bloghoved kristian hjort-madsen

Finans-it har mistet sin uskyld – nu er det alvor!

Da jeg tilbage i 00'erne studerede hypen omkring service-orienteret arkitektur i banking, levede finans-it i en slags "beskyttet værksted". Der var kun de kendte konkurrenter og ikke det store drive for fornyelse.

Det var, som nu, nogle af de dygtigste it-fagligheder, der arbejdede med finans-it, men de snakkede ikke meget om konkurrenter, integration med omverdenen eller store teknologiske udviklinger.

Når man går en tur på udviklergangen, er dette ikke længere tilfældet – tværtimod! Udviklingen har indhentet os og i nogle tilfælde overhalet de traditionelle leverandører af finans-it. Handler vi ikke nu, er det for sent.

Som jeg ser det, er finans-it presset på særligt tre fronter:

Internt, fordi teknologiudviklingen nu går hurtigere end nogensinde før. Vi er så at sige blevet indhentet af Moore’s lov, og det bider os i den grad i haserne. Teknologi-cyklusserne er blevet kortere, og nye teknologier er kommet til. Det være sig distribuerede arkitekturer, mobile løsninger, big data muligheder og integration med sociale medier.

Mange virksomheder er tynget af årtier gamle it-systemer. Disse gør det sværere at implementere nye digitale processer og at gøre det hurtigt. Og det står ofte i skarp modsætning til de nye fintech startups, der opbygger nye systemer uden nedarvede problemer, og hvor forretningsmodellerne i kernen er digitale. Derfor gælder det om enten at omskrive kernen, så den bliver mere agil, eller modernisere kernen, så den understøtter de kundevendte systemer i porteføljen, hvor de hurtigste forandringer sker.

Med god arkitekturstyring er det mest effektive lige nu at fokusere ressourcer på de 20 % af kernesystemerne, hvor innovationen sker, samtidig med at man bibeholder fokus på stabilitet og omkostningseffekt på de underliggende arbejdsheste.

Eksternt er finans-it under angreb, da nye aktører træder ind på markedet, og de gør det uden at kigge sig over skulderen eller vente på "de gamle". Finans er bestemt ikke den første branche dette er sket i. Tænk bare på Blockbuster og Netflix. Blockbuster havde en innovativ idé om at dele indtægterne med filmstudierne i stedet for at betale dem for hvert produkt – det revolutionerede udlejningsmarkedet. Desværre for Blockbuster så de ikke fremad og forudså konsekvenserne af streaming-teknologien, hvilket i sidste ende ledte til deres konkurs. Netflix derimod trivedes, fordi det tilpassede sig og kannibaliserede på den oprindelige dvd-forretning.

I dag er vi mere eller mindre udfordret fra nye innovative virksomheder og koncepter: Crowdfunding, peer-to-peer-långivere, mobile betalinger, Bitcoin, nye robot-rådgivere etc. Konkret ser vi det i Danmark på betalingsmarkedet, hvor konkurrencen i de seneste år er øget markant både herhjemme med SWIPP og MobilePay samt internationalt med ApplePay, Paypal, Google Wallet og måske en Facebook Bank.

Sidst, men ikke mindst, er finans-it i højere grad end andre brancher tynget af omfattende regulering. Dette er et grundvilkår, det ikke nytter at gemme sig bag. Vi er nødt til at kunne levere brugervenlige, gennemgående digitale løsninger – også mens de strenge regler følges.

Hvem vinder fremtiden?

Så hvad kan vi lære af de innovatører, der nu trækker overskrifter i markedet?

Det første er, at inkrementel innovation kan føre til store forbedringer – ikke al forandring skal foregå gennem radikale gennembrud. Faktisk kan et for snævert fokus på radikale ændringer ende med at blive en distraktion, og nogle gange er det de små ændringer, der gør en reel forskel for kunderne.

De fremtidige løsninger skal være åbne og agile. Derfor bliver de gamle, store virksomheder nødt til at spotte og reagere på udfordringer tidligere. Det kræver, at man interagerer tæt med start-up miljøet, inddrager kunders kunder i produktudviklingen og bruger nye metoder som f.eks. Pretotyping. Ved at omgås de folk, der skaber opbruddene, kan man tilpasse sig, før det er for sent.

Desuden skal enhedsomkostninger holdes minimale – for startups sikres dette gennem "minimal viable products" og små agile organisationer. For os etablerede handler det om at fokusere ressourcerne der, hvor forandringen sker, og løbende modernisere og omkostningsoptimere vores kernesystemer.

Sidst, men ikke mindst(!), skal platformen kunne fungere gnidningsfrit med partnersystemer. Indenfor private banking vil kombinationen af livsbegivenheder og partnernetværk blive det næste skridt. Hvordan kan pengeinstitutter (og deres it-systemer) understøtte de store beslutninger i livet, hvad enten det er køb af hus eller bil, at man bliver gift eller skilt eller får børn? Og hvilke partnernetværk kan pengeinstitutterne opbygge for at øge værdien for kunden i disse situationer? For leverandører af standardløsninger kræver dette yderligere en arkitektur, der muliggør, at partnere kan innovere hurtigt på platformen, og at partnerinnovation kan inddrages omkostningseffektivt som standardløsninger, hvor det giver værdi for kunden.

Alvoren har ramt os, og det er ikke et øjeblik for tidligt, at vi er kommet i gang med at forny og modernisere platformene. Dem, der kommer bedst ud af denne udvikling, bliver dem, der seriøst arbejder med nye teknologier, lukker partnere og kunder ind og holder fingeren på pulsen, når den næste udvikling kommer.

Slaget er ikke tabt – men nu er det alvor!

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Vil bankerne nu også med ned under dynen:

Hvordan kan pengeinstitutter (og deres it-systemer) understøtte de store beslutninger i livet, hvad enten det er køb af hus eller bil, at man bliver gift eller skilt eller får børn?

Måske bankerne bare skulle fokusere på det der var deres kerneforretning, nemlig at være det mellemleddet mellem dem der har for mange penge, som så kan få nogle renter, og dem der skal låne nogle penge, og dermed give nogle renter.

Desværre har bankerne i deres grådighed ødelagt denne model - jo bevares låntagerne betaler skyhøje renter, men dem der har pengene får ingen renter, banken scorer det hele.

.....hvor det giver værdi for kunden.

Drop nu bare den stråmand - bankerne er da sk... ligeglade med om tingene giver værdi for kunderne, det eneste det drejer sig om er hvordan bankene kan hive flere og flere penge ud af "kunderne".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere