FOSS Aalborg - skal vi mødes den 24.?

Som mange ved, så har jeg igennem mange år lavet konferencer indenfor Open Source (Linuxforum og Open Source Days) sammen med en masse gode venner fra DKUUG, BSD-DK og SSLUG. Den næste konference for fri software i Danmark er groet op i Ålborg under navnet "FOSS Ålborg". Det er en en-dags konference på hotel hvide hus med to spor om morgenen og et spor om eftermiddagen. Fedt at se den slags aktivitet "vest for Valby bakke" :)

Det glæder mig, at FOSS Ålborg konferencen også har valgt at sætte en fokus på brugen af embedded open source, som er hot netop nu. På Open Source Days 2009 havde vi et glimrende foredrag med min gamle ven Thomas Ammitzbøl, som bl.a. viste at andelen af nye embeddede enheder, der anvender et frit styresystem (ofte Linux) er på vej voldsomt opad. Et at de foredrag, jeg glæder mig meget til er foredraget om OpenEmbedded: Det minder i design om Gentoo - vi oversætter alle programmer netop til den arkitektur, vi vil anvende. Nice!

På FOSS Ålborg har jeg fået lov til at holde to foredrag - dels et om Doxygen, som mine blog-læsere nok allerede ved at jeg bruger jævnligt. Det andet foredrag sætter fokus på at finde fejl i C/C++ kode. Det er et emne, jeg konstant bruger krudt på i dagligdagen og her er der milevid forskel på ens produktivitet alt efter hvordan man angriber fejlsøgning. Jeg glæder mig til at fortælle mere om det.
Foredraget efter mit om Git bliver også interessant. Jeg er personligt mere en "stiv-stikker", som har anvendt CVS i mange år - men klart er glad for Subversion. Esben skal nok få en masse diskussion med på på vejen ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Den 24. glæder jeg mig til dels at holde foredrag, dels at gense en masse gode venner fra vest-Danmark - og det er fedt at få lov til at sidde stille og roligt for en gang skyld og bare høre foredrag.

Kom og vær med!

/pto

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming Sørensen

Indtil for få minutter siden, vidste jeg ikke at der var noget der hed FOSS Aalborg, men det der ser da interessant ud.

Prisen er en anelse heftig, for et arrangement af den størrelse, men jeg ender jo nok med at kikke forbi alligevel...

  • 0
  • 0
Georg Sluyterman

Det undrer mig nu også at NJLUG-medlemmer skal betale max-pris.

I betragtning af at det er gratis at være medlem (man skal bare være på en mailingliste), så synes jeg ikke det er så urimeligt endda ;-)

Jeg antager at en del af NJLUG's medlemmer også er medlem af IDA og PROSA, hvorved de kan få rabat. Er man studerende (uanset medlemsskab af evt. fagforening) får man det endnu billigere :-).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere