Studiebloggen header 3

Forberedelse til drømmekarrieren

Jeg har tidligere skrevet om mine holdninger til studiejob her på bloggen. Jeg mener, at det er vigtigt for studerende at opbygge erfaring fra arbejdspladsen så man kan spore sig ind på det man gerne vil når man en dag for kandidatbeviset i hus. I disse tider med en høj dimitendarbejdsløshed er relevante studiejobs endnu vigtigere for at man kan skille sig ud fra andre ansøgere. Dette indlæg skal derfor ses i forlængelse af det sidste og måske et lidt mere personligt syn på de overvejelser man gør sig som snart flyvefærdig kandidat.

Jeg afslutter selv min kandidatuddannelse senere i år og derfor er jeg begyndt at overveje hvad jeg gerne vil når jeg bliver færdig. Indtil nu har jeg ikke haft nogen erfaring med softwareudvikling i professionel kontekst. En klar mangel, da jeg egentlig gerne vil arbejde som softwareudvikler. Særligt da jeg, i nogens øjne, måske er lidt af en letvægter. Min bacheloruddannelse ligger nemlig indenfor et helt andet felt og det sætter jo sine tydelige begrænsninger i både bredden og dyben af min IT-uddannelse.

Nu er det ikke fordi jeg ikke tror på mig selv eller mine færdigheder - jeg er sikker på, at det nok skal gå altsammen - men det sætter alligevel nogle tanker igang. Og jeg tror ikke jeg er den eneste som tænker sådan.

Min egen løsning er, at jeg her til februar skiftede til en anden studenterstilling i samme virksomhed hvor jeg får mulighed for at prøve kræfter med professionel softwareudvikling. Det er her om et par dage faktisk. Jeg ser meget frem til skiftet og for muligheden for at vise mit værd. Det kan jo i sidste ende være årsagen til, at jeg står med et fuldtidsjob enten i samme virksomhed eller i en anden en?

En ting som jeg også er begyndt på, er at kigge lidt på hvad der egentlig slås op af stillinger på sider som jobindex.dk. Hvad leder arbejdsgivere egentlig efter i en kandidat? Hvad er typiske stillinger som slås op? Altsammen spørgsmål som jeg får bud på ved at bruge lidt tid på at læse jobopslag.

Èn ting som man lægger mærke til er begrebet graduate-stilling. Det er vel nogle år gammelt og det virker som der er stor variation i hvad faktisk indebærer. Nogle fællestræk er, at der ofte ansættes en større gruppe samtidig, at de er nyuddannede eller med få års erfaring og at der forekommer fælles kurser, mentorordninger og andet godt. Det lyder jo tiltalende, når man komme fra skolebænken, og jeg har da også hørt godt om det fra venner og bekendte som har været igennem møllen.

De fleste af den slags graduateprogrammer har opstart til efteråret, men rekruteringen foregår i foråret. Det vil sige, at det ikke er for tidligt for dem der bliver færdige i år, at begynde at søge. Held og lykke til alle jer andre som bliver færdige med studierne i år!

Har du andre bud på, hvordan man forbereder sig til it-arbejdsmarkedet? Så lad mig endelig høre dem i debatten.

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Studiejob er klart den bedste forberedelse, men ellers er praktikophold en mulighed. Jeg kender ikke mulighederne for praktik på ITU, men på KU SCIENCE (og derfor DIKU) kan man på sin bacheloruddannelse lave et virksomhedsprojekt (som reelt er et praktikophold) for 15 ECTS. Det er uden løn, men man får studiekredit for det.

På kandidatuddannelsen er der ikke decideret praktik, men det er muligt at lave projekter i virksomhedsregi, hvor et firma i samarbejde med en underviser definerer et projekt, som kan laves ude i virksomheden i tæt samarbejde med virksomhedens ansatte.

  • 2
  • 0
Mark Gray

Praktik synes jeg er et interessant forslag. Sammenlignet med andre lande, særligt USA, men også Sverige, så er praktik langt mere normalt end studiejob. Det er også muligt her, f.eks. på professionsbacheloruddannelserne, journalistik eller stagiaire-ophold for samfundsvidenskablige studerende i Bruxelles. Det er dog ikke fordi universiteterne altid gør det lige let for de studerende. Klart noget som burde være muligt på alle studier i en eller anden grad.

Jeg tror de fleste universiteter er blevet ret gode til at invitere virksomheder ind til projekter. Nogen virksomheder går lidt længere og tilbyder særlige forløb til f.eks. specialeskrivning, hvor man kan få adgang til nøglemedarbejder og data.

Alt sammen rigtig gode alternativer til studiejob, blot med den anke, at der jo ikke følger nogen løn med. I disse SU-nedskæringstider (og med det prisniveau vi ser især i København) så er studiejobbet at foretrække af den grund. Jeg mener dog også, at det giver noget særligt, at blive del af en virksomhed mere eller mindre permanent og ikke kun i et semester varighed.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Jeg er helt enige i alle betragtninger du gør dig, og den måde du griber det an på.

Hvis du kunne smage på forskellige arbejdspladser, for at erfare hvor store forskelle der kan være på virksomhedskultur fra sted til sted, ville det ikke være tosset. Det er måske ikke noget, der øger chancen for, at du får et arbejde umiddelbart, men det kan være med til, at du er bedre i stand til at vælge et arbejde der vil være med til at bære dig videre kompetencemæssigt. Jeg ved ikke, om der er nogle ordninger, der muliggør dette.

Folk er forskellige, men man kan godt risikere, at arbejde et sted, blot for at arbejde der, uden rigtig at stille spørgsmålstegn ved, om selve indholdet egentlig er med til at motivere en indenfor ens felt, eller om man blot sporer sig ind på, at lade stå til. Det tror jeg der er en del, der har været ved CSC, der kan nikke genkendende til, så jeg tror ikke det er noget man som udgangspunkt, skal tro sig selv for god til at falde i.

Det er forskelligt, hvor folk trives bedst, men det er noget der har meget at sige, når det kommer til hvor du er 5 - 10 år efter du har fået dig et arbejde. Så på den lange bane, er det meget relevant - også særligt i disse trange tider, fordi når først du henter en større løn hjem, er det mere sandsynligt man sætter sig i gæld og bliver afhængig for alvor af sit job - hvorfor man nemt kan sidde fast i det.

Hvad med ting som egne projekter, at være semi-selvstændig og/eller deltage i Open Source projekter? Det kunne måske også pynte på et CV/ens Portfolio, hvis det er noget der rent faktisk finder anvendelse.

  • 1
  • 0
Lars Jorgensen

Der er ogsaa muligheden at arbejde paa aabne projekter. Vi kigger ofte om folk har en github konto
paa deres CV. Konkrete eksempler er altid bedre end en loes beskrivelse.

Jeg vil sige at viden om teoretisk datalogi og evenen til at kode er to forskellige ting. Den senere er mere
afhaengig af om hvor detalie orienteret du er. Hvis du faar "brug" for teoretisk datalogi naar du loeser en
opgave saa er 95% af tiden ved at overkomplicere det du laver.

Vi har haft god erfaring med "coop-students". De kommer fra Universiteter (hovedsagelig Toronto og Waterloo) i 2-4 maaneder og vi betaler dem ~$20/h.

Jeg fulgte den normale DIKU tradition og arbejde parallelt med mit studie. Det giver god insigt i hvordan industrien virker. Men jeg tror der er hoejere forventninger til at man goer det i Danmark (da de fleste tager laengere at blive faerdige) en i resten af verden.

/Lars

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere