Følg efter Kim!

I dette intelligente forum behøver jeg ikke argumenterer lang tid for at IT sikkerhed er noget slemt rod her i landet.

En kombination af IT-fobe politikere, kraftige kapitalinteresser og det sædvanlige rygklapperi i dansk erhvervsliv gør at vi har fiaskoer om digitale signaturer, EPJ systemer og andre dyre men ubruge lige offentlige initiativer.

Eller kan I huske hvordan billedet på dankortet forsvandt fordi "det forbedrede sikkerheden (for bankerne)" ?

Kim Aarenstrup lyder til at have fået nok og vil lave et "Rådet for større IT sikkerhed".

Vi behøver bare at udskifte "IT" med "færdsel" for at se hvor god en ide det er: Hvordan tror I dansk trafiksikkerhed havde set ud hvis FDM ikke havde mødt kompetent modstand ?

Jeg vil gerne opfordre Forbrugerrådet, IT-Pol, DKUUG og alle jer andre til at støtte op om Kim.

På dette tidspunkt skal vi ikke spilde tiden med at diskutere hvem der skal sidde i det nye råd, eller hvad der skal stå i paragrafferne, den diskussion kommer efterfølgenede, det der er brug for lige nu er en helt klar besked:

Ja, selvfølgelig skal vi have en uafhængig vagthund på IT sikkerheds området.

Og nej, selvfølgelige skal det ikke udnævnes af en inkompetent sportsjournalist eller fyldes med IT-Branchens partshavere.

Fat fanerne, følg efter Kim!

En eller anden: Tag fat i Kim og få lavet en hjemmesidde til koordination.

Alle jer andre: Bank fornuft ind i hovedet på Dansk IT, ministeren og hvem vi ellers skal have fat i.

Og Kim: mange, mange Tak!

phk

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klaus Agnoletti

Jeg er naturligvis enig. Ikke fordi jeg kender Kim overhovedet, men fordi jeg mener det er vigtigt med fokus på sikkerhed. Alle skridt i den retning er positivt. Måske kan det hjælpe med til at få en verden hvor offentlige instanser ikke smider folks CPR numre på nettet, og hvor jeg får sværere ved at hacke hjemmesider :)

/klaus

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Det har tidligere vist sig yderst svært i DK at samle folk. Der er typisk for meget kommerciel interesse og for lidt "spænding" i det kedelige IT-sikkerhedsarbejde.

Han skal være velkommen til at indbyde, men jeg tror det ender med Tordenskjolds soldater igen og igen.

Det ville være mere interessant hvis vores IT-branche begyndte at opfatte IT-sikkerhed som værende relevant, og de tilhørende uddannelser fik et indspark med tilbud om IT-sikkerhedskurser . De fleste steder har man højst et "forkølet" krypteringskursus, sikkert fint med DES/AES/RSA - men det er for lidt og for kort.

Vi har idag mange steder at finde information om IT-sikkerhed både rettet mod private og virksomheder, men det bliver hverken læst eller brugt.

Vi ser en komplet mangel på interesse og forståelse, undtagen hvis det drejer sig om bundlinien.

  • 0
  • 0
Keld Simonsen

Ja, jeg har snakket med Kim, og vi er fra DKUUGs side ved at undersøge hvordan vi bedst hjælper Kim med at få lavet et uafhængigt sikkerhedsråd. DKUUG er også interesseret i at et sikkerhedsråd er uafhængigt af en enkelt forening. Men det er Kim der har bolden, og bedst véd hvordan et selvstændigt sikkerhedsråd kan stilles på benene.

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

'Eller kan I huske hvordan billedet på dankortet forsvandt fordi "det forbedrede sikkerheden (for bankerne)" ?'

Var det virkelig det bankerne sagde dengang?

Jeg husker kun at de påstod at man ikke længere behøvede billedet til at indentificere brugeren, da chippens indhold var meget sværere at kopiere end magnetstriben.

Og den lod 'man' så passere, da det jo var bankerne der sagde.

Ville vi have accepteret at vi ikke længere behøver billede på kørekortet, fordi alle ny biler idag har elektronisk startspærre?

/esni

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere