anders lisdorf bloghoved

Falske nyheder - ægte profit

Kan i huske, hvordan internettet skulle transformere menneskeheden med fri information og lighed og underminere kapitalisternes og magthavernes tankekontrol med masserne? Det er alt sammen løgn. Bare glem det.

Beviset er, hvordan USA har valgt en stortweetende, sociopatisk reality stjerne til præsident, som blev båret til magten af falske nyhedshistorier promoveret gennem sociale medier.

Falske nyhedshistorier har aldrig været nemmere at sprede på internettet. På Facebook ligger man kun mærke til overskriften, og at det kommer fra en ven. Ingen tjekker nogensinde informationerne eller mediet, som det kommer fra. På det seneste har Mark Zuckerberg været i modvind på grund af, at sådanne falske nyheder på Facebook muligvis har været med til at afgøre det amerikanske præsidentvalg. Men hvordan kunne det komme så vidt?

Drømmen om den fri information

Ideen med internettet var vel sådan cirka, at alle skulle have en stemme. Alle skulle have mulighed for at give deres mening til kende udenom massemedierne, som sad på alt information med deres redaktører og indoktrinerede journalister, der bare var redskaber i kapitalens og magthavernes interesse. Til at starte med, var det dog stadig kun nørderne, der havde adgang til nettets ubegrænsede talefrihed, da man skulle kunne skrive noget html kode og i øvrigt fedte rundt med en webserver for at få noget som helst information ud.

Men med services som blogger.com, Wordpress osv. blev barrieren mellem tanke og internet drastisk nedbrudt. Enhver frikadelledansker, som aldrig havde skrevet andet end en fristil i folkeskolen kunne nu skrive om dræbersnegle, gadefest og Honda Goldwing træf uden at nogen storbykøbenhavnersnude skulle bestemme det eller lokalavisens selvhøjtidelige læserbrevsredaktør vurdere det op imod andre indlæg om spareplaner på ældreområdet og bevaring af historiske bygninger.

Det var jo befriende, men hurtigt blev det meget klart, at der også kun typisk var en læser til 99% af alle disse nye pludselige udbrud af “tanker”. Men så kom Google og gjorde det muligt at blive fundet af komplet fremmede med samme interesse for dræbersnegle, gadefest eller Honda Goldwing. Facebook gjorde det muligt at nå ud til sine venner og flere med sine budskaber.

Der er ingen tvivl om, at det har været frigørende, og at der aldrig har været skrevet mere, men der er heller ingen tvivl om, at der aldrig har været skrevet så dårligt. I de gamle medier skulle man jo have taget en uddannelse og have øvet sig i årevis, før man fik lov til at hamre løs på Remmington skrivemaskinen og få det publiceret offentligt.

Der er ingen tvivl om, at mange i kraft af internettet har fået en chance for at få et publikum, som de aldrig ville have fået i det gamle medieregime.

Jeg selv er en af dem, som har fået en mulighed for at ytre mig uden at være journalist eller på anden måde forfatter (selvom jeg faktisk for egen regning allerede under det gamle medieregime forfattede og udgav et dødsmetal magasin i starten af 90erne, hvilket jo på en måde beviser, at det også var muligt at producere og distribuere ekstremt amatøragtig lavkvalitet før internettets fremkomst).

Problemet ligger heller ikke hos niche og amatør skribenter. Det ligger et helt andet sted. For at forstå det bliver vi nød til at kigge på de incitamentsstrukturer internettet har sat op.

Mekanismen bag falske nyheder

Når man er blevet så god til at skrive eller producere andet indhold, så andre gider bruge tid på det, er det klart, at man gerne vil tjene penge på det, så man kan slippe for at stemple ind på fabrikken hver morgen på Refshaleøen. Derfor udviklede Google AdWords, så man let kunne vise reklamer ved siden af sit indhold, som man så fik en del af indtjeningen på. Jo flere visninger, jo flere kliks, jo flere stakater på kistebunden og man kunne sidde hjemme og se Beverly Hills 90201 og drikke Dansk Pilsner fra Fakta mens man funderede over hvad man nu skulle skrive om.

Det tager ikke lang tid før man lærer, at der er flere klik på overskrifter som “Bikiniklædt betjent tackler tricktyv” end “Syge høns - en let forståelig oversigt” (indrømmet, jeg gætter (for det kan faktisk godt være at hønse artiklen har en meganorm læserskare derude) og gør dermed brug af amatørbloggerprivilegiet: at påstå ting uden at fact-checke).

Derfra er der ikke langt til ren fiktion baseret på virkelige omstændigheder og personer. Det er jo mere spændende at læse om en FBI agent som efterforskede Hillary Clinton’s emailsag, som er død under mistænkelige omstændigheder, end om de sparsomme og trivielle informationer som FBI frigav.

Generelt var valget præget af falske nyhedshistorier (nyheds mediet som bringer denne historie synes at kunne spores tilbage til 1851, så det burde være et reelt medie). Ja faktisk har en ny analyse fra buzzfeed vist, at i den sidste periode var der større deling af falske nyheder end med rigtige nyheder og det er meget klart, at de alle var i Trumps interesse.

Man kan således tjene mange flere penge på at skrive bevidst løgnagtige historier. Man behøver ikke engang være politisk interesseret. Faktisk har Buzzfeed afsløret, at en af de største kilder til falske nyheder under det amerikanske valg, var en gruppe teenagere fra Makedonien. De havde ikke nogen kendt interesse i at sprede falske nyheder, blot at tjene lidt ekstra penge i en trøstesløs industriby i den makedonske provins.

Cui bono?

Der er derfor desværre er et incitament til at sprede falske nyheder indbygget i, hvordan internettet fungerer i dag, hvis de da altså er skandaløse eller på andre måde opmærksomhedskrævende. For Facebook og Google lever jo af opmærksomhed. Deres forretningsmodel er lagt an på at sælge reklamer, og jo flere reklamer man kan vise jo større er chancen for at nogen klikker på dem, og udløser en skilling. Det betyder penge i kassen til Google og Facebook. Det betyder at disse i udgangspunktet ikke har nogen, som helst interesse i at forhindre falske nyheder.

Faktisk vil det kunne mærkes på bundlinien, hvis de gjorde noget ved det, og med de skattebøder, der er på vej tæller hver en dollar jo. Derfor er der ikke noget at sige til, at deres indsats er sen og halvhjertet. Det er derfor også dobbeltmoralsk når Mark Zuckerberg på sin Facebook side siger:

"This is an area where I believe we must proceed very carefully though. Identifying the "truth" is complicated. While some hoaxes can be completely debunked, a greater amount of content, including from mainstream sources, often gets the basic idea right but some details wrong or omitted. An even greater volume of stories express an opinion that many will disagree with and flag as incorrect even when factual. I am confident we can find ways for our community to tell us what content is most meaningful, but I believe we must be extremely cautious about becoming arbiters of truth ourselves”.

Virkelig? Web Of Trust og Trustpilot har gjort dette for websites generelt og butikker specifikt i 10 år, men Zuckerberg mener, at det er for svært at gøre det for Facebook, som er en af klodens største og dygtigste tech virksomheder. Det er utroværdigt. Intet kunne være nemmere end bare at vise disse to eller andre lignende services’ rating sammen med ethvert link, der bliver vist.

Faktisk findes der allerede en Chrome extension, som kan flage fake news for dig:
Det handler kun om, at der ikke er en business case i det for Facebook. De dækker det ind under tale frihed, at de skal forsvare bundlinien. Vi er kommet full circle til situationen før internettet med massemedierne, som forsvarede deres monopol og måde at lave penge på med næb og klør uden at kunne forestille sig at man kunne gøre det anderledes og på en mere rimelig måde.

New media - old media

Dette er opskriften på, hvordan fejlinformation spredes: internettet og firmaerne, som giver os dets glæder, har ikke noget reelt incitament til at gøre noget ved det. Men er der noget nyt ved det? kunne man spørge. Der fandtes vel også fejlinformation førhen? vi har endda et ord for det: propaganda. Men hastigheden og omfanget er større end nogensinde.

For før i tiden, hvor informationen var mere centraliseret, var der mekanismer til at verificere og kvalitetssikre informationen. Hvis man læser en artikel i the New Yorker, kan man være ret sikker på, at alt i artiklen er sandt, for de er kendt for at have en høj standard i review og fact checking. I den gamle støvede kapitalistiske verden, var der professionelle skribenter, som havde lært at vurdere information og sammenstille det. Der var redaktører som tog stilling til, om det journalisten havde lavet var godt nok, samt fact tjekkere og korrekturlæsere til at sikre kvaliteten. Og hvis der alligevel viste sig at være noget bevidst vildledende, var der et lands love og retssystem til at dømme dem.

Derfor var der en hvis begrundet forventning om, at det man læste var korrekt. Alt det har internettet undermineret og smidt væk til fordel for en uhæmmet kapitalisme der kun er styret af klik og likes i den information der formidles.

Bare i min barndom fik de fleste deres information fra aviser og tv og radio. Der fandtes ganske givet nogle som ikke var så forfærdelig lødige, men selv BT og Ekstrabladet er højt hævet over den gennemsnitlige blog på internettet eller, hvad der deles på Facebook.

Bagsiden af medaljen med fri information er derfor, at kvaliteten daler. Vi bliver ikke længere klogere, men dummere når vi læser noget på twitter, facebook, eller snapchat.

I dag er der intet, der hindrer en hvilken som helst person i at sætte sig til tasterne og sprede falske rygter, som kan nå mange flere end BT nogensinde kunne selv i sine velmagtsdage. Når nogen finder ud af, det er falsk, er det for sent, for enten kan man ikke finde bagmanden, eller han befinder sig i et andet land alt imens Google og Facebook fylder lommerne og i deres skattely, mens de klynker over, hvor svært det er at stoppe.

Dette gør at den fri information paradoksalt nok drukner i friheden, mens kapitalisterne griner hele vejen til banken, for nu behøver de ikke engang anstrenge sig for at tjene penge på nyheder. De kan udnytte fattige østarbejdere til at opdigte nyheder helt gratis til fri afbenyttelse.

Kommentarer (16)
Allan S. Hansen

Generelt er jeg langt hen ad vejen enig - dog......

Jeg har svært ved at se en 'Trustpilot' lignende funktion til falske nyheder, fordi det netop så vil bero på mængden af deltagelse og som man kan se så deles (nogle) falske nyheder mere end (nogle) sande nyheder, og dermed opnår man hurtigt den modsatte effekt; fordi man risikerer mange tror falsk er sand og derved stempler det "sandt".
Det vil være godt at se en slags "truth" mærkat, men jeg tror ikke den skal være brugerdreven, fordi så er vi blot i catch-22.

Det interessante i det her er mere om firmaer som Google og for den sags skyld Facebook, kan bruge deres maskinpark, deres rangerings algoritmer og samkørsel af data til at kunne udlede en slags mere objektiv sandhed baseret på en automatiseret kildekritik.

Dog giver det så det andet problem - at mange af dem som tror på de falske netop gør det fordi etablissementet også er utroværdigt til tider og kan tage fejl. Og ville man kunne stole på private firmaer eller "mainstream" medier at være objektive?

Der er ingen nem løsning når det kommer til falske nyheder; fordi det ultimativt handler om individet selv og deres villighed til kildekritik.
Og i dagens internet - så er det "tl;dr" og ikke muligt og derfor virker click-bait og information boblen så "godt".

Jan Gundtofte-Bruun

Der har været flere artikler om, hvorvidt Trustpilots bedømmelser er troværdige, og moralen i at man (som den anmeldte) kan betale sig fra at kun få vist 'de gode' anmeldelser.

Hurtigt udpluk:
- https://en.wikipedia.org/wiki/Trustpilot#Criticism
- https://www.davidnaylor.co.uk/google-how-can-you-trust-www-trustpilot-co...
- https://www.theguardian.com/money/2013/jan/26/fake-reviews-plague-consum...

Torben Mogensen Blogger

Hvis man skal de falske nyheder til livs, så må man ændre incitamentstrukturerne. Generelt er der tre formål med at sprede falske nyheder:

  1. At tjene penge på reklamer.
  2. At fremme politiske, religiøse eller andre agendaer (f.eks. anti-vax myten).
  3. At få opmærksomhed om sin person, altså ren narcissisme.

Den første og den sidste er ikke decideret skadelig (med mindre de overlapper den midterste). De genererer en masse unødig trafik, spilder folks tid, og gør nogen rige, der ikke fortjener det. Men det ændrer næppe noget særligt ved folks hverdag, at mange mennesker læser en "nyhed" om en enlig mor, der banker fem rockere.

Falske nyheder, der fremmer særlige agendaer kan være særdeles skadelige, som f.eks. hele antivaccinebevægelsen har vist: Alene ved at sprede falske nyheder har denne bevægelse formået at øge udbredelsen af potentielt dødelige sygdomme, og har formentlig flere dødsfald på samvittigheden. At de også kan påvirke den demokratiske proces er næppe mindre alvorligt.

Men løsningen må være den samme: Befolkningen uddannes til at være kritiske overfor nyheder, specielt hvis disse nyheder virker sensationelle eller fremmende for bestemte synspunkter. Evt. kan man også kræve, at nyhedsmedier skal angive deres kilder. Det kan dog være svært at håndhæve, og man skal måske ned gennem en lang kæde af kilder, der citerer andre kilder, for at finde primærkilden, og ægtheden af denne kan være svær at vurdere. Der findes masser af såkaldte videnskabelige tidsskrifter, der trykker hvad som helst, f.eks. fordi deres indtægter er baseret på, at artikelforfatterne betaler for at få deres artikler udgivet.

Gert Madsen

"Der fandtes vel også fejlinformation førhen?"
Jo, har man boet på en kollegiegang med forskellige dagblade, så har man virkeligt set, hvordan historiene kan plukkes, så de understøtter den foretrukne dagsorden. Jeg mindes dog heller ikke at der har været tale om det pure opspind.

Anne-Marie Krogsbøll

Evt. kan man også kræve, at nyhedsmedier skal angive deres kilder.


Det er det mindste, man kan forlange.

Der findes masser af såkaldte videnskabelige tidsskrifter, der trykker hvad som helst, f.eks. fordi deres indtægter er baseret på, at artikelforfatterne betaler for at få deres artikler udgivet.


Ja!!!!!! Ofte kommer deres indtægter ad omveje fra medicinalfirmaer, som "planter" ukritiske historier om medicins lyksaligheder. Et eksempel er desværre, at både Information og Politiken har milliard-aftaler med Lundbeck (henholdsvis "ph.d.-cup" og "årets lærer". Naivt at tro, at man kan opretholde en uafhængig redaktionel linje på den betingelser.

Men - a pro pos Torben Mogensens fromme ønske om kildeangivelser - man skal lede meget længe efter oplysningerne om, at Lundbeck står bag disse samarbejder. Og Information har stadig stående under sin header, at man er "Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser"!

Christian Schmidt

For Facebook og Google lever jo af opmærksomhed. Deres forretningsmodel er lagt an på at sælge reklamer, og jo flere reklamer man kan vise jo større er chancen for at nogen klikker på dem, og udløser en skilling. Det betyder penge i kassen til Google og Facebook. Det betyder at disse i udgangspunktet ikke har nogen, som helst interesse i at forhindre falske nyheder.

De etablerede medier er lige så afhængige af kliks og reklamer som Facebook.

Det er ikke i Facebooks langsigtede interesse at agere rygtecentral for falske nyheder. Vis mængden af falske nyheder kammer over, går brugerne deres vej.

Claus Nedergaard Jacobsen

Det er så nemt at skyde skylden på skumle økomiske/politiske/narcissistiske interesser. Men hvad med brugerne, som læser og deler disse historier? Det er almindelig kendt - også af gammeldags medier - at brugere elsker historier, der bekræfter dem i deres verdensopfattelse og afviser medier, der udfordrer dem. Under Muhammed krisen blev der arrangeret en demonstration til fordel for gensidig forståelse mellem religionerne, men ingen medier gad skrive om det. Folk ville kun læse om de voldelige optøjer, ergo var det dem, der blev dækket. Hvem er skyldneren: Medierne, eller køberne? Hvem er skyldneren, når Se & Hør bruger ulovlige metoder for at skaffe oplysninger om de kendte: Se & Hør eller køberne? Stjæleren eller hæleren?

Nej, vi har som læsere med et behov i at få bekræftet vores verdensopfattelse og vores nysgerrighed bestemt også et medansvar for det som sker her.

Jeg istemmer med Torben Mogensen: Det er ved læserne, at kampen skal startes. Vi må lære at forholde os kritisk til alt herunder at være opsøgende mht. at søge oplysningerne bekræftet via kilder og nøje overvåge, hvilke interesser, der er indblandet, som Anne-Marie skriver om.

Peter Christiansen

Ja MSM prøver, efter en katastrofal afsløring, før under og efter
valget i USA, at kontrollere nyhedsstrømmen, så de "slemme"
alternative medier, der er de eneste der ikke er købt og betalt af
specielle interesser, ikke kan sætte dagsordenen.

MSM har på spektakulær vis begået "harakiri", ved deres ulødige
stærkt farvede, betalte, ikke undersøgende, injurierende omgang
med nyheds rapportering.

Enhver der har fulgt primær valget og valgkampen kan se den foragt
MSM har for deres stærkt svindende lytter/seer skare.
Idioten tilbage er nu MSM og de prøver en sidste krampetrækning på
at censurerer alle der er i markedet for at rapportere fakta.

Hvis I er interesserede i at se den faktiske liste over fake medier jvf.
wikileaks afsløringer, så kommer den her (med henvisninger):
http://www.ronpaullibertyreport.com/archives/revealed-the-real-fake-news...

Her figurerer:
CNN (Clinton News Network)
ABS
Bloomberg
MSNBC
Washington Post

og mange mange flere.

Peter Christiansen

Palle,
personen der opfandt den oprindelige liste af fake-news sites,
var den i artiklen først omtalte assisterende professor.

Hun er erklæret feminist som hun også informerer om på sin
twitter profil.

Hendes liste afstedkom at Ron Paul Liberty Report, selv gav sig
til at undersøge lødigheden af MSM i USA og publicerede den liste
jeg linkede til.

Er det informationen Melissa Zimdars kommer med i den oprindelige
liste du stiller spørgsmål ved, eller er det RPLR's liste med kilder som
du selv kan undersøge at du har problemer med?

Eller har du problemer med hele artiklen fordi den starter med at
kridte banen op ved at fortælle hvem ophavskvinden er?

Og tak for rettelsen i overskriften!

Peter Christiansen

Dette gør at den fri information paradoksalt nok drukner i friheden, mens kapitalisterne griner hele vejen til banken, for nu behøver de ikke engang anstrenge sig for at tjene penge på nyheder. De kan udnytte fattige østarbejdere til at opdigte nyheder helt gratis til fri afbenyttelse.

Det er godt nok en kynisk betragtning.
Jeg selv tvivler meget på hvor mange der tager nyheder fra facebook
og twitter seriøst og stiller spørgsmål ved målingerne.

Jeg bruger ikke selv facebook, twitter og andre sociale medier til andet
end doxing.

På et åbent internet hvor information er fri, er det læserens opgave at
tilsætte den nødvendige kildekritik og ikke bare tro på alt hvad der
bliver smidt på skrift. Sådan har det altid været, det er det samme med
reklamer.

Hvad der er fantastisk i den tid vi lever i nu, er at man rent faktisk kan
finde kilderne selv og ikke behøver blind at tro på mainstream medierne.
Vi har takket være wikileaks fået en helt ufattelig indsigt i hvordan
medierne opererer, hvor korrupt den 4 statsmagt er og hvor lidt man
kan stole på dem til at være u-farvede rapportere af hvad der sker i
verden.

De reklame nyheder du referer til, som MSM har drejet samtalen over
på , fordi de er blevet opdaget i at rapportere direkte løgn, har ikke
noget at gøre med den dagsorden der i øjeblikket er, i at få censureret
alternative medier (der får megen dårlig omtale pga. netop disse
facebook,twitter etc. "nyheder").

Pas på at i ikke går direkte i fælden, bare fordi der er reklame nyheder
på facebook,twitter etc. betyder ikke at vi skal til at censurere hele
alternative media universet.

Kasper Sandberg

Jeg er ret sikker på at det hverken er falske nyheder eller smædekampagner imod hillary at trump vandt. Folk har været ret trætte af hvordan ting har gået på det seneste, og de har været ekstremt trætte af politisk korrekthed. Trump har sagt de ting folk vil høre, og han har gjort det på en måde hvor det fremstår somom han rent faktisk mener det han siger, realistisk eller ej, fakta eller ej. Det er det folk vil have. Folk ser ham som en ikke-PC forretningsmand som ikke er købt på lige fod med "systemet".

Allan S. Hansen

d. Trump har sagt de ting folk vil høre, og han har gjort det på en måde hvor det fremstår somom han rent faktisk mener det han siger, realistisk eller ej, fakta eller ej

Og lige netop det er et kæmpe problem, og burde skræmme alle, ligegyldig hvad politisk eller ideologisk position man har.
Og samt det netop er der hvor manglende kildekritik fra folk, faktatjek fra medier og hele problemet med falske nyheder rammer ind.

Log ind eller Opret konto for at kommentere