Forårsrengøringen - får du lov?

Når man lever som vagabond i Asien, får man set en del hoteller, bungalower og lejligheder og en af de ting, som jeg har bemærket i Asien er at de ikke er gode til vedligehold af deres bygninger. Der er en "lev i nuet"-mentalitet, som ikke rækker til visse langsigtede investeringer. Lige nu bor jeg i en helt vildt billig bungalow, som kunne udlejes til det dobbelte eller tredobbelte, hvis bare ejeren gad at bruge en gang maling og sørge for en hovedrengøring, men mentaliteten er bare ikke til det - når det gamle ikke kan udlejes mere, bygger man i stedet noget nyt.

Og hvad har det så med it at gøre' Føles det ikke som om vi engang imellem gør det samme i vores branche' Hvor mange gange har jeg ikke hørt en it-medarbejder klage over at fokus er på at bygge nyt ovenpå gammelt, men at det gamle burde stabiliseres og igennem en forårsrengøring før det er fornuftigt. Hvor mange chefer bevilger tid og penge til en forårsrengøring af kørende software?

Og det er ikke kun cheferne. Vi opfinder begreber som "refactoring" og "teknisk gæld", men det klør i vores fingre for at smide det gamle ud og starte forfra med vores nye viden og vi får sjældent prioriteret oprydningen, selv om det er mindre risikofyldt og måske billigere.

Får du aldrig lyst til forårsrengøring af din kode' Ville din chef bevilge tid til det'

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Sofie Nielsen

Vi har pt. indført "bug fixing Thursday" hvor hver torsdag er dedikeret til oprydning/sletning af gammel kode, bugfixing, findbugs-checks mv.

Det er en måde at sikre sig, at der kommer noget tid i kalenderen til at forbedre kodekvaliteten, så man ikke fristes til at skære i bug fixing/oprydnings-tiden op mod et release, hvis tiden pludselig bliver knap.

Mvh. Anne-Sofie

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Sammenligningen illustrere på fornem vis hvordan IT opgaver angribes anno 2011. Teknisk gæld et blot et andet billede, som forsøger at sætte relaterede virkninger i rammer, ud fra en årsag-virkning model.

Blandt de faglærte findes en fornemmelse af sammenhængende. Det umodne stade gør det dog svært at skelne skidt fra kanel. Hvornår er noget byggesjusk, hvornår er det fejlimplementering og hvornår er det manglende vedligeholdelse ? Chefen/kunden giver praktisk talt aldrig bemyndigelse til hovedrengøring – if it aint broke dont fix it, som man siger.

I modsætning til vedligeholdelse i den fysiske verden, betyder vedligeholdelse af kode, tilføjelse eller ændring i funktion. Det der i den fysiske verden kaldes renovering eller tilbygning. Det der, af hensyn til at holde begreberne konsistente, burde kaldes udvikling i den virtuelle verden.

Sværdet er tveægget. I skræddersyet løsninger: Kunden kan ikke forstå han skal betale mere for noget der allerede virker i forvejen. Leverandøren kan ikke forstå hvorfor virksomheden ikke kan levere tilfredsstillende til kunden. Igen og igen løber IT projekter løbsk. Både i lille og stor skala. De kortsigtede løsninger har konsekvens; ”Lev i nuet"-mentalitet har en konsekvens.

Personligt opfatter jeg IT branchen som umoden i den henseenden at erkendelse af årsag-virkning nærmest er ikke eksisterende. Som i andre sammenhænge har umodenhen en pris. Prisen kan være høj både rent økonomisk og i form af menneskelige omkostninger. Det positive ved umodenhen er den implicitte medfølgende modning. IT verden vil langsomt blive et bedre og bedre sted at leve :-)

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Ja, "umodent" er også det ord jeg ville bruge for Thailændernes tilgang til boligvedligehold, og i sammenligningen er det nok et godt ord for det der sker i it-branchen generelt. På en måde er det lidt utroligt at en så umoden tilgang tages i en branche med så høj gennemsnitlig IQ :-).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere