Får vi value for money?

Nu hvor vi for alvor ser flere og flere danske folkeskoler kaste sig ud i iPad- og tablet-verdenen er der grund til at spørge, om det giver værdi for de sparsomme kommunale midler. Er det 'bare' hype eller er der reelle pædagogiske (og måske økonomiske) gevinster i det?

Det vil tiden vise, for det er formentlig for tidligt at evaluere på effekten af disse teknologier allerede nu.

Men måske kan man uddrage et par læringspointer ved at se en anden teknologi, der skyllede ind over selvsamme skole-område for ganske få år siden: Smartboards. Uden højere videnskabelighed fik en lille håndfuld ildsjæle-lærere øjnene op for denne nye teknologi og fik deres skoleledere overbevist om det nyes velsignelser, således at der med et forsigtigt gæt vel står for mindst 75 - 100 mio. kr. smartboards rundt om på de danske folkeskoler. Hvad har effekten været af dette massive indtog af ny teknologi i skolerne?

Jeg er nok klar over, at gevinsten næppe skal findes i sparede udgifter til kridt og gammeldaws tavler. Men i pædagogikken. Mig bekendt er der imidlertid ingen, der har lavet en systematisk effektvurdering af indførelsen af smartboards i den danske skoleverden. Javel, vi har en stribe subjektive historier, der fortæller om både smartboard-glade og -frustrede lærere og elever, men ingen decideret udforskning af emnet, der kan be- eller afkræfte, om den danske folkeskole har fået et reelt løft med smartboard-teknologien. Eller om vi har spildt skatteborgernes penge.

I min optik er dette dybt betænkeligt. Det er altfor nemt at lade sig rive med af moderne teknologi og de formodede velsignelser, den giver. Teknologi-industrien lever - ligesom al anden industri - i høj grad af at skabe nogle behov, som vi måske eller måske slet ikke har. Man kan frygte, at skolerne ikke tager udgangspunkt i en velovervejet og langsigtet pædagogisk strategi, når der anskaffes ny teknologi så hovedkulds, som det skete med smartboards og nu måske også med alskens tablet-pc'ere.

Kommentarer (5)
Kåre Fundal

Jeg er helt enig. Jeg tænkte også straks, da jeg så den om Odder kommune, der kaster iPads efter alle lærere og elever for 8-9 millioner kroner, at her var da virkelig nogen, der var blevet grebet af hype. Hvad kan en 1.klasses elev bruge en iPad til? AngryBirds? Sandsynligvis! I de større klasser kan man godt forestille sig, at det kan bruges til noget fornuftigt. Men problemerne med at indføre den slags teknologi over en bred kam er mange, bl.a.:
1. Der mangler værktøjer til de forskellige fag og niveauer, som kan gøre det til et pædagogisk aktiv. Uden velegnede og fagligt gode programmer eller websites er der ikke nogen fordel i at eleverne har tablets.
2. Der er ingen der siger, at lige præcis en iPad passer til hver enkelts behov/arbejdsmetode. En bærbar PC ville måske passe nogen bedre, en Android tablet andre igen.
3. Selv i større klasser kan tablet'en ikke erstatte et fornuftigt værktøj (læs pc/imac) til at skrive opgaver på (det er vel forhåbentlig ikke alle skoleopgaver, der skal afleveres som webs-pages eller slide-sjovs).
4. Lærerne skal også have fornuftige kommunikations- og planlægningsværktøjer, som kan forbedre/effektivisere deres daglige arbejde, for at det giver mening. Ellers vil det bare være en ekstra byrde i hverdagen (for ikke teknologi-vante lærere) at have en ekstra "dims" at skulle forholde sig til.

Men man kan jo sagtens forsøge at indoktrinere borgerne til at synes, at Apple-produkter er det eneste korrekte....

På mine børns skole fik de også smartboards i nogle af indskolingsklasserne for nogle år siden, og det er begrænset, hvad de har fået ud af det. Et par lærere og en bibliotekar er gode til at bruge det, men ellers er det mest blevet til "paint for sjov". I IT-lokalerne giver det god mening, når man skal gennemgå anvendelse af programmer, websites m.m., men i klasseværelserne står de mest som ekstra dyre white-boards.

Personligt ville jeg ikke stemme på en kommunalpolitiker, som går ind for at kaste mange millioner efter en bestemt løsning til alle elever og lærere, uden at der foreligger en strategi og plan for anvendelsen.

Torben Mogensen Blogger

Både smartboards og skærmtavler giver pædagogiske muligheder, som gammeldags tavler og papir ikke har. Men det kræver en ret stor indsats fra lærernes side at udnytte disse muligheder. Så med mindre der følger et stort antal læretimer (dvs. flere ansatte lærere) med, når en skole investerer i sådanne teknologier, så gavner de ingenting. Tværtimod kan man frygte, at de bliver distraktioner for både lærere og elever.

Det er meget sjældent, at der med sådanne teknologiinvesteringer medfølger mere end nogle korte kurser til lærerne i at bruge teknologien. Men det er ikke nok: Forberedelsestiden til en undervisningstime skal markant (og permanent) øges, for at det gavner.

Thomas Wittenburg

Da jeg studerede på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, blev der brugt rigtigt manfe PowerPoint slideshows. En enkelt underviser holdt dog stædigt fast i brugen af OHP, og afviste tanken om PowerPoint med, at det jo bare ville være det samme han viste på en ny platform, og derfor spild af tid, at konvertere.
Der ligger en rigtig god pointe i den kommentar. Nemlig at indhold på en ny platform ikke er mere værd, hvis det stadig er det samme indhold. Tværtimod.

Den største udfordring for 'digitalisering' i det hele taget, er at ændre de indholdet så det passer til digitale brugsmønstre og forudsætninger.

Den største fejl, som man ofte begår i forbindelse med IT-indkøb, er at man fokuserer alt for ensidigt på en enkelt platform, som smartboards eller iPad's og i al iveren glemmer man totalt, at det der gør platformene så geniale, er det indhold som man enten ikke har råd til, eller endnu ikke eksisterer.

At folkeskolen og resten af landets uddannelsesinstitutioner overhovedet bruger penge på hardware over software og udvikling af digitale læringsmidler er mig en gåde.

Daniel Udsen

Er der nogen der realt forsker i hvordan IT værktøjer realt virker i den praktiske virkelighed.

Der blev lavet en masse forsning tidligt i PC'ens liv(dengang spectrum og commodore var storsælgerne) hvor et par amerikanske forskere viste at algoritme og programerings teknik faktisk var ret gavnligt for skolebørn, og lidt senere da windows3.11 var spritnyt. at man med en bestemt type program/spil realt kan styrke indlæring af "facts".

Hvor meget forskning på phd. niveau der faktisk laves i IT og pædagogik hører vi intet om i detbatten, der tales meget mere om hvilke færdigheder i IT man forvente ehvervslivet efterspørger om 5+10år, samt div. entusiast memeer.

Troels Arvin

Jeg er også yderst skeptisk overfor, hvad jeg opfatter som tekno-modediller. Særlig når jeg på et forældremøde skal sidde og høre på, at undervisnings-forløbene må vrides på sære måder, fordi der mangler klassesæt af vigtige bøger.

Men hvis man helt lukker for al den slags gadget-indkøb risikerer man tilgengæld, at nogle lærere med særlige evner og interesse for værktøjerne går død i manglende muligheder for at udfolde sig.

Læren er nok præcis, som du efterlyser: Nogle teknologivurderinger. Inden for sundhedsområdet gør man det af og til i form af såkaldte "medicinske teknologivurderinger"; det er svært at se, hvorfor man ikke skulle kunne gøre det samme på undervisningsområdet (måske der allerede er nogen - evt. et andet sted i verden - der allerede har gjort det?).

Log ind eller Opret konto for at kommentere