It-fællesskaber - hvor ligger behovet?

Der er kommet godt gang i snakken om kommunale it-fællesskaber rundt omkring i landet. Nogle steder er man ikke kun ved snakken, men er i gang med at beslutte og sågar implementere.

Ser man på, hvad man er i gang med, så er det primært at lægge de deltagende kommuners daglige, basale it-drift sammen. At flytte serverne sammen i et fælles hus. Argumenterne for at gøre dette kan være flere. Nogle mener, at der et økonomisk potentiale i det, men det kan også være hensynet til at skaffe kritisk masse på kompetencesiden.

Den typiske måde at realisere et fælles drifthus på, er at etablere et såkaldt §60-selskab. Det er et selvstændigt selskab, som styres af en bestyrelse med repræsentanter for de deltagende kommuner. Etableringen af et §60-selskab kræver tilsynsmyndighedens godkendelse. Det er en permanent konstruktion og der vil være et større juridisk-administrativt arbejde med at etablere et sådant selskab. Man skal med andre ord virkelig ville det.

Betragter man it-driften i en typisk dansk kommune og ser på, hvordan den har udviklet sig over de seneste 5 – 10 år, så er der sket det, at den stedlige it-afdelings fysiske driftsansvar er blevet markant mindre – og fortsat bliver det. Det er sket som en følge af flere ting, nemlig at leverandørerne af systemer til de danske kommuner er blevet bedre til at tilbyde ex-house drift af deres systemer og til priser, som gør det attraktivt for kommunerne at vælge dette, samt at flere og flere kommunale systemer i disse år omlægges til webbaserede løsninger, der driftes på en central portal (f.eks. inden for beskæftigelsesområdet). Endelig har en række mobile og internetbaserede teknologier fra forbrugssegmentet direkte undermineret it-afdelingernes traditionelle faste greb om driften. Man kan kortfattet sige, at ’skyen’ - i forskellige udformninger - spiller en større og større rolle i det kommunale it-landskab.

Set i dét lys, kan man efter min mening godt diskutere og stille spørgsmålstegn ved, om en sammenlægning af flere kommuners serverrum er en meningsfuld, fremadrettet strategisk beslutning. Om man ikke etablerer et ’hus’, som allerede fra start står med et perspektiv om svindende betydning for de deltagende kommuner, fordi it- og systemudviklingen i mindre og mindre grad foregår på traditionelle platforme, som it-afdelingen skal stå for driften af.

Min pointe er, at fælleskommunal it-drift i betydningen samling af servere, backup og hvad dertil hører af teknik, bygger på en opfattelse af, hvad it-drift i høj grad var for 5 og 10 år siden. Og min påstand er, at kommunernes udfordringer på it-området ikke primært ligger i at få klaret den basale drift – hvilket i løbet af årene faktisk er blevet lettere og lettere grundet de nævnte tendenser samt en generelt mere moden teknologi – men i at få it-teknologien til at spille sammen med ’forretningen’ på en værdiskabende måde. Lige netop med denne udfordring står den enkelte kommune i dag typisk helt alene - og med for få ressourcer og for lidt viden. Her kunne kommunale fællesskaber formentlig for alvor gøre en forskel. Altså at kommunerne i stedet for at fokusere på det basalt tekniske går sammen om at tænke i fælles it-arkitektur, fælles retningslinjer for gevinstrealisering, fælles projektledelse af store implementeringsprojekter, fælles afprøvning af nye teknologier.

Det er lettere sagt end gjort, det ved jeg. Der er for mig ingen tvivl om, at det første er lettere. Selvom der er mange udfordringer i at flytte servere og maskinel sammen, så er det alt andet lige en mere veldefineret og håndterbar opgave end at skulle finde fælles fodslaw på tværs af kommunegrænser om it-arkitektur og ’principper’ for værdiskabelse for forretningen.

Kommentarer (3)
Rasmus Skjøtt

Jeg har implementeret forretningssystemer hos kommunerne igennem en årrække. Set over en 3-4 årig periode, udgør den indledende anskaffelses- og implementeringsomkostning, måske kun 50% af den samlede omkostning. Resten går delvis til drift, men i høj grad også til kundetilpasninger\videreudvikling, køb af ny funktionalitet, efteruddannelse og konsulentassistance.
En af udfordringerne for kommunerne er, at de ofte skal betale for udvikling og funktioner, som nabokommunen allerede HAR betalt for. Kommunerne taler jo sammen og finder ud af, at et tilvalg de har, også er lavet andre steder, men ikke er en del af leverandørens standard. Det er sådan leverandøren tjener sine penge.

Ovenstående kan således være en del af forklaringen på oprettelsen af IT-fællesskaber. Det giver kommunerne en større forhandlingevne overfor leverandøren og det sikre at alle medlemskommuner får de samme funktioner, men kun betaler for udviklingen én gang.

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg synes IT-fællesskaber er en udelukkende god ide. Problemet er, at kommuner er lige så forskellige kunder, med lige så forskellige behov, som erhvervskunder.
Det er muligt de skal udføre nogle generiske opgaver og til del har de samme rapporteringskrav. Med arbejdsprocessen og især ambitionsniveauet er utrolig forskellige, fra kommune til kommune. Det er derfor ikke sikkert, at et IT-fællesskab med fælles udvikling, vil være en fordel for de kommuner, som har et forholdsvis lavt ambitionsniveau, relativt til de andre. Tværtimod kan de komme til at betale en større del af kagen, end hvis de havde valgt en generisk brancheløsning, med nogle få tilpasninger.

Log ind eller Opret konto for at kommentere