eValg, mit høringssvar

Høringssvar og kommentarer til:

    "Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget,
    lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og
    lov om kommunale og regionale valg (Digital stemmeafgivning
    og stemmeoptælling)"

1. Spild af penge

Jeg har gjort mig en ihærdig anstrengelse for at finde ud af hvad omkostningerne ved folkevalg er for samfundet.

Det bedste tal jeg er kommet frem til, er at det koster ca. 10 kroner per borger per år, at afholde noget der ligner et folkvalg hvert andet år i gennemsnit.

Jeg er overbevist om, at der er borgere i rigtig mange lande der hjertens gerne ville give det dobbelte, 20kr om året, for at få valg af en lige så høj kvalitet og integritet som de danske.

En samlet offentlig investering i eValg, (herunder udgifterne til vedtagelsen af dette lovforslag, udbud og indkøb af udstyr osv osv.) vil efter al sandsynlighed fordyre folkevalgene ganske betragteligt.

Hvis der på landsplan bruges blot 30 mio kroner, afskrevet over fem år, har eValg fordyret vores valghandlinger med 10%.

I absolutte penge er 30 mio muligvis småpenge på landsplan, men hvis ikke denne 10% fordyrelse gør valgene mindst 10% bedre, er det en rigtig dårlig investering.

Der er bestemt nogle mørke hjørner af vores valghandlinger hvor der kan opnås fordele, f.eks ved sikre at flere handikappede får adgang til hemmelige valg.

En forbedring på et sådant punkt er helt klart i pagt med selve valgets hensigt og bør fremmes med teknologisk udvikling, hvis det er den bedste måde.

I den anden ende fremføres f.eks argumentet om at eValg kan fremskaffe resultatet fra optælling af personlige stemmer hurtigere.

Det vil i mine øjne være direkte skadeligt for vores demokrati.

For det første vil det fratage vores aviser og nyhedsmedier noget meget tiltrængt stof i dagene efter et valg, stof der ofte giver anledning til gode pædagogiske artikler der forklarer i detaljer hvorledes valgene faktisk optælles og mandaterne fordeles.

For det andet tvivler jeg alvorligt på at der er nogen gavnlig effekt i, at kandidater der har spist og sovet alt for uregelmæssig og for alt lidt under valgkampen, allerede samme aften, overtrætte og udmattede, skal kastes ud i for landet/regionen/kommunen alvorlige forhandlinger og politiske studehandler.

Lad dem feste igennem eller drikke gravøl på valgaftenen og lad dem så få et par gode nætters søvn, inden fintællingen foreligger.

Der er ingen grund til at indrette valgsystemet så det ligefrem opfordrer folkevalgte til at begå deres første politiske brølere i en valgbrandet.

Hvis vores folkevalg skal blive X% dyrere, må det være et minimumkrav at befolkningen, de egentlige ejere af og dem der betaler for valget, også opfatter valget som X% bedre.

Den bevisbyrde har ingen kommune endnu formået at løfte og derfor er lovforslaget unødvendigt: "If it aint broken, don't fix it."

2. Problemet med Grundloven

Det er ikke ofte at lovforslag i Danmark har brug for at komme under Grundlovens skarpe lys, men dette lovforslag er et sådant, idet Folketingsvalgenes integritet er fundamentet under Grundloven.

Det siger derfor sig selv, at der bør være en helt særlig skepsis overfor et lovforslag der roder dermed.

Som i mange andre tilfælde er Grundloven imidlertid forbavsende kortfattet og indforstået:

    §31 stk 1 Folketingets medlemmer vælges ved almindelige,
    direkte og hemmelige valg.

Hvad mange har en tendens til at overse i denne forbindelse, er at §33 er en særlig relevans:

    § 33 Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers
    valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin
    valgbarhed.

Groft sagt er situationen, at hvis der med held manipuleres med et Folketingsvalg, er det de derved uberettiget valgte, der godkender valgets ugyldige resultat som gyldigt.

I modsætning hertil står valg til de lavere instanser, regioner, byråd, menighedsråd og EU-parlamentet, hvor statsapparatet, herunder indenrigsministeriet, politiet og domstolene, alle har ret, pligt og mulighed for at forhindre at manipuleret valgresultat I at blive ratificeret.

Jeg vil derfor kraftigt anbefale at de dele af lovforslaget der vedrører Folketingsvalg fjernes i denne omgang og at deres eventuelle gennemførsel tidligst tages op til vurdering når erfaringerne fra 3-4 forskellige valghandlinger med eValg er indsamlet og taget stilling til.

3. Hundeædeprincippet

Dette er et gammelt, formodentlig et af de ældste, principper indenfor kvalitetssikring, vi ved f.eks at Cæsar brugte det:

Selvfølgelig er kokken den første der spiser af maden.

I forhold til eValg har det relevans derhen, at presset for at få eValg kommer fra kommunalt niveau.

Derfor vil jeg foreslå at lovforslaget tilføjes en generel regel der siger, at en kommune tidligst må anvende en given eValg-teknologi til andre folkevalg, når den har brugt teknologien på to på hinanden følgende kommunalvalg.

Det giver, i pagt med hundeædeprincippet, kommunerne et konkret encitament til at gøre sig umage, mod til gengæld at være de første der får de fordele og ulemper som eValgs teknologi måtte bringe.

Men frem for alt giver det de kommunale vælgere en chance for at reagere i stemmeboksen til et kommunalvalg, hvis eValg ikke har opbakning befolkningen.

4. Lov og bemærkninger

Der står utroligt mange fornuftige ting i bemærkningerne til lovforslaget, man efterlades med et klart indtryk af at de der har udformet disse bemærkninger udviser stor respekt for folkestyrets krumtap.

Nogle af disse ting er imidlertid af en så central betydning, at jeg mener de bør løftes fra bemærkningerne op i lovforslaget og dermed til de bagvedliggende Valglove.

Således står der indledningsvist i bemærkningerne at vælgernes tillid til valgenes integritet "ikke må sættes over styr."

Det kan alle formodentlig hurtigt blive enige om, men der det ikke for vigtigt en hensyn, til blot at være en bemærkning ?

Så vidt jeg kan se er der ikke noget sted i dansk lovgivning slået fast, at vælgerne har en ret til at kunne forstå valget mekanik og ved selvsyn forsikre sig om valgets integritet.

Hidtil har der ikke været brug for en sådan lovfæstet ret: Blyanter, stemmeseddler og valgurner er valgteknologi som alle kan forstå.

Men i det øjeblik man begynder at erstatte disse for alle forståelige teknologer, med så uigennemskuelige teknologier som computere og så tunge matematiske discipliner som kryptografi, bør disse hidtil underforståede vælgerrettigheder lovsikres.

Jeg vil derfor opfordre til at lovforslaget ændres således, at alle valglovene tilføjes et afsnit, der klart slår fast hvilke rettigheder vælgerne har i forhold til valgets gennemførelse og resultat, således at folkets tillid til valghandlingen gøres til et hovedelement i valglovenes formål.

Blandt vælgernes rettigheder bør man overveje sådanne ting som ret til at afgive stemme på papir&blyant, underskriftsindsamlinger til gennemførsel af manuel fintælling og overværelse af optælling mv.

5. Computer hardware

Et helt centralt punkt for opretholdelsen af tilliden til en valghandling med eValg, er at integriteten af de computere og programmer der indgår ikke kan drages i tvivl.

Dette er den altoverskyggende udfordring ved anvendelse af computer-teknologi i folkevalg.

Man kunne f.eks sagtens forestille sig at kommuner ville finde det økonomisk fordelagtigt, eller bare praktisk bekvemt, at leje et antal computere for et par uger omkring valghandlingen.

Men herved åbner man en sand Pandoras æske om hvad eller hvem der måtte have gjort eller installeret hvad i disse computeres software, firmware eller hardware.

Jeg vil derfor foreslå, at lovforslaget tilføjes et lovkrav om at computere der skal anvendes til valghandlinger skal være 100% ejet af kommunen og at det er et uafravigeligt krav, fra hvilket der aldrig kan dispenseres, at

a) Disse computere bruges alene til valghandlinger og aldrig til andre formål.

eller

b) Inden klargøring til brug ved valghandlinger og efter valgets godkendelse, skal computerne "steriliseres" efter offentligjorte retningsliner, udarbejdet af statens specialister (bla. FET, Udenrigsministeriet har relevant expertise) og godkendt af Datatilsynet.

6. Computer software

Softwaren på computere der indgår i selve valghandlingen udgør en helt særlig og meget dyb problematik, der kan deles i to overordnede aspekter:

6.1 Softwarens hensigt og korrekte implementering

For dette aspekt er dagslys i rigelige mængder det eneste desinfektionsmiddel der findes.

Lovforslaget bør derfor indeholde et krav om, at den fulde og komplette kildetekst til al den software der skal anvendes til valghandlingen, er er offentligt tilgængeligt for alle at inspicere.

Dette krav forhindrer ikke at kildeteksten kan være ophavsretsligt beskyttet af rettighedshaveren.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at når jeg som IT specialist skriver "al software", så mener jeg hver evig eneste forbandede bit, herunder også kildetekst til indlejret firmware som f.eks PC-computers "BIOS" og mikrokode på I/O controllere, idet der også disse steder kan "gemmes" programfunktionalitet, der vil kunne gribe ind i valgets resultat og integritet.

Derudover bør den præcise version af softwaren, der skal bruges til et givet folkevalg, sendes igennem en formel offentlig høring af ikke under 3 måneders varighed, for at give vælgere med den nødvendige expertise en chance for at kommunikere deres vurdering af kvaliteten og troværdigheden, til kommuner, pressen og andre vælgere, samt for kommuner og leverandører til at reagere på disse høringssvar.

Det siger sig selv at Datatilsynet eller en anden kompetent offentlig myndighed også skal give tilladelse til anvendelse af softwaren.

De datafiler der konfigurerer "stemmeseddlen" i computerne skal på samme vis som stemmeseddlernes layout og indhold kunne gøres til genstand for accept eller indsigelse af kandidater og partier.

6.2 Softwarens bevislige anvendelse

Uanset de ovenfor nævnte tiltag for at sikre tillid til at softwaren gør hvad der forventes af den og kun det, udestår den tungeste byrde at løfte:

At bevise at computerne faktisk kører den software som har været i offentlig høring og at de faktisk er konfigureret med den af kandidater og partier godkendte konfigurationsfil.

Dette problem har bevisligt ingen teknisk løsning og bliver nogle gange omtalt som "Der er skilpadder hele vejen ned problemet". Brian Kernighans Turing-pris takketale "Reflections On Trusting Trust", anbefales til læsning og eftertanke.

En maksimalt forsimplet hardwareplatform er det første trin til at besværliggøre fusk og lette verificering, f.eks kunne man stille det krav at der kun må vere en programmerbar hukommelse i computeren, men sådanne tekniske krav hører næppe hjemme i dette lovforslag.

Lovforslaget bør dog ikke forbigå denne helt centrale problematik og bør derfor overveje at tilføje et tungt strafansvar for de valg-ansvarlige, uanset årsagen til diskrepans. Det vil fokusere opmærksomheden om problemet hvor der er brug for det.

7. Samlet anbefaling

Lovforslaget bør ikke vedtages.

Der er både forfatningsmæssige, vælgertillids og teknologiske problematikker, en meget giftig cocktail, og de eneste mulige gevinster er i bedste fald meget spekulative og økonomisk uforholdsmæssigt dyre.

Jeg vil foreslå, at man i stedet fokuserer på at det mindretal af allerede udsatte vælgere, der idag ikke har mulighed for hemmelig stemmeafgivelse.

Det er et område hvor man formodentlig relativt nemt kunne opnå en stor positiv forskel med billige teknologiske hjælpmiddler, uden på nogen måde at rejse tvivl om vores folkevalgs høje kvalitet og uden at brænde en masse penge af til ingen nytte.

Med venlig hilsen,

Poul-Henning Kamp

Om afsenderen:

Poul-Henning Kamp er selvstændig systemprogrammør og internationalt anerkendt indenfor IT området, fordi han har fået computere til at gøre ting i over 30 år.

Han har bla. designet, kodet installeret Europa Parlamentets anden generation af kontornetværk i 1989, skrevet den kode der beskyttede stort set alle passwords på internettet i de seneste 18 år, været involveret i flere sikkerheds-aktiviteter af IT installationer end han kan huske, leveret den centrale tids-synkronisering til Flyvesikringens CASIMO (2004) og den danske del af internettet (DIX), forsket i disk-krypteringssoftware og filsystemer for USAs forsvar (DARPA-CHATS)

For tiden skriver han "Varnish", et Open Source Program der bruges af rigtig mange store websites, herunder Twitter, Google, Facebook, Whitehouse.gov, gov.uk, New York Times, VG.no, Politiken, weblager.dk (kommunernes digitaliserede byggesager), The Economist osv.

Derudover er han ved at lægge sidste hånd på en prototype på det ESO selv har kaldt "The hearth of the ELT telescope": Computer clusteret der skal regne justeringer til den adaptive optik ud i real tid, i verdens største astronomiske teleskop.

Poul-Henning er fast tilknyttet Mediehuset Ingeniøren hvor han blogger på ing.dk og version2.dk og han har en fast klumme i Association of Computing Machinery (acm.org)'s publikationer.

Relateret indhold

Kommentarer (45)
Claus Juel

Ved ikke om korrektur er relevant, eller om det allerede er sendt men:

Det kan alle formodentlig hurtigt blive enige om, men der det ikke for vigtigt en hensyn, til blot at være en bemærkning ?

Det kan alle formodentlig hurtigt blive enige om, men er det ikke for vigtigt et hensyn, til blot at være en bemærkning ?

Han har bla. designet, kodet installeret Europa Parlamentets anden generation af ...

Han har bla. designet, kodet og installeret Europa Parlamentets anden generation af ...

David Rechnagel Udsen

I dansk retspraksis, har bemærkninger stor betydning til lovteksten når en lov skal vurderes juridisk, så længe bemærkninger ikke modsiger lovteksten. Langt hen ad vejen har bemærkninger således den samme vægt som lovteksten. For selv hvis der i en sag ikke kan være tvivl fra lovteksten alene, så bør bemærkningerne læses alligevel, da de forklarer hensigten med lovteksten.

Det er endnu et punkt hvor europæisk retspraksis adskiller sig fra amerikansk.

Jørgen Elgaard Larsen

Jeg kan varmt anfale at indsende en mening.


Helt enig.

Som Poul-Hennings udmærkede høringssvar viser, så behøver et høringssvar ikke at være udformet af en jurist eller skrevet i kancelli-sprog. Ganske almindelige mennesker kan sagtens være med, især hvis man har faglig indsigt.

Til gengæld er det vigtigt at læse det forslag, høringen handler om (Se "Hoveddokument" på den side, Poul-Henning linker til ovenfor). Det kan godt være lidt tungt.

Et høringssvar behøver ikke være så langt som Poul-Hennings. Man kan godt nøjes med at fokusere på en enkelt problematik omnkring forslaget.

Hvis man ikke orker at lave sit eget høringssvar, kan man vælge andre løsninger:

  • At indsende et kort høringssvar, hvor man blot skriver, at man har læst Poul-Hennings høringssvar og er enig. (Lad være med at kopiere høringssvaret).
  • At skrive til diverse MF'er.

Konkret kan jeg fortælle lidt om processen fremover: Når høringsfristen er overstået, vil ministeriet sammenskrive alle de indkomne høringssvar til et samlet høringsdokument. De forsøger at tage alle indkomne synspunkter med, men det er ikke sikkert, at alle detaljer kommer med. Og nogle af de indkomne synspunkter vil få en mere fremtrædende plads end andre. Det afhænger dels af, hvor saglige, de enkelte høringssvar er, dels af om embedsmændende forstår dem, og dels af ministeriets interesser i sagen.

Derfor er det vigtigt at læse høringsdokumentet.

Når høringsdokumentet er færdigt, kan lovforslaget eventuelt blive justeret (eller i sjældne tilfælde trukket tilbage). Derefter fremsættes det og behandles i Folketinget.

I Folketinget behandles det tre gange i salen. De første to gange diskuteres det, tredje gang stemmer man. Mellem hver behandling arbejder det relevante Folketingsudvalg med lovforslaget. Det er her, den egentlige forhandling mellem partierne foregår, og der eventuelt kommer ændringsforslag.

Det er under udvalgsarbejdet, at det er vigtigt at kontakte MF'erne - især dem, der sidder i det pågældende udvalg.

Nils Bøjden

Hvis politikere tror at det er nemmere / billigere at udskrive valg efter overgang til en elektronisk valghandling, kan det forlede samme politikere til i en del situationer at vælge den ultimative løsning (valget) frem for den demokratiske løsning (forhandlinger).

Dette vil have alvorlige konsekvenser for demokratiet.

Jeppe Boelsmand

Godt svar. Hvis det bliver dyrere at holde valg skal vi selvfølgelig have det mere værdi. Hvordan er du kommet frem til 10-20 kr pr borger og 30mil? Jeg er ikke sikker på at det er rigtigt at journalisterne har brug for mere tid til at forklare valghandlingen eller at politikerne vil træffe dårligere beslutninger fordi de ved de har vundet eller tabt med det samme. Du eksponerer generelt ikke nogen up-side ved eValg.

Martin Bøgelund

Jeg repræsenterer bare mig selv, det har enhver borger ret til.

Folketingets leksikon om "Høring":
"At et ministerium sender et lovforslag i høring betyder, at berørte foreninger og organisationer m.fl. bliver bedt om at komme med skriftlige kommentarer til forslaget."

Så hvem på høringslisten repræsenterer du/I?

Så vidt jeg ved vil dit svar blot være et slag i luften, hvis du ikke er blevet bedt om at afgive høringssvar. Og det er kun de der er i høringslisten der er blevet bedt om høringssvar.

Bevares, du har da al mulig ret til at repræsentere dig selv og sende høringssvar, krigserklæringer, kapitulationer og dekreter i alle mulige retninger. Men når du ansporer sagesløse debattører til at følge dit eksempel for at bevæge noget i en bestemt retning, så bør du være helt sikker på at tiltaget rent faktisk har effekt - for så er det jo ikke kun din egen tid du spilder, hvis jeres svar ryger direkte i den lodrette arkivering.

Er du helt sikker på at jeres høringssvar kan indgå i den samlede vurdering, hvis I ikke repræsenterer nogen af dem der er anført i høringslisten?

Jesper Lund

Er du helt sikker på at jeres høringssvar kan indgå i den samlede vurdering, hvis I ikke repræsenterer nogen af dem der er anført i høringslisten?

Her er et eksempel på en høringsoversigt hvor der er kommet høringssvar fra de inviterede og nogle som ikke var inviteret (det har aldrig holdt IT-Politisk Forening tilbage at vi ikke var inviteret)
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l47/bilag/1/1173960.pdf

Som du kan se forholder ministeriet sig til alle høringssvar, og bortset fra om man bliver nævnt i den ene eller anden kategori på side 2, kan jeg ikke se nogen forskel på om man er inviteret eller ikke inviteret.

Om Folketinget tager hensyn til dine høringssvar kan du aldrig vide, men det gælder hvad enten du er inviteret eller ej.

Jesper Lund

Jeg er ikke sikker på at det er rigtigt at journalisterne har brug for mere tid til at forklare valghandlingen eller at politikerne vil træffe dårligere beslutninger fordi de ved de har vundet eller tabt med det samme

Omvendt træffer de heller ikke bedre beslutninger fordi de kl. 20.01 ved hvem der har vundet valget. Jeg har meget svært ved at se at det skulle være et problem at valgresultatet først foreligger 4-5 timer efter valghandlingens afslutning.

Tommy Rump Andersen

Efter min mening kan et af de største problemer blive at sikre hemmeligheden ved valget, den teknologiske problematik vil jeg tro er den mindste.
Jeg vil tro det bliver mere problematisk at sikre at der ikke er flere der stemmer mod deres egen overbevisning. F.eks. i en familie med et stærkt overhoved der overvåger resten af familiens afstemning.

Martin Bøgelund

Det er kun dem på høringslisten der explicit bliver bedt om det. Alle andre er velkomne til at give et besyv med.

Det er din påstand - jeg beder dig bare underbygge den.

I det demokrati har borgere som du og jeg rig mulighed for at give vores besyv med - af alle mulige andre kanaler end netop ministerielle høringer.

Du kan skrive direkte til ministeren, udvalgene, dine folketingspolitikere i den lokale kreds, partiernes ordførere osv. Du kan skrive læserbreve, og du har selv hele 2 blogs med en vis bevågenhed. Endvidere kan du måske antages at være dækket ind af høringssvar fra eksempelvis Prosa, Dansk Erhverv eller Forbrugerrådet, som alle er på høringslisten.

Jeg er langt fra sikker på at du er sikret en direkte kanal ind i denne høring, bare fordi du har lyst til at give dit besyv med. Danmark er et repræsentativt demokrati, bl.a. for at sikre at den demokratiske proces ikke drukner i papirskubberi - så vidt jeg ved er ministerielle høringers sigte at få udvalgte særinteresser og ekspertiser til at se på lovforslag før de sendes til behandling i FT. Og så nytter det ikke at åbne ballet for alle og enhver der selv måtte mene at være eksperter og have særinteresser - som sagt har de 117 andre kanaler de kan anvende.

Hidtil har du intet præsenteret der underbygger din påstand om at både Per og Poul kan svare på høringen og forvente at bilve taget med i evalueringen.

Så vidt jeg kan Google er der derimod tegn på det modsatte:
Frie Funktionærer endelig høringsberettiget:
"Nu har Beskæftigelsesministeriet imidlertid efter et års betænkningstid anerkendt, at FRIE Funktionærer skal høres i forbindelse med udarbejdelse og fremsættelse af lovforslag mv. fra Beskæftigelsesministeriet."

  • en klar indikation af at man skal være høringsberettiget, før man kan forvente at blive hørt til ministerielle høringer.

Har du noget evidens på at dit høringssvar vil indgå i vurderingen?

Hvis ikke, risikerer du og andre der har sendt personlige høringssvar at få et takkebrev efter at lovforslaget er skruet sammen, hvor jeres engagement værdsættes, men desværre ikke kunne medtages - og så har I tabt et træk i dette spil.

Påvirk jeres organisationer i høringslisten, skriv til ministeren, skriv til jeres folketingspolitikere, og adressér den offentlige opinion via læserbreve og blogs.

Med dit personlige høringssvar risikerer du at sende til en port der ikke lytter efter input fra applikationen "PHK".

Søren Vanggaard Jensen

Jeg kan godt forstå at modstanden mod e-valg er en hjertesag. Vi har rigeligt med demokratiske gråzoner i forvejen - det sidste vi mangler er manglende tillid til valghandlingen.

Jeg har taget imod opfordringen og har derfor sendt følgende kommentarer som høringssvar.

Jeg har bl.a. hæftet mig ved bemærkninger om Fall-back procedurer. Min forståelse er, at det kendte system med papir/blyant skal være klar ifbm. systemnedbrud. Jeg er enig i at det er en fornuftig disposition, men betænkelig ved merudgiften til to valgsystemer på hvert valgsted. Mao. er der intet økonomisk rationale på hverken kort eller lang sigt.

Jeg har endvidere hæftet mig ved risikoen for at hemmeligheden ved stemmeafgivelse kompromitteres. Enhver interaktion med touchskærme, knapper eller andet som kræver håndbetjent interaktion vil afsætte fingeraftryk som vil kunne aflæses af den næste som skal afgive stemme. Det nuværende papir blyant-system efterlader som udgangspunkt ingen spor i selve valgboksen.

Teknisk ser jeg problemer ift. at sikre at hver fremmødte stemmeberettiget sikres netop en stemme. I dag kan den stemmeberettigede få netop en stemmeseddel og han kan sikre sig at stemmen placeres i valgurnen til efterfølgende optælling. Men et e-valgsystem bliver det meget vanskeligt at sikre sig at der afgives netop en stemme hvis der sker funktionssvigt under stemmeafgivelsen. Hvis e-valgapparatet ikke kan repareres må der afgives en ekstra stemme på nyt apparat. Hvis data fra apparatet senere trækkes ud - hvilken stemme gælder så; den først eller senest afgivne? Der kan måske udstedes en form for kvittering for stemmeregistrering, men hvad sker der hvis stemmen afgives og systemet bryder ned umiddelbart inden kvitteringen udstedes?

En anden problemstilling er, at det bliver lettere at sabotere et e-valg. Elektriske ledninger, netværksforbindelser o.l. til et valgsted kan let afbrydes. Endvidere vil det kræve særlig (og måske umulig) sikring af apparater hvis de skal sikres mod sabotage vha. strømgivene aparater såsom en elektrisk kvægdriver/svinestav, elektrochok våben eller noget så simpelt som en lighter med elektronisk tænding.

Poul-Henning Kamp Blogger

Martin,

Taget i betragtning at det tilsyneladende er din største ambition her i livet at pisse på mig, føler jeg ikke noget behov for at redegøre for hvordan vores folkestyre virker, eller for at legitimere over for dig at jeg har en ret til at have og udtrykke min egen mening.

Poul-Henning Kamp Blogger

Efter min mening kan et af de største problemer blive at sikre hemmeligheden ved valget, den teknologiske problematik vil jeg tro er den mindste.

Det er præcis kerne-problemet: Teknologien gør det svært at holde stemmehandlingen hemmelig, for der findes ikke noget bevis for at en computer ikke har gemt noget.

(Hvilket leder til koncepter som "engangs-valg-computere" (tænk: Raspberry-PI) osv.

Jesper Lund

Så vidt jeg kan Google er der derimod tegn på det modsatte:
Frie Funktionærer endelig høringsberettiget:
"Nu har Beskæftigelsesministeriet imidlertid efter et års betænkningstid anerkendt, at FRIE Funktionærer skal høres i forbindelse med udarbejdelse og fremsættelse af lovforslag mv. fra Beskæftigelsesministeriet."

Høringsberettiget betyder alene at de nu er kommet på høringslisten (ligesom 3F, HK, LO, etc), og så får de en email med høringsbrev (anmodning om at skrive høringssvar), høringslisten, og det udkast til lovforslag, bekendtgørelse eller betænkning som sendes i høring. Præcist de samme filer som du kan downloade fra høringsportalen på borger.dk.

Du kan også meget nemt sætte et RSS feed op til høringer som publiceres på borger.dk, og på den måde holde øje med om der er nye høringer som du gerne vil skrive et høringssvar om. Jeg kigger på mit RSS feed et par gange om måneden.

Hvorvidt dit arbejde er forgæves kan du aldrig vide (det er Folketinget som vedtager love, ikke dig eller diverse interesseorganisationer), men hvis du skriver noget af relevans for lovforslaget, vil det blive omtalt i høringsoversigten, der er et resume af de indkomne høringssvar.

IT-Politisk Forening har som nævnt skrevet adskillige høringssvar uden at vi har været på høringslisten (det er vi dog denne gang).

Jørgen Abelsen

jeg har selv været valgtilforordnet, og er fuld af beundring over hvor sikkert og gnidningsfrit det forløber, bare man har husket blyantsspidseren. Her kan en valghandling ikke saboteres med en klippet internetforbindelse eller en provokeret strømafbrydelse.
Paradoksalt var amerikanske venner, på besøg under forrige kommunevalg, fuld af beundring over vores fejlsikre og effektive valgsystem, for, som de sagde, det er umuligt at snyde med....

Nikolai Beier

https://joinup.ec.europa.eu/news/belgian-government-willing-share-its-vo...

Det engelske referat fortæller at de har brugt computere med Ubuntu Linux til stemme-optælling, og at der har været problemer med de tilhørende taster og printere, der går i stykker under valget.

Det nye er at de måske overvejer at dele afstemningsprogrammet med andre regeringers valg-ansvarlige, men ikke med alle og enhver. Så de giver stadig ikke mulighed for at man kan kigge med i optællingen af de elektroniske registreringer.

Finn Aarup Nielsen

Nu er e-valg ikke nødvendigvis Internet-valg, men en anden interessant artikel, som det vist var PHK der henviste til i en tidligere blogpost, er "Attacking the Washington, D.C. Internet Voting System": https://ericw.us/trow/dc-internet-voting-fc.pdf

Særligt figur 4 er sjov: "Unsecured network surveillance cameras gave us a real-time view into the network operations center. We could observe whether administrators made physical changes to the servers running the voting system ..."

Log ind eller Opret konto for at kommentere