Forfremmelse til fordummelse

Jeg besøgte Den Tatoverede Enke forleden med et par venner.

Vi lader lige udsagnet stå, mens der måske er ved at danne sig et stærkt traumatiserende billede af en stor, cigarrygende kvinde i en dunkel havneknejpe i Esbjerg, fastlåst i armlægning med sin enorme højre overarm, der prydes af falmede ankre og hjerter med inskriptionen "far".

Men der må jeg skuffe: Enken er en af de bedre øl-barer i det indre København, som serverer en farlig belgisk Corsendonk, der gør tungen glat og replikken kvik. Efter et par stykker af den kaliber røg samtalen ind på ledelse og i særdeleshed god ledelse.

Ud ad den tangent dukkede "The Peter Principle" op, et udsagn formuleret af Dr. Laurence J. Peter i 1968, som frit oversat siger at "i et hierarki vil enhver ansat i reglen blive forfremmet til sit niveau af inkompetence".

Med andre ord vil en ansat for hvem det går godt på et tidspunkt blive opdaget og forfremmet. Hvis det bliver ved med at gå godt vil denne trend fortsætte, til den ansatte pludselig er blevet forfremmet til et job vedkommende ikke er kompetent til at bestride, sit "niveau af inkompetence".

Jeg havde ikke hørt om princippet før, så pludselig var der en hel del mellemledere fra min fortid der falmede på en ny og spændende måde. Hvem har ikke oplevet en kold koder, der pludselig fik lederansvar og blev en middelmådig chef eller sagde op? Den ansatte var blevet forfremmet til fordummelse fordi karrierevejen i virksomheden fordrede personaleansvar og dermed distance til det oprindelige fag.

Resultatet af at anvende "The Peter Principle" er en loose-loose situation, hvor virksomheden mister en dygtig, motiveret fagnørd der er med til at skabe en stemning af entusiasme og bytter med en demotiveret, halvdårlig mellemleder, der ødelægger den gode stemning.

Hvilket kompetenceniveau er din mellemleder på?

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Therese Hansen

Jeg har faktisk set mere end et eksempel på, at folk netop er blevet forfremmet til et niveau, hvor de ikke længere følte de kunne være med og så har taget konsekvensen og sagt op eller simpelthen fået deres gamle job tilbage; det job de jo faktisk var rigtig gode til.

Og de bliver gladere af det. At være tilfreds med sin hverdag er vigtigere end at have en fin titel og lidt mere i lønningsposen.

  • 0
  • 0
Martin Falck-Hansen

Problemet er vel at udviklere ikke rigtigt kan udvikle sig til meget andet en senior/erfarne udviklere (jo vist kan de jo udvikle sig fagligt, men karrieremæssigt er der jo ikke så meget andet end at være udvikler).

Omvendt så er der jo nogen som kan vokse med udfordringen - men det er nok mere undtagelsen som bekræfter reglen.

  • 0
  • 0
Jakob Veje Hansen

Jeg har haft flere ledere end jeg kan tælle på 2 hænder. Nogle har været gode, nogle har været knap så gode. Jeg har flere gange set udviklere blive forfremmede til ledere. Flere knækkede nakken fra den politiske virkelighed de pludseligt blev en del af. En enkelt blev en fantastisk team leder, men kunne slet ikke leve med at skulle stå inde for teamet og være loyal overfor ledelsen på samme tid.

Når man bliver leder eller projektleder skal man skifte værktøjskassen ud. Man løser ikke ledelsesmæssige udfordringer i Eclipse eller Visual Studio, og det er ikke en teknisk udfordring at få en person, et team eller et projektteam til at excellere.

Det er da åbenlyst at man, som nyudnævnt leder, ikke pr. automatik er super ud i de nye værktøjer. Jeg er sikker på at mange vil lykkes med det, hvis de gør en fokuseret indsats. Men nogle vil opdage at hverken udfordringen eller værktøjerne fanger interessen.

  • 0
  • 0
Jakob Veje Hansen

... at det måske netop ikke er stjerneudvikleren der skal forfremmes, men nærmere den der får folk til at arbejde sammen, holder humøret oppe i teamet, hjælper med at fokusere på effektivitet og udvikling, og den der kan snakke med alle!

  • 0
  • 0
Kåre Kjelstrøm

Jeg diskuterede engang emnet med en af mine tidligere chefer, som skitserede to stier man som programmør kunne gå ad: Den ene var ledelsvejen som så kunne ende i CTO el. lign. og den anden (teknisk) it-arkitekt, der så med lidt held kunne blive til en distinguished fellow position el. lign.

Under alle omstændigheder er det en væsentlig erkendelse at det ikke er alle mennesker der hverken har lyst eller evner til at lede.

Gør det du er god til, som de vist siger i en eller anden bank for tiden :-).

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Ja, gammel visdom bliver ikke mindre sand af at blive gammel, så der er stadig liv i "The Peter Principle". En ligeså aktuel gammel sag er "Parkinson's Law" af C. Northcote Parkinson (se http://en.wikipedia.org/wiki/Parkinson's_law). Den beskriver vækst i bureaukrati som uafhængig af det faktiske behov og som følge dels af at administration avler administration og dels af at bureaukrater ønsker underordnede.

Den sidste del hænger givetvis sammen med Peter Princippet, idet en leder, der ikke er kompetent til sit arbejde, vil have underordnede, der kan gøre arbejdet for ham. Tænk bare på Dilberts chef.

Og så et lille P.S. til Kåre: Det hedder "lose-lose situation". Ellers er det en "løs-løs situation". :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere