anders lisdorf bloghoved

Falske og ægte guruer

Jeg har længe gået og tænkt over gurubegrebet i tech verdenen. Derfor var det en stor glæde at Jonathan Løw tilbød at sende mig en kopi af sin bog “Gurubogen” i julegave. Jeg kunne godt lide ideen om at interviewe 100 “guruer” (ja, jeg sætter det i anførselstegn for allerede nu, kan jeg afsløre, at jeg nok ikke er helt enig i Løws opfattelse af begrebet, og jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at skrive "guru" om en 23 årig handelsskole elev eller en højtråbende amerikansk marketing ekspert, som intet har at sige, faktisk, er der kun en i bogen man med en lille smule velvilje ville kunne skrive guru om uden anførselstegn, uden at man får dårlig samvittighed, nemlig Daniel Kahneman).

Det jeg godt kunne lide ved ideen, er den konceptuelle strenghed, som minder mig om Jørgen Leths film “66 scener fra Amerika” fra 1982. Her tager Jørgen rundt i USA og filmer mere eller mindre tilfældige ting med kun en regel: at det ikke må fylde mere end 1 minut. Den mest kendte er scenen fra New York med Andy Warhol der spiser en burger.

Denne teknik med brug af begrænsninger, som Jørgen Leth er en mester i (hvilket også er temaet for Leth og Von Triers film “De fem benspænd”) er en glimrende kilde til kreativitet. På samme måde har Løw crowdsourcet et interview skema, som han har brugt til sit udvalg af “guruer”. Det er så delt op i tre kapitler ud fra temaerne, iværksætteri, innovation og ledelse.

Det er et stærkt træk, som også bringer mindelser om Per Kirkebys 122x122 malerier på masonit fra 60’erne og 70’erne. De var på samme måde en klar måde at arbejde ud fra konceptuel begrænsning med motiver fra massekulturen og popkunsten. Alt dette finder man i de individuelle kapitler, der klart kommunikerer en ide og et gennemgående tema, som man har hørt et sted før.

Skemaet og den konceptuelle strenge ramme virker på samme måde som hos Leth og Kirkeby i det man får en flimrende fornemmelse af noget, som aldrig rigtig bundfælder sig, men efterlader en stemning i bedste fald. Selvom om jeg er stor Leth fan kan jeg ikke påstå at ovennævnte eksperiment er min favorit. Det passer godt til Leth, der er en af de få kunstnere, der helhjertet dyrker overfladen, og ofte gør det med stor kunstnerisk effekt.

Hvad er en guru?

Før jeg startede på det her IT, var jeg jo religionshistoriker, så lige præcis guruer er noget, jeg burde vide noget om. I det nordlige Indien i det første årtusind før vor tid begyndte de at skrive kloge ting ned i noget, man kalder vedaerne. Det var på sanskrit, og her møder vi for første gang begrebet guru. Det betyder egentlig blot lærer. En guru er typisk en lærer, som har sin egen skole.

Mange religioner, som kommer fra det indiske område, opererer med guruer. I de indiske traditioner er guruen altid en, som har en personlig relation til eleven og mundtligt samt i praksis overleverer sin viden om verdens rette beskaffenhed og koden til et rigtigt liv igennem en meget lang periode. Denne mundtlige og direkte relation synes at være forsvundet fra den vestlige forståelse.

Vi er altså langt fra en guru som en, man møder på et weekend ophold på Bahamas med Tony Robbins, eller i en selvhjælpsbog fra Tim Ferriss, hvis man skal bruge den oprindelige sanskrit betydning. Og det synes jeg faktisk, der er god grund til. Derfor vil jeg bruge ordet guru uden anførselstegn i denne oprindelige betydning og med anførselstegn i den “falske” betydning.

Gurufobi Jeg må nok tilstå, at jeg ikke er den mest oplagte målgruppe for en guru bog, da jeg har en indgroet skepsis for alle mennesker, som mener de har svaret på alting. Jeg er simpelthen allergisk overfor ideen om, at nogen er så højt hævet over os almindelige dødelige, at de kan fortælle os, hvordan tingene hænger sammen. Der er alt for mange, der taler med en autoritet, som de slet ikke fortjener.

Det kan være fordi, det er meget nemt ud fra størrelsen på deres bankbog, antal followers, citater eller lignende at få en målbar indikation på deres “guru" score. Jeg har mødt min del af yderst succesfulde tech entreprenører, anerkendte filosoffer, psykologer eller forfattere med “guru” status, hvis egentlige substans viste sig at være lidt ligesom blød nougat.

Det betyder dog ikke, at jeg aldrig har mødt personer, jeg har kæmpe respekt for, og som jeg ville kunne betegne som guruer. De personer jeg har haft mest respekt for, har været nogle, som ikke var på nogen forsider, som hvilede i sig selv, og var tilfreds med den opgave de havde valgt at bruge deres liv på.

De ægte guruer, dem som virkelig kan lære dig noget, er dem som ikke er “guruer”, og aldrig ville mene det om sig selv. De findes derude på landets arbejdspladser. De er helt almindelige, og går på arbejde, hver dag med glæde, og kræver aldrig opmærksomhed eller ros eller, at nogen samler deres ord i en bog. De er interesseret i DIG. De er interesserede i at lære dig deres metier, som Jørgen Leth ofte siger.

Du vil ofte finde dem som mellemledere eller som senior eksperter, fordi de ikke er motiveret af prestige eller penge. Jeg har været så heldig at møde to af den slags, og jeg kan i sandhed sige, at det er dem, som har formet den jeg er i dag. Jeg har lært mere af dem end nogen bog, Ted talk eller interview med Tim Feriss. Det er ofte jeg tænker med taknemmelighed på dem. Der vil aldrig blive skrevet en bog om dem, men deres ægte indlevelse og interesse i mig og i at lære mig, hvad de kunne er mere værd end 100 bøger eller 100k likes.

Ægte guruer

Gurubogen efterlader dig i bedste tilfælde med en stemning af inspiration, gå-på mod eller optimisme. Så hvis det er det, man gerne vil have, bør man læse den. For det er en fin og super professionel bog. Hvis man vil have en guru, en rigtig lærer, bør man i stedet kigge i sit nærmiljø efter en person med de rette personlige og faglige egenskaber. Jeg har set mere gurumateriale i helt almindelige mennesker, jeg har arbejdet sammen med end samtlige såkaldte tech “guruer” jeg har mødt.

Så læs gurubogen for stemningen og den kunstneriske eksekvering, men find en guru tæt på dig, en som du respekterer, som ikke gør noget stort nummer ud af sin viden, men er ægte interesseret i at lære dig noget. Jeg har det derfor på samme måde personligt, i det vildt hypotetiske tilfælde, at jeg nogensinde ville kalde mig selv "guru", ville jeg gerne have, at en eller anden slog mig ned med en kølle som en syg ko. Men det bliver nok ikke relevant.

Relateret indhold

Kommentarer (6)
Jonathan Løw

Kære Anders

Tusind tak for en super spændende refleksion over begrebet 'guru'. Jeg synes næsten, at folk, der ikke sidder med GURUBOGEN foran sig, også fortjener at læse et uddrag af mit forord til bogen. Her forholder jeg mig nemlig direkte til ordet, og hvorfor det er brugt i bogens titel. Here you go:

"GURUBOGEN består af tre spor eller hovedtemaer, om man vil: iværksætteri, innvovation og autentisk ledelse. Alle tre temaer kunne hver især udfoldes i adskillige gurubøger, og derfor gør jeg mig som redaktør ingen illusioner om, at bogen kan komme rundt omkring alle aspekter af tre så store og væsentlige begreber.

På samme måde har arbejdet med at udvælge bogens 100 guruer været lidt som den opgave, en dansk landstræner i fodbold står overfor. Altså at man har sine egne personlige overbevisninger, værdier og holdninger, som man skal sammensætte sit ”hold” ud fra, men at man samtidig aldrig kan være helt overbevist om, at man har valgt rigtigt, ligesom man på forhånd ved, at læserne vil have mange stærke og klare holdninger til det hold, man stiller.

Min måde at sammensætte GURUBOGENs 100 mand store team har på den ene side bestået af en crowdsourcing af gode emner (via sociale medier, utallige telefonopkald til mit netværk m.v.). På den anden side har jeg hensynsløst taget afsæt i mine egne største inspirationskilder og de mennesker, jeg enten har arbejdet sammen med, deler et værdifællesskab med eller véd i den grad udlever de ting, de taler om. Mit held er, at jeg ikke skal stille et hold, som skal vinde et VM. Jeg har fundet mit personlige ”dreamteam”, og du kan i øvrigt læse en præsentation af alle 100 guruer bagerst i bogen.

Bogens titel har også fået en del ord med på vejen, så lad mig forklare den med to korte pointer:

Jeg har valgt titlen, fordi jeg mener det!
Det er kun i Hinduismen, at ordet guru har en religiøs og højtidelig betydning. Ordet betyder i sig selv 'lærer' eller 'mentor'. Det er præcis, hvad GURUBOGENS bidragsydere repræsenterer: Visdom & erfaring, som er værd at dele med dig som læser.

Jeg har valgt titlen, fordi den lyder godt!
Kan vi ikke blive enige om, at ”Ekspertbogen” hverken lyder ligeså fængende eller sexet som ”GURUBOGEN”? Så - mere alvorligt skal du altså ikke tage titlen.

Endelig opstår der hurtigt kønspolitiske og andre demografiske diskussioner, når man skal sammensætte et GURU-hold: Er kønsfordelingen ligelig? Hvad med aldersvariation? Geografisk spredning? Ideologisk udgangspunkt?

Jeg må lægge kortene på bordet og sige, at jeg ikke har tænkt i disse baner. Mit vigtigste kriterium har været, at jeg opfatter alle bogens 100 guruer som autentiske, og derfor er netop autentisk ledelse blevet det tredje hovedtema og spor i GURUBOGEN.
Autentiske på den måde, at de også udlever deres værdier i praksis. Autentiske i den forstand, at man kan mærke mennesket bag, når man taler med dem. Autentiske på den måde, at de tør stå for noget og holde fast i deres værdier - også når de bliver presset økonomisk eller på anden vis."

Bedste hilsner

Jonathan Løw
GURU-redaktør :-)

Povl H. Pedersen

For mig, som også er i IT, så er en Guru manden som ved en masse om sit fagområde, eksperten, og som gerne deler ud af det. Han er Goto manden.

Steve Jobs var ikke Guru. Han har altid forsøgt at holde det hele hemmeligt. Men der er masser af folk indenfor alle mulige større eller mindre områder der er guru. Og en del ved godt at de er det.

Der er kommet en masse guru'er i nyere tid, specielt på YouTube. Nogle af dem er ikke super eksperter, men læner sig op ad hvad andre har fundet ud af, men de samler informationen, og formidler, og lærer også undervejs. For mange af dem guru-tjenesten også en rejse, mod højere niveau af oplysthed.

Så ja, der er mange guruer, og langt fra alle søger lederstillinger. For administration tager tid fra rejsen mod mere viden. Så medmindre man er guru indenfor disse områder, så er det en hæmsko.

Jeg vil tro at Guy Kawasaki og mange andre har været ansat som guru/leder, uden administrator/bureaukratifunktionen. Der er ikke mange af de store der er bureaukrater, specielt ikke guruer i ledelse.

Anders Lisdorf

"Det er kun i Hinduismen, at ordet guru har en religiøs og højtidelig betydning. Ordet betyder i sig selv 'lærer' eller 'mentor'."

Det er ikke helt korrekt. Begrebet Guru bruges i pan-indisk kultur, det vil sige også i jainismen, tantrismen, buddhismen og så videre. Der er ikke noget højtideligt i selv ordet, som dog ganske rigtigt betyder lærer. For eksempel er det citarspillende halvfjerdser ikon Ravi Shankar (som iøvrigt er far til Norah Jones) guru (blandt andet for the Beatles), hvilket blot betyder at han underviste sine studerende i citarspil og ragaer (altså klassiske indisk musik)

Tak for din præcision af bogens formål, som jeg synes er fair nok. Mit formål var dog ikke at give en fyldestgørende præsentation af bogen, men at meditere over bogens interessante karakter og gurubegrebet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere