Famous first words

Jeg er stødt ind i følgende kloge ord:

"One proposal consisted of first designing it as a completely integrated facility, them implementing it, and finally obtaining users for it. A much different, less tradtional approach was actually adopted; its elements were:

(i) Follow the [...] philosphy of building small, independent tools, rather than large, interrelated ones. Follow the [...] approach of minimizing the number of different file formats.

(ii) Get users on the system quickly, work with them closely, and let their needs and problems drive the design.

(iii) Build software quickly, and expect to throw much of it away, or to have to adapt it to users' real needs, as these needs become clear. In general, emphasize the ability to adapt to change, rather than try to build perfect products that are meant to last forever.

(iv) [...]

This approach may appear chaotic, but, in practice, it has worked better than designing supposedly perfect systems that turn out to be obsolete or unusable by the time they are implemented.
"

Jeg vil tro at der er ret udbredt enighed om at det præcis er opskriften på hvordan man ikke skrotter POLSAG og ikke ender med et Rejsekort.

Hvor kommer disse kloge ord så fra ?

En "Agile" guru ?

En "Scrum" master ?

En "Continuous Integration" præst ?

En "Release early - release often" prædikant ?

Det kunne de de godt have gjort, de kunne allesammen have skrevet noget i den stil.

Men ordene kommer fra en 36 år gammel artikel om beskrivelsen af det 40 år gamle "Programmers Work Bench/UNIX" projekt hos AT&T Bell Labs

PWB/UNIX blev brugt til at skrive programmer til mainframes og det var en fantastisk success, pludselig kunne man køre diff(1) på sin COBOL, FORTRAN eller PL/1 kildetekst og bruge sccs(1) til versionskontrol.

Hverken tilgangen til systemudvikling eller ordentlige værktøjer til mainframe programmører var der nogen der gjorde noget ved, før andre "opfandt" de samme ideer 30 år senere.

phk

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Max Tobiasen

I startup verdenen opererer man med et begreb der hedder MVP, minimum viable product, der er meget lig det du beskriver. Ideen er at skære sin store ide ned til det absolutte minimum som en kunde kan forventes at betale for. Ofte ender man med at lave et subset af ens originale ide, backend funktionalitet der er manuel istedet for automatiseret, etc.

Fordelen er at man kan få det hurtigt ud af døren og testet i den virkelige verden. Ofte sker der det at man finder ud af at kunderne vil have noget lidt andet end det man havde tænkt sig, at features man ikke havde overvejet er super vigtige, etc. Nogle gange ender man med at skifte ideen helt ud fordi der ikke var et marked.

Men det er ikke det store problem eftersom softwaren per definition er et minimum af hvad der skal til for at teste markedet (ikke at forveksle med dårlig software der er kastet sammen uden tanke for senere udvidelser)

Det offentlige kunne lære meget af denne approach.

  • 5
  • 0
Morten Fordsmand

Nu vil jeg ikke argumentere om at POLSAG ikke er et klasseeksempel på en hvid elefant men:

Det projekt du nævner havde en meget moden brugerskare, der var naturligt tolerante over for udviklere (hvad de jo også selv var)
Og der var formentlig i projektet tale om en meget højere grad af partnerskab mellem kunde og leverandør, end vores nuværende neoliberalistiske samfund tillader.

Så hvis vi skal lykkes med denne approach så må vi også frigøre os os fra den kravspek/fastpris model, som præger langt de fleste projekter. Men der er vi oppe mod stærke kræfter i vores tid for det er svært at bide skeer med regnearksfantasterne.

  • 3
  • 0
Jesper Tholstrup

Og der var formentlig i projektet tale om en meget højere grad af partnerskab mellem kunde og leverandør, end vores nuværende neoliberalistiske samfund tillader

Hvilke restriktive regler stiller liberalismen op for samarbejde mellem kunde og virksomhed?

I øvrigt tror jeg at neoliberalisme er den "bløde" form for liberalismen der blev født efter krisen i 30'erne

  • 0
  • 0
Troels Henriksen

Jeg er enig med PHK. Folk i denne branche (inklusive mig selv) er eksperter i at gentage fortidens fejl - der er vist et ordsprog med, at vi i datalogien står på tæerne af dværge.

Hvad er mon egentlig grunden? At det med kode er så nemt, at skabe nye ting fra grunden, at man ikke har samme motivation til at undersøge ældre metoder? Jeg bliver tit forundret over hvor ofte virkelig old school teknikker forbigås, når nye teknologier kommer på bordet.

  • 3
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Har du løst den gordiske knude om hvordan man laver et projekt med et stort lovgrundlag uden at lave en kravspecifikation?

Det er ikke det store lovgrundlag der er problemet for IT, det er den tåbelige ide at IT systemet skal kunne håndtere 100% af lovgrundlaget korrekt fra dag #1.

At det store lovgrundlag så er et samfundsmæssigt problem er en helt anden side af historien, men det er ingen undskyldning for IT-folkene.

  • 4
  • 0
Jan Gundtofte-Bruun

Hvad er mon egentlig grunden? At det med kode er så nemt, at skabe nye ting fra grunden, at man ikke har samme motivation til at undersøge ældre metoder?

Min mistanke er, at der er en meget udbredt (misforstået) holdning til at "NU er vi jo blevet meget klogere end vi var DENGANG". Den forfængelige og ofte fejl-(hvis ikke ligefrem u-)informerede holdning repræsenteres først og fremmest af dem der maler med de store pensler (såvel arkitekter som politikernes "rådgivere", politikerne selv kan kun indirekte klandres), mens en større skare tilsyneladende mere jordnære IT folk (som måske skal kode eller bruge systemet, eller har empati med dem der skal) virker meget mere pragmatiske og reflekterende.

Jeg bliver tit forundret over hvor ofte virkelig old school teknikker forbigås, når nye teknologier kommer på bordet.

Helt enig. I min optik er der tit en helt grundløs stolthed over "behold our creation" som godt kunne bruge en stor skefuld bitter peer review. Det oplever jeg alt for ofte hvad angår både helt lavpraktiske arbejdsmetoder, såvel som højteknologiske store og små software/hardware løsninger. Der må da være noget galt, når en større skare brugere (og ikke kun gnavne gamle mænd) gør opmærksom på, at "hvorfor gør de dog ikke bare som de gjorde for 20 år siden?" -- og objektivt kan underbygge det.

  • 0
  • 0
Nils Bøjden

Det er ikke det store lovgrundlag der er problemet for IT, det er den tåbelige ide at IT systemet skal kunne håndtere 100% af lovgrundlaget korrekt fra dag #1.

Det er ikke engang nok. Når man designer de store statslige systemer med en kontrakt som understøttelse, kan man være fuldstændig og aldeles sikker på at lovgrundlaget har ændret sig når projektet starter, når projektet udvikles og når projektet afleveres.

Man det kunne være at nogen skulle hviske i politikernes øre at hver gang de laver en lille lovændring koster det 10 mio i udvikling og implementering af den nye lov, ved store ændringer fra de 10 mio og opefter.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Er problemet i rejsekortet ikke, at der faktisk aldrig rigtigt har været nogen grund til at lave rejsekortet? Hovedstadsområdet har hele tiden haft et system som har fungeret perfekt. Og den der idé med at have en gyldig rejsehjemmel i hele landet til offentlig transport, hvem er det lige der har brug for dette? Ikke rigtigt nogen større gruppe af mennesker vel.
Så problemet som jeg ser det, er klart at rejsekortet overhovedet blev vedtaget og startet.

Altså pointen er: se nu på om der overhovedet er behov for systemet, inden det skal sættes i gang. Jeg er ret sikker på at milliarderne spildt på rejsekortet, kunne have været brugt mere fornuftigt. F.eks. kunne man have konstrueret Nordhavnsvejen som en boret tunnel, i stedet for det nuværende makværk.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Nej, der var faktisk gode grunde til at lave rejsekortet.

F.eks skete der en ikke ubetydelig privatproduktion af klippekort.


Hmm tja, det er måske et problem, som selvfølgelig skal opgøres i hvor stort det er. Jeg er måske uoplyst, men jeg har aldrig før hørt om dette/læst om det i avisen.

Men igen, det som er hovedideen bag rejsekortet, altså et rejsehjemmel til al kollektiv traffik i hele landet, det er der vel rent faktisk overhovedet ikke brug for.

Problemer med falske klippekort er et andet problem. Det er klart at man kan fjerne problemet ved at fjerne klippekortet - men så opstår der bare et nyt problem.

Det svarer lidt til at fjerne kontanter fordi der kan fremstilles falske penge, men hvad er det så lige vi gør når Nets i en halv dag ikke kan få deres dankort system til at virke. Der er kontanter et glimrende backup betalingsmiddel.

Rejsekortet er heller ikke uden problemer, men det er som om at kortet er tænkt rigtigt grundigt igennem, så alle problemer der kan opstå er kundens problemer. F.eks. glemmer man at checke ud, får man en bøde på 50,- Kunne dette kort ikke i dag laves så det selv kan finde ud af at man stiger ind og ud af et transportmiddel? Et supermarked kan da finde ud af om deres varer forlader butikken, og på hvilket kassebånd det sker.

  • 0
  • 0
David Rechnagel Udsen

Det svarer lidt til at fjerne kontanter fordi der kan fremstilles falske penge, men hvad er det så lige vi gør når Nets i en halv dag ikke kan få deres dankort system til at virke. Der er kontanter et glimrende backup betalingsmiddel.

Hvordan stikker du lige en ven nogen penge, hvis det altid skal være igennem en netbank? Hvad med at købe ting på et loppemarked? At få en Dankortautomat er enormt dyrt, og hvis man kun skal sælge i en kort stund kan det aldrig betale sig.

(Jeg ved godt du argumenterer for at vi skal bibeholde kontanter, men jeg anser dem ikke som en »nødløsning«, snarer anser jeg kreditkort som en »luksus«.)

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvordan stikker du lige en ven nogen penge, hvis det altid skal være igennem en netbank?


God pointe, men de fleste udlæg klarer jeg med netbank. Dog har NemId ikke gjort mobilbanking særlig nemt ;-)

Hvad med at købe ting på et loppemarked?


Igen en god pointe. Sort økonomi kan begrænses, ved begrænsning af kontanter.

At få en Dankortautomat er enormt dyrt, og hvis man kun skal sælge i en kort stund kan det aldrig betale sig.


Det er klart. Monopoler er meget dyre. Er det ikke noget med at man kan leje en 3G dankortterminal? Ellers ville dette netop være en fordel. Man kunne forestille sig en mulighed for at bruge PayPal eller andre gateways til f.eks. loppemarkeder, hvor der så betales fra en mobil og sælger kan se transaktionen med det samme på sin mobil/tablet.

(Jeg ved godt du argumenterer for at vi skal bibeholde kontanter, men jeg anser dem ikke som en »nødløsning«, snarer anser jeg kreditkort som en »luksus«.)


Jeg anser kontanter som noget vi skal begrænse, for det er noget der ikke er det store brug for, med mindre der skal laves sorte penge. Kreditkort fungere tilfredsstillende (forbehold for persontracking dog...)

  • 0
  • 0
s_ mejlhede

Det er ikke det store lovgrundlag der er problemet for IT, det er den tåbelige ide at IT systemet skal kunne håndtere 100% af lovgrundlaget korrekt fra dag #1.

Ja det er et problem når love skal holdes, og folk som får udbetalinger efter disse love, som pension, SU, kontanthjælp, løn til det offentlige, eller trækkes i SKAT, forventer en udbetaling så de kan betale husleje, vand, lys og varme, samt få mad på bordet.
-Vi holder lige 100% tilbage i din løn, til vi ved om systemet virker.

Men løsning er måske at lave lovene simple, og ikke ændre dem så tit.
Når man ser på rejsekort, AMANDA og andre systemer som prøver at leve op til kompliceret love og regler.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere