Far - hvorfor underviser skolen ikke i programmering?

Min datter Louise på snart 11 år har spurgt ind til hvad det er "at programmere". Jeg har nævnt at hun selv kan lære at programmere sin computer.
Vi havde endelig god luft i weekendprogrammet sidste lørdag, så Louise og jeg satte os med hendes laptop og åbnede hjemmesiden for Scratch.
Med Scratch kan man lave grafiske program-blokke, som f.eks. får en kat til at bevæge sig på skærmen, mens den siger lyde, eller den kan lave interaktion med andre figurer, eller i forhold til cursor bevægelser.

Hvis man som voksen følger vejledningen ude i højre side af skærmbilledet får man hurtigt lært grundideen i Scratch. (Tryk på billedet for at se det i bedre opløsning).

Illustration: Privatfoto

I modsætning til sidste gang jeg så på Scratch er den nu en webside, hvor alt kører i browseren (også på Linux).
I venstre side findes det grafiske program som køres når man trykker på det grønne flag (eller de enkelte programblokke) og tilsvarende stoppes programmet med det røde symbol ved siden af flaget.

Louise fangede lynhurtigt ideen med Scratch. Fordi katten er "nuttet", og det var nemt at lave lyde og bevægelse fik Louise hurtigt lavet programmer, hvor katten gik skærmen rundt. Efter lidt tid begyndte hun at spørge til vinkler i et væk og det skulle åbenbart bruges til at lave et hjerte. Sejt! Min rolle var i høj grad reduceret til at svare på støttespørgsmål, og kun i få tilfælde fik jeg mus og keyboard. Louise bestemte farten, og det gjorde det til en stor succes.

Jeg kiggede med og dels inspirerede til nye ideer Louise kunne prøve at lave, men også guide hende til at prøve nye programmerings-klodser dvs. nye programmerings-kommandoer.
Vi fik også lært værdien af at gemme sit program i nyt filnavn så vi kunne gå tilbage til noget der virkede. Louises programmer gik nogle gange helt i skoven - fint nok. Det lærer man også af.
(Det var lidt for tidligt at introducere Git eller andet versionskontrol G).

Næste succes fik Louise ved at gå på jagt i nogle af de 5 millioner småprogrammer, der ligger online på denne URL. Hvert projekt kan direkte køres i browseren, og der er direkte adgang til at se, hvordan de enkelte programmer er lavet (Tryk på "See Inside"). Det brugte Louise som inspiration til at lave et program, hvor en dinosaur spiste andre dinoer - sjovt og lærerigt.

Louise fik i den grad vagt interessen for at programmere, og vi fik en snak om hvorfor far programmerer i tekst med sort baggrund og grøn skrift, og meget andet.

Jeg prøvede også senere i forløbet at lave et ret komplekst program, hvor Louise missede lidt af ideen. Det var for abstrakt for hende og det var lidt et eksperiment for at se hendes reaktion. Jeg lærte (som ventet) at vi voksne - og særligt os programmører - IKKE må køre for komplekse ting for tidligt. Louise spurgte efter at lave noget andet og slettede mit program.

Det er forholdsvist nemt at have succes med start i Scratch-programmering. Tag små skridt ad gangen og hele tiden hør efter hvad barnet synes lyder sjovt.
Jeg kan varmt anbefale andre forældre, skolelærere og lignende at lave forløb med de unge, hvor I starter ud med at vise, og især giver de unge adgang til selv at prøve at lave kode. Det er sjovt og lærerigt.

Louise fik også sat mig lidt til vægs med spørgsmålet "Far - hvorfor underviser de ikke i programmering i skolen?"
Tja, pigen har ret - og det er rigtig synd. Jeg vil meget gerne høre kommentarer fra lærere og aktive forældre. Hvorfor introducerer vi ikke programmering, så ungerne får mere forståelse for den computer, som de oftest alligevel spiller på.

/pto

P.S. Ja - det ville være bedre med et pause på f.eks. et sekund mellem de to "gå"-kommandoer i første program-eksempel :-) Jeg kan ligeså godt lave dette P.S. så jeg slipper for kommentaren om det.

Kommentarer (53)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ole Guldberg

Jeg brugte for et par uger siden 14 dages matematikundervisning i 3. klasse på at arbejde med Scratch - eleverne syntes det var en fantastisk oplevelse. Rent fagligt er der meget at arbejde med og man kan arbejde meget differentieret.

Jeg tror problemet omkring programmering i skolerne mangesidigt, og der kan iflæng nævnes:

  • Mangel på kvalificerede lærere
  • Problemer med tid, hvad skal prioriteres i undervisningen
  • Problemer med hardware
  • Hvem skal undervise i programmering - matematiklæreren, natur/tekniklæreren, billedkunstlæreren ?

Et par af ovenstående kunne løses ved at man indskriver programmering i "Fælles Mål", men det kræver politisk vilje.

  • 22
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Jeg købte bogen Adventures in Raspberry Pi igår hos DTU boghandel for 159kr tror jeg. Den har en fin introduktion til Raspbian, som er Linux distro til rPi. Den indeholder 9 små projekter med Scratch, Turtle Graphics, men også Python og GPIO pins.

Jeg ville ønske den var på dansk, og er spændt på hvad den 13 årige siger når han kommer igang med den. Han er ret optimistisk og synes den ser spændende ud. Købte den fordi fruen vil lave et slideshow projekt på rPi - som jeg har kickstartet ved at smide en OpenELEC XBMC på et kort og stukket hende en rPi.

BTW hat tip til Ole Guldberg, sejt gået!

  • 5
  • 0
Henrik Pedersen

Jeg kan på ingen måde give dig nok Thumbs-up Ole. Vi har brug for mere programmeringsundervisning!

Jeg husker selv hvordan vi skulle bruge 2 uger på at lære anvendelsen af Excel 2007 på Windows XP computere tilbage i 7. klasse. Det var den ekstension af skole-programmering som jeg selv nåede at opleve.

  • 0
  • 0
Palle Simonsen

Var forrige uge til et seminar, hvor en kendt CIO mente, at vi i it afdelingerne i Danmark burde blive bedre til at anvende og integrerer løsninger udviklet andetsteds end bruge tid på selv at udvikle (consumer vs. producer). Jeg var ikke helt enig, men det falder fint i tråd med den nuværende undervisningspolitik på it området.

Jeg synes at de unger der har anlæg og lyst til at lære at programmerer skal have en passende undervisning (producer) istedetfor blot at være henvist til at anvende Excel o.lign (consumer).

  • 3
  • 0
Lars Remmen

Havde i efteråret et hold bestående af 7. klasses-elever, som brugte 3 lektioner i 12 uger på programmering. Scratch primært. De mest interesserede blev introduceret til Codecademy hvis de havde lyst. Næste år skal et nyt hold forhåbentligt igennem noget tilsvarende.

At undervisning i programmering ikke forekommer på alle skoler er nok en kombination af lokale prioriteringer samt mangel på kvalificerede undervisere.

  • 1
  • 0
Martin Bøgelund

Jeg er dybt frustreret over der ikke er programmering i folkeskolen, og er på nippet til selv at udbyde undervisning.
Jeg har haft lidt kig på Kano-projektet for ikke at give eleverne et kulturchock. Herfra kan man så udvide - for det kommer jo an på om man vil appellere til alle elever, eller kun dem der har interesse for programmering.

  • 1
  • 0
Leif Lodahl

Hej Peter,
Jeg er helt enig med dig i at Scratch er et meget pædagogisk læringsmiljø.

Tilsvarende gode erfaringer har jeg haft med Lego Mindstorm, hvor eleverne kan konkretisere deres arbejde i den fysiske verden, og i et miljø de kender allerede.

LibreOffice har i øvrigt indbygget tidligere maget brugte programmeringssprog Logo. Se http://librelogo.fsf.hu/en/

  • 1
  • 0
Stefan Fuglsang

Jeg har som mange andre også tænkt disse tanker, men jeg mener at man burde bruge et "rigtigt" programmeringssprog. Det ser ikke for mig så nemt ud at overføre det indlærte fra fx Scratch til andre sammenhænge, til gengæld ser det sjovt ud. "Rigtige" programmeringssprog så som Python, Visual Basic og Java er måske for kedelige for mange at gå i gang med, men disse vil give et bedre grundlag for at lære basal programmering.

Hvilke projekter kunne man lave fx i 5.-6.-7. klasse, ved anvendelse af fx Python? Skulle man lave sommerskoler for specielt interesserede, eller skulle man undervise alle i folkeskolen?

  • 1
  • 2
Mads Bahrt

Da jeg var barn var det ikke sværere at komme til at programmere, tværtimod. Dengang var det første jeg blev mødt med når jeg tændte min computer at den præsenterede mig for en basic fortolker. I dag skal den normale bruger aktivt lede efter det for at finde muligheden for at programmere deres computer.

  • 5
  • 0
Lars Remmen

Det har ikke noget at gøre med om at "rigtige" programmeringssprog er kedelige. Det har derimod noget at gøre med, at Scratch er meget konkret og visuelt. Derfor er det lettere for børnene at danne sig et overblik over hvad der sker hvornår og hvorfor.

  • 3
  • 0
Mads Bahrt

En mulighed som jeg undrer mig over ikke er blevet nævnt er MIT App inventor. Den bygger på samme tanker som Scratch, men laver i stedet apps til Android telefoner og tablets. Jeg tænker at det kan gøre den mere nærværende at den er rettet imod en telefon/tablet platform der nok bruges mere af "nutidens børn og unge" end PC'en. Der er deiomd også en masse sjove muligheder i de mange sensorer og kommunikationsmuligheder er er i disse platforme.

Den er desværre stadig kun på engelsk, hvilket kan begrænse publikummet.

  • 2
  • 0
David Lamhauge

Jeg har, som lærer. haft held til at smugle lidt programmering ind i min matematikundervisning, lige fra turtle-programmering til HTML og CSS, som eleverne er meget betagede af.
I enkelte tilfælde har nogle af de dygtigste elever endda arbejdet med C++ i Qt.
Jeg har kun gode erfaringer, og det er vigtigt at vise eleverne at matematik ikke kun er noget man laver for at glæde sin matematiklærer.

  • 4
  • 0
Martin Bøgelund

Det kan da ikke passe at debatten har fået 12 indlæg uden en eneste kommentar om hvor meget sværere det var at komme i gang med at programmere "dengang jeg var barn" ?

Jeg tror det hænger sammen med, at det faktisk var lettere, dengang vi var børn.

Hvis du havde adgang til en hjemmecomputer dengang, skulle du lave det meste software selv - dvs. programmere. Nutildags har du en bunke gratis spil, alle dine venner, film, musik, osv lige ved hånden når du sidder ved computeren. Alle disse ting er "lettere fordøjelige" for unge, og behovet for at taste et program ind fra et computerblad(!) er ikke til stede, som det var da jeg var barn og sad med min Lambda 8300.

  • 1
  • 0
Ditlev Petersen

Da jeg var barn (i 70'erne), tror det var i 8. klasse, meldte mig og en kammerat os til et kursus i edb på HF-enkeltfag. Dengang så man ikke så strengt på reglerne, det var bare helt fint med gymnasiet. Det var også et ret lille hold. Så vi lærte om binært talsystem, CPR, algoritmer og at programmere i BASIC. På en maskine hvor der var 2 KB til hver bruger. Med hulstrimmel.

Før det havde jeg øvet programmering ved at skrivebordsafvikle mine programmer. En god disciplin at kunne.

  • 1
  • 0
Brian Hansen

Jeg lærte at lave batch filer til DOS 6.22 I 6. Klasse, tæller det? :-D
Jeg fik en C64 til jul da jeg var 7år, og spillede Tenage Mutant Ninja Turtles det meste af aftenen. Dagen efter sad jeg og kodede basic :-)
Jeg skrev små tekst baserede adventurespil som jeg (nok i en vis grad tvang :-P ) fik mine venner til at spille!
Jeg er ikke helt sikker på at de synes det var helt så fedt som jeg mente... Min mor kunne heller ikke forstå at jeg ikke bare spillede Turtles i stedet. Jeg hun arvede i øvrigt min C64 da jeg opgraderede til en A1200 :-)

  • 1
  • 0
Martin Nielsen

Vi er igang med at søge penge til at sprede det engelske koncept Codeclub ud på de danske skoler. http://kodeklub.cfdp.dk/

Codeclub lær børn Scratch, HTML/CSS og Python.

Følg os på https://twitter.com/kodeklub


God idé.

Tilbage i 90'erne havde vi en slags kode klub på den gamle skole i Faaborg. Her medbragte vi selv computere (C64, Amiga 500, osv.) og så hjalp vi hinanden med koder og lignende. Vi havde ingen professionel og vi havde heller ikke brug for en professionel.

Problemet i dag er ofte at kommuner og stat tror, at det kræver en professionel. Men alt det kræver er blot en med interessen - som synes det er fedt, når elever bliver bedre end dem selv.

  • 1
  • 0
Lars Lundin

Da jeg var barn var det ikke sværere at komme til at programmere, tværtimod. Dengang var det første jeg blev mødt med når jeg tændte min computer at den præsenterede mig for en basic fortolker. I dag skal den normale bruger aktivt lede efter det for at finde muligheden for at programmere deres computer.

Bortset fra at jeg skrev mit første program (en primtalsgenerator) på en TI-57 (som uden programmering var en helt OK regnemaskine), så kom jeg også selv rigtigt igang med at programmere sådan som du beskriver det.

Men fordi man bliver tvunget til noget, så betyder det vel ikke at det derfor er let.

Jeg indrømmer i hvert fald gerne at jeg blev nærmest svimmel, da jeg første gang så et stykke kildekode med et rekursivt funktionskald.

  • 0
  • 0
Jan Mortensen

Var på efterskole i 9 klasse (83-84) hvor der blev tilbudt BASIC programmering på ABC 80.
Da jeg startede på gymnasiet var der lige blevet vedtaget at alle skulle have 30? timer edb introduktion. Det var lidt overfladisk; og skolen havde et lokale med en stak nye Butler (Dansk CPM maskine) der stod uberørte... så Christian Wernberg og undertegnede talte med en studievejleder, og fik en lærer ( tak til Inger Mønsted) med på ideen om en Matematisk/Datalogisk forsøgslinie.
Det blev formuleret og ført igennem så det hele var klart til vores valg af gren til 2 semester.
De fleste læste videre inden for faget... halvdelen startede på Datalogi i Århus.

  • 1
  • 0
Maciej Szeliga

"Dengang jeg var barn" var computeren en Sinclair ZX-81, ZX Spectrum, Commodore VIC-20 eller 64, Amstrad 464... nogle havde en MicroBee eller en Oric-1. Far eller onkel havde en IBM PC med hele to indbyggede diskkettedrev på hver 360K og 256K RAM. Eneste fællesnævner var at alle havde en eller anden form for BASIC og hvis man ville skrive noget måtte det være med et hav af goto'er (for der var BASIC implementeringer uden GOSUB). Dengang jeg var barn talte alle, både lærere og politikere om at alle skulle lære at programmere (de vidste nok ikke engang hvad det ville sige, så'n rigtigt). Dengan jeg var barn var EDB noget som skulle gøre Danmark papirløst...

  • 2
  • 0
Claus Jacobsen

hæ havde edb i folkeskolen - med piccoline computerne. Ikke ligefrem noget man kunne bruge derhjemme da ingen havde pico'er derhjemme, men som du Maciej havde jeg også en C64. Var abonnent på C64 bladet helt tilbage fra første udgave.(den blev så vidt jeg husker promoveret på HI-messen i 83/84) Det var sg tider dengang 80% af computerbladene bestod af sider med kodelinjer :-)og ikke reklamer.

  • 1
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Passer meget godt, med da jeg besøgte den skole jeg skulle gå i, i 8. klasse, hvor computerlokalet var fyldt med Commodore 64'ere. Jeg var ellevild for at komme til at prøve det.

Da jeg så det efterfølgende år kom ind på skolen var de alle udskiftet med PC'ere, og der var ikke længere programmeringsundervisning.

  • 1
  • 0
Nicolas Guilbert Blogger

Det lyder som om, nogen her kunne have interesse i at komme til Den dansk-franske Skoles åbent hus arrangement på fredag.

Her på skolen programmerer børnene deres første programmer (i Scratch) når de er ca. 7. Senere lærer de andre sprog såsom Javascript, C++, men også at bruge alle mulige perifære værktøjer såsom apt-get, kommandoprompten, Gimp/Inkscape, Trac, Leocad m.fl.

IT'en giver nogle historisk nye muligheder for en sjov, effektiv, aldersintegreret, tværfaglig læring.

Info om åbent hus arrangementet på

http://blog.ecolefrancodanoise.dk/abent-hus-4-april

  • 0
  • 0
Søren Kjærsgaard

ZX-81. Byggede ret hurtigt en 8bit portekspander med noget 74-logik, så jeg kunne styre eksterne dimser med POKE.. (og assembler). Jeg var 16år. Idag, 29 år senere, sidder jeg med en RasPI og et IO board og gør det samme vha. Python. Føler jeg har fået computeren tilbage.. :-)

  • 1
  • 0
Finn Christensen

Hvem skal undervise i programmering - matematiklæreren, natur/tekniklæreren, billedkunstlæreren ?

Et par af ovenstående kunne løses ved at man indskriver programmering i "Fælles Mål", men det kræver politisk vilje.

Hvorfor skal nuværende lærer have jobbet?

Jeg mener den nuværende lærestand allerede har mere end rigeligt incl. de nye reformtiltag at tage sig af de næste år. Læreruddannelsen har en pædagogisk grundstamme, og det er vist sådan cirka lige det modsatte af virkeligheden i økonomi-/jura-/ing-/it-fagene m.fl.

Økonomi er ligeledes også en hengemt del i folkeskolen, på trods af det er en vital del af hele livet for enhver. Skolen har her aldrig taget sig sammen til betoning af de mest almindelige og nødvendige økonomiske forhold + discipliner ude fra den virkelige verden (%, forholds- renteberegning). Det betyder unge og yngre mennesker nemt samt hyppigt bliver vildledt af smarte fiduser. SMS-lån er et af de kendte eksempler.

Programmering er ikke alment, hverken almendannende eller hverdagskost, på samme vis som en lang række meget specialiserede erhverv i samfundet.

Hvorfor (hvornår) begynder man i folkeskolen at anvende specialister fra det virkelige liv til at undervise i unikke områder. Underviser skal selvfølgelig først bestå et grundmodul i pædagogik før undervisning - umuliusser skal frasorteres.

  • 0
  • 0
Sophie Hovdekorp

At lære børn om programmering er ikke kun et projekt for skolen, men kan med stor fordel involvere både børnehaver, SFO og ikke mindst forældrene.

herhjemme har Louise på 7 f.eks. ved en smule introduktion til kode gennem flere af de skønne apps til ipad og en smule fokuseret playful learning efter principper jeg også beskriver i min ebog nu lavet 2 spil flappy bird på code.org på egen hånd - blot med en smule hjælp til at læse de engelske ord. Betydningen forstår hun nemt, for hun genkender dem fra de andre spil og prøver sig til resten

Børn lærer i flere sammenhænge og med lidt hjælp fra f.eks. forældre bliver de mindre afhængige af skolens - endnu - tilfældige brug af programmering i undervisingen.
Samtidig vil flere børn, der kan kode være med til at sætte programmering på dagsordenen som et naturligt element i undervisningen -også i skolen.

Jeg vil ydmygt gøre opmærksom på www.klubkodesmart.dk, der arbejder på at få programmering på dagsordenen for børn 5-8 år.

  • 0
  • 0
Kim Koch Rasmussen

Som andre lærere allerede har skrevet så sker det også at eleverne undervises i programmering. Personligt har jeg undervist i Scratch i efterhånden en del år - og det er både sjovt og lærerrigt. Flere af mine kollegaer underviser også i programmering typisk gennem LEGO Mindstorm.

Det er mit indtryk at det primært er matematiklærere der tager udfordringen op, da det at lære simpel programmering giver en god forståelse for hvad en variabel er - noget der er svært for mange elever. Det at lærer om løkker og if-sætninger er også noget der ligger ligefor i både Scratch og LEGO Mindstorm.

Men hvorfor sker det så ikke i alle klasser på alle skoler?
En del af forklaringen skal nok søges i at det ikke fremgår direkte af de Fælles Mål der gælder for folkeskolens undervisning (altså det har ikke fundet gehør politisk), og dels at der er rigeligt andet eleverne skal igennem i fx matematik. Hver gang man som lærer vil tage noget "andet" ind i sin undervisning, er det altid med overvejelsen om der nu er tid nok til det, er der noget andet og vigtigere de mister?
Nu har vi (heldigvis) få obligatoriske test i fx matematik i skolen, for det er en anden ting der kan afholde dygtige lærer til at inddrage programmering - få disse test belønner sjældent at de kan noget "nyt", tværtimod belønner de ofte "klassiske måder at gøre tingene på" - der var dog positive ændringer i afgangsprøven i matematik i 2012...

Håber ovenstående måske kan svare på lidt af spørgsmålet om hvorfor programmering ikke er noget der sker i alle klasser...

  • 0
  • 0
Erling Rohard

Har spurgt til det også, men der er ikke tid - den sprællevende skole som ministeren opfandt, blev fyldt op med nye krav og vi kan så ikke tilbyde sådan noget spændende noget. Jeg har foreslået at jeg ku oprette nye fag: robot hhv. multimedia, men det må jeg finde plads til i andre fag, da al vores extra tid er reserveret til regeringens ønsker om mere faglighed og bevægelse. Tja...

  • 0
  • 0
Lars Remmen

Det gør det ikke, den siger "Error, flash not installed"

Fandt dog et program i app store, der mindede lidt om det, men ikke helt det samme.

En af mine elever fik det til at virke på sin iPad. Det var bøvlet, men det virkede.

  • 1
  • 0
Stefan Fuglsang

Prøvede kort http://codecombat.com/, det ser rigtigt godt og sjovt ud, det skal afprøves mere.
Har i dag introduceret min datter på 11 til Python, vi fik lavet et fint program hvor brugeren bliver præsenteret for et antal regnestykker (fx "Hvad er 5 * 7 ?"). Hun syntes i hvert fald det var sjovere end Turtle-grafik, som vi også har prøvet. Jeg kunne godt tænke mig Scratch-agtig grafik, men programmeret i Python eller lign., men jeg tror ikke det findes?

  • 0
  • 0
Rikke Thonbo

Vi i Odder er meget nysgerrige på det område og tager fat i opgaven i den kommende tid, den ligger meget naturligt i skolen og man kan ikke sige 21. århundredes kompetencer uden at sige programmering. Almen digital dannelse er ikke kun programmering og vi skal selvfølge favne bredere end programmering. Når man tænker på hvordan andre lande er i fuld sving med computing og IT-fag, så kan det rigtignok undre at der ikke er mere røre i den danske andedam, og øv for det! Derfor må vi søsætte projekter der kan undersøge området, ligesom de har gjort på gymnasieniveau. Men det kunne helt klart være godt med noget mere national nysgerrighed.

  • 1
  • 0
Rikke Thonbo

Vi i Odder er meget nysgerrige på det område og tager fat i opgaven i den kommende tid, den ligger meget naturligt i skolen og man kan ikke sige 21. århundredes kompetencer uden at sige programmering. Almen digital dannelse er ikke kun programmering og vi skal selvfølge favne bredere end programmering. Når man tænker på hvordan andre lande er i fuld sving med computing og IT-fag, så kan det rigtignok undre at der ikke er mere røre i den danske andedam, og øv for det! Derfor må vi søsætte projekter der kan undersøge området, ligesom de har gjort på gymnasieniveau. Men det kunne helt klart være godt med noget mere national nysgerrighed.

  • 0
  • 0
Thorleif Bundgård

Det ser ud til at alle glemmer at der er mere end en type gymnasier.
I de tekniske gymnasier (kaldet HTX) er programmering et valgfag, ligesom IT&kommunikation, elektronik og mange flere (samt design, arkitektur, mm.) Man har naturligvis også de kendte gymnasiefag dansk, engelsk, fysik, kemi, matematik osv.
Så er det den tekniske/teknologiske vej man vil, så check lige et HTX nær dig selv.
f.eks. Teknisk Gymnasium Aarhus :o)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere