Fiber til pc'en er 'tilbage til fremtiden'

I forbindelse med dannelsen af den nye Roskilde Kommune flytter hele kommunens administration ind på den tidligere amtsgård for Roskilde Amt. Amtet valgte for år tilbage at kable bygningen med fiber direkte ud til hver enkelt arbejdsplads og pc'er fra det centrale serverrum. Forud for indflytningen af de kommunale medarbejdere valgte vi at se bort fra denne fiberinfrastruktur og lade en ny pds/kobber-kabling etablere - en beslutning, som blev kommenteret fra flere kanter for at være lidet fremsynet, ustrategisk og sågar bagstræberisk.
I Roskilde mener vi tværtimod, at tiden er løbet fra fiber-til-pcen. Her er begrundelserne for, at vi valgte at bruge tid og penge på at lægge en ny infrastruktur med gammelkendt teknologi ind i den store bygning:

  • Valget af fiber var for nogle år siden begrundet i, at det gav langt bedre transmissionshastigheder end kobber. Inden for de seneste 3-4 år har man imidlertid været istand til at øge hastighederne på kobberforbindelser betragteligt, således at der idag udfra et hastighedsargument ikke er nogen grund til at vælge fiber frem for kobber mellem pc'er og krydsfelt internt i bygninger.
  • Moderne IP-telefoner forbindes ikke direkte til fiber, men til kobber.
  • Alle pc'ere i Roskilde Kommune bestykkes hardware-mæssigt helt ensartet for at reducere klargøringstiden for hver enkelt pc'er. Da alle andre bygninger i Roskilde Kommune er kablet med kobber, vil amtsgården med sin fiberkabling skille sig ud og kræve en ændret bestykning for de pc'ere, der skal stå på amtsgården. Det vil betyde, at hver gang en pc'er flyttes ind eller ud af amtsgården til en anden lokation i kommunen, skal pc'ens bestykning ændres. 
  • Bestykning af pc'ere med fiberforbindelse er dyrere end bestykning af pc'er med kobberforbindelse.
  • Ingen printere, scannere eller kopimaskiner leveres idag, så de kan sluttes direkte til et fiberkabel. De forbindes til kobber. Hvis amtsgårdens fiberkabling benyttes, betyder det, at der skal indlægges såkaldte konvertere mellem hver sådan enhed og fiberkablet. Konvertere omsætter et datasignal fra fiber til kobber og omvendt. Disse konvertere kan ikke overvåges fra centralt hold. Når en konverter holder op med at virke, kan vi i IT-afdelingen ikke 'se', at det er konverteren, der er fejlkilden. Det betyder, at vi med disse konvertere får en fejlkilde ind i IT-miljøet, som giver ekstra arbejde og længere nedetider for medarbejderne.
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ryan Jeppesen

Ja jeg vil give dig ret, alm. kobber er en del nemmere at administrere internt og det punkt du nævner med konvertere kender jeg alt for godt, vi har fiber her internt som kører til krydsfelter og derfra videre med pds, men de steder hvor fiber bliver tilsluttet direkte til feks en pc via konverter så har vi tit problemer med at konverteren skal "genstartes" da den ikke får fat i ip osv.

Men ser vi da bort fra det så ville jeg da gerne at el selskaberne snart får rullet fiber ud til mig privat :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize