Festugen er slut

og Festuge for de fyrede (FUFF) er heldigvis også vel overstået.

Vi havde i snit 20 håbefulde arbejdsløse hver dag og fik en række knaldgode indlæg fra en række lokale virksomheder og organisationer, som ganske ulønnet stillede op og gav deres indspark til deltagerne.
Tak til alle jer talere for en god indsats og fordi I blev hængende til at snakke med deltagerne, det var super fint.
Også tak til de virksomheder der deltog og annoncerede aktuelle jobs - håber I fik nogle relevante CV'ere med hjem ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Nu er festugen slut, men til jer der gik glip af det, er der her en stemningsvideo fra første dag hvor Prosa startede deres indlæg med en sang:
http://www.youtube.com/watch'v=YCNY-i5Xfx8
Prosas nye motto er angiveligt: "Meld jer ind eller vi synger", et ganske effektivt våben i en hvervekampagne må man sige ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Tilbage i kontorstolen
Når festen er slut, så begynder hverdagen for den jobsøgende hjemme i kælderen eller ved køkkenbordet og det kan være svært at motivere sig selv til at komme i gang med at skrive ansøgninger.
Specielt hvis man sidder og kigger på et ringbind fyldt med afslag, som Henrik fra Jobfisk.dk fortalte om på FUFF.

Pt. sidder jeg i vores kontor hvor vi har to af de arbejdsløse deltagere siddende og skrive ansøgninger. Vi tilbyder kontorplads og kaffe/te ad libitum til alle der måtte have lyst til at komme væk hjemmefra og få fornemmelsen af at møde op på kontoret for at lave "ansøgningsarbejde".
Måske kan man få lidt sparring, lidt tips til hvor man skal søge hen eller blot en second opinion fra andre der søger samme stilling ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Ordningen er blevet modtaget meget positivt, se f.eks. her for et indtryk fra en af vores husgæster:
http://rasmus.nerdd.dk/2009/08/28/lidt-som-at-v%C3%A6re-pa-arbejde/

Vi har plads til flere, og man kan komme 1,2 eller 3 dage, eller sidde her i længere tid - sig blot til !

Jobs at få...

FUFF var ellers liiiige ved at blive aflyst i sidste øjeblik, da denne nyhed ramte Version2 cirka 2 timer før dag 1 på FUFF:
http://www.version2.dk/artikel/11951-midtjylland-mangler-it-folk-trods-k...

Her kunne potentielle deltagere jo så læse at der ikke manglede jobs, så hvorfor skulle vi egentlig mødes og snakke om det at være fyret, når alle højst sandsynligt var i arbejde inden længe.

Det er bestemt ikke meningen at FUFF skal stå alene, så hermed en opfordring til at andre virksomheder/organisationer tager bolden op og gør en indsats for at hjælpe de fyrede IT folk videre.

For eksempel kunne IT-Forum Midtjylland holde et arrangement hvor de inviterede alle de virksomheder der kommer til at mangle folk inden længe - det kender jeg da en 20-30 folk, som kunne være meget interesseret i ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere