Fagre nye verden - nu på coax

Det er nu på tide at tilføje endnu et kapitel i historien om Kviknet. I dag skal det handle om vores indtog på markedet for internet via kabel-TV og om vores aktuelle test af coax-nettet i Odense.

Som tidligere fortalt har vi været igennem et længere forløb med Yousee, der modstræbende måtte åbne deres coax-netværk for konkurrenterne og gøre det muligt at købe en internetforbindelse uden tilhørende TV-pakke. Den officielle åbning skete den 18. april 2016, og vi valgte at starte en test op, for at se, om konceptet kan bære.

Business casen er nemlig væsentlig anderledes end for DSL-forbindelser og fiber, da Yousees coax endnu ikke er reguleret og det derfor i praksis er op til Yousee at bestemme, hvor nemt det skal være for konkurrenterne.

Gode folk i en usund struktur

Mit problem med TDC og dermed Yousee er ikke de enkelte medarbejdere. De fleste af dem er meget venlige, imødekommende og professionelle mennesker, som sætter pris på deres arbejdsplads - lange ansættelser i TDC er nok mere normen end undtagelsen.

Jeg hørte på et tidspunkt en TDC-medarbejder joke med, at hvis man ikke var sluppet ud inden der var gået 10 år, blev man hængende for evigt, og jeg var også ved at dumme mig, da jeg på et tidspunkt fik at vide, at vores account manager hos TDC Wholesale havde fået nyt job.

Jeg skulle lige til at ønske hende tillykke og sige, "Det var da også på tide, at du kom videre!" - men så sagde hun, at hun havde fået job hos TDC Erhverv. Same same, but different - TDC må kunne et eller andet, når det kommer til at holde på medarbejderne.

Mit problem med TDC er selve strukturen - at man gav dem kobbernettet ved privatiseringen var den største fejltagelse, der er begået på det telepolitiske område nogensinde. Herved får TDC en dobbeltrolle som både infrastruktur-ejer og udbyder, og derved skal TDC konkurrere mod sine kunder.

Det er et usundt princip, der er skyld i 99 % af alle de issues, vi slås med, når vi samarbejder med TDC. Den enkelte medarbejder gør hvad han eller hun kan for at hjælpe os, men selve systemet er gearet til, at det skal være svært for os at konkurrere.

Det skal dog ikke forhindre os i at gøre det alligevel, og den dag hvor telefanternes virksomheder kollapser, og en række nye, innovative internetudbydere er blomstret op i deres fravær, er målet nået.

Opstart på Fyn

En telefant skal spises i små bidder, og vi startede med at bestille kapacitet på Yousees 3 CMTS'er i Odense. Vores plan er at få et par hundrede kunder på i første omgang, så vi kan teste, om kvaliteten lever op til vores standarder.

For at aftage trafik fra en CMTS skal vi have en såkaldt POI-port, dvs. Point of Interconnect, hvor vi forbinder TDC's netværk til vores eget. For at få en sådan POI-port, oprettede vi en samhusning på TDC's central i det gamle telehus i Odense.

En samhusning er TDC-lingo for leje af plads på en telefoncentral. Typisk har TDC delt centralen op i to områder - et aflåst område, hvor kun TDC har adgang, og et semi-offentligt område, hvor TDC's kunder har adgang.

Vi har derfor købt en hylde af TDC i det semi-offentlige område, og på den hylde afleverer TDC en såkaldt fibertrunk, som er et fiberkabel, der er trukket fra TDC's eget område på centralen.

Vi har sat en ODF (patch-panel til fiber) på vores fibertrunk, og i praksis fungerer det sådan, at al kommunikation med TDC foregår via denne fibertrunk. En POI-port leveres således blot som et enkelt fiberpar, der i TDC's ende af trunken er forbundet til TDC's udstyr, og i vores ende er forbundet til vores udstyr.

Netværksstruktur

Nu hvor vi har den fysiske forbindelse på plads, skal vi også have konfigureret vores udstyr. En POI-port på coax-nettet adskiller sig fra en POI-port i DSL-nettet ved at være en layer 3-port - dvs. vi har ikke et dedikeret VLAN med layer 2-adgang til den enkelte slutbruger, men skal i stedet sætte en række IP scopes af, som vi router til TDC's kantrouter.

Udvekslingen af routes med TDC foregår via BGP, så vi kan kontrollere, at vores scopes er sat rigtigt op hos TDC. Desuden gør BGP det simpelt at gøre vores forbindelse til coax-nettet redundant.

Hver CMTS i coax-nettet skal have et dedikeret IP scope. TDC har tidligere meldt ud, at dette scope minimum skulle være et /26 scope, dvs. 64 IP-adresser, men der er rygter om, at de muligvis har sænket kravet og blot kræver et /27 scope i stedet, dvs. 32 IP-adresser.

Da offentlige IPv4-adresser er i short supply, er det vigtigt for os at nedsætte spildet af disse, og som nystartet ISP er det mod ånden i RIPE's politikker at give hver kunde deres egen, offentlige IPv4-adresse. I stedet er det meningen, at vi skal køre med Carrier Grade NAT og give kunden et /56 eller /48 IPv6 scope i stedet - men IPv6 bliver først muligt den dag TDC begynder at forstå, at det er kommet for at blive.

Til at starte med, giver vi alle kunder en IP-adresse i vores Carrier Grade NAT-scope - dvs. 100.64.0.0/10. Så kan de kunder, der har et eksplicit behov for en dedikeret, offentlig IPv4-adresse tilkøbe dette vha. en 1:1 NAT, ligesom når man køber en Elastic IP hos Amazon.

Det er dog muligt, at vi kommer til at revurdere dette synspunkt senere.

Den første test

Vi har nu fået de første to kunder i drift på vores løsning, og de er dermed ubetinget vores dyreste kunder p.t. Det er derfor planen, at vi sætter de næste testkunder i gang ASAP, og vi er i gang med at kontakte de mange interesserede, der har skrevet sig op til vores test.

Som testbruger får man en 100 / 35 Mbit/s forbindelse, og man låner et gratis kabelmodem med indbygget wifi-router af os.

Selve kabelmodemet leveres af Sagemcom gennem TDC, og fysisk er det en voldsomt stor boks. Den kan ikke brygge kaffe, men til gengæld er der indbygget 802.11ac-netværk, og den kan sættes i bridge mode, hvis man har brug for dette.

Set fra vores synspunkt er det en lidt bøvlet procedure, når det kommer til aktivering af modemet. Normalt, når vi opretter en kunde på DSL, sender vi bare en router ud med posten, og når kunden sætter routeren til sit telefonstik ved hjælp af det medfølgende kabel, virker det, uden at kunden skal gøre yderligere.

På coax-nettet fungerer det en smule anderledes. Kunden modtager modemet og tilslutter det, men bagefter skal kunden forbinde sin PC via kabel til modemet. Så går han ind på https://aktiver.mitwifi.dk/, hvor han skal indtaste et brugernavn og en adgangskode, han har fået udleveret af os.

Når kunden er logget ind, skal han gennemgå en opsætningsguide, der provisionerer modemet, så det kobler op til vores netværk. Først herefter er der forbindelse til internettet.

Når vi skal udføre support på modemet, har vi en række meget begrænsede værktøjer i TDC's DSLMan, som er TDC's normale fejlsøgningsværktøj.

Vi kan sætte SSID og tilhørende kode til det trådløse netværk, og vi kan se, om der er hul igennem til modemet - men mere rækker det ikke til. Der er ingen fjern-adgang til selve modemet, som vi normalt har på vores DSL-routere, og det begrænser selvsagt supportmulighederne, når man sidder med kunden i røret.

Vores testbrugere har til gengæld opnået nogle fine hastigheder på deres forbindelse, og det er en opgradering i forhold til DSL.

Fagre nye verden

Der er ingen tvivl om, at coax-nettet er kommet for at blive, og i løbet af de næste par år bliver coax-nettet et vigtigt område for os, ligesom det også er det for Yousee.

Vi får kun adgang til 900.000 husstande på coax, og da coax allerede er en forældet teknologi, vil der sandsynligvis ikke blive udrullet flere coax-netværk i fremtiden.

Til gengæld er hastighedspotentialet langt større end på DSL, og når Erhvervsstyrelsen en dag vågner op og begynder at løsne Yousee's greb om coax-nettet, går det danske bredbåndsmarked en lys fremtid i møde.