Som så mange andre eksperter, så klogere jeg mig på noget, som jeg faktisk ikke har prøvet i praksis. Det gælder også i dette tilfælde, da jeg først til sommer får æren at have et skolesøgende barn – og i den forbindelse meget sandsynligt skal logge på Aula - den store afløser af det meget lidt elskede Skole-intra.
Så jeg stiller mig op i køen af ”eksperter”, som kloger sig på et af de it-systemer i Danmark, som kommer til at have den største udbredelse blandt befolkningen. Alene dette er i sig selv meget tankevækkende.
Fair nok Nem-id, Skat etc. har et større ”foot-print”, men det skal ikke tage auraen fra Aula om, at det er en pragtpræstation at trække et sådan system op at hatten og få det at spille.
Jeg havde planer om at skrive en blog en uge før lanceringen af Aula, som skulle indeholde nogle forudsigelser. Herunder at pressen ville kaste over denne lancering – og primært have et negativt fokus.
Pressen negative vinkel har jeg blogget om før og er faktisk også grunden til, at jeg i mine blogs forsøger at fokusere på de gode cases bl.a. ifm. kåringen af Danmarks bedste business case.
Jeg skal lige skynde mig at sige, at jeg kender Netcompany fra forskellige sammenhænge. Bl.a. har jeg Gustaf med som dommer i juryen, når vi skal kåre Danmarks bedste business case. Så der er helt sikkert nogle, som vil påstå, at jeg er forudindtaget. Men min ambition er at komme med så saglige argumenter som overhovedet muligt (uden involvering af Netcompany eller KOMBIT vel at mærke). For jeg mener faktisk, at Netcompany sammen med KOMBIT faktisk har gjort en god figur med en opgave, som er sindssyg svær at lykkes med - på trods af forsinkelser og hvad der ellers har været skrevet.
Kommuner venter med at ”gå over” pga. Aula kan være fyldt med fejl. Bl.a. DR havde en historier med, hvor flere kommuner have valgt at vente med at implementere Aula. Begrundelsen var bl.a. at systemet ville have fejl i starten. Bid mærke i ’systemet’.
Men hvis man lytter til nogle af de interviews, som blev sendt i radioen, så begyndte det at skinne igennem, at man ikke have fået lavet sit forarbejde i kommunerne plus det faktum, at man skal faktisk også sikre tid til, at lærerne får den tid der skal til for at blive fortrolig med systemet. Det er en ledelsesopgave hos den organisation, som skal tage systemet i anvendelse. Dvs. det har ikke noget med systemet at gøre.
Det er en hel klassisk problemstilling, som jeg også har skrevet om i forbindelse med, at Forsvaret havde et præmaturt attack ….
Husk nu at tage implementeringsindsatsen alvorlig. De bedste systemimplementeringer giver tid til at ”lege” med det nye legetøj, så man meget hurtigere kan få den bedste brug af det. Uanset hvilke børnesygdomme systemet måtte have!
I disse tider er der også blevet plads til en LGBT-historie, som bl.a. blev bragt af DR. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg respekterer folk, som de er – uanset race, køn, seksuel orientering, religion etc. etc. Men det er da altid godt, at man kan bruge en minoritet, som løftestang til en negativ historie.
Og det er da også meget uheldig, at ens kønsidentitet ikke er understøttet. BUM! Ikke til diskussion. Dvs. pilen peger her på Aula.
Men hvis man læser videre i artiklen, så står der, at denne information, som Aula er blevet fødet med, har indeholdt en forkert eller anden information. Så har vi den klassiske problemstilling med alt IT – at ”crap in” giver ”crap out”.
Systemet bliver bare aldrig bedre end de data, som det bliver født med. Dvs. pilen peger også på andre aktører. Systemsammenhænge er bare aldrig – som i så mange andre tilfælde – stærkere end det svageste led. Det er bare Aula, som får varmen her.
Alle, som har leveret løsninger til kommuner, ved bare også, at der er store forskel fra kommune til kommune. Det er alt fra kommuner som Københavns Kommune til Læsø Kommune. De kan bare ikke sammenlignes, og der er i yderste konsekvens 98 forskellige dataleverandører, som Aula skal skabe en integration til. Det lykkes ikke helt i dette tilfælde, men lur mig om det ikke havde lykkes i andre kommuner?
Uanset hvad, så har jeg dyb respekt for, at man er kommet i mål med næsten 98 kommuner (med den håndfuld, som ikke gik på sammen med de andre). Det er set før i historien, at der har været rullet IT-systemer ud i 98 kommuner på en gang, hvor det er gået meget værre.
Dette handler faktisk om to forskellige problemstillinger, som jeg har rodet sammen i et afsnit. Dette handler om samtykke og data i skyen.
Der har på Version2 været en artikel om, at man bliver taget som gidsel, da man skal give samtykke af en bestemt. I kommentarsporet er der også en fremhævelse af, at den form for samtykke er ulovligt. Jeg er blevet upopulær før og bliver det sikkert igen ved at sige følgende: ”Hvorfor kan vi ikke stole på dem, der laver dette her? Hvis vi ikke giver dette samtykke, så falder hele idéen med denne applikation sammen. Og så kunne vi have sparet samfundet for rigtig mange penge – og blot have udgiften til en god gammeldags meddelelsesbog med tilhørende blyant!”.
Selvom vi måske godt kan stole på Aula og den bagvedliggende sikkerhed, så har jeg talt med kritikere, der også føler sig fanget. For enten godkender du retningslinjerne for brug af data som forældre eller også bliver du lukket ude af fællesskabet ’Aula’ – og dermed ude af alt kommunikation mellem skole og hjem, men også forældre og forældre imellem. Et stort problem, da man åbenbart ikke længere lader sit barn dele fødselsdagsinvitationer ud, men blot sender en besked via ’Aula’ om, at lille Jesper holder fødselsdag d. 11. november kl.10. Og det samme gør sig gældende for, hvorvidt forældrene, særligt for børn i de små klasser, ved, om de skal på tur, have temauge eller i det hele taget vide, hvad der sker i hverdagen.
Enten sælger du din ’sjæl’ og hele din adfærd på Aula til Aula – eller også ekskluderer du dig (og dit barn) fra fællesskabet. Det er en stor udfordring. Derfor bør der åbnes op for, at man som forælder/barn kan krydse af, hvilke data og hvem, der får adgang til dem? For hvorfor skal skolesundhedsplejersken vide, at jeg har afleveret mit barn for sent ti gange i år?
Det samme gør sig gældende med billeder. Enten kan du godkende, at både barn/forældre må få vist sit billede eller ikke. Der kan tilsyneladende ikke skelnes mellem barnet og den voksne – og derudover kan der ikke skelnes mellem samtykker barn og barn imellem, hvis du har flere børn.
Det minder lidt om Facebook. Der skal man også bare ’sælge sin sjæl’ hvis man gerne vil være med i fællesskabet.
Det næste problem er så, at man har valgt en løsning, hvor data placeres i skyen. I dette tilfælde en Amazon løsning. Det er her mine øjne bliver blanke. Det kan være, at jeg bliver endnu mere upopulær ved at sige følgende: ”Jeg håber inderligt, at Amazon er en bedre løsning, da de ikke lavet andet end at lave løsninger for folk.
Jeg ved godt, at man måske syntes, det er bedre at have et rum et sted med en masse servere, men der er bare nogle andre problemstillinger mht. sikkerhed, som Amazon har 100% styr på.” Parterne bag Aula må have tjekket dette ud, inden de lancerer en løsning til hele Danmark.
Kan vi ikke bare stole på, at de har gjort det rigtige? Eller kender nogle til nogle sikkerhedsbrister hos Amazon, hvor vi virkelig skal være bekymret? Jeg er ikke bekendt med dem … . Og der er helt givet vist også svagheder i en løsning, hvor data ligger i datacentre i Danmark. Det er bare ikke en optimalløsning. Det er lige som at svare på spørgsmålet fra en kvinde ’ser jeg tyk ud i denne kjole?’ Det spørgsmål kan bare ikke besvares tilfredstillende … ”
Det er altid godt at høre det fra hestens egen mund. I dette tilfælde brugerne. Jeg har spurgt lidt rundt i min vennekreds og på de sociale medier. Der var ikke så meget at hente …
”Jeg har ikke logget på endnu”
”Min skole bruger ikke Aula”
”Det er min bedre halvdel, som styrer det med det der intra …”
”Hvis du kan bruge Facebook, så kan du også bruge Aula”
”Min kommune bruger ikke Aula endnu”
Hmmm … det blev man så ikke klogere af.
Så er alt som det plejer – det er os, som ikke kender systemet, bruger det eller bare ikke er logget på, som kloger os på det.
Dog mødte jeg en, der havde været på Aula i 24 timer og allerede harcelerede over data, retningslinjer og samtykker. Det er hendes ord, jeg har gengivet i ’samtykke – den udfordrende vinkel’.
Det er nok et af de projekter i 2019, som har mest bevågenhed. Det er et af de projekter, som har den største brugerskare i 2019. Og tager vi det i betragtning, så synes jeg de er kommet godt fra start. Well done … what a case.
Det er en ok start, men stadig med mange områder der er markant dårligere end forældreintra.
Opgaver det før kunne klares via app’en kræver nu login på PC. UI virker halvfærdigt, og har næppe været i gennem mange tests. Det skal nok blive bedre over tid, men der mangler stadig rigtig meget.
I følge kommentar på Information kræver alle apps og opdateringer fuld tilladelse til alt på ens smartphone. Er det rigtigt? I givet fald er det gove løjer. Hvad i al verden er begrundelsen for det?
Jeg brugte i forvejen ikke intra til så meget, men at følge med i beskeder og i opslag fra skolen det gjorde jeg da - og gør stadigvæk. Men jeg har to børn, som går på hver sin skole. Og det var altså sindssygt irriterende ikke bare kunne hoppe fra den ene til den anden, fordi man absolut skulle logge helt ud og lukke browseren ned, før man kunne logge på hos den anden. Og det virkede ikke engang hver gang...!
I AULA har jeg begge to på én gang, og kan bare vælge hvems data jeg vil se. Dér er i hvert fald en forbedring!
Kan vi ikke bare stole på, at de har gjort det rigtige?
Nej. Jeg er sådan set enig med dig i det er bedre at placere data ved Amazon (krypteret) end i et eller andet amatør-datacenter. Men du kan og må ikke lave en blanko-check til sikkerheden ved IT aktører. Vi har set igen og igen og igen og igen og igen at sikkerheden halter i alverdens løsninger. Og den eneste måde sikkerheden bliver fornuftig er ved et konstant pres og opmærksomhed på området - fra alle aktører - også brugere.
Det næste problem er så, at man har valgt en løsning, hvor data placeres i skyen
Jeg er ikke helt enig i den implicitte antagelse om at skyen er problematisk fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv fordi den ikke (længere) er rigtig. Jeg ville faktisk vende den om og sige, at, hvis du laver noget som helst, der er webbaseret og bygger det på noget andet end de store cloud leverandører, så er det et problem. Der er så mange automatiserede trusler derude, at det er vældig svært at følge med for sig selv. Her har Amazon en væsentlig højere sikkerhed end noget on-premise setup realistisk ville kunne diske op med.
Det er lidt af en floskel at skyen er usikker og vi skal nok prøve at vende os bort fra denne vanetænkning. Amazon, Azure og andre har det de kalder en shared responsibility model, som groft sagt går ud på, at de har ansvaret for det de styrer, og du har ansvaret for det, du styrer. Det lyder vel egentlig meget rimeligt. Hvis du vælger at ændre deres default SSH credentials til en maskine på internettet til admin/admin, så får du problemer i løbet af sådan cirka 5 minutter. Og det er ikke Amazons skyld. På samme måde med data i skyen: det er efterhånden krypteret per default, så selv Amazon ikke kan læse dit data.
så for at vende tilbage: hvad er problemet med at det placeres i skyen?
Hvor man havde en kontaktbog - og hysteriet var minimeret.
Skolen kunne finde ud af at klare de fleste ting uden nogen synderlig kommunikation - udover et par møder per halvår.
I dag er man viklet ind i overdreven hyperkommunikation og passiv-aggressive - ja og aggressive metoder til at påtvinge mig og andre forældre alle mulige aktiviteter og intensiv kommunikation. Det virker næsten som om der opfindes en masse, som kræver kommunikation - fordi nu kan man.
Skoler og lærere er blevet ligeså selvstændige, som ammende pattebørn.
Og IH, hvor er alt meget bedre? .... not....
Nej. Jeg er sådan set enig med dig i det er bedre at placere data ved Amazon (krypteret) end i et eller andet amatør-datacenter. Men du kan og må ikke lave en blanko-check til sikkerheden ved IT aktører. Vi har set igen og igen og igen og igen og igen at sikkerheden halter i alverdens løsninger. Og den eneste måde sikkerheden bliver fornuftig er ved et konstant pres og opmærksomhed på området - fra alle aktører - også brugere.
Jeg er enig med dig. Men vinklen her var at de artikler, som jeg henviser til der var valget af skyen et forkert valg.
Min AULA app har adgang til Lagring (for at kunne gemme PDF'er) og kan spørge om adgang til Kamara - men har ikke gjort det endnu.
Nogen overdriver altså et eller andet får at få en vinkel på "det onde Aula". Jeg ved ikke om det er anderledes på IOS, jeg kører android.
Jeg synes egentlig at der er en del at kritisere leverandørerne for.
1) så er de forsinkede. Hvis det var byggebranchen ville det betyde dagsbørder, i offentlig IT-regi betyder det, at de kan udsætte til kvart inde i skoleåret, hvor primærbrugernes tid er fyldt op med andre ting, så de ikke kan få en ordentlig intro. De kommunerne der vælger at vente, skal selv betale for introsupport.
2) så er selve designet og det såkaldte overblik ikke løst særlig godt. Det giver ikke umiddelbart et overblik. Der er alt for meget, som skolerne skal ind og sætte op forud, og overskrifterne giver ikke mening. Fx noget så enkelt, som at man skal vælge Børn i stedet for det helt naturlige Elev, når man som skoleelev skal logge ind.
Herudover giver det god mening at kritisere opgavestilleren. Man har villet alt for meget, og i stedet for at have etableret en enkel kommunikationsplatform, har man etableret en labyrint af programmer der skal arbejde sammen, og hvor man skal igennem mange klik, for at finde ud af om der sker noget usædvanligt i løbet af ugen, som man skal tage højde for som forælder.
Jo mere et system kan, jo mere kan der gå galt.
Keep it simple...
Jeg hæfter mig mest ved stilheden efter stormen - med andre ord, idriftsætningen i de ca. 75 kommuner har IKKE givet katatrofale efterdønninger. Af pressen er det fremgået, at der er ca.2.000.000 brugere - og selv hvis det er en ovetdrivelse - så er det en bedrift at komme igennem stormens øje.
Der er så mange ønsker om ændringer, det kan ikke være anderledes. Jeg håber at simplifikation bliver en dominerende kraft i valgene af forbedringer. Det betyder ikke, at adgangsbegrænsninger, eg. eksemplet med xxxxx som kan se data, ikke er relevante.
Og minder om "retten til at. live glemt" - som jeg har skrevet om.
så for at vende tilbage: hvad er problemet med at det placeres i skyen?
Jeg er egentligt enig med dig i at de store cloudleverandører nok har bedre styr på (deres del af) sikkerheden end de mindre hosting-leverandører. Til gengæld er der stor homogenitet, så hvis jeg finder et side-channel angreb eller vm/container/sandbox escape hos en af de store, kan det give saftige muligheder. AULA er ikke vigtigt nok til at bruge den slags powertool imod, men hvis det drejede sig om fx et helt lands sygdomshistorik?
Udover sikkerheden er der så det dataudleveringslovgivning USA:nske selskaber er nødt til at følge, lige meget hvor datacentrene fysisk befinder sig – det er jeg lidt mere bekymret for end zerodayfetischistisk hackerparanoia.
Det er da ikke lovligt at kræve samtykke til en masse ikke relaterede ting for at give adgang til servicen. Da Aula netop er kernen i folkefkolens fællesskab er samtykket absolut ikke frivilligt når alternativet er at éns barn bliver holdt udenfor.
Har installeret APP'en for nogle få dage siden, og idag kom der så en besked med at noget gik galt og jeg skal starte forfra...
Alle indstillinger og PIN kode er glemt... Så det starter da ikke særlig godt.
Og det med at "man bare skal stole på udviklerne". Helt seriøst, i dag hvor alt skal kontrolleres og data konstant bliver mistet og offentligtgjort. Så skal vi blot stole på de gør det rigtigt. Det bliver så et pænt nej tak herfra.
"AULA er ikke vigtigt nok til at bruge den slags powertool imod, men hvis det drejede sig om fx et helt lands sygdomshistorik?" (Sune Marcher ovenfor)
Jeg er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, inden det er ét og det samme - hvis det ikke allerede bliver samkørt af diverse forskere og embedsfolk.
Udover sikkerheden er der så det dataudleveringslovgivning USA:nske selskaber er nødt til at følge, lige meget hvor datacentrene fysisk befinder sig – det er jeg lidt mere bekymret for end zerodayfetischistisk hackerparanoia.
Præcis. Databeskyttelse er andet og mere end om Amazon er sikker eller ej.
noget så enkelt, som at man skal vælge Børn i stedet for det helt naturlige Elev
Men Aula skal jo dække folkeskolen, dagplejen, børnehave og muligvis andre institutioner også. Så ville elev være det naturlige valg for at beskrive et dagpleje barn?
PS. Ja, jeg arbejder i Netcompany, og nej, har intet med Aula projektet at gøre, ud over jeg som far skal bruge det.
Børn får først UNI-Login i 0. klasse - der er de elever.
Det er da ikke lovligt at kræve samtykke til en masse ikke relaterede ting for at give adgang til servicen. Da Aula netop er kernen i folkefkolens fællesskab er samtykket absolut ikke frivilligt når alternativet er at éns barn bliver holdt udenfor.
Man kan hævde at Netcompany faktisk har leveret et relativt velfungerende produkt. Men at rose Kombit, som tydeligvis overtræder den lovgivning, som de er underlagt, og stiller sig op og forsvarer det efterfølgende, det er ufortjent.
Til at kommunikere mellem skole og hjem, så er Aula kommet ok fra start, men Aula skal afløse intra for os lærere.
Vi bruger bl.a. stadig intra til registrere elevfravær, personalefravær og bestilling af reparationer hos pedellen og it. I det lys er Aula ikke halvvejs med at kunne det vi mangler når intra efter planen lukker til nytår.
I dag kan man læse i CW at Aula er næsten dobbelt så dyr som Skoleintra, så det kunne jo være interessant at se KOMBITs business case i at fjerne et leverandørmarked og erstatte det med et offentligt monopol. Det lyder ikke som en særlig god case...
Derudover står man efter min mening nu med en forældreintra light, som er væsentligt dyrere.
så for at vende tilbage: hvad er problemet med at det placeres i skyen?
For Aula er der rigtigt mange data om vores børn, som ligger på servere ejet af en amerikansk virksomhed.
Hvis man tager den helt store sølvpapirshat på (hvilket efter Snowden desværre kan være nødvendigt), så har USA jo en cloud act, hvor amerikanske virksomheder kan blive tvunget til at udlevere data uanset hvor data befinder sig. Om det nogensinde vil ske er tvivlsomt, men stadig en situation, som bør være med i en risikovurdering for data.
For Aula er der rigtigt mange data om vores børn, som ligger på servere ejet af en amerikansk virksomhed.
Hvis man tager den helt store sølvpapirshat på (hvilket efter Snowden desværre kan være nødvendigt), så har USA jo en cloud act, hvor amerikanske virksomheder kan blive tvunget til at udlevere data uanset hvor data befinder sig. Om det nogensinde vil ske er tvivlsomt, men stadig en situation, som bør være med i en risikovurdering for data.
Data fra Aula burde (ifølge KOMBIT og Netcompany) være krypteret inden det sendes til Amazon. Det tilfredsstiller min paranoia for risikoen for udlevering af persondata til USA.
At jeg så måske ikke er 100% overbevist om at hverken KOMBIT eller Netcompany er kvalificerede til at beskrive og lave en ordentlig og sikker krypteringsløsning er så en helt anden sag. Men i mangel af beviser på at der er et problem er jeg nødt til at forholde mig til at det de siger virker fornuftigt (på det område).
Jeg er sikker på, at data i transit - altså mellem app/web til AWS servere - er krypteret. Men som jeg har forstået det, er løsningen baseret på ren IaaS - altså virtuelle maskiner i AWS. Hvad forhindrer at Amazon i det værste tilfælde kan komme ind på disse maskiner? Og måske få adgang til data?
I sommers var der en lang dialog om Aula, AWS og overførsel af persondata til tredjelande. Det var specielt i tilfælde af follow the sun support, at man var (og er) bekymret. Kan en support medarbejder i USA eller Kina få adgang til data ved en suppprtsag?
Jeg taget sølvpapirshatten af og håber på, at de har styr på det 😀
... at så få er opmærksomme på det helt vildt uhyggelige i Aula?
Hør Brian Degn Mortensens beskrivelse af, hvad det faktisk er, Aula gør, efter ca. 30 minutter i denne "Aflyttet": https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/57060330/druknet-i-digitalisering
Aula er først og fremmest et overvågningsredskab - en kæmpe rovedderkop, som har tvunget vore børn ind i et spind af snagen og overvågning. Det er til at få myrekryb af, og jeg fatter ikke, at ansvarshavende politikere og embedsmænd fortsat hårdnakket og faktabenægtende kan påstå, at Danmark ikke er et overvågningssamfund på nuværende tidspunkt. Kan vi få dem til at definere, hvad de forstår ved "overvågningssamfund"? Lever de i en alternativ virkelighed? Eller lever de overhovedet i virkeligheden - ikke i en fantasiverden?
Hvad sidder de og tænker og aftaler på deres lukkede kontorer, når de f.eks. aftaler at lade Aula hente sundhedsdata? Er de slet ikke opmærksomme på, at vi er en stadigt voksende gruppe borgere, som er hundeangst for udviklingen, og som faktisk mener, at vi har ret til et privatliv, som vi mener, at myndighederne på nuværende tidspunkt begår stadig hyppigere og alvorligere overgreb på? Eksisterer vi slet ikke på deres radar? Hvad tænker de om os og vore rettigheder? At vi ikke har nogen?
I en podcast på Politiken.dk for nylig var en samtale mellem Michael Jarlner og Anders Hviid - sidstnævnte grundlægger af den danske afdeling af Singularity University, DareDisrupt, og for mig at høre hard core eksponentiel kultmedlem i SU, selv om han forsøger at lægge lidt røgslør ud på det punkt. I samtalen siger Hviid som næsten afsluttende bemærkning med tryglen i stemmen:
"Vi kan ikke fastholde det gamle privatlivsbegreb i en verden med så mange sensorer - det er en utopi" https://politiken.dk/podcast/technu/art7364057/Techgiganter-s%C3%A6tter-...
Dette er et eksempel på det kup, man fra magt- og techelitens side er i gang med for at undergrave vores menneskeret til privatliv. For det er underforstået i udtalelsen, at det er privatlivet, der må vige - ikke sensorerne.
Hvorfor i alverden det? At plastre verden til med sensorer er et valg - ikke naturlov hævet over menneskelig intervention. Det er et valg, som tech-giganter og overvågningskapitalister og deres håndlangere og proselytter som Hviid tvinger igennem med udemokratiske kup under radaren.
Retten til privatliv er en menneskeret, og dermed hævet over vore tilfældige korrupte eller naive politikeres og embedsfolks hærgen. At undergrave denne ret med påstande om, at sensorers og tech-giganternes rettigheder overtrumfer menneskerettighederne, er en forbrydelse mod menneskeheden. Disse mennesker er for mig at se forbrydere, for de arbejder målrettet på at fratage os andre vore menneskerettigheder, og gøre dem til deres ejendom. Derved gør de os andre til deres slaver.
Hvis retten til privatliv ikke kan bestå i en verden af sensorer, så er det sensorerne, der må vige! Så enkelt er det. At påstå, at afskaffelsen af menneskerettigheder er "nødvendighedens politik" er for mig at se en forbrydelse. Ingen har lovet alverdens startsups og iværksættere og overvågningskapitalister og investorer, at de har ret til at fratage os andre vore menneskerettigheder - de har bare stjålet dem, og nu arbejder de på at bilde os ind, at alt er foregået fuldt lovligt - det er løgn!
Forbrydere mod menneskeheden!
Du skriver:
"Det samme gør sig gældende med billeder. Enten kan du godkende, at både barn/forældre må få vist sit billede eller ikke. Der kan tilsyneladende ikke skelnes mellem barnet og den voksne – og derudover kan der ikke skelnes mellem samtykker barn og barn imellem, hvis du har flere børn."
Da jeg første gang loggede på Aula (på pc - vores skole anbefaler os i første omgang ikke at bruge app'en, hvilket jeg alligevel heller ikke havde planer om) blev jeg "omdirrigeret" til et særligt login med NemID (i stedet for blot Unilogin), hvor jeg skulle give en række samtykker. Samtykkerne var individuelle for hvert af mine børn og mig selv, og jeg kunne give tilladelse til deling af bl.a. billeder og kontaktoplysninger for hver enkelt af os på en række niveauer som "egen klasse", "årgang", "hele skolen" o.lign.
Jeg ved ikke, om det er den enkelte skole eller kommune, der afgør detaljegraden i samtykkerne, eller om der er en generel standard? Men i hvert fald er det lille citerede stykke fra din tekst tilsyneladende et fint eksempel på: "hvad jeg gør mig af forestillinger om et system, jeg endnu ikke har brugt".
