Forsvar dig mod hackere - nemmere

Jeg har altid prøvet at have et afbalanceret forhold til såvel open source som Microsoft. Det har givet mig tæsk fra begge sider, men sådan er livet. Men har I set reklamen for Microsoft Forefront? Den er da bare totalt for useriøs!!

Den trykte reklame skelner mellem at forsvare sig mod en invasion fra rummet, som skulle være nemt, fordi man bare kan nyse på dem eller spille dum og løbe, eller at forsvare sig mod hackere, som skulle være nemmere. Man skal bare implementere Microsoft Forefront, der giver 'kontrol over alle trusler mod din sikkerhed ' lettere end nogen sinde før.?

Det første, der hidser mig op, er selvfølgelig, at sikkerhed produktgøres.

Men ok jeg prøver at slå op på www.microsoft.dk/sikkert.

Nu er sikkerhed reduceret til flash, kamp med zombier, agenter, ninjaer osv.

Ok, det er muligt at finde en smule information ? måske tyve linjer om hver de tre dele client, server og edge. Det ligner forskellige standardprodukter, som pakkes til Forefront.

Men ærlig talt. Er jeg ved at blive for gammel eller er Microsoft gået hen og blevet totalt useriøse på sine gamle dage?

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kasper Revsbech

Microsoft har åbenbart analyseret sig frem til at dem der køber disse produkter ikke nødvendigvis gider/formår at interessere sig for den tekniske del af produktet. Det er jo ikke lige frem førstegang de laver flashy reklamer. Deres SQL server er et stort batteri, deres office brugere er dinosaurer. Deres nye operativ-system er så revolutionærende som første mand på månen. Det undrer mig at seriøse IT folk ikke føler sig fornedret over at man henvender sig til dem på et sådan niveau.

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

Det mest skræmmende er, at denne kampagne helt sikkert ikke er kommet til veje uden tilbundsgående analyser af målgrupper/segmenter. Microsoft sælger jo typisk kun til leder-lagene i en virksomhed. Samtidig erkender de, at ledelseslaget i en gennemsnitlig virksomhed er held og aldeles clueless. Det signalerer kampagnen i hvert fald.

Skræmmende? Jep! Overraskende? Ikke rigtigt ...

Hvad produktet kan er irrelevant. Pointen er, at "vi skal have det, fordi vi tager sikkerhed alvorligt". ([host]og fordi jeg får tre flaske god vin til jul[host])

Er det i øvrigt ikke næsten en inhabil situation, MS bringer sig i, når de vil til at tjene penge på sikkerhedssystemer til Windows?

  • 0
  • 0
Kenn Schjødt

Nu synes jeg SQL Server batterierne er meget nuttede, har et par modeller af dem på mit bord. Det fundamentale i det her, er den generelle tendens i IT, til at pakke komplekse produkter i "vaskemiddel" markedsføring.

Om det er SAN, database servere, operativ systemer, sikkerheds produkter osv. osv. Så bliver meget af det markedsført, som om det er dit IT liv bliver meget nemmere, sikrere, lykkeligere og din hustru/kæreste blivere sødere.

I virkeligheden er IT lige så komplekst som det altid har været, måske endda værrere, men ledelsen tror det er "piece of cake". Som Poul-Henning siger det, så er magt og budget ikke lig med viden ;-) Hverken hos dem der sælger det eller dem som køber det.

Bagved sidder en flok teknikere, hos sælgeren og kunden, som kender sandheden, men sjældent bliver hørt ;-)

Minder mig om at vi åbenbart aldrig lærer af Challenger ulykken, hvis nogen kender den historie. Generelt handler den om at teknikeren/ingeniøren blev ignoreret af topfolk der tænkte på økonomi, politik og status.

/Kenn

  • 0
  • 0
Kenn Schjødt

Jep...har læst den og set et udførligt program på Discovery Channel. Skræmmende var det interview med en raket ingeniør fra et firma i Utah, som beskrev den "management decision", på trods af at de var advaret om at o-ringene, ikke kunne lide temperaturer omkring frysepunktet.

Han tog hjem til konen og sagde noget lignende som "vi dræber 7 astronauter i morgen".

Den samme følelse (bare ikke med dødsofre) har jeg haft flere gange i min tid i IT, hvor man tog en management beslutning på trods af advarsler fra IT folk.

/Kenn

  • 0
  • 0
Dorte Toft

Også jeg finder MS-reklamen for Forefront usmagelig. Og især efter at MS's OneCare til forbrugere har scoret meget, maget lavt i en uafhængig test. Men burde jo tro, at når MS begiver sig ind på dette område, hvor man selv har så meget i klemme, så præsterede man et 1. klasses produkt.

Hvad angår Forefront reklamen... Jo, den må være beregnet til "forretningen" - den, der jo tror, at den bliver klogerer og klogere på it og vel næsten klogere end it-folket selv. Reklamen spiller på letforståelige billeder, og det har vi jo før set "forretningen" falde for. Senest har det jo givet en vældig interesse for Second Life. Teknik, der ligner mennesker, huse, træer etc. Forretningen forstår bare billeder:-)

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Hvis I synes, reklamen (som jeg ikke har set herovre i USA) er sjov, så se den fejlmeddelelse jeg fik, da jeg åbnede siden i Firefox på Solaris her på én af Suns arbejdsstationer på JavaOne:

http://www.microsoft.com/forefront/easyeasier/htm/update.html?r=8&i=7

(og en kort version, hvis CMS'et skulle klippe af enden: http://tinyurl.com/yvo3lc )

-Jesper

  • 0
  • 0
Torkil Bladt

At mange virksomheder tror at folk så gerne vil læse deres reklamer, at de mener at kunne forlange af deres læsere at de installerer et bestemt stykke software til formålet...
Det er jo stort set den eneste anvendelse af Flash som jeg har stødt på.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Grineren! "da Website b4 da Website"

Heh, det dobbelt sjove er, at det måske er en af de eneste sider hos MS, som Firefox renderer i standards compliance mode! :D (der er dog 3 fejl ifølge w3c validatoren)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere