Fremtidens borgerservice ?

For et års tid startede vores gode venner i Guldborgssund kommune et projekt med at indføre videokonferencesystem som supplement i de lokale borgerservicebutikker. På papiret og rent teknisk et spændende projekt, som fik megen medieomtale og endda blev udmærket med medalje på en større teknologi-event i London.
 
Det har bare vist sig, at borgerne på sydhavsøerne ikke ønsker at sætte sig foran en skærm i den lokale servicebutik og snakke boligstøtte med sagsbehandleren i Nykøbing. De tager hellere bussen ind til Nykøbing nu.
 
Er vi her vidne til endnu et tekno-flop eller er det 'bare' den berømte menneskelige træghed over for nymodens stads, der skal overvindes (med tiden)?
 
Med Microsofts køb af Skype er der så kommet nye bud på, hvordan fremtidens borgerservice kunne se ud: Ved at integrere kommunikationsplatformen Lync med Skype vil kommunen meget nemmere kunne chatte og holde online møder med deres borgere og virksomheder. Borgerne skal blot benytte deres Skype konto for at komme i forbindelse med kommunens Lync system. I dette setup skal borgerne ikke - som i Guldborgsund - møde op i den lokale servicebutik for at komme online med lyd og billede - det kan gøres hjemme fra sofahjørnet.

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maxx Frøstrup

Jeg synes egentlig rigtig godt om konceptet.

Jeg undrer mig bare ofte over alle de her ID'er.
Hvis nu dette blev en realitet, ville det så ende med at jeg skulle oprette en Skype konto for at kunne komme i telefonisk kontakt med det offentlige?

Det samme tænker jeg med Facebook, linkID og hvad de nu alle sammen hedder. Live ID...

Jeg bruger mig generalt ikke om at skulle registeres ved en eller anden udbyder af en eller anden service som gør at jeg kan gøre noget jeg egentlig allerede gør.
Rent underholdnings mæssigt kan jeg komme med et eksempel:
Var i den lokale butik og købe en computerspil. Kommer hjem, og finder ud af at jeg skal registrer mig på Steam for at kunne bruge spillet.
Efter installation og validering gennem Steam finder jeg ud af at jeg også skal registres til en LiveID konto, noget med noget xbox konto for at kunne spille mit spil (offline).

Det vil sige jeg faktisk nu har 2 rent underholdnings specifikke konti som jeg egentlig ikke har nogen interresse i at have, men de er Pre-requirement for at kunne bruge et produkt jeg har anskaffet.

Jeg plejer ikke at give meget for kræver mentallitet, men har jeg ikke krav på at kunne kontakte det offentlige på mine egne præmisser?

På den anden side et oplagt sted at udnytte NemID's monopol? kontakt via nemID konto??

  • 0
  • 0
Carsten Pedersen

Det har bare vist sig, at borgerne på sydhavsøerne ikke ønsker at sætte sig foran en skærm i den lokale servicebutik og snakke boligstøtte ... Er vi her vidne til endnu et tekno-flop eller er det 'bare' den berømte menneskelige træghed over for nymodens stads, der skal overvindes (med tiden)?

Måske hverken eller.

Jeg har været ude for et lignende set-up, som jeg sagde pænt nej tak til at bruge. Ikke pga. teknologien men fordi udstyret, jeg skulle bruge, var placeret på sådan en måde at man virkelig følte sig sat til udstilling.

Objektivt set var der nok hverken mere eller mindre privatliv end i borgerservice'ns skranke, men det føltes pludselig som om, alle kunne følge med i alt.

  • 0
  • 0
Dorte Toft

Tilbage i starten af 90'erne stod jeg for udgivelsen af den første dansk forfattede bog om videomøder/videoconference (var ikke selv forfatter), og jeg har fra sidelinjen lige siden holdt øje med, hvornår det mon for alvor rykkede sig. Alt taler jo for, at penge og rejsetid kan spares, men...

Lidt er sket, men ikke så meget, som man regnede med.

Der er jo for mange mennesker en utryghed ved at sætte sig foran et videokamera (mange af os hader også at blive fotograferet). Unge gør det godt nok hele tiden (Skype m.v.) og unge bliver ældre. Men der synes stadig at være en modvilje.

Jeg tror såmænd, at kommunen kunne have nået længere, hvis det kun var sagsbehandleren, der kunne ses på skærmen, og borgeren kunne nøjes med "telefon-delen". Men det er som nævnt blot en trossag.

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

Er video konferencer overhovet brugbarte hvis man ikke har et velfungende workflow for dokument deling, samt diverse sidekanaler? Og er de nødvendige hvis man har?

Er problemet virkeligt borgerns frygt for telekomunikation samt mangelen på video aspektet, og ikke en total mangel på pararthed i den offentlige forvaltning til at omstille sagsgange?

  • 0
  • 0
Keld Simonsen

Hvad er det man opnår med video fremfor telefon - set med briller fra den kommunale forvaltning? At man kan se dokumenter? Kunne man ikke bare uploade billederne? Og kunne man lave eksperimenter med Skype?

Har Roskilde kommune planer om at lave Skype-møder? Man kan vel bare have Sype kørende hos nogle enkelte sagsbehandlere som et pilotforsøg. Det koster vel ikke alverden?

Men Guldborgsundrapporten var ikke opløftende. 45 % af medarbejderne sagde at de ikke havde lyst at arbejde med den slags... Og dette blev ikke kommenteret overhovedet i rapporten. Underligt.

  • 0
  • 0
Keld Simonsen

Hvad er det man opnår med video fremfor telefon - set med briller fra den kommunale forvaltning? At man kan se dokumenter? Kunne man ikke bare uploade billederne? Og kunne man lave eksperimenter med Skype?

Har Roskilde kommune planer om at lave Skype-møder? Man kan vel bare have Sype kørende hos nogle enkelte sagsbehandlere som et pilotforsøg. Det koster vel ikke alverden?

Men Guldborgsundrapporten var ikke opløftende. 45 % af medarbejderne sagde at de ikke havde lyst at arbejde med den slags... Og dette blev ikke kommenteret overhovedet i rapporten. Underligt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere