eValg: Alternative Ideer

Det er dårlig stil at sige blankt nej, men det er ikke desto mindre det helt rigtige svar til lovforslaget om eValg.

Det er lidt bedre stil, hvis men foreslår nogle alternative løsninger, så lad os lige tænke over det et øjeblik.

Fintællingen, kan man gøre noget ved den med papir-stemmeseddler ?

Jeg har tidligere udfordret landets datalogistuderende til at vise hvad de har lært om sortering, for jeg er ret sikker på at de metoder der anvendes manuelt ikke er i nærheden af optimale til opgaven, jeg synes stadig ideen er god og til med underholdende

Med dagens kamera-teknologi, burde det kunne lade sig gøre at lave en billig maskine der kan sluge en stak stemmeseddler og give et foreløbigt resultat af fintællingen. Bonus hvis den også kan sortere stemmeseddlerne i flere fysiske bunker, for at gøre det manuelle tællearbejde nemmere bagefter.

Det vil aldrig kunne betale sig for små valgsteder, men for de store valgsteder er det en mulighed der bør overvejes.

Papirtransport er generelt noget fikumdik, vi der har arbejdet med trykkemaskiner har en sund skepsis overfor den del af udfordringen, men taget i betragtning at stemmeseddlerne er af god papirkvalitet og kendt format, burde det være til at overskue.

Hvilke andre måder kan vi forbedre vores nuværende folkevalg, uden at sætte deres kvalitet over styr ?

phk

Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Christian Panton

Jeg kiggede på tallene for hvor mange stemmer som kunne tænkes at være ubevidst ugyldige. Godt halvdelen af disse kom fra brevstemmer.

Ved en bedre udformning af brevstemmen kunne man nok reducere antallet af ugyldige stemmer der. Der er dog den udfordring at der sikkert ikke må være to typer af brevstemmer (før og efter man kender de endelige kanditater) - så det er nok lidt af en udfordring at udforme.

  • 5
  • 0
#2 Jan Ferré Jensen

Jeg har såmænd ikke så meget imod eValg. Men jeg synes man så burde tage fat om et efter min mening alvorligt problem: Opdelingen i stemmeområder.

Det er da stærkt generende, at vi på Sjælland ikke kan stemme på kandidater, der stiller op i Jylland - og omvendt. Og ret tåbeligt, at partierne skal gøre sig så store anstrengelser for at få kandidater til at proforma-flytte til en 'forkert' del af landet for at kunne stille op dér.

Jo - jeg beklager stadig, at jeg ikke kunne komme til at stemme på Jakob Haugaard.

Og jo, Poul-Henning! Jeg kan godt se, at der er betydelige usikkerheds-aspekter ved eValg. Især hvis det skal kunne ske via internet.

Jan Ferré

  • 1
  • 2
#4 Torben Mogensen Blogger

Post Danmark har maskiner, der kan læse postnummeret på breve og sortere dem i forskellige kasser baseret på dette. De kan endda klare de fleste håndskrevne postnumre (de resterende kommer i en kasse til manuel inspektion).

Problemet burde være en del mindre, når der kun er et papirformat og scanningen begrænser sig til positionen af et kryds på en fortrykt seddel. Men det er nok mekanikken, der er den dyre del af maskinen.

Men man behøver ikke nær så avanceret papirgang: I princippet kan man nøjes med to udgangskasser: Sedler, der har kryds et bestemt sted, og alle andre. Så kan man køre restbunken en gang mere gennem maskinen med en ny indstilling. Antallet af gennemløb er lig med antallet af forskellige krydsplaceringer, så det kan tage en del tid. Men alligevel langt mindre end en manuel sortering.

Alternativt kan man lave binær opdeling, men det giver en mere kompliceret håndtering af bunkerne, så jeg tror mere på den sekventielle.

  • 2
  • 0
#5 Peter Gjøl Jensen

Hvis man følger din ide, og udnytter et pipeline-princip, så kan du have en serie af maskiner til at stå så de kan fodre hinanden, og med en højre og venstre udsmidskasse. Hver maskine kan således håndtere to kandidater. Derudover kan genkendelsen nu klares med en simpel lysfølsom modstand og en diode. Den første maskine skal tjekke om der er for mange krydser, og resten arbejder herefter kun med korrekte stemmer. Eftersom alle operationer er så simple, så behøves intet avanceret styresystem, men blot små simple enheder der kan få flowet til at fungere.

Billigt, simpelt, nemt.

  • 2
  • 0
#6 Hans Schou

jeg synes man så burde tage fat om et efter min mening alvorligt problem: Opdelingen i stemmeområder.

Ja det er rent faktisk problem, hvor eValg kunne have en berettigelse som en løsning.

Hvis man afskaffede valgkredsene, og man så kunne stemme på Jacob Haugaard selv om man bor i den anden ende af landet, hvordan ville man så tælle papirstemmerne op?

Papirstemmesedlen kan ikke være så lang, at den indeholder alle kandidater, så man må på anden måde end et kryds angive hvem man vil stemme på.

Første forslag er så at man bare skrive navnet.

Nu skal optæller så tælle dette navn, og spørgsmålene er bla. * Er der en politiker der hedder sådan? * Stiller vedkomne op til dette valg? * I hvilken by stiller politkeren op? (måske ikke nødvendigt at vide) * Er vedkomne medlem af et parti eller løsgænger?

Med eValg ville det forholdsvis nemt kunne løses, men hvordan gør man uden eValg?

  • 0
  • 0
#7 Sune Marcher

Post Danmark har maskiner, der kan læse postnummeret på breve og sortere dem i forskellige kasser baseret på dette. De kan endda klare de fleste håndskrevne postnumre (de resterende kommer i en kasse til manuel inspektion).

Ikke blot postnumre - OCR-maskinerne læser også på vejnavn, husnummer og personnavn, og kan i ret mange tilfælde sætte brevet 100% automatisk. I tilfælde hvor systemet kun kan aflæse nogle af informationerne, ryger billedet af brevet op til "video-kodningen", hvor der sidder en bunke medarbejdere der så forsøger at aflæse det modtager-data OCR'en ikke kunne - det er stadig mere effektivt end den helt manuelle sortering, da de store maskiner er pænt hurtige til at lave den fysiske sortering.

Og det er naturligvis også hurtigere kun at se på et billede end at stå og skulle behandle det fysiske brev - hastigheden afhænger af hvilken data der mangler, hvis det f.eks. er husnummeret der skal tastes kan en hurtig person komme op på at behandle ~4000 breve/time :)

(Jeg havde studiejob i videokodningen i Århus for nogle år siden - sorry for semi-offtopic :-) )

  • 1
  • 0
#8 Poul-Henning Kamp Blogger

Post Danmark har maskiner, der kan læse postnummeret på breve og sortere dem i forskellige kasser baseret på dette. De kan endda klare de fleste håndskrevne postnumre (de resterende kommer i en kasse til manuel inspektion).

Men Post Danmark har mindre end 10 af den slags maskiner til hele landet. Økonomien skalerer meget dårligt hvis man skal have 100-200 stykker.

En mulighed: Kan man lave en smartphone app der tæller stemmer på alle de stemmeseddler man fotograferer ?

I så fald er hardware indkøb minimalt og hver valgtilforordnet kan lave sin egen optælling.

  • 0
  • 0
#9 Jens Kjellerup

Jeg var i 1990'erne involveret i et projekt hvor vi aflæste madbestillingssedler ved at scanne dem i en industriscanner. Scanneren kunne læse de ca 10.000 bestillingssedler på under en halv time. Bestillingsedlerne bestod af en række standardposter der kunne afkrydses.

Aflæsningen foregik ved at hver seddel blev fotograferet i scanneren og efterfølgende blev der lavet billedgenkendelse efter hvor på sedlerne der var sat kryds. Billeder af bestillingssedler uden valide krydser blev sendt til manuelt eftersyn - ikke sedlen men billedet.

En stemmeseddel er meget lig disse madbestillingssedler - bortset fra at på stemmesedlen må der kun være et meget begrænset antal krydser.

Jeg har tidligere tænkt at dette kunne bruges til 'elektronisk' optælling af stemmer ved valg. Når valget var slut blev stemmesedlerne kørt gennem scanneren på hvert valgsted eller i hver valgkreds. Billeder af stemmesedler med fejl blev sendt til manuelt gennemsyn. Alle andre stemmesedler tælles op elektronisk. Hvis der er tvivl om optællingsresultatet kan alle stemmesedlerne lægges i scanneren igen.

Jeg vil gætte på at når scanneren har spyttet det samme optællingsresultat ud tre gange i træk er tvivlen på validiteten af optællingen forstummet.

Fordelen ved metoden er at de positive værdier ved vores valgsystem (gennemskuelighed, deltagelse etc.) bevares, samtidigt med at vi forsimpler indsatsen med optællingen.

Hvis en sådan optællingsløsning kommer på plads, mangler vi at se på processen før og efter. 'Før' forstået som valglisterne, valgkortet mv. helt frem til borgeren modtagelse af en blank stemmeseddel i hånden. 'Efter' forstået som en aflevering af valgresultatet på et velstruktureret og moderne digitalt service interface.

  • 2
  • 0
#10 Peter Lind

Men Post Danmark har mindre end 10 af den slags maskiner til hele landet. Økonomien skalerer meget dårligt hvis man skal have 100-200 stykker.

Økonomien skalerer meget dårligt når man skal have hardware der kun bruges hvert tredje-fjerde år. Det ville være klart at foretrække at man kunne genbruge hardwaren til andet formål - ellers er det næsten lige meget hvad en dårlig investering.

On another topic: hvad blev der af dit FOSS oprob? Døde det den forudsagte død i glemslen? Jeg synes ikke jeg kan se nogen aktivitet nogen steder.

  • 0
  • 0
#12 Casper Bang

Hvad med en hybrid? Ikke den store forkromede eValg løsning, men heller ikke det voldsomme manuelle papirnusseri vi bruger i dag.

Valgsedler er meget voldsomme og klodsede (mener dén jeg sidst fik i hånden var på omkring en meter og foldet 3 gange), så man kunne starte med at gøre dem mindre og dernæst låne lidt teori fra den traditionelle kørselstid vs. memory debat.

Lad stemmesedlerne have samme format som et gammeldags checkhæfte, sat sammen over en ryg, men foldet således at man kan folde enhver af siderne længere ud end andre. For at stemme, sætter man ikke et kryds, men folder den pågældende side ud så den stikker ca. 1cm. ud, lukker hæftet og stikker/stempler det ned i stemmeboksen.

Stregkoden repræsenterer et tal der peger på en kandidat anonymt, (f.eks. via modulus af antal kandidater) som dermed godt kan tåle at bæres åbentlyst i hånden på folk uden at afsløre noget. Stemmeboksen vil så med det samme være i stand til at læse stregkoden på dét papir der stikker ud, og tælle stemmen internt.

Stemmeboksen kunne også smide en hæfteklemme igennem som "tamper proofness" og auditiv "kvittering", forberedt på at blive smidt igennem en COTS brevsorteringsmaskine. Denne kvittering kunne måske ovenikøbet være med til at fange tvivlstemmer ude på stederne mens der stemmer, frem for at der skal bruges kræfter på manuelt at skønne dette senere hen.

  • 1
  • 0
#13 Peter H. Rankin Hansen

For mig at se, må en moderne variant af hulkort være en rigtig god og sikker løsning.

Vælgeren går ind i kabinen, trykker på en knap, og der kommer et hul i stemmesedlen, der giver direkte feedback til vælgeren om at stemmen er registreret korrekt. Stemmesedlen kommes så i stemmeurnen, som vi plejer.

At man så samtidig kan vælge sideløbende at registrere tastetrykket elektronisk, er vel oplagt, men hvis man bibeholder stemmesedlen som den primære registrering, så er det temmelig svært at snyde.

Optælling kan naturligvis ske både maskinelt og manuelt, og det er nemt at kontrollere korrekt registrering - er der hul hele vejen gennem stakken efter sortering, så er det i orden; er der ikke, så er det en ommer.

  • 1
  • 0
#16 Poul-Henning Kamp Blogger

Men kan man på nogen rimelig måde sikre at samtlige stemmesedler bliver fotograferet eksakt en gang?

Hvis de valgtilforordnede bare bruger den til at skaffe deres parti et hurtigt overblik over hvad fintællingen viser, er det deres eget problem.

Hvis den skal bruges til den officielle fintælling kunne jeg forestille mig at de valgtilforordnede gør sig lige så umage som de gør idag.

  • 1
  • 0
#19 Leif Neland

Hvis postdanmarks maskiner er så gode til at læse alle mulige skrifttyper, så lad dem tælle.

Ved valgbordet trækker man et tilfældigt stemmekort i postkortformat, man skriver sin kandidats navn, eller, hvis det skal være fint, lader man en stemmemaskine printe kandidaten eller partiets navn på.

Stemmekortene er nummereret så det kan kontrolleres at en stemme ikke tælles to gange, men kan ikke tilbageføres til en person, da kortet vælges tilfældigt. (De valgforordnede kan blande i hånden, og/eller vælgeren trækker et tilfældigt kort)

  • 0
  • 0
#20 Jesper Louis Andersen

Hvis nu vi skal have en mobil til at kunne lave optælling, så laver vi bare en framing som i en QR-kode og så kan vi nemt finde ud af hvorhenne på sedlen der er sat et kryds. Hvis vi er i tvivl ryger den til manuel tælling. Spørgsmålet er dog om det er hurtigere end en radixsortering. Måske hvis de kan maskinafstakkes.

  • 0
  • 0
#21 Sune Marcher

Hvis postdanmarks maskiner er så gode til at læse alle mulige skrifttyper, så lad dem tælle.

Interessant idé - det er mit indtryk at systemet er bundet ret hårdt op mod addresser, men man kunne muligvis oprette virtuelle addresser (eller postboxe) til formålet? Kender ikke nok til de administrative dele af systemet til at kunne udtale mig om man også kan få optælling på den måde, men man ville i hvert fald hurtigt kunne få opdelt valgkortne i stakke, der derefter ville være relativt hurtige at optælle manuelt.

Der kan dog kun være et begrænset antal breve i hvert sætterum, maskinerne kan jamme i ny og næ, og eftersom der kun er to postcentre i landet er der også logistiske (og sikkerhedsmæssige) udfordringer, plus man ville være nødt til at lukke postcentrene ned på valgdagen. Så det er næppe en god idé at prøve den vej i den virkelige verden...

Men sjovt tankeeksperiment :-)

  • 0
  • 0
#22 Mogens Kjær (1000)

Hvad er det politikerne vil opnå?

De vil to ting: De vil have IT sovs, fordi det er smart og de vil virke moderne. Men først og fremmest vil de have resultatet hurtigst muligt.

Rent demokratisk er det svært at forestille noget der kan overgå en papirlap, som kan læses af et menneske og stoppes anonymt i en urne, i gennemskuelighed og sikkerhed. Så lad os prøve at bevare den i en eller anden form.

Det giver os de to ender af valghandlingen at pille ved: afgivning og optælling. IT til afgivningen kan som jeg ser det give tre fordele: minimere uforsætlige fejl-stemmer, gøre det lettere for nogle handicappede og gøre det praktisk muligt at nedlægge valgkredsene ved folketingsvalg og have samtlige kandidater i hele landet (hvis det da er ønskeligt). Derudover kan IT lave en stemmeseddel der med større sikkerhed kan maskinaflæses. Men på det punkt kan man også lave forbedringer på den rent manuelle stemmeseddel, f.eks i form af afrydsningsfelter eller hullemaskiner.

Så det er i mine øjne på optællingssiden at der er noget at vinde i forhold til politikernes ønske om hurtig optælling.

Og det kan gøres i mange nivauer, lige fra manuelt at benytte fornuftige sorteringsalgoritmer til fuldautomatisk digital optælling.

Jeg mener at det rigtige niveau er et system der (hjælper med at) sortere(r) de fysiske stemmer ud i bunker der kan vejes med en atomvægt. Når først stemmerne er delt ud i bunker, er det let for et team af valgtilforordnede at kontrollere sorteringen og evt fintælle bunkerne, hvis summen af vægte ikke stemmer.

  • 1
  • 0
#25 Marianne Rosenkvist

Hvordan kan det gå hurtigere hvis der stadig er et menneske, som skal have fat i hver seddel? Når hver stemmeseddel alligevel skal håndteres, så er det ret sikkert kun marginalt hurtigere at lægge sedlen i en scanner (eller mobil-enhed), end at lægge den i en af ca. 10 bunker på et bord, som er løsningen i dag. Læg dertil tiden med at sætte udstyret op, teste det, programmere det, løse problemer når det kikser i gymnastiksalen kl. 22:00 efter en 15-timers arbejdsdag ved valgsteder.

Så tager det altså heller ikke længere tid at tælle stemmer op.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere