bloghoved rene løhde

Første posting på V2

Farvel og tak til MSDN for drift af min gamle blog og goddag til Version2.

For fjerde gang I mit korte liv har jeg skiftet blogengine. Min første var DasBlog - oprindeligt skrevet af Clemens Vasters, som i dag er en af mine kollegaer hos Microsoft. Derefter ca. 1 posts tid på spaces.msn.com (nu spaces.live.com) og derfra og til den engine, som Microsoft stiller til rådighed for medarbejdere på blogs.msdn.com ' Community Server. Fra i dag er det så den engine hos V2 hvis output du læser fra nu. Havde jeg selv kunne vælge en engine i dag ville jeg formentlig have kigget mod Kasper Bumbech og Niels Hartvigs lille mesterværk ' Umbraco ' jeg er begejstret for det arbejde de har lavet og det kan jeg sige uden at tage de national patriotiske briller på ' Umbraco styrer, world wide!

Fælles for alle disse engines, på nær spaces, er at de er open source software....og ja, OSS bliver også udviklet og brugt af 'Softees'.

Jeg har arbejdet for Microsoft i lidt over et år. Jeg blev ansat hos Microsoft i en rolle, som teknisk evangelist for emner og teknologier, som kunne være af interesse for løsningsarkitekter. Jeg kom fra en rolle, som teknisk projektleder af generelt webservice arbejde i det offentlige Danmark. Jeg har igennem begge jobs (og jobs før det) brugt megen tid på at arbejde med åbne standarder inden for netop webservice området. Dette skyldes at det sidste par års IT udvikling for store løsninger har budt på krav om åbne standarder i snart alle udbud....og ja, Softees udvikler og implementerer software på baggrund af åbne standarder.

Det betyder at både OSS og i særdeleshed åbne standarder fylder meget i min hverdag. Når det så er sagt så er jeg blevet spurgt om jeg ville blogge på V2 fordi jeg skal medvirke til en debatskabende modvægt i forhold til de gode OSS ressourcer, som er højt profileret og meget aktive på de eksisterende blogs hos V2.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang og tror at Version2 med dets nuværende redaktionelle linie og ressourcer er med til at forme IT landskabet i Danmark, dels som et vigtigt videndelingssite og dels som et kvalificeret debatforum.

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Anonym

...at følge dine kommentarer til de "højt profilerede og aktive" ODF evangelister.

Inden klingerne krydses, kunne du så ikke lige, for fuldstændighedens skyld, kaste lys over hvem der spurgte om ikke du ville blogge på V2?

Helge Sander, V2, Microsoft, IBM, SUN, din bedstemor eller ?

  • 0
  • 0
#4 Peter Toft

Hej Kim - det var skam mig som spurgte René om det ville være af interesse for ham og version2. http://blogs.msdn.com/renel/archive/2007/05/14/jeg-skifter-bloghosting.aspx Ikke dermed sagt at jeg vil være enig med René - måske jævnligt ikke. Vi startede vores slagsmål^H^H^H^H ... meningsudveksling på http://blogs.msdn.com/renel/archive/2007/02/14/3-musketerer-p-v2.aspx Det burde hellere være på v2.dk vi kørte den tråd.

P.S. Jeg ser at PHK har sendt hilsen få vegne også af mig :-)))

  • 0
  • 0
#5 René Løhde

Jeg føler mig meget mere velkommen end jeg havde regnet med .... men mon ikke Athos sidder og konspirerer et eller andet sted. Han ikke har jo endnu vist sit ansigt her :-)

...og nu må i have mig undskyldt – jeg skal lige over på Aramis’ blog og kommentere.

Sign,

[Risslow] (som han hedder i de amerikanske filmatiseringer)

PS. Det er da godt nok noget af et rock’n’roll billede webredaktionen har fået valgt der!

  • 0
  • 0
#6 Michael Hvass

Fint med folk fra begge lejre - nu er der jo en del OpenSource folk herind, så det kvalificerer vel debatten med en Microsoft mand. Jeg glæder mig til at høre gode argumenter og se debatten bliver mere nuanceret.

  • 0
  • 0
#8 Tommy Dejbjerg Pedersen

René, René, René...tænke, tænke - nej, det ringer ingen klokker....

Hvem mon manden er? Hvad vil han dog her ?

Og hvad sker der med alt det franske stuff der ? Er han ikke nærmere Rønæhh, den gale café ejer fra 'Allo 'Allo

Og hvem er Jean Paoli så, ja for han ER jo rent faktisk franskmand - er HAN i virkeligheden ikke den rigtige Richelieu, hvilket må gøre René til dennes onde håndlanger Rochefort (det ville også forklare den dominerende oste-dunst der evigt forfølger ham....)

Hvor er vi glade for at du kom, kære eks-jyde...

Og forklar så lige hvorfor du råber til en ketchup flaske ?

  • 0
  • 0
#9 Lasse Westy Bech

Velkommen til i heksekedlen.

Tommy: Ligner det ikke mere Tabasco? Måske et billede på Rene's forventninger til reaktionerne på deltagelse fra en MS-mand :-) Han synger ikke, men er ved at taget en ordentlig slurk...

Glæder mig til flere vinkler.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere