- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Jeg synes absolut ikke at der nogen grund til at rose staten/politiet på dette punkt.
Fortrolige oplysninger om flere millioner borgere er blevet kompromitteret for et år siden. De pågældende borgere har krav på omgående at få at vide, at det offentlige (eller i dette tilfælde det offentliges underleverandør, CSC) ikke har været i stand til at passe på de fortrolige data.
Det er decideret latterligt at politiet et år efter kommer med denne advarsel til borgerne https://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/SIKKERHEDSBRIST.htm
Jeg mener også at denne offentliggørelse til borgerne skulle være sket, selvom der havde været en risiko for at det måske kunne skade opklaringen af sagen. De berørte borgere har krav på at få besked, så de kan træffe de fornødne forholdsregler i tide (det er ikke et år senere).
Først og fremmest skal sager som denne undgås ved at forbedre sikkerheden (en virksomhed som bruger FTP bør diskvalificeres på samme måde som Ansaldo Bredo). Om man smider en hacker mere eller mindre i fængsel i et par år har begrænset betydning. I værste fald kan det ende som en sovepude hvis man får dømt nogle i sagen.
For en god ordens skyld: jeg argumenterer ikke for straffrihed til de ansvarlige hackere, blot at det ikke er væsentligt for IT-sikkerheden fremover om de bliver dømt eller ej.