Få spil til Linux

Det er velkendt at der er få spil til Linux, men det er ikke hele sandheden. Man kan faktisk godt få spil til Linux. Jeg har kigget nærmere på en underholdende CD/DVD samling af Linux-spil.

Jeg faldt over en ny udgave af en samling Linux-spil, som sagtens kan underholde i lang tid. På http://live.linux-gamers.net/ findes en Linux-distribution med masser af spil.
Der er to størrelser - en CD (lite) hhv. en 4,7GB (big) DVD-version. Begge af disse kan downloades som ISO-fil eller som et USB-image, som med dd kopieres enten på en 1-GB USB-stick - eller i den store verden på en >5GB USB-stick.
I den store big-version, som jeg valgte af downloade og kopiere til en 8GB USB-stick får man 34 spil indenfor ræs, action, strategi, skydespil mv. Den fulde liste kan findes på http://live.linux-gamers.net/?s=games.

Når man starter op på USB-sticken (eller CD/DVD) kan man vælge mellem en ATI, en nVidia, eller en generisk video-driver. Jeg har leget med en maskine med et nVidia-kort hvor man får glimrende 3D ydelse. Indtil nu har jeg prøvet halvdelen af spillene, hvor flere af dem er sjove, så står menuen på sommerhus med lidt for meget regn, så er det værd at tage denne gratis underholdning med.
Flere af spillene har det bedst med opløsning over 1024x768, og der er flere som kun fungerer som netværksspil - men der er mange, der fint kan spilles offline. Bemærk at der er en overrepræsentation af pingvin-spil her ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

/pto

Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Morten Strårup

Her er lidt flere forslag:

Heroes of Newerth - http://www.heroesofnewerth.com/ Et DoTA lignende spil http://dota-allstars.com/ Stadig i beta, men det er rimelig let at få en nøgle og det er ret sjovt...

Savage 2, lavet af samme firma der laver det ovenstående. http://savage2.com/en/main.php

id Software, nogle af deres spil findes også til Linux. http://www.idsoftware.com/

Unreal spillene, de findes så vidt jeg ved også til Linux.

Neverwinter Nights, det er også udgivet til Linux, men Linux-versionen følger ikke med på skiverne, så den skal man selv ind og hente.

  • 0
  • 0
#3 Ove Andersen

Sidder man med en masse cdere med spil der er lavet til Windows, så er der en chance for, at de vha. scripts og wine kan køre på Linux også.. Det gælder f.eks. populære spil såsom Need for Speed, Warcraft, Diablo, GTA og mange flere :)

Se f.eks: http://maketecheasier.com/4-ways-to-play-windows-game-on-linux/2008/08/19 http://www.playonlinux.com (http://www.playonlinux.com/repository/?cat=1 for spil) http://www.linux-gamers.net/

  • 0
  • 0
#11 Deleted User

Hvorledes hvis man har en Intel GPU?

Så køber man et grafikkort med en ordentlig 3D accelerator, uanset hvilket OS man sværger til.

Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre, men at forsøge at rode med en driver selv for at få en ringe 3D accelerator til at virke, synes at være spild af tid når du kan købe et "rigtigt" grafikkort til få hundrede kroner og så oven i købet få en driver med nul installationsbøvl.

  • 0
  • 0
#12 Michael Rasmussen

Så køber man et grafikkort med en ordentlig 3D accelerator, uanset hvilket OS man sværger til.

Intels X4500 har stort set samme performance som billige ATI og Nvidia, så ovenstående er rent FUD

...så oven i købet få en driver med nul installationsbøvl

Jeg foretrækker nu ikke, at skulle rode og bøvle med drivere overhovedet! Understøttelse af 3D for Intel følger med i kernen. At Nvidia/ATI skulle give nul installationsbøvl, er vist en sandhed med store modifikationer.

Herudover er der også et principielt aspekt ved at anvende en åben driver, der ikke stavnsbinder dig til en enkelt leverandørs luner.

  • 0
  • 0
#13 Deleted User

Jeg har ikke prøvet omtalte gamerdistribution, så jeg ved rigtigt nok ikke præcis hvor svært det er at få hvad til at virke, men ud fra beskrivelsen her lyder det som en tryk-på-en-knap installation af AMD og nVidia drivere.

Nu sammenligner du de billigste produkter fra AMD og nVidia med toppen af hvad Intel kan levere. Skal vi ikke bare sige at jeg heller ikke er synderligt begejstret for andre grafikchips i X4500's ydelsesklasse. Det er ikke at de ikke kan levere noget 3D-grafik, der findes bare så meget bedre alternativer indenfor et budget på 500 kr at det ikke forekommer rimeligt at købe mindre hvis man vil have noget som helst med 3D-grafik at gøre.

Det er selvfølgelig også derfor at distributionen fokuserer på AMD og nVidia kortene, det er meget få mennesker i målgruppen som sidder med en Intel grafikchip. Jeg vil ikke sige at de ikke bør forsøge også at få Intel chipsne indlemmet, men det er med rette en feature som de kan give en mellemlav prioritet.

  • 0
  • 0
#14 Jakub Nørløv Iwanczuk

@Jacob: Jeg spiller allerede et fremragende online soccer manager spil (http://www.freekick.org), som hatrick slet ikke kan sammenlignes med.

Jeg har desuden prøvet Bygfoot på min Ubuntu box og den er OK, men slet ikke detaljeret nok.

Faktisk kunne jeg tænke mig et spil ala freekick, men ikke online.

Hvis nogen kender et så må du gerne sige til :-D

\Jakub

  • 0
  • 0
#15 Dennis Krøger

Penumbra serien er lige blevet udgivet til Linux, og man skulle kunne få alle 3 spil (ok, 2 + en udvidelse af det andet) for $5.

Det er en mellemting mellem et puzzle og et "scary game" (Doom3, Alien vs. Predator, o.s.v.), men man kan ikke skyde nogen som helst, man kan kun prøve at undgå at blive flået, så det skulle være dobbelt scary.

Jeg har ikke selv prøvet det endnu, men når jeg får tid har jeg bestemt planer om det (selvom jeg er kylling nok til at jeg nægtede at spille Alien vs. Predator om natten).

  • Desværre er det ikke Open Source, dog :(
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere