover at bare holde kæft vedr. teknologiudvikling, uddannelsesvalg, det politiske amatørcirkus på it-området m.v. - den option har jeg ikke - det ligger sgutte til mig (endnu?), og Berlingske var en o.k. platform.

Nu tager jeg en slags pause efter et årti med pust i nakken fra en fast, betalt blog, der gerne skulle fodres, men i kulissen spøger et par gode, nye tilbud, som jeg vil tænke nærmere over.

  • 23
  • 0
Martin Kofoed

Én ting er, at danske journalister ikke er i stand til at se gennem snyd og humbug - det sker vel nærmest ugentligt, og det er heller ikke fokus for nutidens journalister, der hurtigt er videre til næste indtægtsgenererende artikel - men det sjove er jo, at også folk, der på på papiret BURDE have alle forudsætninger for at kalde bluff, undlod at gøre det. Sikkert på grund af nogle pengestrømme.

IBM og Danske Bank er nok stadig stolte.

  • 0
  • 0
Lars Røssell

@Martin Kofoed
De få journalister jeg har kendt var nu rimelig skarpe.
Man bliver ikke journalist fordi man vil tjene penge.

Men det er korrekt at journalister ikke gerne sviner folk alt for meget til offentligt. Er arbejdsgiveren f.eks. psykopat står det mellem linierne som det måske gør her: http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/topchef-forlader-googles-foererloese...

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere