Familieliv? Skulle det nu også være nødvendigt?

It-branchen er efterhånden blevet så moden, at mange af dens ansatte har tilladt sig at få børn (uha uha). Og så er det på et tidspunkt, at folk bliver trætte af at være de sidste, der henter i vuggestuen, samtidigt med, at de bliver set skævt til på arbejdspladsen for at have tilladt sig at ræse ud af døren kl. 16.30 - uagtet, at de måske er mødt tidligere end de, der bliver længe tilbage. Og det giver et vist spillerum for virksomheder, som forstår at profilere sig selv som familievenlige. TDC, som tilbyder løn under barns sygdom, har fået vanvittigt god PR på den konto, og har etableret sig som den kanin, der altid hives op af hatten, hver gang IDA eller andre (som f.eks. undertegnede) begynder at tale om familie- og arbejdsliv.
 
Til gengæld har jeg også set en del virksomheder, som forsøger at profilere sig selv som familievenlige uden at have noget at have det i. Her er f.eks. et citat fra en konsulentvirksomhed, som ifølge en tidligere medarbejder har det med at køre deres ansatte på permanent overarbejde: "[Vi ved], at de bedste medarbejdere findes dér hvor der er en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi ønsker at holde denne balance og støtter derfor vores medarbejdere ved at sikre en fleksibel arbejdsplads. Det gør vi bl.a. ved at tilbyde muligheden for en hjemmearbejdsplads". Fedt. Så når vi har været så venlige at låne dem en bærbar, skal de forkælede medarbejdere ikke komme her og brokke sig over ikke at kunne få hverdagen til at hænge sammen.
 
Det pudsige er, at det koster formodentlig arbejdspladserne forsvindende lidt at tilbyde f.eks. løn under barns sygdom. For når man er på en arbejdsplads, hvor man føler, at det er ok at have syge børn; ja så sidder man alligevel og arbejder hjemme i det omfang, det kan lade sig gøre indimellem "mor, en knækbrødsmad mere".
 
Den kære Nyrup sagde engang: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre?". Jo, det tror jeg nu nok, vi kan.

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Andreas Bach Aaen

De TDC ansatte, for hvem barns første sygedag er afskaffet, har istedet fået frihed med løn i rimeligt omfang ved barns sygdom. Det er medarbejdere, der har hjemmearbejdspladser, og som dermed kan arbejde hjemmefra, mens barnet er moklet op i sofaen og en ordenlig stabel DVDer er fundet frem til fladskærmen. Ofte er børnene ikke syge ret længe og når de er, så sover de ofte en del ekstra. Der er altså god mulighed for at arbejde hjemmefra også på barns første sygedag. På min arbejdsplads var der lige så mange, der af denne grund hellere vil beholde barns første sygedag, da den hos os ofte er så fleksibelt administreret, at hvis man nu kom til at arbejde lidt på barns første sygedag alligevel, så kan man bare skrive det på dagen efter hvor man også arbejder hjemme. Hvad er bedst. En sikkerhed for ikke at blive presset unødigt på barns første sygedag samt en lempelig administration eller en udefinerbar mellemvare der hedder "rimeligt omfang" ?

En hjemmearbejdsplads er ikke automatisk ligmed et bedre familieliv. Arbejdsdagen gøres lidt kortere for at få det til at hænge sammen med hensyn til at hente og bringe børnene i to institutioner, der ikke ligefrem ligger ryg mod ryg. Den tabte arbejdstid skal derfor indhentes om aftenen når børnene er lagt i seng og sover. Som om de altid sover blidt som et lam om aftenen. Som om forældre ikke har brug for at være noget for hinanden og ikke kun leve for børnenes skyld indtil skilsmissen gør det klart, at de alligevel levede deres helt egne liv.
Jeg er selv glad for min hjemmearbejdsplads, men den er ikke i sig selv guld og grønne skove.

  • 0
  • 0
Henrik Gammelgaard

Anne-Sofie,

Det interessante i dit blog-indlæg omhandler vel i højere grad den balancegang, det nødvendigvis må være, som det er at sørge for en balanceret afvejning mellem henholdsvis arbejds- og fritidsliv.

Hvis man skal anlægge en utilitaristisk betragtning, så vil jeg mene at den balancegang du efterspørger er, som sådan, på linie med andre hygiejne faktorer som en arbejdsgiver kan skrue på for at beholde folk på en arbejsplads.

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Jeg har selv været glad for, at man som f.eks. udvikler i vidt omfang kan udføre sit arbejde uden at det nødvendigvis behøver at ligge mellem 9 og 17 - at f.eks. kunne arbejde i weekenden, hvis man har haft syge børn i løbet af ugen. Bortset fra sådan nogle tilfælde foretrækker jeg dog til enhver tid at dukke op på kontoret for at kunne få noget input og sparring og i det hele taget social kontakt med ens kolleger.

Henrik, hvad mener du med "hygiejne faktorer" i denne sammenhæng?

  • 0
  • 0
Henrik Gammelgaard

Jeg refererede til Herzbergs to faktorers teori, hvor man vel groft sagt kan kalde hygiejne faktorer for de ikke-funktionelle krav, hvis man skal bruge en it-terminologi.

Pointen med mit indlæg var at at den aggregerede sum af 'lykke-enheder' som opnås f.eks. ved at have fri på barns første sygedag må tages på lige fod med andre faktorer såsom fleksible arbejdstider, løn, telefon, adsl etc.; og at det for en arbejdsgiver må være det vigtigste at maksimerer denne sum inden for de omkostningsrammer som der måtte være opsat.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere