Forbrugere fravælger virksomheder, de ikke kan finde lokalt

I dag er der ikke længere nogen undskyldning for, at en virksomhed ikke er til stede i de digitale kanaler. Det er hverken dyrt eller svært, og det er indlysende, at virksomheder, der ikke er søgbare på internettet, risikerer at blive overhalet af de konkurrenter, der er. Da e-handlen i større og større grad kommer til at flytte ind i mobiltelefonerne, er det vigtigt at være søgbar i digitale kanaler og apps, som er specielt målrettet til smartphones og tablets. Det gælder også for lokale aktører, fordi potentielle kunder i stigende grad benytter kortapplikationer og andre søgeværktøjer i mobiltelefonen til spontant at finde eksempelvis en restaurant eller en frisør.

Inden mobiløkonomiens gennembrud var vi henvist til kataloger, telefonbøger, indkøbscentre og byernes butiksgader. Der købte vi det, der blev tilbudt, til det pris, som blev angivet. I dag har vi mange redskaber, som hjælper os med at vælge forhandler og det produkt, som matcher vores ønsker, og til den pris, man er villig til at betale. At man som virksomhed ikke er med i disse kanaler, er med andre ord næsten det samme, som hvis man tidligere ikke havde et butikslokale eller sin kontaktinformation i telefonbogen.

I min virksomhed Eniro laver vi løbende kunde- og brugeranalyser. I den seneste har vi spurgt ca. 1.000 respondenter i både Norge, Sverige og Danmark, via analysebureauet Cint, om hvad der ligger til grund for et digitalt køb. En finding på det skandinaviske marked, er at ca. 2 ud af 3 respondenter i alle tre lande svarer, at de kommer i tvivl om at købe et produkt eller en ydelse fra en virksomhed, som er svært at finde via søgemaskiner. Næste hver anden siger, at de også er afstået fra et køb af samme årsag.

Digitale køb udgør stadig en mindre del af den samlede handel i Danmark. Flertallet af os køber jo stadig i de fysiske butikker. Men vejen til et køb i en butik bliver stadig mere digital. Eniros undersøgelse viser, at ca. fire ud af fem forbrugere søger information om produkter, som de planlægger at købe, ved hjælp af søgemaskiner. Hele syv ud af ti danskere sammenligner pris på prissammenligningstjenester.

Denne søgeadfærd er særlig udbredt blandt smartphone-brugere, hvilket måske ikke er så overraskende. Det viser, at mobiløkonomien medfører stadig større krav til virksomhedens tilgængelighed i digitale kanaler.

Mobilshopping, eller m-commerce, bliver kaldt en "mobil handelsrevolution" af flere. Også i Eniros undersøgelse viser resultaterne, at e-handlen er ved at flytte ind i mobilen. 38 % af de danske smartphone-brugere har shoppet via mobilen. Selv når de er derhjemme, vælger mange at købe varer via mobilen, i stedet for at bruge pc'en. Ca. en fjerdedel af de danske smartphone-brugere angiver "hjemme i sofaen" som det mest almindelige sted at handle via mobiltelefonen. Det er en af de tendenser, jeg tror vil stige kraftigt i 2012.

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Christensen

Nu er det nok ikke det rigtige sted, men har prøvet at skrive direkte til eniro, men fik ikke noget svar.

Fo det irritere mig i har fjerens jeres gode eniro kort og erstattede det med kraks dårlige version. Og det undre mig.

  • 0
  • 1
#3 Jesper Poulsen

Hvorfor er der en masse pop-up-snask på Krak-kort der kræver en mus at fjerne?

Det gøre sitet uanvendeligt når man er på farten og har brug for et kort. Jeg bruger hellere Krak's kort end Google Maps, men Krak's kort virker ikke på en telefon.

  • 0
  • 0
#4 Deleted User

Og når man (jeg i hvertfald) går på Eniro.dk så kommer der en hjemmeside frem der er designet til mobillos... nooot. Det undre mig lidt Pernille at når nu Eniro så godt kender hvilken vej pilen peger via adskillige undersøgelser at i så ikke selv så at sige "spiser medicinen"

Hjemmesider der er godt designet genkender om der er en mobil telefon der kigger på hjemmesiden og derfor sender en variant af hjemmesiden der er skræddersyet til mobil

Mvh Morten P. Larsen

  • 3
  • 0
#5 Deleted User

Tak for jeres kommentarer. @ Jesper Poulsen, hvis du er generet over reklamerne på krak.dks kortfane, så kan jeg kun opfordre dig til at blive på mobilversionen m.krak.dk eller bruge en af vores apps, når du er på farten. De er 100% reklamefri ;-) @ Morten Peder Larsen, når du går på eniro.dk fra en mobiltelefon, så skulle du gerne opleve at blive redirected til vores mobilsite m.krak.dk, som i øvrigt er en af Danmarks største mobile websites ref. http://fdim.dk/Statistik/mobil/mobillisten. Det samme gælder også for vores anden site; De Gule Sider.

Mvh Pernille

  • 0
  • 0
#8 Deleted User

Hej Pernille

Hmm... har prøvet igen at gå ind på www.Eniro.dk men den redirecter ikke... Men dejligt at høre at Eniro har en hjemmeside til mobillos... at den så hedder krak kan jo så undre lidt?

Jeg er klar over at krak er eget af Eniro, men nu var det jo Eniros hjemmeside jeg bad om at se, ikke kraks

Bruger en HTC Desire

Mvh Morten

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere