Frustreret over QR-koder?

QR-koder er alle steder. FOR mange steder, hvis du spørger mig. Utallige virksomheder, inkl. min egen, bruger dem i markedsføringsmateriale, men ikke en eneste, jeg kender, scanner QR-koder, når de ser dem. Jeg er ven med rigtig mange smartphone-brugere, og jeg har faktisk aldrig set nogen af dem hive deres telefon op for at scanne.

Der er nu også en håndfuld start-up-virksomheder, som tilbyder QR-koder som deres kerneprodukt til små og mindre virksomheder. De satser simpelthen alt på, at danskerne rent faktisk scanner QR-koder i stor stil, for at deres forretning skal hænge sammen. Lidt fjollet, hvis du spørger mig.

Selvom jeg lyder ekstremt negativ overfor QR-koder, så giver de faktisk god mening. En af de største udfordringer ved de mange digitale tilbud i dag er netop koblingen mellem den digitale verden og den fysiske verden. Mobile enheder giver os denne kobling bedre end nogensinde før. Hvis jeg står foran en forretning, og de gerne vil have, at jeg skal følge dem via Twitter, så kan min mobiltelefon nu give mig mulighed for at følge dem med det samme, i stedet for at vente til jeg kommer hjem til min pc osv.

QR-koder gør det endnu mere simpelt. Det er meget lettere for mig at scanne en kode og blive guidet direkte til f.eks. en Twitter-side, end at jeg skal indtaste et brugernavn. Og endnu bedre er det, hvis jeg får en belønning for at udføre en digital handling. Hvis man f.eks. vil have mig til at udfylde et spørgeskema, så er det nemmere at få mig hen til undersøgelsen med en QR-kode og en belønning end ved at give mig en URL, jeg skal taste ind.

Ifølge TNS Gallup har over halvdelen af danskere prøvet at scanne en QR-kode, og flere mænd end kvinder har prøvet det. Samtidig er det mest de yngre aldersgrupper (fra 15-24 år), som har prøvet at scanne. I gennemsnit scanner smartphone- eller tablet-ejere kun 26 QR-koder om året, og det er faktisk de ældre målgrupper, som scanner flest (50-70 år) - næsten dobbelt som mange som den yngste målgruppe. (Kilde: Index Danmark/Gallup Mobile Devices 2012)

Min holdning er indtil videre, at QR-koder overordnet er en fiasko, fordi jeg oplever, at de fleste ikke bruger dem. Når jeg spørger mine venner, hvorfor de ikke bruger QR-koder, så er svaret ofte, at de ikke ved, hvordan de skal scanne dem. På trods af, at en søgning på”QR scan” i App Store giver over 400 resultater...

Hvis problemet er, at mobilbrugerne ikke har installeret scanner-apps, ville en umiddelbar løsning være at Apple og Google inkluderede en QR-app med iOS og Android. Men stadig –at spørge nogen, om de vil starte en specialiseret app op for at gennemføre en opgave, er det samme som at bede dem om at ændre adfærd, ændre vane – noget de fleste brugere ikke gør uden videre.
En anden mulighed kunne være ved at bruge anden teknologi, f.eks. NFC. Men det er omkostningstungt og svært at implementere.

Så hvad kan være den ideelle løsning, hvis målet er at få folk til at scanne QR-koder, som jo faktisk kan være super brugbare?

Et forslag kunne være at få kameraets software til at fungere lidt smartere:
Indbyg en scanner i telefonens kameralogik. På samme måde som når kameraet kan mærke, hvor meget lys der er, eller om billedet er i fokus, så kunne kameraet automatisk scanne, uanset om en QR-kode var i linsen eller ej. Dette kunne reelt få dit kamera til at blive en QR-scanner hele tiden.

Prøv at forestille dig denne brugeroplevelse. I stedet for at blive bedt om ”Scan denne kode med en QR-kode-scanner-applikation på din mobiltelefon”, kunne brugeren i stedet blive bedt om ”Tag et billede!” Åbn dit kamera, peg mod koden med din telefon, bliv sendt derhen, hvor du skal.

Simpelt. Det kunne gøre QR-koder værd at have overalt.

Illustration: Privatfoto
Kommentarer (49)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Stephen Aaskov

QR koder løser ikke noget problem, de kobler ikke ubesværet den virtuelle verden til den fysiske. Det kan godt været det er lettere at scanne en QR koden fremfor at indtaste en URL. Men URL´en har andre fordele - den kan gemmes og viderebringers - og fremfor alt er den gennemskuelig (til en hvis grad), det er med andre ord ofte muligt at se hvad man kan forvente sig ud fra URL´en.

Augmented reailty er den rigtige løsning med tilstrækkeligt højt til loftet på ambitionskontoen.

QR-koder "lækker" grim IT teknologi til den virkelige verden, det burde være IT teknologien der skaber den virtuelle tilføjelse til den virkelige verden.

Jeg har heller aldrig oplevet folk i "real life" situationer bruge QR-koder, men jeg har oplevet folk scanne vin med Vivino eller bøger med Snaptell

  • 3
  • 3
Magnus Lund

Problemet for mig er ligeså meget at jeg ikke kan se om en given QR-kode er legitim. Nøjagtig som med bit.ly links osv. Stoler jeg nok på en tilfældig QR-kode på en lygtepæl (som iøvrigt meget ofte er klistret på efterfølgende...) til at risikere malware, click-stealing mv.? I think not.

  • 10
  • 0
Adnan Vilic

Ideen er ikke så svær at forestille sig for Windows Phone brugere - det er nemlig indbygget i søgefunktionen :)
http://www.youtube.com/watch?v=nvxEoY55GWA

I starten var jeg selv lidt skeptisk overfor QR koder, men nu synes jeg, at de er meget nyttige til events. Der er også meget større sandsynlighed for, at jeg besøger en virksomhedshjemmeside (som ellers måske ligger udenfor mit interessefelt) for at se hvad de laver, end hvis jeg først skulle google dem.

  • 2
  • 0
Josef Assad

QR koder har det positive egenskab at de er robuste. Det betyder at koden kan godt læses selv om den for eksempel er lidt snavset til, eller hvis der skulle være revet en kant af. QR koder er også meget skanbare; den kan skannes med et langt lavere fejlniveau end almindelig tekst.

Disse to egenskaber gør QR koder i mine øjne et udemærket værktøj til papirbaseret backup. Jeg har selv min ssh nøgle udskrevet på en QR kode (kan ikke få en 4096 bit RSA gnupg nøgle ind i en QR kode endnu pga QRs kapacitetsbegrænsninger, så min gpg nøgle er ikke backed up på den måde endnu).

Det er i hvert fald en valid use case til teknologien.

  • 4
  • 0
Søren Mors

Jeg har scannet QR-koder, og gør det gerne igen. Den mest almindelige grund til at lade være, er såmænd at jeg ikke er interesseret i det der bagved. Jeg ønsker ikke at følge diverse butikker på Twitter, jeg vil slet ikke have deres nyhedsbreve og jeg vil da slet ikke være venner med dem på Facebook. Det kan være anderledes for events eller andet jeg faktisk er interesseret i.

Med andre ord, så gør QR koder det oftere nemmere at gøre noget en butik gerne vil have mig til, men som jeg ikke vil.

  • 9
  • 0
Jesper Poulsen

Problemet for mig er ligeså meget at jeg ikke kan se om en given QR-kode er legitim.

Det er vel kun et problem, hvis din scanner-app ikke stopper op efter scanning?

Barcode Scanner til Android stopper op og viser indholdet af en scannet QR-kode. Det er nemlig ikke nødvendigvis en URL. Der kan skrives alt muligt i en QR-kode. Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser.

  • 7
  • 0
Gustav Brock

I stedet for at jamre over en hel side, kunne hun bare anskaffe noget grej, der kan. Windows Phone kan out-of-the-box: Tryk søg, tryk øje, og kameraet har fundet og viser QR-koden hurtigere, end du når at tænke over det. Tryk på den, hvis du vil linkes videre. Så nemt, at man gider bruge funktionen.

  • 2
  • 10
Jesper Poulsen

Windows Phone kan out-of-the-box: Tryk søg, tryk øje, og kameraet har fundet

Bøvlet. De Android-telefoner jeg er stødt på har en app der springer "tryk søg og tryk øje" over. Tryk på app'en, peg på QR-koden og så er du der. Barcode Scanner gør et ophold så du kan se indholdet. Også den kan placeres på forsiden.

Færre tryk - nemmere brug.

  • 6
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

Jeg har faktisk flere gange både brugt og haft glæde af QR-koder. Til nogle ting giver de nemlig mening.

Men desværre bruges de ofte til tåbelige ting, mest for bare at være smarte. Typiske eksempler er:

  • En kunstudstilling e.l. hvor der rundt omkring er opsat skilte med QR-koder. Når man scanner koden, kommer man til en hjemmeside med en kort, beskrivende tekst om den genstand, man kigger på. Meget smart, men hvorfor i alverden ikke bare skrive teksten på skiltet? Især i områder med dårlig mobildækning.

  • For små QR-koder på plakater, bus-reklamer etc. Ser smarte ud, men hvis reklamen er lavet til at ses på afstand, skal QR-koden også være det. Jeg render altså ikke 4 cm efter en kørende bus for at scanne en QR-kode.

  • Reklamer, der linker til reklamer. De fleste reklamer er bare støj i gadebilledet og avisen. De er der for at påvirke os uden at vi vil det. Så hvorfor i alverden skulle vi scanne en QR-kode for at blive påvirket mere imod vores vilje?

Til gengæld kunne QR-koder bruges meget mere til fornuftige ting:

  • Til aflæsning af elmåler kunne elselskabet udsende QR-koder, der loggede en direkte ind på en indberetningsside - uden at man skulle taste et 97-cifret aftagernummer og abonnementsnummer.

  • På visitkort kunne man have QR-koder med GPG-fingerprint og/eller vCard-lignende oplysninger.

  • På opslag for arrangementer kunne man have QR-koder med vCal-info

  • På diverse varer kan man have QR-koder med link til yderligere oplysninger om varen.

Mange af overnstående bruges allerede, men slet ikke nok. Nogle kræver måske større kapacitet end QR, men der findes jo også andre 2D-stregkodeformater.

Iøvrigt så jeg for nylig en applikation til at oversætte PC'ens clipboard til QR. Det tillader copy-paste mellem PC og smartphone. Lækkert. Kan desværre ikke huske applikationen - måske var det bare indbygget i clipboardet?

  • 14
  • 0
Tine Andersen

I stedet for at kopiere Sarah Lunds grimme sweater (det er også ulovligt medmindre, det er til eget brug), kan man strikke en sweater eller andet med QR-kode: http://www.paapinden.dk/blog/2011/06/28/

Årets julegave-idé måske? Til nørdernes kreative slægtninge, der alligevel ikke har råd til dyrt dims... ;-)

Nu bruger jeg ikke selv QR-koder, da min fon er fra stenalderen eller deromkring, men min mand bruger dem da.

Mvh
Tine

  • 3
  • 0
Jens Henrik Sandell

HELT ENIG!
Hvis ikke det giver mening for "mig selv", så er QR-koden lige så ligegyldig som reklamen.

Mit forslag til en fornuftig brug:
Find vej til din aftale. Når du skal til undersøgelse på sygehuset, så modtager du et brev med tid og sted. En QR-kode i brevet bruges til at føde ind i en navigationsapp. På sygehuset er der ligeledes sat QR-koder op i gangarealerne. På wifi tilbydes en service hvor samme app kan modtage supplerende vejvisning, hvis man er endt på en forkert afdeling.
Det hele skal bare lige programmeres, metadata skal tastes, QR-koder skal printes og lamineres. Hmmmm. Det må vente til de lange mørke vinteraftener.

  • 4
  • 0
Lars Michael Sørensen

"I gennemsnit scanner smartphone- eller tablet-ejere kun 26 QR-koder om året..."

Vi scanner altså en kode hver 14. dag. Det synes jeg faktisk er et ok tal. For tre år siden var der stort set ingen, som vidste, hvad det gik ud på, og man skulle kigge godt efter for at finde en 2D-kode noget sted i medierne.

Tallet siger måske også noget om folks forventninger, når de ser en QR-kode og overvejer, om de vil besvære sig med at scanne den.

Kan det betale sig, så skal vi nok få det gjort.

Derfor tror jeg, at kunderne snart skal få opdraget indholdsproducenterne til at skabe værdifuldt indhold, frem for at skuffe os med mere luft.

  • 0
  • 0
David Rechnagel Udsen

Det virker som om at hele pointen med prikkoder er gået en del folk forbi, og derfor blot bruger dem fordi de er moderne. En slags dille, hvis I vil. Jeg har sågar set prikkoder stå helt alene, så de introducerer en mystik, der skulle få mig til at skanne dem med min datafon.

Hø, nej tak. Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad disse prikkoder skulle gøre, og det tror jeg langt færre ved. Alle ved hvad en stregkode er til for, men ikke prikkoder. Det virker ofte uklart hvad formålet er med dem for mig, og det til trods for at jeg aldrig har skannet en.

Men jeg gætter på at de nok skal finde deres formål før eller siden. For jeg kan godt se pointen med prikkoder, og de har deres nytte. Så snart den ikke længere anses som dille og »nyt lir«, så kan det være vi kan se mere brugbare prikkoder, og derfor ikke føle os så frustreret.

Indtil da vil jeg forholde mig ligeglad. Jeg hader mest af alt navnet 'QR-Code'. Det lyder som noget en programmør har fundet på.

  • 2
  • 1
Johan Færch

På min 1 år gamle Nexus skal jeg godt nok installere en app, men til gengæld tager jeg blot et billede af koden, hvorefter jeg kan 'dele' billedet med app'en - Altså ét klik for billede og ét klik for koden.
Yderligere kan jeg med samme app producere mine egne koder :)

QR-koder er desuden geniale til visitkort hvor man slipper for papiret og modtageren får data direkte i sin adressebog.

  • 3
  • 0
Hans Schou

Mark Gjøl:

På en hjemmeside? Nej, så er et link bedre...


Nej, det er forkert. På min hjemmeside har jeg en QR der indeholder telefonnummer. Hvis der er nogen der gerne vil tale med mig, og de er så heldige at have en mobiltelefon med QR-scanner, så kan de bare scanne fra skærmen.

Jeg har prøvet at efterligne EAN-stregkode-kravet om at der nedenunder stregkoden står hvad stregkoden indeholder. Min QR indeholder ikke noget hemmeligt og spændende budskab, den indeholder blot den tekst der står nedenunder.

Dem der har drejeskivetelefon, som jeg har, kan bare aflæse telefonnummeret fra skærmen, og dreje det ind. QR er en ekstra service, ikke et krav.

Nogle gange ser jeg en reklame der har interesse. Ofte er der en hjemmeside. Hvis der er en QR til hjemmesiden, så scanner jeg den. Jeg syntes ikke rigtigt at der noget odiøst i det.

  • 1
  • 1
Kim Bøndergaard

For mig (som Android bruger) er artiklens sidste afsnit helt uforståeligt. Både kamera og barcode scanner er 'apps'. Dvs der er lige "langt" til dem. Barcode scanneren med den fordel at den søger straks den startes og "knipser" automatisk når der fokus. Bruger iøvrigt yderst sjældent både kamera og scanner

  • 2
  • 0
Ole Kaas

Når man når frem til godkendelse af transaktion vises QR billede indeholdende krypteret/signeret beskrivelse af hvad man er ved at godkende. App på smartphone validerer og viser indholdet. NemID offentlig nøgle er indbygget i app, så der er ingen kommunikation over Internet eller mobil net. Det krypterede indhold kan evt. indeholde en pin der, ud over den fra papkortet, indtastes ved godkendelsen. Dermed kan det verificeres at transaktionen er valideret med QR.

Uden input sanatizing, er der naturligvis mulighed for at hacke app'en med en malformed QR kode.

  • 1
  • 0
Carsten Hahn

I butikker hvor varer hænger på kroge og når en kunde tager den (næst)sidste så hænger der en QR kode under. Butikkens ejer scanner QR koden og det sender automatisk en bestilling på 10 stk mere til varens producent/forhandler.

  • 3
  • 0
Lars Nielsen Lind

Hos COMINATOR operere vi med begreberne - de "gammeldags" og de "nye" smartphones. Netop derfor er smartposters løsningen. QR kan anvendes med de "gammeldags" smartphones (omfatter bl.a. samtlige modeller af iPhones) mens NFC anvendes med de "nye" smartphones.

Der er fordele og ulemper ved al teknologi. Lad os tage udgangspunkt i det der er fælles for NFC og QR. De kan begge ses som en aktivator. Fordelen ved NFC er at der kan brugerne aktivere indholdet ved at placere deres "nye" smartphones i nærhed af aktivatoren - NFC tagget. Ulempen ved QR er at her skal brugerne, hvis der er tale om en implementering der har indlejret logik i app ved aktivering, først vælge den aktuelle app for derefter ved hjælp af app'ens menusystem at finde frem til QR-scanner funktionaliteten.

Vi anvender for eksempel selv smartposter som dørskilt på vort kontor i Innovatorium i Herning. Derved er der nem adgang til vores kontakt informationer.

I foråret udarbejdede vi en simpel informationsside om smartposters der kan tilgås på http://www.smartposter.dk.

Hvad angår brugen af QR og NFC som aktivator så er de underlagt samme "regler" for kommunikation ved markedsføring som andre former for aktivtorer. Hvis ikke indholdet er "spændende"/tilføre værdi til brugerne - ja så anvender de det ikke.

Hvad angår brugen: det er næsten kun fantasien der sætter grænserne.

  • 1
  • 1
Jesper Poulsen

En mobil, der kan læse QR-koder, kan også læse almindelige stregkoder.

Men stregkodelæsning i butikker er i 99,99999% af tilfældene håndscannerbaseret. Derfor vil mobiltelefonintegrering være mere smart end en håndscanner - uanset om det er en stregkode eller en QR-kode der skal aflæses.

QR-koden kan rumme flere oplysninger og behøver ikke samme opslag i lagerstyringssystemet for at virke.

  • 1
  • 0
Folmer Fredslund

Det er det ikke. Bruger den og den kan ikke generere QR.

Jo, det kan den godt ;-)

I hvert fald på min Galaxy Nexus med version 4.3.1 (ved jo ikke hvilken version du baserer det på).

Efter du starter programmet vælger du menu (3 prikker på min telefon) og vælger "share" (ved ikke om det så bliver til "del" hvis man har sat telefonen til dansk).

Herfra får man så mulighed for at dele:
* Application
* Bookmark
* Contact
* Clipboard

eller selv skrive tekst ind.
Derefter bliver der vist en QR-kode på skærmen med indholdet af koden (i ren tekst) nedenunder.

Håber det hjælper :-) (har først lige fundet det for nylig selv, efter at have brugt programmet et godt stykke tid efterhånden).

  • 1
  • 1
Folmer Fredslund

Ubehjælpsomt makværk. Jeg foretrækker stadig at lave mine QR-koder på en PC.

Men det er sgu lidt besværligt at lave en QR-kode på en pc, hvis man bare skal dele kontakt-oplysninger med en ven, man ikke har set længe og tilfældigt mødes med i toget ;-)

Er det derimod til "rigtigt" brug, ja så er jeg da helt enig. Bruger selv Qreator hvis det skal være let, ellers er der jo også qrencode af Kentaro Fukuchi.
Begge ting virker som det skal, og jeg bruger det også engang i mellem...

  • 0
  • 0
Martin Troels Eberhardt

Dette er allerede automatiseret. Butikkens system holder automatisk styr på hvor mange varer der kommer ind, og hvor mange der bliver solgt, og sørger selv for at bestille mere, når det er tid.

(Sådan er det ihvertfald for Coop's butikker. Jeg regner med at Dansk Supermarked og andre, har et lignende system)

  • 2
  • 1
Jesper Poulsen

Men det er sgu lidt besværligt at lave en QR-kode på en pc, hvis man bare skal dele kontakt-oplysninger med en ven, man ikke har set længe og tilfældigt mødes med i toget ;-)

De får en mailadresse eller et telefonnummer. Det behøver man ikke at udfylde en QR-code for hver gang.

Hvis du endelig vil dele dine oplysninger med en QR-code, så har du lavet den på forhånd og langt den ind på telefonen som et billede.

  • 0
  • 0
Henning Wangerin

.... faktisk en del.

Ud af godt 160 ordrer send de sidste 14 dage er der 15 som har scannet den individuelle kode på produkterne.

Lige nu havner de bare på forsiden af shoppen, men på sigst skal der laves lidt individuelt trylleri med hurtig genbestilling og andet via qrkoden på produkterne.

Så helt døde er qrcoder ikke, men som en anden skrev, så kommer det nok meget an på hvad der tilbydes via dem.

  • 0
  • 0
Folmer Fredslund

De får en mailadresse eller et telefonnummer. Det behøver man ikke at udfylde en QR-code for hver gang.

Hvis du endelig vil dele dine oplysninger med en QR-code, så har du lavet den på forhånd og langt den ind på telefonen som et billede

Hej Jesper

Jeg forstår godt din kommentar, men:

Med den omtalte app, barcode scanner skal man selvfølgelig ikke udfylde en QR-code. Man vælger den kontakt i adressebogen man vil dele og vupti dukker der en QR kode op. Så man skal altså ikke selv skrive noget igen.

og med denne metode er det selvfølgelig heller ikke kun en bestem kontakt (dine egne oplysninger, som du nævner man også kan have liggende som png på telefonen, hvilket også er en god idé) man hurtigt kan dele.

Hilsen
Folmer

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize