yoel caspersen blog bloghoved

Flat rate som forretningsmodel

Af 37

Jeg er selv et barn af 80'erne, og jeg husker stadig mine teenage-år i slut-90'erne, hvor internettet var det sidste nye hit.

For mit eget vedkommende var det lidt en blandet fornemmelse at gå på nettet - det var fedt at have adgang til en helt ny verden, men samtidig lå den dårlige samvittighed konstant i baghovedet, for det kostede 7 øre i minuttet at være på nettet efter kl. 19:30, og telefonen var optaget imens.

Priserne var betinget af, at jeg brugte forvalgsnummeret 1001 til Get2Net, og det lærte jeg på den hårde måde, da en helt nats download af Visual Basic Studio resulterede i en ekstraregning på 4.000 kr. fra TDC.

Jeg havde simpelthen glemt at indtaste forvalgsnummeret i opsætningen af modemet, og da forbindelsen virkede alligevel, havde jeg ikke tænkt mere over det, indtil regningen landede i postkassen.

Altid online

En af mine kammerater havde et job inden for IT-branchen, og det gav ham adgang til en ISDN-linie. Hastigheden var lidt over dobbelt så høj, men den store forskel var, at hans computer altid var online, og det var selvsagt et hit.

For mit eget vedkommende var den store game changer, da jeg selv fik et job inden for IT-branchen og fik firma-betalt ADSL. 256 Kbit/s, og vigtigst af alt, altid online, uden at det kostede ekstra.

Det blev lynhurtigt konverteret til en webserver, der stod i mit klædeskab og hostede et system for en sportsforening, og det tog mig heller ikke lang tid at trække et netværkskabel ind til naboen. Lidet anede jeg, hvordan fremtiden for mit vedkommende ville blive formet derefter.

I starten af 0'erne blev ADSL udbredt, og i løbet af få år var selv de mest hardcore ISDN-tilhængere blevet overbevist. Den civiliserede del af verden var skiftet fra at være forbundet via envejs-TV, envejs-aviser og sporadisk opkoblede modemforbindelser til at være et stort netværk, altid forbundet og med mulighed for konstant udveksling af piratfilm, porno, nyheder, software og alskens andre velsignelser.

Den næste game changer kom, da mobile bredbåndsforbindelser blev udbredt ca. samtidig med iPhones entre på markedet. De sociale medier fik stor gavn af dette - nu kunne man sende en Facebook-besked til en bekendt og regne med, at den kom frem lige så hurtigt som en SMS, og vejen fra at tage et billede på sin mobil til at dele den med alverden var lige pludselig blevet meget kort.

I Danmark indså det lille teleselskab Onphone ligesom mange andre, at flat rate som forretningsmodel er en game changer, når den etablerede verden bruger forbrugsafregning, og de lagde kimen til en grundlæggende ændring af prisstrukturen på mobilmarkedet.

Hvorfor skal en høj hastighed være dyrere?

På markedet for internet via kabel har priserne siden introduktionen af ADSL været inddelt efter hastighed.

En høj hastighed var meget dyrere end en lav hastighed, og det giver fin mening, hvis man bruger sin forbindelse 100 % af tiden, da man således vil lægge større beslag på teleselskabets netværk.

Men sådan ser virkeligheden verden ikke ud, når vi kigger på private internetforbindelser. En bruger med en lav hastighed har ca. samme forbrug, målt i megabyte downloadet, som en bruger med en høj hastighed. En ekstremt lav hastighed vil selvfølgelig have en betydning, da brugeren i frustration opgiver at gå på nettet og i stedet går på værtshus, men generelt, målt i gennemsnit, har brugerne ca. samme aftryk på nettet.

Derfor bør prisen for en høj hastighed også være ca. det samme som for en lav, da begge forbindelser lægger lige meget beslag på teleselskabets ressourcer. Som bruger med en lav hastighed har man stadigvæk en forventning om, at man kan ringe og få hjælp, og forbindelsen skal også være online altid, så netværket skal stadigvæk vedligeholdes.

Ideen om at en høj hastighed skal være dyrere end en lav, stammer fra dengang, hvor internet var et nicheprodukt, og dem, der havde mest brug for en høj hastighed var dem, der var villige til at betale overpris for den.

Det ses stadig i TDC's prismodeller, hvor DSL-forbindelser prissættes efter hastigheden - det gælder også for de produkter, der købes af alternative udbydere. Jeg ved ikke, hvordan de har fået Erhvervsstyrelsen overbevist om, at det er en god ide, men ikke desto mindre har det været en stopklods i forhold til at udjævne priserne på de forskellige produkter.

I dag og fremover har alle brugere, avancerede eller ej, brug for en hurtigere forbindelse, da TV-streaming over internettet vinder hastigt frem.

Bundproppen trækkes ud

Da vi startede Kviknet på bolignettet i Nyborg for lidt over 2 år siden, skoddede vi alle hastighedspakkerne og gav alle brugerne adgang til den højeste hastighed, porten på switchen kunne trække.

På den måde kunne vi spare en del af infrastrukturen væk, og regningen for internet kom således til at hedde noget i stil med "Internet, 1 måned" for samtlige brugere. Samtidig sænkede vi prisen til et godt stykke under markedsgennemsnittet, så vi kunne få genoplivet opbakningen til bolignettet.

Da vi gik online på TDC's DSL-net, besluttede vi med det samme, at brugerne ikke skal betale ekstra for at få den højeste upload-hastighed, vi kunne bestille. Det kunne lade sig gøre, fordi TDC ikke opkræver betaling for upload-hastigheden men kun for download-hastigheden.

Nu er tiden så kommet til et opgør med de differentierede priser på download-hastigheden - og vi er derfor i gang med en større omlægning af vores netværk, der skal gøre det kommercielt muligt.

En enkelt af vores konkurrenter er allerede fulgt med, og vi forventer, at resten af branchen vil følge med inden længe.

Ligesom man ikke længere behøver at købe minutter på sin mobiltelefon, vil man heller ikke længere være nødt til at betale for Mbit/s på sin internetforbindelse. Og om et års tid tror jeg, at selv de store selskaber har forstået det.

Har vi andre brancher end telebranchen, der trænger til at få udskiftet millimeterbillingen med en flat rate prismodel?

Kommentarer (37)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ove Andersen

Når man snakker TDCs kobbernet så kommer jeg ofte til at tænke på, at lavere priser på langsomme forbindelser er en form for kompensation for, at kobbernettet ofte ikke kan trække mere end måske 15/1 hos slutbrugeren. Der er selvfølgelig mulighed for pair bonding, men det giver ikke det helt store kvantespring.

Hvis nu "de store" spillere gik over til en fast pris for at have en DSL forbindelse, risikerer man så ikke at den nye "gennemsnitspris" bliver dyrere for dem med dårlige forbindelser?

Jeg ville gerne skifte til en alternativ udbyder, f.eks. Kviknet, men er lidt bundet til kabel-internet da kobberet mangler hastighed. Sådan er det i store dele af Aalborg.

Er der nye teknologier på vej i horisonten, eller må man i al fremtid vælge mellem langsomt kobber og kabel?

  • 2
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Hvis nu "de store" spillere gik over til en fast pris for at have en DSL forbindelse, risikerer man så ikke at den nye "gennemsnitspris" bliver dyrere for dem med dårlige forbindelser?

Man kunne også vende den om: Måske bliver prisen billigere for den høje hastighed, mens den forbliver den samme på den lave hastighed.

Resultatet er selvfølgelig stadigvæk, at der leveres to marginalt forskellige produkter til den samme pris. Og med retfærdighedsbrillerne på, skal prisen selvfølgelig være forskellig, ligesom man skal betale pr. sekund, man taler i telefon, så man er helt sikker på ikke at blive snydt.

Men spørgsmålet er, om ikke det er en bedre deal for alle, at man skrotter millimeter-regnskabet og i stedet deler besparelsen med kunden i form af en generelt lavere pris?

Jeg ville gerne skifte til en alternativ udbyder, f.eks. Kviknet, men er lidt bundet til kabel-internet da kobberet mangler hastighed. Sådan er det i store dele af Aalborg.

Det er helt klart en udfordring i store dele af landet - og løsningen er udrulning af fiber, hvor hastigheden ikke længere er et teknisk problem. Men elselskaberne har over en bred kam ikke forstået, at deres prissætning af fiber blokerer udrulningen, da mange finder det for dyrt og i stedet køber en DSL. De kører videre med hastighedspakker, og jeg har også set eksempler på asynkrone hastigheder (lavere hastighed på upload end download, hvilket grænser til idioti på fiber).

TDC er dog i fuld gang med at rulle vectoring og fremskudte centraler ud, så vi kan øge hastigheden på DSL. Det bliver aldrig helt så godt som fiber, men for manges vedkommende bliver det godt nok - i hvert fald lige nu og i det næste stykke tid.

  • 2
  • 0
Claus Mattsson

I kommer vel også til at tilbyde internet via Kabel-Tv med tiden. Hiper er startet og I undersøger vel også muligheden... Er klar over at der er gjort indsigelse overfor prismodellen hos Erhvervsstyrelsen. Men med TDCs udmelding om 10Gbit/s synkront på KabelTv i 2018, så er det vel næppe en platform der ikke spås en stor fremtid.

  • 2
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

I kommer vel også til at tilbyde internet via Kabel-Tv med tiden. Hiper er startet og I undersøger vel også muligheden... Er klar over at der er gjort indsigelse overfor prismodellen hos Erhvervsstyrelsen. Men med TDCs udmelding om 10Gbit/s synkront på KabelTv i 2018, så er det vel næppe en platform der ikke spås en stor fremtid.

Det er en spændende udvikling, der har været - vi var 8 ISP'er, der klagede over TDC's prissætning med henvisning til den usunde forretningsmodel bag - heriblandt Hiper. De valgte dog at gå ind på coax-nettet før klagen var afgjort, og det blev selvfølgelig brugt af Erhvervsstyrelsen som et argument for, at TDC's forretningsmodel på området er OK. Hiper håbede nok på, at en afgørelse var på trapperne, men nu har TDC trukket tiden i yderligere 2 måneder, og i mellemtiden fortsætter de med den prismodel, vi klagede over.

Når vi har en bæredygtig prismodel fra TDC, går vi også ind på coax-nettet. Indtil da lader vi vores konkurrenter om at tabe penge ;-)

  • 3
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Næppe synkront!

Der har været mange vilde udmeldinger i pressen om, hvad coax-nettet måske kommer til at kunne præstere i fremtiden. En ting er stensikkert: TDC kommer ikke til at tilbyde 10 Gbit/s på coax, hverken op eller ned, i nogen overskuelig fremtid.

De mange udmeldinger skal ses i lyset af, at TDC er ved at aflive deres TDC-brand og køre deres Yousee-brand i stilling til at overtage teten. Samtidig bløder deres aktiekurs og de er hårdt presset af konkurrenterne.

Hvis TDC ville indse, at de i fremtiden bliver reduceret til et infrastrukturselskab, ville det hele være meget nemmere, men det, vi ser, er den naturlige konsekvens af et marked, hvor en aktør sidder med en dobbeltrolle - dels skal de give konkurrenterne adgang, dels skal de samtidig konkurrere med konkurrenterne. Resultatet er forventligt: Klagesagerne hober sig op hos Erhvervsstyrelsen, mens TDC forhaler processen, så langt de kan.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Der har været mange vilde udmeldinger i pressen om, hvad coax-nettet måske kommer til at kunne præstere i fremtiden.

Jeg må vist skære det ud i pap så - det er muligt at der vil blive tilbudt højhastighedsforbindelser symmetrisk, men synkron dataoverførsel over et coaxial kabel er lidt besværligt - for at sige det mildt.

Note: Hvor er orddelingen på dette forum dog grim!

  • 0
  • 1
Baldur Norddahl

Det skyldes nok, at de kører GPON, hvor kapaciteten på selve fiberen deles med naboerne på vejen.

95% af TDCs fiber er punkt til punkt leveret med 100/100 optik. De har så programmeret DSLAM til at begrænse hastigheden til 50/10 i software. Der er ingen teknisk årsag til det.

TDC har en interesse i at kunderne ser asymmetrisk hastighed som en naturlig ting. Både DSL og Coax nettet er af natur asymmetrisk. De ønsker derfor ikke at fremme en udvikling, hvor symmetrisk hastighed bliver en ting som kunderne efterspørger.

  • 8
  • 0
Baldur Norddahl

Men med TDCs udmelding om 10Gbit/s synkront på KabelTv i 2018, så er det vel næppe en platform der ikke spås en stor fremtid.

Den samlede kapacitet på coax kablet kan være op til 10 Gbit/s. Det skal så fordeles mellem upload og download samt bruges til TV. Så du får det ikke symmetrisk - det teoretiske maksimum symmetrisk vil være 5 Gbit/s men det er så uden TV. Jeg tvivler lidt på at YouSee lige går og planlægger med at afskaffe TV pakkerne helt sådan lige foreløbig.

Det er også en delt båndbredde, så den enkelte bruger kommer ikke til at kunne købe de hastigheder. I praksis er DOCSIS ikke bygget til symmetriske hastigheder, så udviklingen ved kabel-TV stopper nok ved 1000 Mbit/s download og 200 Mbit/s upload for en enkelt kunde.

Den aftale som tilbydes de alternative operatører er i øvrigt så dårlig, at det er helt udelukket at andre end YouSee selv kan tilbyde 1000 Mbit/s på kabel-TV. Der er en årsag til at Hiper har valgt at stoppe ved 100/20 selvom YouSee sælger 300/60 de samme steder.

  • 3
  • 0
Anders Palm

Den næste game changer kom, da mobile bredbåndsforbindelser blev udbredt ca. samtidig med iPhones entre på markedet.

Faktisk helt og aldeles samtidig, og af netop den grund. PDA-telefoner eksisterede jo allerede før iphonen. Jobs genistreg var simpelthen at vride armen rundt på teleselskaberne, de fik kun lov at sælge iphonen sammen med et flatrate data-abb. Det var nærmest uhørt inden.

  • 1
  • 0
Flamber Hansen

Hej Yoel,
Kunne virkelig godt bruge dig i Guatemala, hvor alle udbydere tilbyder fiber med pris per Mbit.
Det ville sige, at 1 Mbit fiber til en butik koster 85$. Tilsvarende koster 10 Mbit 850$.
Desværre er der kartel-priser og korruption af værste skuffe.
Men som du kan se, så kan du tjene mange penge på at levere lort i Guatemala - vel og mærket koster det næsten 70% ekstra, hvis du vil ha en SLA på 95% oppetid.
Men mange tak for din blogging, den er sgu spændende at følge!
-hansen

  • 2
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Faktisk helt og aldeles samtidig, og af netop den grund. PDA-telefoner eksisterede jo allerede før iphonen. Jobs genistreg var simpelthen at vride armen rundt på teleselskaberne, de fik kun lov at sælge iphonen sammen med et flatrate data-abb. Det var nærmest uhørt inden.

Det er sjovt at se, hvad det har haft af konsekvenser. Om mindre end en måned starter et nyt teleselskab med Morten Strunge (Onphone-stifteren) og Peter Mægbæk som bagmænd. Sidstnævnte er en af de gamle Fullrate-stiftere, og han har siden været hos Viasat. Jeg har intet direkte kendskab til dette selskab, men det lugter lidt af en mobilbaseret TV-tjeneste, når man kigger på stifternes meritter.

Det er sådan nogle ting, der kan ske, når man vender tingene på hovedet og gør op med gamle vaner. En vis teleanalytiker har længe fremhævet, at teleselskabernes helt store force er at tælle en-ører og håndtere mikrobetalinger - i stedet ser det nu ud til, at det store regnskabsapparat bliver en klods om benene på dem.

Er der andre brancher, hvor man skal holde op med at tælle en-ører og i stedet gå over til en fast pris?

Kriteriet for den næste game changer må nødvendigvis indeholde følgende elementer:

  • Den nuværende prismodel er kompliceret og påvirker måden, man bruger produktet på
  • Pga. ovenstående scorer selskabet bag produktet kassen
  • Prismodellen har en lang, stabil historie bag sig, og produkterne udbydes af gamle virksomheder

Jeg foreslår selv følgende områder, hvor vi kunne se en game changer i fremtiden:

  • Kortbetalinger: Butikkerne betaler variable gebyrer pr. transaktion
  • Taxakørsel/Uber-ture: Jeg ved aldrig præcist hvad det vil koste mig at blive kørt hjem efter en julefrokost
  • Elregningen: Den er fyldt med volapyk, og den er altid højere end man tror

Er der andre forslag?

  • 1
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Kunne virkelig godt bruge dig i Guatemala, hvor alle udbydere tilbyder fiber med pris per Mbit.
Det ville sige, at 1 Mbit fiber til en butik koster 85$. Tilsvarende koster 10 Mbit 850$.

Det kan blive værre endnu. I Australien er det meget almindeligt med abonnementer, der afregnes efter trafikforbrug i megabytes - også for kablede forbindelser. Det umuliggør TV-streaming (og det er måske også grunden til at Telstra, Australiens telefant, holder godt fast i modellen).

Men mange tak for din blogging, den er sgu spændende at følge!

Tak for din ros - og fedt med et input fra Guatemala. Der kan hurtigt gå lidt hjemlig andedam i den - og når det kommer til stykket, skal vi være rigtig glade for de muligheder, vi har her i Danmark. Afstandene er små, og befolkningen er relativt velhavende og godt vant, så vi har alle muligheder for at være forrest på den digitale front - hvis vi selv vil.

  • 2
  • 0
Per Møller Olsen

Et helt oplagt eksempel må vel være Skat. Hvis man skrottede alle tilskud, fradrag og moms - og satte en flatrate skat til f.eks. 15-20%, så ville det være noget lettere at finde ud af udregningerne. Virksomheder og private skulle selvfølgelig betale samme skat. Driftsmæssige udgifter skulle stadig trækkes fra.

Det ville også fjerne en hel del af incitamentet til sort arbejde, hvis det var ganske lidt man sparede/tjente.

Desværre ville det nok betyde en del arbejdsløshed blandt revisorer. :-)

  • 3
  • 3
Yoel Caspersen Blogger

Det kunne da være interessant hvis man kunne nøjes med at betale en fast pris per kurv, altså uanset hvor fyldt kurven er så betaler man stadig samme pris, blot en tanke.

Ja, tanken virker besnærende. Udfordringen ved den løsning er nok at undgå misbrug - hvis man betaler en fast pris uanset hvor mange varer man tager, går der ikke længe før butikkens lager er tømt. Men en light-version af dette koncept findes jo allerede i fx frugt-og-grønt-ordninger a'la dem fra Årstiderne, hvor man for en fast pris får en ny kasse med grøntsager hver uge.

Et andet område, hvor det kunne give mening, var ved benzinstationen. Hvis man kunne sikre ordningen mod misbrug, ville det være oplagt at kunne købe et abonnement på "fri kørsel" i Danmark. Udfordringen bliver nok primært at avancen på benzin ikke er særlig høj.

For elbiler er det derimod en anden sag - det er ikke så nemt at hive strømmen ud af batteriet igen, og det er nemt at sikre ordningen mod misbrug. Så der har vi pludselig et koncept der til forveksling ligner Teslas - køb en bil, betal et service-abonnement og så har du fri adgang til ladestationerne.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Baldur, det kommer an på hvilke frekvens områder man bruger til hvad og hvordan....

Hvis du bruger hele frekvensspektret fra 0 til 1200 MHz med den maksimale hastighed som den nyeste DOCSIS standard supporterer, så har du cirka 10 Gbit/s som du kan fordele mellem upstream, downstream og TV. I sagens natur kan du maksimalt bruge halvdelen hvis det skal være symmetrisk mellem upstream og downstream.

Det er også fint nok, du kan forsyne i hvert fald 1000 kunder på den måde hvis du helt dropper almindeligt TV og bare kører streaming. Problemet er at det er markedet endnu ikke modent til, selvom det er der vi er på vej hen.

Jeg vil dog opponere imod den misforståelse der er om at man vil kunne levere hastigheder over 1 Gbit/s til den enkelte kunde. Det er et delt medie som næppe egner sig til at man går højere op. Modsat eksempelvis fiber, hvor du kan forvente 5 Gbit/s symmetrisk lanceret snarest til private...

  • 1
  • 0
Jens Jönsson

Jeg vil dog opponere imod den misforståelse der er om at man vil kunne levere hastigheder over 1 Gbit/s til den enkelte kunde. Det er et delt medie som næppe egner sig til at man går højere op. Modsat eksempelvis fiber, hvor du kan forvente 5 Gbit/s symmetrisk lanceret snarest til private...

Med opdeling i mange Ø'er kan det lade sig gøre. Er enig om at der vil være udfordringer ved det.
Har I planer om 5 Gbit/s snart ? Det lyder vildt.
Jeg tænker ikke at det er noget vi ser foreløbigt....

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Et helt oplagt eksempel må vel være Skat. Hvis man skrottede alle tilskud, fradrag og moms - og satte en flatrate skat til f.eks. 15-20%, så ville det være noget lettere at finde ud af udregningerne. Virksomheder og private skulle selvfølgelig betale samme skat. Driftsmæssige udgifter skulle stadig trækkes fra.

I forbindelse med at flere og flere mennesker bliver overflødiggjort, bla. pga automatisering og hvad har vi, og vi samtidig står i den kedelige situation at den sociale ulighed vokser og vokser, så vil det være tvingende nødvendigt at gentænke hele opbygningen af vores skattesystem.

En model kunne være at man ændrede moms til oms, dvs. en omsætningsafgift.

Det betød, at hver gang man skrev en regning, så skulle der erlægges 15% (-20%) til samfundet - om man så selv ville inkludere det i prisen eller have en excl. pris hvortil skulle lægges 17,65% var så ligegyldigt.

Det eneste interessant var at der ved enhver form for handel skulle erlægges de 15% til samfundet, og hvad mere vigtig var, de skulle ikke kunne trækkes fra af den købende virksomhed som moms kan.

Pengeinstitutter mv. skulle også beskattes med 15% af deres "salg", dvs. udskrevne renter og gebyrer, men renteudgifter skulle ikke kunne trækkes fra.

Hvad der så er af overskud er overskud, som ikke skal beskattes - på den måde kan internationale selskaber heller ikke løbe fra regningen.

Udlejning af ejendomme skulle ligeledes betale de 15%, mao hver gang der blev skrevet en regning, ligegyldigt hvad, så skulle der lægges 15%.

Et sådan system, hvor alle led betaler vil vel skønsmæssigt indbringe et sted mellem 4 og 8 gange det der hentes i moms i dag, dvs. mere end der samlet betales i moms, skatter og afgifter totalt set - det vil betyde at personskatter kunne afskaffes, og selv om samfundet blev gennemrobotiseret, ville der være råd til et velfærdssystem.

Og tænk hvor simpelt det ville være at administrere vores samfund, og tænk hvor simpelt et regnskab kunne være for et firma, når der hverken var fradrag, tilskud, skattemæssige afskrivninger og alt muligt andet at forholde sig til - kun et tal at forholde sig til, nemlig samfundet skal have 15%.

  • 2
  • 0
Frank Madsen

Med opdeling i mange Ø'er kan det lade sig gøre. Er enig om at der vil være udfordringer ved det.

TDC skal jo til at lave en større ombygning. Ifølge deres netstrategi 2020 sigter de efter et passivt coax-net. Det giver nye muligheder for opdeling mellem op/ned.

CableLabs' nyeste projekt sigter efter symmetri i coax-verdenen. Det er ikke umuligt at høj upload bliver en del af fremtiden.

  • 0
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Og tænk hvor simpelt det ville være at administrere vores samfund, og tænk hvor simpelt et regnskab kunne være for et firma, når der hverken var fradrag, tilskud, skattemæssige afskrivninger og alt muligt andet at forholde sig til - kun et tal at forholde sig til, nemlig samfundet skal have 15%.

Det er en spændende tanke, og den har vist også været oppe at vende før. En af udfordringerne ved den er, at den vil give incitamenter til at holde så mange forskellige produktionsformer under samme tag som muligt for at undgå økonomiske transaktioner mellem virksomheder - dvs. den modvirker specialisering, som ellers er en af drivkræfterne bag den vestlige civilisations succes. Derudover vil den tilgodese store virksomheder, da disse oftere har muligheden for at favne bredt, og det vil især ramme et land som Danmark hårdt, da rigtig mange erhvervsvirksomheder her er underleverandører til andre virksomheder.

Men selve ideen om at man skal acceptere at give afkald på millimeter-retfærdighed for til gengæld at få et system, hvor man kan udregne sit bidrag til samfundet på bagsiden af en brugt serviet, lyder som et skridt i den rigtige retning. Så kan vi altid slås om hvor niveauet for en eventuel flad skat skal ligge - for det vil der helt sikkert være delte meninger om ;-)

  • 3
  • 0
Baldur Norddahl

CableLabs vil gøre det uden at halvere kapaciteten. Dvs. sende og modtage på de samme frekvenser samtidigt.

Jeg kan ikke rigtigt se hvordan det skal virke i praksis. Måske hvis det er én klient der skal sende og modtage lige meget data samtidig, men det er sjældent i den virkelige verden. Hvis det i stedet er naboen der skal sende og dig der skal modtage, på samme kanal, så kan du ikke se forskel på signalet fra centralen og signalet fra naboen.

Spørgsmålet er også om det er nødvendigt. Der er et punkt hvor dyrere udstyr centralt og hos kunden ikke giver den mindste totale omkostning i forhold til at lave mindre øer. I min optik så er en total kapacitet i størrelsesorden 10 Gbit/s rigeligt at lave pænt store øer. Det egentlige problem er at TV kanalerne tager så meget plads. Så et alternativ er simpelthen at skære ned på TV kanalerne. Fjern dem enten helt eller behold de mest populære og kør resten på streaming.

I virkeligheden bør de bare køre TV kanalerne som IP-TV med multicast, så at kun de kanaler der aktuelt er seer på, rent faktisk sendes ud på kablet. Men selv multicast er på tilbagetog i en verden, hvor vi alle er forskellige steder i en Netflix stream. Det vil virke til nytårstalen og fodboldkampe, men hvis nettet alligevel skal være dimensioneret efter at vi resten af tiden kører individuelle streams, så er der jo ingen pointe.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Det kommer til at virke som nu. CMTS'en styrer, hvornår man må sende. Forskellen bliver så bare, at man kan sende på de samme frekvenser som bruges til download - på samme tid.

Beklager men det er ikke et svar. Hvis du sender på samme frekvens som en anden downloader på, så smadrer du hans download. Han kan simpelthen ikke se forskel på bits du sender og bits som CMTS sender. Det er derimod muligt at CMTS kan se forskel fordi den selv ved hvad den sender, så den kan se bort fra dens eget signal.

Tilsvarende så kan du sende på samme tid som du modtager, da du kan se bort fra det du selv sender. Men det nytter kun noget hvis du har noget at sende. Du kan ikke modtage samtidig med at en anden sender. Pointen er at det kun er muligt at sende og modtage på samme tid, hvis det er samme enhed der gør begge dele - og det skal være i begge ender.

  • 0
  • 0
Frank Madsen

Man kommer måske heller ikke til at sende på de samme frekvenser, som andre bruger til downstream. En OFDM-kanal er jo opdelt i mange underkanaler. Hvert modem bliver tildelt et segment af kanalen. Dvs. mange kan sende samtidigt på den samme kanal - men på forskellige underkanaler.

Man kunne forestille sig det samme ved downstream. De underkanaler, det pågældende modem sender på, vil være forebeholdt dette modem til at modtage på.

Vi ved mere, når CableLabs fortæller os mere :)

  • 0
  • 0
Emil Stahl

Det er sjovt at se, hvad det har haft af konsekvenser. Om mindre end en måned starter et nyt teleselskab med Morten Strunge (Onphone-stifteren) og Peter Mægbæk som bagmænd. Sidstnævnte er en af de gamle Fullrate-stiftere, og han har siden været hos Viasat. Jeg har intet direkte kendskab til dette selskab, men det lugter lidt af en mobilbaseret TV-tjeneste, når man kigger på stifternes meritter.

Spændende nyt!

https://plenti.dk/ og http://www.dr.dk/nyheder/penge/nyt-teleselskab-vil-vende-markedet-paa-ho...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Frontend Developer with Backend experience
Selvstændig og serviceminded sagsbehandler
Regional Information Security Coordinator
ERP Finance Solution Architect
Serviceminded og ambitiøs IT-supporter
Product Specialist for Software Solutions
info Se job der matcher dine skills og karriereønsker
infoPersonaliserede jobclose

You can personalise jobs so they better match your skills and career wishes.

Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.

Log ind
Tip redaktionen