Fremtidens jobmarked

I en diskussion med andre iværksættere blev jeg for nyligt stillet et interessant spørgsmål: "Hvilken ide ville du arbejde på, hvis ikke det skulle være den du arbejder på nu?"

For dem som ikke lige har fulgt med, kan jeg fortælle, at jeg i øjeblikket fokuserer på sociale mediers styrke i forhold til at "forudsige" eller rettere tage temperaturen på verden. Hvad enten det er muligheden for at se en epidemi tidligere end med traditionelle metoder, forbedre ens chancer på aktiemarkedet eller bare forudsige hvem der ryger ud af næste American Idol-afsnit, så har forskning og konkrete eksempler sandsynliggjort at sociale mediers temperatur kan give endnu en brik i puslespillet. Vi er endnu på et tidligt stadie med vores social medie-filtreringsservice Xiive.com (lukket beta), men det går fremad hver dag.

Hvis jeg ikke skulle arbejde på noget med sociale medier, ser jeg en anden interessant trend, som jeg ville arbejde på; De ændringer der sker på jobmarkedet i disse år. Både visse arbejdsgivere og visse arbejdstagere foretrækker mere og mere at arbejde i et mere løst forhold end fast ansættelse giver mulighed for (her i Thailand støder jeg f.eks. på en del skandinavere som har læst bøger a la 4 Hour Work Week og drømmer om at udføre deres arbejde fra en sandstrand).

Hvis flere og flere arbejder udenfor fast ansættelse udløser det nye behov, som startups kan swoope ind og dække. Fra firmaernes side skal der måske it til at holde styr på alle de løst tilknyttede ressourcer, kontakten med dem, deres betalinger, deres projekter, deres evalueringer og hvilke ting de må se og gøre. Fra freelancernes side er det endnu mere interessant - hvordan udligner man de ulemper man får som løst tilknyttet (evt. remote) arbejdskraft? Bliver behovet større for andre typer professionelle netværk, når man ikke har direkte kolleger? Er uddannelsesvejen for freelancerne stadig den traditionelle eller kommer der alternativer i spil? Nogle freelancere vil måske gerne beholde noget tryghed i forhold til en garanteret mindsteløn, nogle til at kræve penge ind for dem eller nogle der (med en given forretningsmodel f.eks. at tage en %-del af din løn) vil påtage sig noget af usikkerheden og udbetale penge "up front" givet en kontrakt mellem parterne. Man kan som freelancer organisere sig på mange måder og forretningsmodeller omkring freelance-fællesskaber, bureauer og lignende er noget jeg gætter på vi kommer til at se mere af.

Et godt eksempel mødte jeg på GOTO-konferencen sidste år. Mike Lee gav en fantastisk præsentation om mobile apps og nævnte i den forbindelse, at han nu var flyttet til Amsterdam, hvor flere app-udviklere har valgt at organisere sig i et community kaldet Appsterdam. Projektet lyder virkelig spændende og ambitiøst og da jeg snakkede med Mike omkring det, inviterede han med det samme til et meetup - desværre har jeg endnu ikke haft tid til at kigge forbi, men det er tydeligt, at det er et meget åbent og inkluderende miljø. Mike gav flere eksempler på hvordan app-udviklerne i Appsterdam hjalp hinanden og bestemt ikke så hinanden som konkurrenter, men istedet kolleger - også selv om de til tider arbejder på projekter med større lighedspunkter og kun selv tjener på deres egne projekter. Et sådant community vil sikkert få nogle bestemte behov - og sikkert også selv finde måder at løse dem på eller tiltrække startups, der har lyst til at løse deres pain points.

Den slags ville jeg arbejde på, hvis jeg ikke arbejdede på Xiive. Hvad ville du arbejde på?

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Knopper

Både visse arbejdsgivere og visse arbejdstagere foretrækker mere og mere at arbejde i et mere løst forhold end fast ansættelse giver mulighed for

Jeg hører det tit, men er arbejdsmarkedet virkelig så fleksibelt?

Den virkelighed jeg ser når jeg kradser lidt mere i overfladen er at virksomhederne allerede fra andet projekt går efter personen snarere end efter (papir-)kompetencen. For der gør de det som ligger mest naturligt for mennesker: De planlægger opgaven efter hvad de ved personerne kan klare i stedet for at planlægge efter hvad 2 PhD, 3 ingeniører, en multimedie-designer og en Cand. Merc har lært på deres uddannelse.

Med andre ord ville firmaet egentlig gerne ansætte personen så snart vedkommende i første projekt havde vist sit værd.

Det kompromis parterne så indgår er at arbejdsgiverne accepterer en højere timeløn mod ikke at have usikkerhed om dårlige tider, uddannelse, ferier, sygdom m.m.

SÅ i hvilke jobtyper er opgaven uafhængig af den enkelte person? Eller er det et forkert spørgsmål at stille?

  • 1
  • 1
#2 Therese Hansen

SÅ i hvilke jobtyper er opgaven uafhængig af den enkelte person? Eller er det et forkert spørgsmål at stille?

Jeg mener at det er det forkerte spørgsmål at stille i denne sammenhæng.

At en opgave er person-afhængig gør ikke at den absolut skal foretages i en traditionel ansættelses-sammenhæng. Jeg kender enkelte it-folk der vælger at rejse meget i perioder, men stadig arbejde remote sammen med deres oprindelige team derhjemme som de også har, når de ikke rejser. Disse folk arbejder ikke i en traditionel ansættelse, men er attraktive nok til at deres arbejdsgiver gerne vil holde dem tilknyttet forretningen også i perioder, hvor de ikke er interesseret i en traditionel ansættelse. I den situation er det typisk freelanceren der ønsker det setup og firmaet har valget mellem at lade dem gå eller holde dem løst tilknyttet.

Jeg møder ganske mange it-folk og webarbejdere her i Thailand som sælger konsulent-tid til deres hjemlande - og den fleksibilitet har de, hvis de bare holder sig i nærheden af virkende internet.

Der er dog også mange grunde til at et firma kan ønske en løsere tilknytning end en fast ansættelse. Måske er der ikke arbejde nok til en fuldtidsperson/halvtidsperson, måske ønsker de at kunne "justere" mængden af arbejdskraft med kort varsel, måske kan de ikke tiltrække den ønskede kvalitetsarbejdskraft til en fuldtidsstilling og kompenserer ved at betale godt for konsulentbistand - ja, grundene kan være mange.

Mit gæt er også at mere og mere arbejde kan foretages udenom den traditionelle arbejdsgiver-arbejdstager-model. App-udvikling er et godt eksempel på at man som programmør kan tjene sine penge uden at stable en større administrationsstab op i eget firma (selv om firmaer som Apple og Google, der tjener på og står for videresalg vel kan benævnes arbejdsgivere i denne sammenhæng).

Jeg vil til gengæld give dig ret i at vi i store træk ikke er der endnu, og der er selvfølgelig en stor del af arbejdsmarkedet som ikke bare kan arbejde fra en strand i Sydspanien eller et nørdcommunity i Amsterdam. Det betyder dog ikke at trenden ikke er der, og det skaber et behov for spændende nytænkning.

  • 1
  • 0
#3 Mikael Kristensen

Jeg synes godt om indlægget og specielt tanken om at være tilknyttet et dedikeret community. Kan det ikke sammenlignes lidt med de forskellige user groups vi også har her i landet i stor stil?

Men jeg er ikke enig i, at der er tale om en egentlig trend i retning af et mere åbent/løst arbejdsmarked. Behovet for at trække på it-konsulenter har vel altid været der for at udfylde det variende ressourcebehov, der ligger ud over de fastansatte?

Det er desuden min egen erfaring, at kulturen i en given virksomhed er utrolig vigtig for sammenholdet blandt medarbejderne. Denne kultur er det meget svært for en ekstern konsulent rigtig at komme ind og være en del af, da konsulenten af de fastansatte netop ses som en udefra kommende, der lidt forsimplet sagt "har valgt" ikke at blive en del af lige præcis denne virksomhed og dens kultur ved at operere som freelancer.

I forhold til at arbejde remote, så har jeg ikke set dette ske i videre omfang med et godt resultat til følge, hvis man tager udgangspunkt i, at den person, der arbejder remote skal være nogenlunde selvkørende.

Jeg har tværtimod oplevet at en freelance konsulent, der ellers var 100% fortrolig med virksomhedens kultur og arbejdsopgaver, måtte tage hjem igen fra Thailand, da det ikke var holdbart at arbejde remote.

Der er selvfølgelig stor forskel på hvilke typer udviklingsopgaver, der egner sig bedst til at blive udført remote, men i alle tilfælde vil jeg tro, at udvalget af opgaver, der kan udføres remote, hvor konsulenten ikke er afhængig af kommunikation ud over en enkelt telefonsamtale og et par mails om dagen er for begrænset til at igangsætte nogen form for trend.

Det handler kort sagt om behovet for at kommunikere i forbindelse med en given opgave og her kommer alt andet end personligt møde mellem de kommunikerende hurtigt til kort, da mails nemt bliver for asynkrone og omstændelige i deres natur, mens telefonsamtaler er begrænset til to personer, der snakker sammen, hvis resultatet ikke skal være kaos.

Jeg tror kort sagt ikke på, at ideen om at arbejde remote er holdbar før, at der eksisterer måder at kommunikerer på, der kommer tættere på personligt fremmøde. Her vil jeg dog igen mene, at selv om, det blev muligt teknisk set at lave et virtuelt mødelokale, hvor alle aspekter fra det personlige fremmøde var inkluderet, så ville det trods det alligevel ikke løse kulturproblemet med, at den eksterne konsulent har valgt ikke at være en del af virksomhedens "indre kreds" i form af de fastansatte.

Eksemplet med Appsterdam communitiet går jo også netop på fællesskab og nærhed igennem fælles kultur og møde med ligesindede sparringspartnere, der kan spille med på ens ideer og tanker. Dette bygger i sagens natur på mange af de samme kulturprincipper, der netop gør det svært at have et overvejende "løst" job marked, så dette er egentlig ikke et eksempel, der understøtter din ide, men snarere tværtimod understøtter det kulturbehovet og dermed også det "låste" jobmarked om du vil.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere