Få så gang i at netværke...

Jeg er så heldig ofte at rende ind i håbefulde og entusiastiske små opstartsfirmaer, og det er vildt spændende at høre dem fortælle om deres drømme og ideer for fremtiden.

De er som regel alle dygtige på et eller andet niveau, men de mangler måske den gode vision for hvordan de skal omsætte deres dygtighed til noget salg- eller investerbart.
Måske har de lavet *produktet *- eller de er SELV produkter i kraft af de er specialister indenfor et efterspurgt område - men så kan de måske ikke sælge produktet/sig selv.

Men alt det kan man jo lære ved at få inspiration hos andre eller ved at købe konsulentydelser ude i byen.

Jeg ser dog nogle kedelige tendenser, der måske kunne være ret seriøse barrierer for udbredelse af IT vækstiværksætter virksomheder generelt.

Vækst
Det er fint nok at være et par stykker om at være iværksætter, men på et eller andet tidspunkt vil man gerne vokse lidt for at få mere tid til at fokusere på sin kernebusiness eller man har måske brug for flere hænder til sit produkt.
Men det er bare svært at tiltrække folk for tiden - for hvad skal man lokke med ?
Man kan tilbyde markedsløn+en andel i virksomheden, men den andel skal man jo have en forventning om at kunne omsætte til penge på et tidspunkt - og her er der altså ingen indbyggede garantier for succes.

Så hvad gør de dygtige udviklere som de små firmaer gerne vil tiltrække, når de sidder i velbetalte jobs eller kan lege konsulenter og tjene på den rigtige side af millionen uden at anstrenge sig voldsomt ?
De vælger risikoen fra - naturligvis - man får jo ikke medaljer af dronningen for at gå ned i løn og medvirke til at skabe et sundt iværksættermiljø, næh nej.

Plan B

Og her sidder den lille iværksætter så og vil gerne være større og flere, men ak ingen vil med på vognen - what to do?

"If you can't hire them, join them"

Hvad med at gå sammen med nogle andre IT firmaer' Leje et mega kontorlokale sammen og lave en projektorienteret organisation hvor alle hjælper hinanden '

Jeg er sikker på, at der vil være et godt match for mange, for de dygtige IT folk har ofte ikke hyret projektledere i større stil, og dem der forstår at køre projekter har måske ikke ansat nogle gode udviklere.

Det skal styres, jojo- det bliver kaos, jada - men der kommer garanteret mere godt ud af det eksperiment end at sidde forskanset i et forvokset kosteskab i et væksthus helt alene...
(Hvor samarbejdet mellem virksomheder i øvrigt heller ikke stortrives så vidt jeg hører ? Men prove me wrong here !!)

Åbenhed
Forudsætningen for den slags konstruktion er dog en stor grad af åbenhed hos de involverede.
Og her synes jeg lidt der mangler noget, når man møder IT folk i små firmaer: De er simpelthen ikke fokuserede på networking som en disciplin - direkte adspurgt om de har et netværk siger nogle direkte

Nej !

Men det er jo løgn, de kender da gud og hvermand gennem den lokale frisør (hvis man ikke er skaldet), børnehaven(hvis man har været så uheldig), barndommen(sådan en har de fleste da vist haft?) og studiet, så jo de HAR da et netværk.

Det skal blot bruges og dyrkes og plejes - man kommer ikke sovende til resultater ved at networke.

Så kom ud af hønseburet og ud i den virkelige verden og fortæl om dig selv. Det er bestemt ikke kedeligt og hvem ved, måske bliver du endda klogere på dig selv, dine kunder, dit marked og dine fremtidige kolleger/partnere !

Dine børnebørn gider alligevel ikke høre dig fortælle historien om hvordan du NÆSTEN var ved at få succes som iværksætter, vel ? ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Therese Hansen

En ting som kan stå i vejen for networking og samarbejdet er den holdning, som mange danskere inklusiv mig selv er vokset op med. Det er lidt selvpåført jantelov.

En del af at udvide netværket er selvpromovering dvs. at overbevise andre om at man er "værd" at kende og nogen gange også lidt skub i den rigtige retning. Og vi danskere er ikke gode til at skubbe - vi er bekymrede for at være for påtrængende. Jeg kender det fra mig selv.

Jeg tror, jeg vil tilføje til mine nytårforsætter og love at blive bedre til networking i 2008. Samarbejde er vejen frem (og det gælder også selv om man ikke skal være iværksætter)! Tak for dit indlæg - det gav mig lige sparket der skulle til for at opsøge et samarbejde, jeg har overvejet længe.

  • 0
  • 0
Line Meyer

Hej Tommy, Therese og alle jer andre

Ville det måske være en idé med en it-iværksættergruppe på version2.dk. Vi vil gerne supportere en sådan gruppe, både teknisk og indholdsmæssigt, hvis der er interessere for det.

Sådan en gruppe kunne jo være et sted at skabe kontakt til interessefæller og afprøve/påbegynde et samarbejde.

Har I nogle ideer til hvor vi kan henvende os for at finde administratorer og medlemmer til en sådan gruppe?

VH Line Meyer, Community Builder, Version2

  • 0
  • 0
Brian Jacobsen

Hej Line (et al)

Jeg vil gerne være med i sådan en gruppe. Jeg har sammen med en partner en IT virksomhed, der bygger på et teknisk produkt og kan alt for nemt nikke genkendende til Tommys betragtninger.

Når man er vokset op med hovedet i en computer er det svært at komme i gang med at netværke fordi "det er jo indlysende hvor fantastisk vores produkt er, så køb det dog".

Jeg/vi er med i et par iværksætternetværk og det kunne jo godt være spændende at lave en kobling mellem Version2 og dem.

Mvh

Brian

  • 0
  • 0
Kurt Frederichsen

Husk der allerede er "gamle" netværksfora, som er meget åbne for nye medlemmer - både grupper, firmaer og enkeltpersoner! Der er både lokale og landsdækkende. Jeg er selv med i både en lokal og en landsdækkende. De hurtige-lokale rammer ofte direkte hvor interessen er størst, men de har det med at leve og dø med én eller to ildsjæle! De landsdækkende må man nogen gange acceptere at de dækker bredere og man derfor i perioder ikke får helt det man ønsker, men til gengæld bliver du udfordret mere bredt og der er mulighed for et længer-varende miljø. Se f.eks. www.tecpoint.dk.

  • 0
  • 0
Tommy Dejbjerg Pedersen

@Brian: Godt initiativ - jeg har en 4-5 tusind indlæg klar til den nye gruppe - det skal nok blive sjovt :-)

@Kurt - enig, der er masser af gode grupper derude, men det er dælme også en jungle og kan være både dyrt og tidskrævende.

Men det har jeg skrevet mere om i en ny tråd i IT-Iværksættergruppen :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere