Exploding the Phone

Phil Lapsley skrev RFC977 sammen med Brian Cantor i 1986 og hvis du ved hvad den handler om uden at google, er du primærpublikum for hans bog "Exploding the Phone".

Illustration: (forlaget)

Da man erstattede telefonpigerne med strowger og crossbar switches, brugte man "in-band-signalling", i form af tonesignaler i voice-band, mellem telefoncentralerne.

Hvis en telefoncentral kan sende en tone kan en fløjte, en astabil multivibrator eller en mikroprocessor også og dermed blev hele telefonnettet åbnet på måder det bestemt ikke var meningen.

Phil Lapsleys bog er grundigt researchet og selvom man aldrig er tvivl om hvem han holder med, er han fair, også overfor telefonselskabet, og den afdækker hvor meget mere kød der er på historien en Woz's "blue box" og 2600 Hz.

Spørgsmålet om hvor uskyldig leg og undersøgelse af teknologiske systemer som man ikke umiddelbart har adkomst til, bliver til samfundskadelig kriminel aktivitet bliver aldrig en "bright line rule".

Den alt for almindelige rygmarvsreaktion med at politianmelde folk der prøver at påpege sikkerhedshuller, ligger i direkte linie af AT&T's reaktion for et halvt århundrede siden.

Heller ikke ideen om at vise sikkerhedshullerne for at lande et job på den anden side af hegnet er ny.

Og at folks selverklærede "hattefarver" sjældent har noget med virkeligheden at gøre forbavser ikke nogen.

I virkeligheden er det mest overraskende ved bogen, hvor lidt vi har lært af historien.

Alt i alt en utrolig tankevækkende og lærerig bog, varmt anbefalet!

phk

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl H. Pedersen

Nu har jeg brugt det system RFC977 fra 1986 beskriver siden ca. 1987, men jeg har aldrig beskræftiget med med selve protokollen - Så jeg kendte ikke RFC'en. Der har altid være software tilgængeligt for mig.
Jeg ser ikke lige sammenhængen mellem telefonen, og denne protokol. Der var alle mulige andre protokoller der var mere interessante i privat regi.

Men teknologi fra teknologiens barndom er spændende. Og ligesom jeg byggede små elektroniske ting i starten af 80'erne, så har det fået en genopstandelse igen, men med lidt smartere moduler til lavere priser.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

I Danmark brugte vi ikke 2600 Hz signalering, men en variant af MFC signalsystem 5 fra begyndelsen af 70'erne stort set samtidigt med automatiseringen. Før den tid var der en skov af forskellige signalsystemer, bl. a. med DCC kode og i visse tilfælde også 2600 Hz på det nationale område. Disse signalsystemer kunne næppe udnyttes med en bluebox. Jeg er ihvertfald aldrig støt på det.

En anvendelig bluebox optrådte i 73-75, og der var især en, der var rigtig dygtig til at bruge den uden at han blev pågrebet. Jeg har været med til at sidde i internationalt center og vente på hans næste forsøg.

Det kunne lade sig gøre, fordi signalsystemet virkede på den måde, at hver central gentog kaldenummeret mod næste central i kæden via MFC samtidigt med, at den koblede igennem. Så hvis bluebox var hurtig til at sende signalinformation via MFC nåede den at overtage kontrollen med signaleringen til næste central, mens takstudpegningen stadig beroede på de første centraler i kæden - enten første central eller senere takstudpegning fra oven fra et højere centralnivau.

På grund af den stigende kompleksitet i signalsystemet døde den sparsomme brug af bluebox i Danmark ud, og det forsvandt selvfølgelig helt med SS7.

Bluebox har intet at gøre med snyd med betalingstelefoner og heller ikke RFC977.

Jeg er på ingen måde ekspert i disse signalsystemer til telefoni, og kan derfor kun gengive store træk af det.

Det bliver nok svært at genkalde den teknologiske historie retvisende.

Men i USA var det meget anderledes og mere standardiseret af ATT. Så historier fra USA er ikke altid retvisende for europæiske forhold.

  • 5
  • 0
Mogens Ritsholm

Forresten var problmet med ham vi jagtede ikke takstsvindel. Men han munrede sig med at sende opkald i trombone på internationale viaer og kunne dermed kortvarigt beslaglægge alle linier på en bestemt via. Man kunne simpelthen se det på panelet i det internationale center ISCC på Borups alle. Og ja, han kunne selvfølgelig godt have brugt en betalingstelefon som adgang til telefonnettet. Men ellers avr det ikke et udbredst problem med betalingstelefoner, hvor det først og fremmest var svindel med signalet for møntindkast.

Her var fantasien til gengæld stor.

Så sent som i 90'erne (tror jeg) opdagede KTAS tilfældigt, at der var boret hårtynde huller i frontpladerne på mange af deres betalingstelefoner. Det passede med, at man gennem hullet kunne påvirke indikatoren for møntindkast med en tynd nål.

Og en dag undrede en vaks tekniker hos JTAS sig over, at der var en lang kø foran telefonboks, mens boksen ved siden af var ledig. Det viste sig at tre gange hurtigt 0 blev opfattet af det takstudpegende system som et alarmopkald, der jo var gratis. Men den ældre central nåede kun at fange to af nullerne, der jo var internationalt præfiks. Problemet viste sig at optræde flere steder og det havde et ret stort omfang.

Det er endbu nogle historier, som jeg ikke kender i alle detaljer, og de vil givetvis forsvinde i historien.

  • 8
  • 0
Henrik Jacobsen

I Danmark brugte vi ikke 2600 Hz signalering, men en variant af MFC signalsystem 5 fra begyndelsen af 70'erne stort set samtidigt med automatiseringen. Før den tid var der en skov af forskellige signalsystemer, bl. a. med DCC kode og i visse tilfælde også 2600 Hz på det nationale område. Disse signalsystemer kunne næppe udnyttes med en bluebox. Jeg er ihvertfald aldrig støt på det.

Signalsystem 5 blev brugt i forbindelse med udlandstelefoni helt op i 90'erne. Og jo, der var succesfulde tilfælde af blueboxing. Jeg var med til at efterforske et tilfælde hvor man ringede til et gratis-nummer i Japan, og derfra, med tonesignalering, kunne få en ny udgående linie som kunne ringe til hele verden. Undtagen tilbage til DK; en af KTAS-guruerne forklarede det med at centralen typisk ikke accepterede at indgående = udgående via.

  • 0
  • 0
Claus Waldersdorff Knudsen

Da jeg var knægt muntrede jeg med med at ringe gratis fra en telefonboks vha en stump ledning.
Den ene ende blev proppet ind i mikrofonen og den anden ende blev kortvarigt forbundet til klappen hvor mønten kom retur, og det blev så registreret som et møntindkast.

Og nu har jeg ikke brugt en telefonboks de sidste 20 - 25 år vil jeg tro :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize