EU's Copyright §13, er der et problem ?

Der er en masse der er helt oppe under loftet over artikel 13 i det copyright direktiv der er på vej igennem EU.

Det bliver simpelthen enden på Internettet som vi kender det, hvis man skal tro alle kampagnerne.

Men lad os lige starte med at stikke fingeren i jorden:

Hvis man leder efter en kopi af Michael B. Tretows kanon-hit fra 1981, er der kun et hit på de første tre sider af Googles video resultater som ikke er YouTube og det ene hit er til "KnowYourMeme", så det tæller ikke ikke engang.

Præcist hvor stort problemet er, illustreres glimrende af denne reklame for en "SKIN STORE" som fra telefonnummeret må antages at befinde sig i England et sted.

I afdelingen for lyserøde bits har en af de mest skrupelløse players i pornobranchen oprettet et antal YouTube analoge sites hvor man kan finde praktisk taget al porno der nogensinde er indspillet, på samme måde uploadet af brugerne. (Google selv, eller brug jeres bookmark :-) Det stunt grønthøstede branchen: Hvem kan leve af sælge indspille og sælge DVD'er når indholdet en uge senere ligger til gratis download og konkurrenten oven i købet scorer penge på reklamerne ?

Begge dele er objektivt set systematisk og fuldt ud bevidst og kynisk copyrightsrøveri og der er mange flere eksempler, men næppe så grove som disse.

Hvis man er filosofisk højrøvet nok, kan man påpege at det er de brede masser der bruger Ghandis "civil ulydighed" i oprør imod Copyright som princip og lægge skylden for og navnlig på fødderne af musikindustriens fyrster der malkede forbrugerne ekstra hårdt da LP'erne skulle erstattes af CD'er.

Præcis som Patenter, Varemærker og anden "Intellektuel Ejendom" er Copyright i bund og grund "rent-seeking" og der er ikke ret meget forskning der understøtter at det gavner de skabende personer som klasse, men det gavner helt sikkert mellem-mændene, pladeselskabsdirektørene, pornobaronerne, Elsevier med alle de videnskabelige magaziner osv. osv.

Faktisk virker Copyright så dårligt, at vi her i landet sætter aldrende kunstnere "På Finansloven" fordi det virker for pinligt at dem der gav os så mange gode stunder sider tilbage uden nogen selv.

Men præcis som med demokrati er der ikke rigtig nogen der kan pege på en bedre model end Copyright og derfor er EU nødt til at gribe ind og lukke "bruger upload hullet", ellers mister Copyright totalt sin mening.

Derfor er der brug for en eller anden artikel 13, som siger "Det er ingen undskyldning at det er en bruger der har uploadet materialet."

Udbydere der hoster det af brugerne uploadede copyrightbeskyttede materiale må enten betale licens for brugen, eller også må de stoppe materialet inden det bliver en copyrightovertrædelse.

Om den nuværende tekst er den rigtige måde at gøre det på vil jeg ikke gøre mig til dommer over, men uden en eller anden artikel 13 har Copyright ingen mening mere.

phk

Kommentarer (85)
Bjarne Nielsen

Jeg er ked af at sige det, men du løber altså en åben dør ind: jeg har stadig til gode at se nogle af de seriøse kritikere af artikel 13 påstå, at den nuværende tilstand skulle være uproblematisk. Tværtimod har jeg hørt flere af dem sige det modsatte.

Men jeg hører også flere af dem sige, at sjældent har de set så intens lobbyvirksomhed, og så åbenlys fake-news agtige forsøg på at miskreditere sendebud fremfor budskab.

Måske derfor er man endt i en situation, hvor stemningen virker til at være: noget må gøres - dette er noget - vi må gøre dette!

Og ud af dette mørke ekkokammer er kommet det uheldige misforster artikel 13, som ikke rigtigt løser noget, men som ødelægger så meget. Så artikel 13 er så sandelig et problem, og alle os der holdt vejret og håbede på at fornuften ville sejre (eller havde mere travlt med at gå i panik over GDPR), må erkende, at de snævre særinteresser her var langt de stærkeste.

Jeg er helt for, at vi i det åbne tager en diskussion om ikke det er på tide, at aktører i EUs vægtklasse tager et grundigt kig på de nærmest wild west tilstande, som pt. hersker på store dele af nettet, herunder det som du kalder "bruger upload hullet" (Piratebay har vist, at eksisterende lovgivning kan virke, og figenbladet kan blive for lille, men måske skal der mere til?). Og forhåbentligt kan vi tage diskussionen uden finde behov for, at kalde dem, som vi tror at vi er uenige med, for "net kommunister" eller "it liberalister" eller lignende.

Men vi bliver altså nødt til først at få stoppet artikel 13 - og ikke at ville forholde sig til den og de problemer, som den vil skabe, er et problem.

PS: ... og artikel 11

Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg er ked af at sige det, men du løber altså en åben dør ind: jeg har stadig til gode at se nogle af de seriøse kritikere af artikel 13 påstå, at den nuværende tilstand skulle være uproblematisk. Tværtimod har jeg hørt flere af dem sige det modsatte.

At kalde den nuværende tilstand "ikke uproblematisk" er på niveau med "Kanibalisme er et problem flåden relativt set har styr på."

Frem for alt bemærker jeg at "flere af dem" ikke er ret mange og at ingen af dem har foreslået nogen anden måde, eller tekst til at løse problemet på, langt mindre sat navn på de spillere som tvinger EU til at handle.

Piratebay har vist, at eksisterende lovgivning kan virke

Nej, Piratebay har netop vist at eksisterende lovgivning ikke virker, for det er kun de allerstørste og allertungeste aktører der kan få den i sving.

Husk på at når det handler om IP-rettigheder er det ophavshaveren der skal håndhæve sine rettigheder.

En billedkunstner har ikke en jordisk chance for at checke om en eller anden obskur site i Elbonien har misbrugt hendes grafik, ligeså lidt som en komponist eller rockgruppe kan vide om en radiostation eller politiker har stjålet kendingsmelodien.

Det er absolut ikke noget nemt problem at løse, hvis man overhovedet kan tale om at løse det og det er faktisk heller ikke noget nyt problem, jvf. f.eks Koda, blankbåndsafgiften og kunstnere på finansloven.

Men Artikel 13 er et godt sted at starte, for den placerer ansvaret direkte og uden nogen chance for misforståelse det rigtige sted: Hos dem der kan gøre noget ved det.

Og så længe håndhævelsen starter ovenfra, rammer man også først alle dem, der som YouTube og deres lyserøde kusiner, ansporer til, spekulerer i og tjener kassen på copyrightovertrædelser.

Bjarne Nielsen

Det er absolut ikke noget nemt problem at løse, hvis man overhovedet kan tale om at løse det og det er faktisk heller ikke noget nyt problem ...

Enig. Og det burde mane til eftertanke, og ikke at man hopper på den første og bedste ide.

Samtidig kan man tænke over, om det er det største problem, eller om det bruges som proxy for en anden dagsorden. For er det største problemet virkelig ulovligt indhold, eller kunne det være et skævvredet magtforhold for lovligt indhold, og deraf uretfærdig eller måske endda manglende afregning?

Men Artikel 13 er et godt sted at starte, for den placerer ansvaret direkte og uden nogen chance for misforståelse det rigtige sted: Hos dem der kan gøre noget ved det.

Du forholder dig stadig ikke til alt det problematiske ved artikel 13. Og jeg er lige ved at mene, at rodårsagen netop kunne være den måde, hvorpå den forsøger at placere ansvaret: det vil stadfæste Youtubes de facto monopol, og øge Googles magt markant, og især overfor indholdsproducenter og konkurrenter. Google har allerede den nødvendige teknologi på plads, og andre ville skulle licensere denne, hvis de fortsat vil være med.

Med problemerne stopper ikke her. Så langt fra.

Povl H. Pedersen

Det er for meget at pålægge samtlige sites der tillader brugerindhold at sikre at der ikke er ophavsretsligt beskyttet materiale over en kam.

Hvis jeg her havde copy/pastet et 200 ords citat ind fra et andet website, så skulle V2 principielt trawle internet igennem og se om dele af min tekst er beskyttet ?

Det er at gå for langt. Og GitHub vil have svært ved at konstatere om der er beskyttede dele af closed source software der er uploaded, og om manden der har gjort det har retten til det.

Vi er nødt til at vende den, og sige, at såfremt en væsentlig del (5-10%?) af indtægterne på sitet stammer fra materiale der er ophavsretsligt beskyttet, så kan sitet pålægges at implementere passende tekniske og organisatoriske kontroller der skal bekæmpe at sitet misbruges til deling af beskyttet materiale.

Nu er der så en masse lande, hvor musikere tjener penge ved at turnere, og ikke får penge for de spillede/downloadede/kopierede eksemplarer af deres numre. De må arbejde for føden som alle andre.

Jeg har det fint med at civiliserede lande giver manden rettighederne til hans værk, og mulighed for at sælge rettighederne, og beskytter dem. Men man skal ikke pålægge en masse virksomheder der ikke overtræder reglerne en masse urimelige udgifter.

Jeg forstår ikke hvorfor kunstnerens børn i mange år skal have penge for et musiknummer skrevet for 50 år siden. Jeg mener at ophavsret/patenter m.m. skal begrænses til 10 år efter offentliggørelsen.

Poul-Henning Kamp Blogger

Det er for meget at pålægge samtlige sites der tillader brugerindhold at sikre at der ikke er ophavsretsligt beskyttet materiale over en kam.

Det synes jeg i princippet ikke det er, for det er den standard alle andre holdes op imod og "Too Big To Fail or Care" må aldrig lovfæstes.

Og ja, det er nok ikke et problem der kan "løses" uden at tage selve ophavsretten op til revision, både for så vidt angår "Lex Mickey Mouse" længden, men også undtagelserne: "Fair Use", "Abandonned works", "Satire", "Kritisk analyse" osv.

Den nemmeste måde at lave en åbning for en sådan revision, i den nuværende situation, er formodentlig at få stillet YouTube og Disney i hvert sit ringhjørne via et lovindgreb.

Aka: Artikel 13

Hans Nielsen

Ud over at den kan virke som censorer og gøre livet surt for helt almindelige bruger på Internettet ?

Med hensyn til artikel 11 og 13 så har den vel 2 mål grupper
1.
Hvis den kun skal adressere pirat delen, så kan de lave alle de regler og tiltag de vil. Det vil ikke virker. hvis ikke vi skal have samme censur og firewall som i Kina. Også vil det stadig ikke virke.
Ser at mange får deres flere sæsoner af film og serie, på en enkelt USB. En USB harddisk på 4 Tb til under 1000,- kr kan nok have en stor del af alle de nye film man gad se på et år.

Så hvis vi ser på denne målgruppe, kan vi allerede empirisk sige at det ikke vil virke. Ikke før at HBO, Amazon, Disney, Netflix, og en hel masse andre finder ud af, at de fleste ikke vil betale for 5-10 forskellige udbyder, også stadig IKKE have adgang til alt.

Så er det kun målgruppe 2 tilbage. Altså helt normalt lovlydige borger på nettet. Som vil blive ramt. Da det meste, af deres brug, bør være underlagt faire brug. Så tror jeg kun at det vil ramme de mindre kunstner, eller firmaer som ikke har en stor portefølje, og ikke vil få meget ud af denne lov. De eneste som vil tjene penge på dette er mellemmænd, og det vil sikkert være advokaterne, hvis de får penge først :-(
Se på sagen med snyd med afspilninger og lignende.

Det blev lidt rodet, men det jeg prøver at beskrive, er at det kun er 3 mand. Ikke kunsterne som får noget ud af denne lov.

Også er vi tilbage ved at brugerne og kunster kun får alt det negative ud af loven. At mindre ikke kendte nye kunster får det svært. Og der kan blive etablere en betalings og rettigheder mur der vil fungerer som et filter og censur.

Så i stedet for at manden her, som beskriv stank i hans hjemby fik medhold i at han have ytringsfrihed. Så kunne han risikere, hvis han lever i EU. At byen får retten til at blive glemt, og han ikke må beskrive det på han hjemmeside, da han bruger navne, link og indhold som er copyright beskyttet. Vil også tro at revyer får det svært, når de vil parodier en personer ?
Link til sagen
https://www.bbc.com/news/world-us-canada-43598832

https://saveyourinternet.eu/

Kasper Hovgaard

Jeg ser artikel 13 som fortolkningsmæssigt makværk udsprunget af en grundlæggende nødvendighed. I deres nuværende form kan jeg kun håbe på, at direktiverne ikke opnår endelig godkendelse.

Artikel 11, også kendt som den såkaldte "link-skat" eller "snippet-skat", har endnu videre rækkevidde. Konsekvensen af den er, at jeg reelt ikke vil kunne deltage i en debat og henvise til en kilde, uden at indhente tilladelse fra rettighedshaveren. Det fromme håb er, at de fleste sites vil lade alt indhold på deres website være undtaget fra at søge denne tilladelse, men det sker næppe af sig selv.

En del indholdsleverandører har formentlig aktivt benyttet sociale medier til at promovere deres journalistiske indhold i henved 10 år. Kan de nu potentielt opkræve penge for indhold, som tidligere blev modtaget i god tro?

Poul-Henning Kamp Blogger

Artikel 11, også kendt som den såkaldte "link-skat" eller "snippet-skat", har endnu videre rækkevidde. Konsekvensen af den er, at jeg reelt ikke vil kunne deltage i en debat og henvise til en kilde,

Nu skal du høre...

Det problem er ikke nyt og har ikke været nyt i 200 år...

Der er klokkeklar forskel på "en henvisning", som i "P.E.Mønsted: Fregatten Jylland som Barn, ISBN blablabla" og på at kopiere alle væsentlige dele af bogen ind i din egen artikel.

Domstolene har overhovedet ingen problemer med at se forskel og har ikke haft nogensinde: Hvis det du skriver får nogen til at opsøge det værk du omtaler, er det en henvisning, hvis du kopierer så meget indhold at de ikke har brug for originalværket har du med stor sandsynlighed brudt deres ophavsret, specielt hvis du tjener penge på at gøre det systematisk.

Henrik Biering Blogger

Det er at gå for langt. Og GitHub vil have svært ved at konstatere om der er beskyttede dele af closed source software der er uploaded, og om manden der har gjort det har retten til det.


Bemærk timingen af Microsofts køb af Github. Github er jo det oplagte udgangspunkt for udviklere/virksomheder at registrere deres rettigheder, så Microsoft kan stå for §13 ContentID for al software der uploades til cloudplatforme mhp drift af websites m.m. Det kan blive en ganske god forretning.

Hans Nielsen

Er man "lovlydig borger" når man bruger en hel Muppet Show video for at reklamere for sin skønhedssalon ?


Men hvis alternativet var, at man så IKKE brugte Muppet Show, og selv lavet noget, eller fandt noget uden ophavsret.

Så vandt ingen på det... Muppet Show vil sikkert dø hurtigere. Kun en ældre generation kender lidt til dem, den nye har meget andet at vælge imellem.
HINT. Monty Python accepterer brug af deres indhold, og det har ført til et større kendskab til dem, og større salg af deres film. Mente også de have en lavt kvalitet liggende af deres film, og man kunne så købe en fuld version.

Man kan også spørge om hvor meget musikrettigheder har vundet, ved at være efter pause musikken i telefonerne. Der bliver nu kun afspillet, ikke afgift berettet musik de fleste steder. Sikkert med undtagelse af Roskilde kommune, som købte rettigheden til at afspille matador. Tror du selv deres medarbejder er træt af den :-)

Eller hvorfor tror du at Microsoft i 90'erne ikke var meget efter "normales" brug af Windows, mens der var konkurrence i mellem dem og IBM og OS2. Hvis IBM have lagt OS2 ud som frit tilgængeligt for alle ikke firmaer, eller i en meget billig udgave. Så tror jeg udkommet i kampen mellem OS2 og Windows var et andet.
Studenters brug af pirat software i skolen er et andet sted, hvor producenterne på sigt vinder. De fleste firmaer, laver også nu en billigere, eller gratis studenter udgave.

Så min anke største mod artikel 11 og 13, er at den meget sikkert kun kommer til at gavne "3 part" og at normale borger stadig vil dele, så bare ulovligt eller finde alternativer.

  1. PS Har du tænkt over , at hvis du ville have vist mig et eksempel, på denne (nye) ulovlighed, eller noget som du mente var forkert . Så måtte du sikkert ikke dette, med den nye lovgivning. Uden at have fået tilladelse fra hjemmesiden, og det opret hav beskyttet materiale. Samt du muligvis også, skulle have betalt royalitet for dette ?
Povl H. Pedersen

Er her https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52016PC0593

Den er ikke så slemt som der refereres. Dog skal man huske, at vores kommentarer her er værker eller andre frembringelser.
Hvis man detaillæser, så er det rettighedshaver der skal identificere krænkelsen i samarbejde med tjenesteudbyderne. Og herefter kan der indgås aftaler om foranstaltninger.

Disse foranstaltninger, f.eks. anvendelsen af effektive indholdsgenkendelsesteknologier, skal være passende og forholdsmæssige. Og det ser ud til at de to sider skal blive enige om best practice. Men det betyder også at nye spillere på banen risikerer at skulle leve op til krav om de store er blevet enige med branchen om, og dermed virker det som en barriere for nye spillere.

Så eksempelvis en nyt site som FrikaperBugten eller DitRør websitet vil have svært ved at starte op, hvis bare en minimal mængde indhold af ophavsretskrænkende materiale findes der, uploaded af skrupelløse gangstere med foragt for lovgivningen.

Citat af artiklen nedenfor.

Artikel 13
Leverandører af informationssamfundstjenesters anvendelse af beskyttet indhold ved at lagre og give adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, som uploades af deres brugere

1.Leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere, træffer i samarbejde med rettighedshaverne foranstaltninger til at sikre funktionen af de aftaler, der er indgået med disse om anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser, eller til at forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker eller andre frembringelser, som er blevet identificeret af rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere. Disse foranstaltninger, f.eks. anvendelsen af effektive indholdsgenkendelsesteknologier, skal være passende og forholdsmæssige. Tjenesteudbyderne sørger for, at rettighedshaverne får de nødvendige oplysninger om foranstaltningernes funktion og implementering, samt, hvor det er relevant, tilstrækkelige rapporter om genkendelsen og anvendelsen af værkerne og de andre frembringelser.

2.Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede tjenesteudbydere indfører klage- og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af uenighed om anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.

3.Medlemsstaterne fremmer, hvor det er relevant, samarbejdet mellem leverandørerne af informationssamfundstjenester og rettighedshaverne ved hjælp af interessentdialoger for at fastlægge den bedste praksis, f.eks. i form af passende og forholdsmæssige indholdsgenkendelsesteknologier, under hensyntagen til bl.a. tjenesternes karakter, teknologiernes tilgængelighed og deres effektivitet i lyset af den teknologiske udvikling.

Bjarne Nielsen

Disse foranstaltninger, ..., skal være passende og forholdsmæssige.

EDRi deler ikke din ubekymrethed:

Myth 3: The complaints mechanism will be an effective tool for citizens affected by malfunctioning of the filters

The proposed complaints (“redress”) mechanism is doomed to be ineffective in practice. Companies will have a choice – either

  1. go to the expense of setting up a mechanism for assessing the legality of an upload in the national context of copyright exceptions for education, parody, quotation, and so on; or
  2. go for the cheap option of simply saying that anything that is caught by the filter is a breach of their terms of service.

The European Commission’s proposal relies on an unexplained hope that internet companies will choose the complicated, expensive option for dealing with complaints, rather than the cheap, simple solution.

Poul-Henning Kamp Blogger

Men hvis alternativet var, at man så IKKE brugte Muppet Show, og selv lavet noget, eller fandt noget uden ophavsret.

Så vandt ingen på det... Muppet Show vil sikkert dø hurtigere.

Sorry, men den holdning har intet med ophavsret at gøre: Det tilkommer ikke dig som forbruger at tage beslutninger om værkers kommercielle perspektiver, det er alene beslutninger der tilkommer den der har ophavsretten.

Med mindre damen med salon'en kan fremvise en license til anvendelse, er hendes reklame klokkeklart brud på ophavsretten.

Poul-Henning Kamp Blogger

PS Har du tænkt over , at hvis du ville have vist mig et eksempel, på denne (nye) ulovlighed, eller noget som du mente var forkert . Så måtte du sikkert ikke dette,

Set det er åbenbart forskellen på mig og de fleste af dem der råber "Ulven Kommer!" om artikel 13: Jeg har sat mig ind i hvad ophavsret er og hvordan det virker.

Jo, jeg må netop gerne linke på den måde jeg gør det, fordi jeg gør det som et led i en argumentation om et samfundsmæssigt vigtigt anliggende.

Hvis jeg derimod havde lavet video'en in-line ville jeg efter alt at dømme være på den forkerte side af stregen. (Jvf: Henvisning og Kopiering).

Frithiof Jensen

Er man "lovlydig borger" når man bruger en hel Muppet Show video for at reklamere for sin skønhedssalon ?

Ja, ja: "Lovlydig borger på Internettet" -

Det er jo sådan set präcis fordi at alle mulig ting, der ikke er hverken tilladt eller acceptabelt ude i den analoge verden, generelt er OK "på nettet" - at der nu kommer en regulering.

Når en branche ikke vil stramme op så kommer politikerne til sidst på banen. I England taler man ligefrem om "... the kind of entrepreneur that causes a good business to become regulated ...."

Det er vist det som er tilfäldet her.

Man kunne jo spekulere på om "det går så vidt" at man tvinger YouTube, FaceBook, Google o.s.v. at väre "rigtige medier" med ansvar for det som publiceres; det kunne godt lugte lidt af at man er på vej i den retning men tager "copyright" som den laveste frugt først.

Poul-Henning Kamp Blogger

The proposed complaints (“redress”) mechanism is doomed to be ineffective in practice. Companies will have a choice – either

1 go to the expense of setting up a mechanism for assessing the legality of an upload in the national context of copyright exceptions for education, parody, quotation, and so on; or

2 go for the cheap option of simply saying that anything that is caught by the filter is a breach of their terms of service.

Mnjae, det kan de måske nok overveje, men de og du skal huske at EU har et antal andre regler der også skal overholdes, f.eks den der kom for nyligt om at det ikke var tilladt at diskriminere digitalt[1].

Der er også et minefelt ved navn yttringsfrihed, som ingen hidtil har bevæget sig ind i fra denne side[2].

Betjenten er kommet til Den Globale Landsby og det bryder festaberne og bøllerne sig ikke om, men som altid kender vi resultatet på forhånd når vi spørger: "Dig og hvilket retssystem?"

[1] Danskere Folketingsformænd glæder sig til at kunne se DR fra deres græske sommerhuse.

[2] Men der er nogen der har fra den modsatte, f.eks Tysklands forbud vedr. løgne om nazismen.

Sune Marcher

Det synes jeg i princippet ikke det er, for det er den standard alle andre holdes op imod og "Too Big To Fail or Care" må aldrig lovfæstes.


Men er det ikke lige netop det man risikerer at gøre, med det her makværk?

Mindre spillere har ikke resourcerne til at lave noget der kommer i nærheden af fx YouTubes anti-piracy mekanismer... der for øvrigt ikke er perfekte; der er masse af både false positives og negatives, og false positives har potentialet til at være et stort demokratisk problem.

Når det pålægges at alle skal have filtrering (som man behændigt ikke lige vil specificere nærmere), så frygter jeg at det kun er de allerstørste der lykkes med det... og bam!, enten får vi centraliseret content endnu mere end det er nu, eller også bliver filter-mekanismen centraliseret - med alt hvad det giver af 1984-style muligheder.

Og det er netop den slags bekymringer, jeg ser modstandere af arkikel 11 og 13 protestere imod, ikke de porno- og piracy-stråmænd du prøver at sætte op, PHK.

Og helt ærligt, du skriver følgende:

Domstolene har overhovedet ingen problemer med at se forskel og har ikke haft nogensinde: Hvis det du skriver får nogen til at opsøge det værk du omtaler, er det en henvisning, hvis du kopierer så meget indhold at de ikke har brug for originalværket har du med stor sandsynlighed brudt deres ophavsret, specielt hvis du tjener penge på at gøre det systematisk.

Men hvor kommer domstolene ind her? Der er jo ikke noget der kommer til at blive bragt for domstole her. Der kommer til at blive indført auto-censurering, hvor man hellere vil være på den sikre side (og derfor afviser ganske lovligt materiale), fordi det er for dyrt at risikere sagsanlæg.

Det er den slags ting, der gør at folk protesterer. Ikke fordi man vil have gratis film, musik og porno - det får lovgivningen alligevel aldrig stoppet, med mindre vi får indført så effektiv censur at samtlige totalitære regimer kommer til at blegne i forhold til.

Kenn Nielsen

Når det pålægges at alle skal have filtrering (som man behændigt ikke lige vil specificere nærmere), så frygter jeg at det kun er de allerstørste der lykkes med det.

Er dette 'bare' EU's forsøg på at tvinge et "unpleasant news-filter" ned over hovedet på 'alle' ?
Et filter der senere - administrativt - kan dikteres at skulle indeholde >alt muligt censuragtigt<.

Lidt ligesom lovgivning, hvor det er op til den til enhver tid siddende minister(s embedsmænd) at diktere indhold og fortolkning.

K

Hans Nielsen

Jo, jeg må netop gerne linke på den måde jeg gør det, fordi jeg gør det som et led i en argumentation om et samfundsmæssigt vigtigt anliggende.


Det er vel op til Domstolene og ikke dig at afgøre det. Eller så må jeg sige, at din påstand som at du har sat dig ind i de nye reglerne, og forstået dem. Måske kun er din egen påstand. Det er netop denne ret, til argumentere med citater, link, og indlæg som det måske sættes spørgsmålstegn ved i de nye love. Det har du måske slet ikke forstået ?

Det nemmeste og enkelt for mange mindre steder og sider, er bare at afvise alle sider og link, så det kun er facebook og Youtube som har kræfter til at filtrere, og de juridisk muskler til tude.

Retten til at bruge dele og citater uden lov fra opretshaver, er også kun til stede fra pressen, ikke logger eller andre Internet bruger.
Så hvis jeg købte retten til Martin Luther King " i have a dream" tale, så kunne jeg lægge den helt på is, til rettigheder er udløbet.
Ikke taget ud af vilkårlighed, talen er købt, og må nu kun bruges kommercielt.

Under alle omstændigheder, så risikere du stadigt at skulle betale royalty, selv om du måtte linke eller citeret lovligt.

Men kan så sige, at vi slap for mange af rytteriet penis sange- Da de ikke må bruge dem, i den anledning, uden forudgående tilladelse fra retighaveren.

https://www.b.dk/kultur/barnebarn-tygger-paa-forlig-om-penissang

Palle Raabjerg

Og nu kommer vi efterhånden ind på et interessant spørgsmål, for der er en del her som er begyndt at snakke om ytringsfrihed og censur, men siden hvornår er vi lige begyndt at forvente os ytringsfrihed på privatejede platforme som Facebook, Twitter, Youtube osv?
Jeg mener faktisk at det er et interessant spørgsmål hvorvidt en så populær og allestedsnærværende social netværks-platform som Facebook ikke på en eller anden måde i lovens øjne burde regnes som noget lignende et offentligt rum, hvor folk har krav på en eller anden form for ytringsfrihed. Men det har den vel aldrig været, og det var den vel heller ikke før artikel 13 trådte i kraft? (edit: hvis den da er trådt i kraft? Jeg er lidt rusten når det kommer til den slags, hvornår træder den faktisk i kraft?)
Facebook har indtil videre mere eller mindre kunnet gøre og censurere hvad de ville, og det har de vist også gjort, som jeg forstår det (og som folk har noteret, så har contentID været i kraft på Youtube et stykke tid efterhånden).

Jeg ved ikke hvor glad jeg selv er for artikel 13. Jeg har f.eks. en konto på Thingiverse, og jeg funderer lidt på om der kommer til at ske noget der. Er der overhovedet nogen der har lavet noget der ligner et contentID-filter til 3D modeller? :o

En interessant pointe her kan være at det principielt set stadig står enhver indbygger med internetadgang frit for at koble deres egen enhed/server på Internettet og publicere hvad de har lyst til uden at artikel 13 har noget som helst at skulle have sagt, så længe de sørger for at overholde copyrightlovgivning. Så principielt set er ytringsfriheden ikke i fare, og i praksis har den vel aldrig været aktuel på en eneste af disse platforme?

Men pga diskussionen omkring artikel 13 er det måske endelig noget folk begynder at tænke på nu?

Hans Nielsen

Som medie må du vise de første 8 sec af talen, som jeg husker det. Men selve talen er lukket land.

Og dog, de er købt, men stadig beskyttet.

Fandt nok den bedste gennemgang af sagen her, desværre kun på tysk. Så jeg synes IKKE du kan påstå at rettigheder ikke får deres penge, under den nuværende lovgivning. Samt, at selv den nuværende lovgivning, har problemer med retten til frit debat.

http://www.spiegel.de/einestages/rechtsstreit-um-das-copyright-von-marti...

Hvad hvis KKK have købt talen efter de have skudt ham, og puttet den i skabet til 2038, sådan helt lovligt ?

Morten Hansen

Google og facebook er efterhånden blevet så store, rige og magtfulde at ingen national eller international myndighed/institution har kunnet gennemskue og måske tæmme dem.
Jeg tror reelt at institutionen EU er ligeglade med copyright problematikken, men i den grad rigtigt godt trætte af den respektløse og arrogante attitude Google og Facebook har udvist overfor EU.

Det er ikke kun problemer med udstilling og distribution af personlige data - men i høj grad disse firmaers kreative omgang med skattelovgivning indenfor EU.

Hvis giganterne (kartellerne) havde betalt en national skat der var acceptabel havde copyright organisationerne fået lov at kæmpe deres egen kamp. Men det havde kartellerne ikke ... og så tager vi den derfra med noget meget håndgribelig paragraf-rytteri.

Trist at man vælger en løsning som pgf 13 og 11 som desværre også vil ramme rigtigt mange fora og debatsider hvor links til artikler og illustrationer i den grad er en del af fundamentet.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

gør man noget ulovligt er det en opgave for politiet. vi skal ikke til at skubbe politi-arbejde over på private. går man ind for det vil jeg gerne høre om man så også vil være parat til en fuld privatisering af politiet? eller selvtægt i yderste indstans. jeg er også modstander af hvidvask og skattely men det er stadig en opgave for myndighedene at håndhæve loven. det er ikke en opgave for private firmaer (uanset om de er Google eller Danske Bank).

derudover er jeg helt på linje med PHK i at man selvfølgelig ejer rettighederne til eget arbejde. jeg kan så bare ikke se et rimeligt argument for at arvinger kan arve denne ret. havde jeg fremstillet et eller andet helt vildt genialt så vil min familie arve både det jeg tjener på det og retten til mit arbejde. har min søster lige pludselig skabt lortet (sorry) fordi jeg dør? nej. hvorfor skal hun så arve retten til at bestemme over mit arbejde? ved skaberens død bør copyright omdannes til en form for free-for-all.

Poul-Henning Kamp Blogger

gør man noget ulovligt er det en opgave for politiet.

Nej.

Der er noget der hedder "påtaleret" og "påtalepligt" og i det meste af straffeloven står der politiet på begge dele.

Men det er (trods alt) ikke politiets opgave at rende rundt og forsvare Disneys, Legos eller IBMs "Intellektuele Rettigheder". (I USA er det!)

I det sagsområde kommer politiet først ind, når omfanget er så stort at det kryber over i straffelovens område.

Bjarne Nielsen

Hvis giganterne (kartellerne) havde betalt en national skat der var acceptabel havde copyright organisationerne fået lov at kæmpe deres egen kamp. Men det havde kartellerne ikke ... og så tager vi den derfra med noget meget håndgribelig paragraf-rytteri.

Det er (desværre?) bare præcist det modsatte, som sker i artiklerne 11 og 13: man favoriserer voldsomt de største og de mest veletablerede spillere.

Mht. art. 13 så forlanger man de facto at der bruges overvågningsteknologi på alt - man fik at vide fra juristerne, at det eksplicitte krav, som der var i et tidligere udkast, ingen gang på jorden havde ift. EU-retten, og derfor nu dette underlige, indirekte de facto krav - en teknologi, som kun de største har kræfterne til at etablere og musklerne til at få forhandlet af med 'rettighedshaverne' (ja, ikke de stakkels, sultne kunstnere, men derimod de fede katte, som har lagt sig imellem), og en teknologi, som de allerstørste mere eller mindre allerede har på plads.

Artiklen vil derfor ikke skade de allerstørste, det vil derimod dels pludselig give dem en ny vare, nemlig licensering af indholdsovervågningsteknologi. Og det vil cementere deres dominans, for de vil kunne gøre det usædvanligt byrdefuldt for konkurrenter, som er blevet lidt for store, og derfor enten skal overbevises om, at de skal give en god pris ifm. opkøb, eller bare skal jordes.

Art. 11 er for det første yderligere rettigheder til visse rettighedshavere, så der bliver nogle interessante afvejninger i forhold til, hvad vi ellers er vant til og kender. Men den er også usædvanligt uklar i sine definitioner. Der tales såvidt jeg kan se ikke om links, men om 'digital anvendelse', så "en artiklen i dagens udgave af Politikken om finansloven" er sikkert nok til, at vi skal ud i sådanne overvejelser. Og med art. 13 er det vel sådan, at 'bruger upload hullet' er lukket, så version2 kan ikke undskylde sig med at det kommer fra mig. Den sag skal version2s jurist til at argumentere overfor Politikken. Hvis de orker - for måske er det nemmere bare at lukke 'bruger upload hullet' ved helt at lukke for brugerindhold?

Men hvad værre er, så ved vi, at det ingen effekt har på store spillere som Google. Det er prøvet i Tyskland og i Spanien, og faldt begge steder til jorden med et brag; man kunne ikke undvære den trafik, som man fik fra de allerstørste, så nok havde man rettigheder, men man stillede straks dem gratis til rådighed for Google og co. Faktisk kunne det åbne en træls diskussion om ikke der skulle penge den anden vej for 'gratis reklame'.

Derimod vil det nok kunne bruges overfor irriterende små opkomlingne, som skal modnes til opkøb, eller bare jordes.

Alt i alt, er der tale om noget makværk, som ødelægger meget, og relativt set kun styrker de allerstørste.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

hej PHK. enten misforstår jeg dit svar fuldstændigt eller også er du ikke præcis nok.

først svarer du benægtende på at det er politiets opgave at skride ind overfor ulovligheder. i sidste linje skriver du så at det er det (alligevel) hvis omfanget er stort nok.

jeg synes dog du hopper for let over argumentet om at private virksomheder ikke skal til at lege ordenshåndhævere. og slet ikke hvis appel mulighederne er lige så ikke-eksisterende som hos Facebook (bare for at tage et eksempel for de er da umulige at komme i kontakt med). jeg synes det er en forringelse af retssikkerheden. en algortime dømmer dig ude på et ikke videre transparent grundlag og så er det bare sådan. nej tak. det må kunne gøres bedre.

Yoel Caspersen Blogger

Har du læst V2's forretningsbetingelser som du sagde ja til da du oprettede din konto ?

Har du, PHK?

https://www.version2.dk/brugerbetingelser fremgår følgende:

Du er selv ansvarlig for, at det indhold, du bidrager med, overholder gældende dansk lovgivning.

Herunder er du bl.a. selv ansvarlig for, at dine kommentarer ikke indeholder injurier eller krænker andres ophavsret. Alt indhold er som udgangspunkt dækket af ophavsret, så du skal være ophavsmand til det indhold, du bidrager med, eller citere inden for Ophavsretslovens rammer for god citatskik.

Her fortæller Version2 specifikt, at man selv må stå til ansvar for, om man overholder lovgivningen, og at man som bruger ikke afgiver sin ophavsret til det indhold, man producerer i form af debatindlæg. Ergo er det gældende lovgivning, der afgør, om du skal bede om tilladelse til at citere eller ej. Version2 har ikke indhentet nogen tilladelse på dine vegne.

Hans Nielsens pointe er tydeligvis at udstille, hvor absurd det ville være, hvis lovgivningen fremover kræver, at man skal bede om tilladelse til at citere. Om det nye lovforslag reelt kræver tilladelse til brug af citater, ved jeg ikke, for jeg har ikke sat mig tilstrækkeligt ind i det, men hvis du ved dette, ville det klæde dig at dele din viden, i stedet for at smide en stråmand, som du gør her.

Poul-Henning Kamp Blogger

Har du, PHK?

Ja.

Den vigtige del i denne sammenhæng er den med "eller citere inden for Ophavsretslovens rammer for god citatskik."

Der er en veletableret (doms)praksis for hvad "god citatskik er".

En nærmest triviel detalje i denne er at man må citere for at tage til genmæle.

Du kan derfor ikke offentlig oplægge et debatindlæg (her eller nogen andre steder) og klaske en copyright licens på det som forbyder folk at citere det du har skrevet: Som udgangspunkt må alt hvad man udtrykker offentligt citeres.

Men naturligvis er der en grænse for hvor meget der må citeres. Hvis du bare skriver "Sådan!" og copy-paster hele indlægget har du med stor sandsynlighed brudt ophavsloven.

Hvis du derimod gendriver hver evig eneste sætning fra ende til anden med dine egne argumenter, har du formodentlig ikke.

Endelig kompliceres det hele af spørgsmålet om "værkshøjde": Du kan ikke forsvare en copyright på sætningen "Nogen er dumme!" (En autentisk grafitti her i Slagelse), med mindre du tilfører den en sådan egenart at det bliver at sammenligne med et kunstværk.

Der var lidt mummel om at vi fik længere Tweets fordi de mener at kunne forsvare i retten at man ikke kan copyrighte så korte meddelelser.

Det bliver uldent er hvis der f.eks udkommer en bog du er uenig med og du vælger at skrive en kronik eller et blogindlæg: Hvor meget af bogen må du citere ? Gør det nogen forskel at du bliver betalt for kronikken, eller tjener penge på reklamer på din blog ? osv. Her er retspraksis stadig ikke klar.

Et særligt og interessant stridspunkt er anmeldelser der indeholder spoilere, men det når næppe nogensinde i retten.

Og dermed når vi tilbage til begyndelsen: Rigtig mange af dem der mener at Artikel 13 bliver "enden på Internettet som vi kender det" aner ikke en disse om Copyright og den store retspraksis der definerer omridset af den...

Men igen: Copyright og anden IP trænger bestemt til en "refactoring".

Poul-Henning Kamp Blogger

jeg synes dog du hopper for let over argumentet om at private virksomheder ikke skal til at lege ordenshåndhævere.

Må McDonalds så ikke længere kræve at deres personal går i uniform ?

Må Tivoli ikke længere smide folk ud som ligger og boller på plænen ?

Selvfølgelig må private virksomheder bestemme hvorledes deres ejendom bruges, ligesom private borgere må det.

Der hvor balleden opstår, er når den private virksomhed har monopol eller markedsmagt, men det skal ikke reguleres via ophavsretten, det skal reguleres via konkurrenceretten.

Og ja, jeg ville være stor tilhænger af at alle virksomheder, store som små, skal have et telefonnummer hvor man kan komme til at tale med et menneske og at når man har forklaret sagen en gang via dette nummer, har virksomheden modtaget juridisk bindende anmeldelse.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

selvfølgelig må private selv bestemme over deres ejendom. ligesom uniformsreglementer heller ikke er en sjældenhed. nogle gange er de der af praktiske grunde, brandmænd for eksempel.

der er forskel på at håndhæve et krav virksomheden selv opstiller og et krav myndighederne opstiller. ved sidstnævnte bør det være myndighederne der står for håndhævelse. eller vil du også have at restauranter selv står for fødevarekontrol (det ville de sikkert være ovenud lykkelige for)? for det er mere den vi er ovre i.

vi er ikke uenige i at Google, Facebook og så videre er blevet for store, dominerende, magtfulde og rige. de er derudover alt for integrerede i vores hverdag og det er delvis vores egen skyld - de fleste "almindelige brugere" er hamrende ligeglade med vores debatter herinde på v2. bare l*rtet virker - at det er kommet dertil. vi har et lignende problem med systemiske banker. fjerner du Danske Bank eller Google som det er nu går samfundet i stå (hvad der vil være værst Danske Bank eller Google hved jeg faktisk ikke). og det er en tendens der vil blive værre.

det handler om at en gruppe føler de bliver snydt og derfor kræver de deres. forståeligt og helt i orden. det er bare endt med at skyde gråspurve med kanoner. jeg er gammel nok til at huske blankbåndsafgifter som man netop indførte for at sikre at indholdsproducenter fik deres.

måske skulle EU indføre noget lignende på digitale tjenester (som egentlig også burde medtælle Über). men den er svær. hvordan sikrer man en fair konkurrence, at folk ikke får tyvstjålet deres IP (er sket for mig uden jeg kan gøre noget ved det. staten som modpart er noget møg som enkeltperson), får den betaling de har ret til samtidig med at man ikke piller ved ytringsfrihed, demonstrationsfrihed, at man ikke går ind og skrævvrider hvem der kan komme til orde og hvem der ikke kan. bare tænk på hvor dygtige Scientology er til at fjerne kritisk matriale. de får så endnu et våben her. "de krænker vores IP" og så vupti er der lavet et filter fordi programmøren møder en hær af jurister og ikke har det juridiske overblik.

indføre den slags uden samtidig at kræve mulighed for appel er ikke videre demokratisk og det er slet ikke en retssat værdigt.

som copyright reglerne er nu er det ikke lovligt at reproducere et værk eller dele af det uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne. det giver det en helt ny dimension at jeg faktisk gør noget ulovligt når jeg skråler med på "Keep on rockinin the free world" for jeg har ikke fået en skriftlig tilladelse. hvor mange vil mene det at citere fra en sangtekst eller synge med er en krænkelse? en algoritme der er for hårdt sat op vil.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

havde jeg tweetet sang citatet havde jeg fyret ", Neil Young" bagefter men man synger ikke med og så skriger "skrevet af..." som afslutning.

problemet er stadig den måde det ønskes gjort på. jeg er mere fortaler for en form for "afgift på digitale tjenester" eller hvad DJØF'ere nu kan finde på af usexede betegnelser end automatiseret censur. for det er hvad det er uanset hvordan man vender og drejer det. indfører man et system der automatisk scanner, klassificerer og fjerner (nægter upload) indhold har man de facto indført censur. vi taler ikke om graden. vi taler bare om hvad man reelt vil gøre.

Yoel Caspersen Blogger

Og dermed når vi tilbage til begyndelsen: Rigtig mange af dem der mener at Artikel 13 bliver "enden på Internettet som vi kender det" aner ikke en disse om Copyright og den store retspraksis der definerer omridset af den...

Tak for gennemgangen af den eksisterende retspraksis. Det er dog nok mest interessant, hvordan den nye lovgivning vil ændre eksisterende praksis.

Jeg gætter på, en del af modstanden mod lovforslaget skyldes almindelige menneskers empiriske erfaringer med copyright. Her tænker jeg på 0'ernes skræmmekampagner fra Antipiratgruppen, censur på DNS-servere, trusselsbreve fra advokater, arbitrære begrænsninger i streaming-produkter ("The requested content is not available in your country") og senest svindelsagen med Johan Schlüter & Co.

Med andre ord - erfaringerne med copyright-industrien er ikke specielt gode, og det er derfor naturligt, at ny lovgivning, der umiddelbart styrker ophavsretten, vækker en vis skepsis.

Poul-Henning Kamp Blogger

eller vil du også have at restauranter selv står for fødevarekontrol (det ville de sikkert være ovenud lykkelige for)? for det er mere den vi er ovre i.

Uhm, har du aldrig hørt om "egenkontrol" ?

Det er meget almindeligt at samfundet opstiller krav som virksomheder selv har ansvaret for at overholde og det findes i alle brancher, fra temperaturen i kølediske over ledningstværsnit til vægten af lastvogne....

Frithiof Jensen

Mindre spillere har ikke resourcerne til at lave noget der kommer i nærheden af fx YouTubes anti-piracy mekanismer..

Tjah - Der går vel ikke så länge för det også kan köbes som en service?

Er det ikke et problem lidt analogt med bogholderi og regnskab - her er der heller ingen under et par hundrede ansatte som har ressourcer og tid til deres helt eget system, opdateret med gäldende lovgivning, men man har vännet sig til det så man abonnerer i stedet på noget.

"Bogholderi" i dag starter helt nede i bunden af omkostningerne med "dinero" eller "economics" til ... hvad ... 100 kr i måneden?

Det er da herligt at man for det som en pizza koster kan slippe for et intimt kendskab til momsreglerne (eller at man spilder en ökonomi-person, som kan meget mere nyttigt, på at bogföre fakturaer).

Jeg tror at tilsvarende systemer, endda til tilsvarende priser*, kommer til at findes inden for "compliance-services" ganske hurtigt (Isär nu hvor det er blevet noget man pine-död skal tage sig af For Ellers!).

Jeg tror at "verden bliver bedre af det" - lige som med "bogholderiet".

*) Hvis der noget man kan med god IT, så er det at skalere det ud!

Bjarne Nielsen

Det er dog nok mest interessant, hvordan den nye lovgivning vil ændre eksisterende praksis.

Præcis. Og ikke bare retspraksis, men praksis i det hele taget.

For, hvor man i teorien nok kunne få ret at legen skal kunne leges på en bestemt måde (og forudsat at det var besværet værd), så vil dem man så skulle have ret overfor i praksis undgå hele besværet ved slet ikke at ville lege med længere.

Det er kun i teorien, at der ikke er forskel på teori og praksis.

Bjarne Nielsen

Som sagt, der er seriøs brug for refactoring, men at fjerne artikel 13 og derved lovfæste "Too Big To Fail" ville være en dum strategi.

Det bliver ikke mere rigtigt af at blive gentaget. Artikel 13 udfordrer ikke "Too big to fail" - fordi at de har allerede deres på det tørre. Så art. 13 er - i praksis - "kun" et problem for alle dem, som ikke er lige så store.

Og dermed vil den stadfæste "Too big to fail"s position, hvilket vi er enige om, er en ret dum strategi.

Bjarne Nielsen

Med artikel 13 skal de til at jagte alt ...

Det gør de allerede, og det er så et af de andre store problemer: https://juliareda.eu/2017/09/when-filters-fail/

Og det kan kun blive værre. Meget værre. For hånden på hjertet, hvor mange almindelige mennesker har lige så mange advokater, som dem på den anden side? En ting er at have ret, noget ganske andet er at få ret.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

selvom der er egenkontrol kommer fødevarestyrelsen stadig forbi og kontrollerer engang imellem. og er man utilfreds med "kendelsen" kan man klage. du har også pligt til at sørge for din bil er i orden men den skal den stadig til syn engang imellem. og du får en specificeret mangelliste hvis det er.

altså er egenkontrol overhovedet ikke noget der står alene. ligesom kontrollanterne heller ikke har ubegrænset autoritet. de skal stadig argumentere og dokumentere deres beslutninger. den er bliver svær med en algoritme.

det virker som om man vil fuldautomatisere kontrollen og det går aldrig godt. det er den gamle sang om at det er menneskeligt at fejle men for virkelig at lave l*rt i den skal man bruge en computer ;)

Poul-Henning Kamp Blogger

selvom der er egenkontrol kommer fødevarestyrelsen stadig forbi

Helt rigtigt, men endnu er der ikke en eneste regering i noget land der har følt at ytringsfriheden havde brug for et sådant kontrolregime.

I gamle dage, dengang man faktisk prøvede at gøre noget ved markedsmagt, indførte man "common carrier" princippet for at forhindre telefonselskaber i at forvride den frie kommunikation.

Der er mange der har påpeget at Internettet har brug for noget i samme stil, men indtil videre har alt trukket i den modsatte retning, seneste med "Net Neutrality" som blev fjernet af Trump Regeringen inden det nogensinde fik en chance for at blive indført.

Copyright er kun et lille hjørne af den problematik, det langt større problem er efter hvilke kriterier "platforme" som FaceBook og Twitter skal censurere.

At de skal censurere er ikke til debat, jvf. FN konventioner om bekæmpelse af f.eks børnemishandling.

Spørgsmålet er alene hvor forskellen, hvis nogen, er imellem den tyske regerings krav om censur imod holocaust-benægtere og den tyrkiske regerings krav om censur imod folk der siger grimme ting om deres præsident.

Det er store politiske opgaver og de hverken kan eller skal løses via copyright lovgivningen.

Hans Nielsen

Ja.

Den vigtige del i denne sammenhæng er den med "eller citere inden for Ophavsretslovens rammer for god citatskik."

Der er en veletableret (doms)praksis for hvad "god citatskik er".

En nærmest triviel detalje i denne er at man må citere for at tage til genmæle.

Du kan derfor ikke offentlig oplægge et debatindlæg (her eller nogen andre steder) og klaske en copyright licens på det som forbyder folk at citere det du har skrevet: Som udgangspunkt må alt hvad man udtrykker offentligt citeres.


Ja og Nej, heller ikke ifølge den Danske lov. Selv om grænser på grund af ytringsfriheden er meget brede.

Er V2 et offentligt eller lukket forum, du skal lade dig registrere, så selv om kommentaren er offentligt tilgængeligt, kan man også mene at der ikke må citeres uden for det lukket forum. Da vi har haft en privat debat .

Eller er det ? Retssager om sådan komme vi til at mange af i fremtiden, når vi vil indføre Amerikanske retstilstande tilstande i EU.

Der er andre love i andre dele af EU. Du kan risikere at blive anklaget eller skulle betale for citater, hvis du bevæger dig ud over Danmarks grænser. Så hvis man ikke skal på ferie, eller kun har en lille butik som sælger i Danmark, så går det nok.

Men du skal huske at EU direktiver og forordninger står over Dansk lov. Så dine citater kan komme ind under artikel 11 og 13. Og du risikere ikke at måste bruge dem, eller skulle betale for det.
Retten til at citere og bruge lidt af indhold, gælder kun pressen, ikke dig som privatperson.

Så tror i grunden stadig ikke du har forstået problemet med lovene, langt klogere personer ind dig på det juridiske område kan tydeligvis se et problem. Jeg tror jeg vil forholdt mig deres fortolkning, og ikke din private, hvor din holdning tydeligtvis også skimter igennem
Den må du have, men lad være med at komme med en påstand om at har forstået og gennemskuet konsekvenserne, det har ingen.

PS: Hvis du citere som Journalist, skal du normal tage kontakt til vedkommende inden, og høre vedkommende, om det er OK.
Hvis du selv citere skal du huske på at
"
Man må citere fra andres værker, uden at
ophavsmanden skal give samtykke, i de tilfælde, hvor der er
et anerkendelsesværdigt behov for det. ""

Helt sat på spidsen, du behøver ikke citere, du kan henvise til min kommentar via Link, og evt betale for det.

Jacob Sparre Andersen

Er det kun mig der har bemærket at artikel 13 handler om virksomheder der distribuerer store mængder ophavsretsligt beskyttet materiale for 3.-part?

Der er helt klart gummi i »store«, men der er ingen tvivl om at det betyder at der stilles større krav til Youtube og Facebook (der praktisk taget ikke har noget egenproduceret indhold) og så Version2 (der både har egenproduceret indhold, og ikke er nær så store).

Man kan så diskutere om det er det rette politiske valg at det handler om "store" mængder materiale og ikke "hovedsageligt for 3.-parter". Hvis jeg starter en konkurrent til Facebook/Google+/Instagram/..., så vil jeg ikke være omfattet af artikel 13, før virksomheden når en hvis størrelse. Er det rimeligt? Burde det ikke være fra dag et, hvis min forretningsmodel er at tjene penge på materiale som 3.-parter lægger ud via min tjeneste?

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

i Kina har de da netop sådan et kontrolregime af ytringsfriheden hvor der censureres alt myndighederne ikke brydrer sig om - Peter Plys for eksempel ;)

det virker bare som et uigennemtænkt quick-fix på et problem der burde løses andet sted. så langt er vi enige - altså at det er en problematik der skal løses andet sted. det er nok snarere den "optimale" løsning vi er uenige om.

man hører også kunstnere hævde at de intet tjener på Spotify (og de har da alle muligheder for at have styr på det da de ikke betjener sig af brugergenereret indhold) men også der føler musikerne at de bliver snydt.

Danske film-producenter mener at Netflix (et privat firma) skal tvinges til at finansiere Dansk indhold. kommer de med noget der holder er Netflix nok også klar men de vil ikke investere i noget de ikke tror på. så vidt jeg har læst fik folkene bag "The Rain" ret frie hænder så det kan lade sig gøre.

problemet er altså ikke kun begrænset til Youtube og Google når det handler om at kunstnere føler sig snydt.

derfor er det en smartere løsning at genindføre blanktbåndsafgiften på digitale indholdstjenester (Google, Youtube, Facebook osv). men alene så svært det er at få de virksomheder til at betale skat hvor overskuddet genereres (for eksempel via Youtube reklamer når jeg ser en musikvideo) kan det let vise sig at være umuligt.

jeg tvivler dog på at kunstnerne får flere penge ind grundet artikel 11 og 13. de kan fjerne en masse (og der er meget pirateri på Youtube) men risikerer de ikke at de kommer snævrere ud. altså at færre overhovedet får kendskab til dem?

EU er det rigtige sted at løse det. den løsning de har låst sig fast på holder bare ikke.

Poul-Henning Kamp Blogger

Er V2 et offentligt eller lukket forum, du skal lade dig registrere, så selv om kommentaren er offentligt tilgængeligt, kan man også mene at der ikke må citeres uden for det lukket forum. Da vi har haft en privat debat .

V2's debat er et offentlig forum: Alle i hele verden kan se den.

En debat i et offentligt forum er en offentlig debat, med mindre parterne bruger hemmelige koder til at sende hinanden skjulte beskeder.

Poul-Henning Kamp Blogger

Der er helt klart gummi i »store«, men der er ingen tvivl om at det betyder at der stilles større krav til Youtube og Facebook (der praktisk taget ikke har noget egenproduceret indhold) og så Version2 (der både har egenproduceret indhold, og ikke er nær så store).

V2 er nok et dårligt eksempel at bruge, for det er en virksomhed med dybe rødder i pressen, presseloven, pressenævnet osv.

En bedre "lille" sammenligning er formodentig "heste-nettet.dk", der er langt større end mange forestiller sig.

Og ja, ordet "store" er bestemt et af de aller vigtigste i artikel 13, for det handler både om den tilgængelighed som beskyttede værker uretmæssigt opnår, men også om de økonomiske incentiver ejeren af sitet (ikke) har til at bekæmpe piratvirksomhed.

Poul-Henning Kamp Blogger

i Kina har de da netop sådan et kontrolregime af ytringsfriheden hvor der censureres alt myndighederne ikke brydrer sig om - Peter Plys for eksempel ;)

Ordet "sådan" er 100% malplaceret her, idet direktivet, juridisk helt unødvendigt understreger at det er rettigheherdshaver og web-site der skal finde ud af det her sammen.

Hverken staten eller EU er involveret på anden vis end at straffe hvis direktivet ikke tages til følge.

Poul-Henning Kamp Blogger

derfor er det en smartere løsning at genindføre blanktbåndsafgiften på digitale indholdstjenester (Google, Youtube, Facebook osv).

Der er en bedre parallel: Radiostationer og musik.

Radiostationer skal aflevere spillelister af hvilken musik de har afspillet og de betaler en fast flad licens per sekund, uanset hvad det er for noget musik.

Der er ingen grund til at de store portaler ikke på samme vis ikke bare kan betale ved kasse et, efter dokumenteret forbrug.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

Radiostationer skal aflevere spillelister af hvilken musik de har afspillet og de betaler en fast flad licens per sekund, uanset hvad det er for noget musik.


om det er en fast pris i sekundet, spillelister eller en %-sats af overskuddet er et politisk valg i min verden.

blankbåndsafgiften (medieafgiften) bliver også udbetalt efter spillelister (hvor mange gange, hvorhenne, hvor stor eksponering osv). 2/3 direkte til skaberne og den sidste 1/3 ryger i en pulje til kulturel vækst hvor der kan søges midler. de enkelte af Copy-Dan's organisationer står for at fordele pengene. altså er der allerede et system på plads der kan håndtere det hvis man besluttede sig for at sidestille streaming med radio (som er en bedre analogi. takker :). i hvert fald herhjemme.

men som jeg skriver er det et problem overhovedet at vride penge ud af de giganter. så den med at de bare har at betale holder ikke.

og i Kina har regeringen da besluttet at ytringsfriheden har brug for et kontrolregime.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

de BURDE bare betale uden at kny men jeg tvivler på at det er nok hvis samtlige Danske kunstnere står foran Youtube med skilte i en måned.

der skal helt andre metoder til at vride penge ud af dem.

god dag. og tak for debatten. vi kommer ikke hinanden nærmere. og uanset hvad er jeg af princip modstander af censur medmindre der ligefrem er personfare eller lignende involveret. ingen har lyst til at daesh koorodinerer angreb via twitter, eksempelvis. og det er kun et eksempel på censur der er en god ting. der er altid undtagelser. intet er sort/hvidt.

/arne

Hans Nielsen

V2's debat er et offentlig forum: Alle i hele verden kan se den.*

En debat i et offentligt forum er en offentlig debat, med mindre parterne bruger hemmelige koder til at sende hinanden skjulte beskeder.


Hvis du har læst den artikel, godt nok på tysk, angående opret hav til Matin L. K. "I have a dream"
Så er det ikke så enkelt som du påstår. Og det viser jo at allerede i dag virker ophavsretten, måske endda for meget. Efterkommer fik ret i at talen ikke var tænkt offentligheden. Men kun den forsamling der var til stede.

Så retten til at læse, se og bruge teksten var lukket ned nogle år. Mens tekst og video fra talen blev brugt kommercielt. Den blev først "frigivet" igen. Da en organisation købte rettigheder. Du kan stadig ikke bruge talen eller citere fra den, hvis du ikke har aftalt det med den.

Man kan, hvis du læse og forstod mit indlæg. Godt argumentere for at kommentatorsporet her på V2 er privat, og indhold derfor lideledes også er oprethavbeskyttet på sammen måde. Da alle bruger skal have et login for at deltage. At alle kan læse indholdet*, er ikke det samme som at man dermed får fri adgang til at bruge indhold, kommentare, eller citere som man lyster.
En evt aftale indgået mellem v2 og mig ved et klik, kan ikke hverken holde V2 skadesløs, eller give dem retten til indhold. Jeg kan altid bede om at de sletter min profil og alt indhold fra mig. Explicit, indhold skrevet af kommentator er ikke offentligt, og må ikke citeres uden for forum... Du må sikkert linke til debat... Husk at betale.

Det er ikke fordi jeg mener det skal være sådan... Men det er et eksempel på hvordan det kan bliver,, Være. også med artikel 11 og 13.

  • **ER det ikke det modsatte af hvad du argumentere for. Du mener at alt der er på nettet, er frit og tilgængeligt for alle. Men også at der samtidigt skal lukkes ned og betales for det. De 2 samme udsagn fra dig, virker som direkte modsætninger. **
Poul-Henning Kamp Blogger

Hvis du har læst den artikel, godt nok på tysk, angående opret hav til Matin L. K. "I have a dream"

MLK talte i USA. Balladen om ophavsretten til en af de mest centrale taler i USAs nyere historie, var en væsentlig del af årsagen til de seneste revisioner af deres copyrightlovgivning, der på rigtig mange punkter var og i mindre grad nu er forskellig fra Europas lovgivning.

Jesper Lund

Her fortæller Version2 specifikt, at man selv må stå til ansvar for, om man overholder lovgivningen, og at man som bruger ikke afgiver sin ophavsret til det indhold, man producerer i form af debatindlæg. Ergo er det gældende lovgivning, der afgør, om du skal bede om tilladelse til at citere eller ej. Version2 har ikke indhentet nogen tilladelse på dine vegne.

Når Version2 på den måde kan "fraskrive" sig ansvaret for brugernes eventuelle ophavsretslige krænkelser skyldes det artikel 14 i e-handelsdirektivet. Artikel 14 giver informationssamfundstjenester som Version2 en juridisk sikkerhed, og uden denne ansvarsfrihed (som kun gælder indtil Version2 bliver opmærksom på det ulovlige indhold) ville det være meget risikabelt at udbyde en tjeneste med bruger-genereret indhold. Uden artikel 14 ville tjenesten have det primære ansvar for eksempelvis brugernes ophavsretslige krænkelser.

Artikel 13 i det nye ophavsretsdirektiv (forslag) ophæver imidlertid denne ansvarsfrihed i forhold til brugernes ophavsretslige krænkelser, hvis altså Version2 er omfattet af artikel 13. Det er måske ikke specielt klart om Version2 er det, men det kan på ingen måde udelukkes, og måske kan vi ende med en vedtaget direktivtekst, hvor vi først efter et par retssager hos EU-Domstolen ved om Version2 er omfattet. Altså om 5 år.

Vil Version2 i den mellemliggende periode, indtil dette er afklaret, tillade bruger-genereret indhold, for eksempel bruger-kommentarer til artiklerne?

Måske ender vi med en vedtaget tekst, hvor ansvarsfriheden efter artikel 14 i e-handelsdirektivet ophæves, men til gengæld tilbydes tjenester med bruger-genereret indhold en ny ansvarsfrihed, hvis de installerer et indholdsfilter som på den mest effektive måde bort-filtrerer det ulovlige indhold (det er Rådets vedtagne forhandlingsoplæg, se artikel 13, stk. 4, litra a). Måske vil det ud fra teksten ikke være klart, om Version2 er omfattet og hvad et sådant filter betyder for et website med tekstindhold, men tør Version2 risikere den usikkerhed?

Måske vil Version2 vælge den sikre løsning og droppe bruger-kommentarer til artiklerne. Som minimum pålægger kravet om automatisk indholdsfiltrering Version2 en række nye udgifter.

Alt dette er problemet med artikel 13 i en nøddeskal. Ja, der er et problem. (PHKs overskrift).

Nu har jeg skrevet "Version2" ovenfor, fordi Yoel bragte den tjeneste på banen, men det gælder selvsagt mange andre tjenester med bruger-genereret indhold. Ikke bare YouTube og Facebook.

YouTube har realistisk set ikke noget problem med artikel 13, fordi YouTube allerede har et state-of-the-art indholdsfilter med ContentID.

Enkelte tjenester som Wikipedia, og måske Github, er så heldige, at de har fået skrevet en undtagelse for dem (og kun dem) ind i artikel 13.

Der hvor skoen kommer til at trykke, måske endda meget hårdt, er europæiske SMV'er der har online tjenester med bruger-genereret indhold, og for europæernes ytringsfrihed. Det sidste skyldes at denne ytringsfrihed i høj grad udøves via kommercielle platforme (som Facebook, Version2 og mange andre), som vil blive ramt af artikel 13. Enten med juridisk usikkerhed eller krav om automatiseret indholdsfiltrerering. Eller begge dele.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

P.S. Til dem som læser hvad der står i artikel 13. Husk at læse de relevante udgaver, som er Rådets vedtagne forhandlingsoplæg og den tekst som Retsudvalget i Europaparlamentet stemte om i sidste uge. Det er blevet meget værre end Kommissionens forslag.

Her er en læseguide til den tekst, som Retsudvalget vedtog i sidste uge (fra EDRi, som IT-Politisk Forening er medlem af).

Thomas Hansen

Det skal portalerne naturligvis!


Jeg havde håbet på en lidt mindre "magisk" løsning. Lad os se på youtube, hvordan skal de på en realistisk måde checke 300 timers video hvert minut? De automatiske løsninger har allerede på nuværende tidspunkt vist sig at fange mange uskyldige som så skal til at bokse med mistet indtægt og copyright strikes på deres konto.

Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg havde håbet på en lidt mindre "magisk" løsning. Lad os se på youtube, hvordan skal de på en realistisk måde checke 300 timers video hvert minut?

Det må YouTube you finde ud af, hvis det er måden de har tænkt sig at drive forretning på ?

Eller mener du også at DHL skal slippe for fartgrænserne, fordi det er for besværligt for dem at checke hastigheden på alle deres køretøjer ?

Thomas Hansen

Det må YouTube you finde ud af, hvis det er måden de har tænkt sig at drive forretning på ?


Okay så du havde ikke en realistisk løsning på det.

Eller mener du også at DHL skal slippe for fartgrænserne, fordi det er for besværligt for dem at checke hastigheden på alle deres køretøjer ?


Står DHL for selv at finde fartsyndere i deres biler? Jeg troede at vi havde politiet til det?

Og nej jeg mener ikke at DHL skal være fri for fartgrænser, eller at youtube skal være åbent for brug på copyright, jeg mener blot at det ikke er deres job at kontrollere det, men reagere når de gøres opmærksomme på problemer.

Jesper Lund

Tak for det, Jesper. Det er rystende læsning. Jeg var en overgang i tvivl om, det bare var mig, som ikke kunne læse indenad, men det er tydeligt, at det ene ikke udelukker det andet.

Artikel 13 er godt nok noget makværk.

Problemet med en stor del af debatten omkring artikel 13 er, at den tager udgangspunkt i intentionerne med artikel 13 og aldrig kommer længere, fordi man samtidig ukritisk antager at teksten vil levere det ønskede resultat uden negative sideeffekter.

Som professor Martin Senftleben skriver i denne Reddit AMA

Let's put it that way: the problem is not so much the underlying intention but the practical result. Proposed art. 11 will not help the quality press and foster information diversity in any way. The opposite effect is much more likely. And art. 13 will not close the value gap. No individual creator will have more money after its implementation.

Eller skåret endnu mere ind til benet: der er ikke ret mange, som er uenige i, at YouTube bør betale noget mere for rettighederne til den musik, som afspilles via YouTube. Artikel 13 kommer bare ikke til at levere dette resultat, alene af den grund at YouTube allerede overholder de kommende krav, og at artikel 13 alene vil påføre YouTube's konkurrenter nye begrænsninger.

Til gengæld er der alle de negative konsekvenser, som ingen kan overskue. Negative konsekvenser, som ultimativt kan betyde at en række platforme simpelthen lukker for bruger-genereret indhold, fordi den juridiske risiko er for stor. Og det er ikke et skræmmescenarie, som jeg har fundet på, men vurderingen i dette Altinget debatindlæg af tre KU forskere inden for ophavsret.

En sandsynlig effekt vil være, at disse aktører ikke længere vil tillade bruger-uploadet indhold, men snarere vil gå tilbage til en model, hvor platformen kan kontrollere alt indhold.

Fra Web 2.0 tilbage til kabel-TV..

Det som artikel 13 med sikkerhed kommer til at levere er det filtrerede internet, hvor alt bruger-genereret indhold vurderes af algoritmer, inden det gøres tilgængeligt for andre brugere. I første omgang alene for at vurdere, om indholdet kunne udgøre en ophavsretslig krænkelse.

Men når denne gigantiske og i praksis centraliserede infrastruktur til indholdsfiltrering er opbygget, kunne man jo godt forestille sig, at "nogen" ville ønske at bruge den til andet end ophavsretslige krænkelser. Hadefuld tale, ekstremisme, fake news, etc etc.

Denne "nogen" kunne meget vel være EU-Kommissionen, som har skrevet et antal meddelelser (senest denne) om platforme med bruger-genereret indhold, hvor ulovligt og uønsket indhold bevidst blandes sammen, og hvor platforme som Facebook opfordres til at "gøre noget".

En ofte overset detalje i denne sammenhæng er at platforme som Facebook bliver de nye domstole, som afgør hvad der er lovlige og ulovlige ytringer. Altså privatiserede domstole der arbitrært håndhæver lovene i Facebookstan, aka Facebooks Terms of Service (som staten uden noget ansvar kan påvirke ved at opfordre Facebook til at "gøre noget" ved det uønskede indhold XYZ).

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Tom Paamand

Wikipedia, og måske Github, er så heldige

Et sikkert tegn på at en lovgivning på samme tid er for bred og for specifik er, når det er nødvendigt at skriver stort set navngivne organisationer ind som undtagelser:

"Services acting in a non-commercial purpose capacity such as online encyclopaedia, and providers of online services ... such as educational or scientific repositories, should not be considered online content sharing service providers."

Vigtigere er fx hvordan de foreslåede undtagelser for caricature, parody or pastiche kommer til at fungere i de enkelte lande, selv om der nu står, at Member States shall provide for an exception. Mon ikke lande som Polen og Ungarn vil sørge for, at denne spændende nye mulighed for at slå spot og spe ned med copyright-love bliver brugt bredt og effektivt. Men det er godt, at vi har folk som IT-Politisk Forening, der prøver at forstå for os - for krøllet er det.

Jesper Lund

Vigtigere er fx hvordan de foreslåede undtagelser for caricature, parody or pastiche kommer til at fungere i de enkelte lande, selv om der nu står, at Member States shall provide for an exception. Mon ikke lande som Polen og Ungarn vil sørge for, at denne spændende nye mulighed for at slå spot og spe ned med copyright-love bliver brugt bredt og effektivt.

De automatiserede indholdsfiltre er ikke i stand til at vurdere, om din brug af et andet værk er lovlig under parodi-undtagelsen. Så dit upload vil blive blokeret fordi værket genkendes af filteralgoritmen.

Du kan så muligvis gøre brug af den klageprocedure, som artikel 13 foreskriver. Altså gøre indsigelse mod blokeringen med henvisning til at du udnytter en undtagelse fra ophavsretten, og starte diskussionen med rettighedshaverne via den platform, som du har uploadet dit parodi-værk til. Efter en sikkert ganske betydelig arbejdsindsats og en god portion tålmodighed, kan du måske efter et par uger eller måneder få lov til at uploade dit parodi-værk. Lad os håbe at det ikke var ment som en kommentar til en aktuel politisk debat el.lign.

Når jeg skriver muligvis er det fordi denne klageprocedure ikke vil være tilgængelig, hvis platformen blot blokerer dit upload med henvisning til at det overtræder Terms of Service. Eftersom disse klageprocedurer sikkert kan blive ganske dyre for platforme med en stor mængde bruger-genereret indhold, kunne man sagtens forestille sig at indhold vil blive blokeret med henvisning til ToS, selv om den reelle årsag er et ophavsretsfilter.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Henrik Biering Blogger

Enkelte tjenester som Wikipedia, og måske Github, er så heldige, at de har fået skrevet en undtagelse for dem (og kun dem) ind i artikel 13.


Der er mange uklare detaljer i direktiv-forslaget, men definitionen af "online content service provider" i Artikel 2 og især preampel 37a, som ligger bag den, forekommer en del mere snæver end din bemærkning giver udtryk for. Den sidste indledes med:

"The definition of an online content sharing service provider under this Directive targets only online services which play an important role on the online content market by competing with other online content services, such as online audio and video streaming services, for the same audiences.

The services covered by this intervention are those the main or one of the main purposes of which is to provide access to a large amount of copyright-protected content uploaded by their users with the purpose of obtaining profit therefrom, either directly or indirectly, by organising it and promoting it in order to attract more audiences.

Så det er altså en klar betingelse for at være omfattet af artikel 13 at tjenesten reelt er baseret på (via brugerne) planket copyright beskyttet indhold som alternativ til tjenester baseret på aftaler med rettighedsindehaverne.

Bjarne Nielsen

Så det er altså en klar betingelse for at være omfattet af artikel 13 at tjenesten reelt er baseret på (via brugerne) planket copyright beskyttet indhold som alternativ til tjenester baseret på aftaler med rettighedsindehaverne.

Hvis det er så klart, hvorfor så have det eksplicitte forsøg på at undtage wikipedia? Er det da en tjeneste, som man klart vil mene reelt er baseret på (via brugerne) planket copyright beskyttet indhold?

Jeg kan kun se forsøget på whitelisting, som en tilståelsessag i forhold til, at formuleringerne er for uklare og omfattende.

Henrik Biering Blogger

Hvis det er så klart, hvorfor så have det eksplicitte forsøg på at undtage wikipedia?


Jeg ser ikke noget specifikt forsøg på at undtage Wikipedia. Hvis Jesper Lund og du hentyder til eksempellisten i Artikel 2 punkt 5, er det meget relevant at medtage "non profit online encyclopedia" som et konkret eksempel eftersom en stor del af direktivet fokuserer på f.eks. "cultural heritage". Andre specifikke eksempler på undtagelser er markedspladser (uanset om de er non-profit eller ej) samt cloud service providere, der udelukkende leverer ydelser til personligt eller internt virksomhedsbrug (f.eks. cloud storage/backup)

Samlet set synes jeg fint eksemplerne understøtter den generelle forklaring af definitionen af "online content sharing service provider". Man vil ramme tjenester med et profit-formål, der knytter sig til brugen af beskyttet kommercielt materiale, men ikke tjenester, der er nonprofit med et anerkendelsesværdigt formål (f.eks. encyclopedia) eller tjenester hvis profit klart er relateret til noget andet end (mis)brug af beskyttet materiale. Som f.eks. en markedsplads / deleplatform, hvor formålet med brugergenereret indhold klart er at beskrive de specifikke produkter, brugeren har til salg.

Det primære grå område synes derfor at være markedspladser eller deletjenester for netop copyright-omfattede ydelser. Github er for eksempel ikke dækket af de specifikke eksempler på undtagelser som Jesper Lund skriver. Det relevante eksempel på en undtagelse er "non-for-profit open source software developing platforms" men Github er netop ikke en "non-for-profit", men derimod en almindelig "for-profit" privat tjeneste og virksomhed. Her skal Github altså kunne dokumentere at brugernes åbne repositories ikke indeholder licensstridige fragmenter af andres værker, så Github kan siges at konkurrere unfair med andre, der sælger tilsvarende software.

Bjarne Nielsen

Her skal Github altså kunne dokumentere at brugernes åbne repositories ikke indeholder licensstridige fragmenter af andres værker,

Du får det til at lyde som en nem opgave. Det er teoretisk muligt, at Microsoft er store nok, og har tilstrækkelig kollektiv dumhed, til at ville prøve, men jeg tvivler.

Og Github var aldrig blevet til noget, hvis reglerne havde eksisteret. Ej heller StackExchange.

Så vidt jeg ved, så slås Google og Oracle stadig om, hvorvidt Android har 'planket' fra Java. Hvordan vil du dokumetere, at folks Android kode ikke er licensstridig, selvom Google har sagt god for det?

Og husk, det er dig, som Oracle kan sagsøge, ikke Google eller folk med kode. Du er nok et nemmere offer end Google, og mere lukrativt end "folk".

Husk også, at det ikke er nok, at du tager indholdet ned, straks du bliver opmærksom på problemerne. Ansvaret er stadig dit.

PS: hvad med min serviceudbyder? De er kommercielle, og tilbyder online adgang til ophavsretsbeskyttet indhold fra os brugere? Skal de til at kigge alt mit indhold igennem?

Bjarne Nielsen

Der er mange uklare detaljer i direktiv-forslaget, men definitionen af "online content service provider" i Artikel 2 og især preampel 37a, som ligger bag den, forekommer en del mere snæver end din bemærkning giver udtryk for.

Artikel 2 er betydeligt bredere end preambel 37a. Jeg er ikke jurist, men det forekommer mig underligt, at artiklen kan sige et, og så via en preambel blive til: det vi i virkeligheden mener er noget helt andet.

Som jeg forstår det, så er det artiklen som gælder, og preamblen er fortolkningsbidrag. Ikke omvendt.

Henrik Biering Blogger

Du får det til at lyde som en nem opgave. Det er teoretisk muligt, at Microsoft er store nok, og har tilstrækkelig kollektiv dumhed, til at ville prøve, men jeg tvivler.


Nej, det er "Scope creep" i forhold til mine 2 indlæg, der kun havde til formål at debattere hvilke typer tjenester, der jf. formuleringen i direktivet kan forventes omfattet af dette, men IKKE forholdt sig til om det skulle være rimeligt eller let for de tjenester/virksomheder, der ligger i gråzonen.

Men udover den "hårde" metode under direktivet, synes Microsoft at have to alternativer. Den ene "lette" løsning for Microsoft vil jf. eksemplet være at omdanne Github til en fond med et passende afgrænset og anerkendelsesværdigt formål. Men det rimer ikke godt med købesummen på hele 7,5 milliarder dollars. Den anden - og derfor nok mere sandsynlige - mulighed har jeg skrevet om i en tidligere kommentar.

Jesper Lund

Så det er altså en klar betingelse for at være omfattet af artikel 13 at tjenesten reelt er baseret på (via brugerne) planket copyright beskyttet indhold som alternativ til tjenester baseret på aftaler med rettighedsindehaverne.

Der er ikke ret meget som er "klart" i forhold til artikel 13.

Der er to forskellige forhandlingsoplæg til artikel 13, Rådets og Retsudvalgets (JURI). Den som du citerer er Rådets tekst, der afgrænser "online content sharing service provider" til store platforme, som i en eller anden ikke nærmere angivet forstand konkurrerer med andre indholdstjenester, såsom streamingtjenester for video og lyd.

Det tekst som Retsudvalget i EP har vedtaget indeholder ikke denne begræsning til store platforme. Alex Voss har eksplicit slettet alle henvisninger til "large amount".

Både Rådets og Retsudvalgets tekst fjernes ansvarsfriheden efter artikel 14 i e-handelsdirektivet (en ansvarsfrihed som kun gælder indtil tjenesten bliver opmærksom på det ulovlige indhold). Rådets tekst tilbyder så i artikel 13, stk. 4, litra a en ny ansvarsfrihed ("safe harbour"), hvis tjenesten gør brug af indholdsfiltrering (der står ikke direkte indholdsfilrering, men der beskrives foranstaltninger som i praksis kun kan sikres med automatisk indholdsfiltrering).

Retsudvalgets tekst indeholder ikke denne mulighed, hvilket betyder af online tjenester med brugergenereret indhold kastes ud i et juridisk tomrum. Retsudvalgets tekst har samtidig ikke nogen nedre grænse ud fra størrelse for hvilke virksomheder, der vil komme til at befinde sig i dette juridiske tomrum.

Det er korrekt at både Rådets og Retsudvalgets tekst har en undtagelse for visse ikke-kommercielle tjenester (formuleret forskelligt, men begge udgaver vil omfatte Wikipedia).

Ikke-kommercielle tjenester vil formentlig blive fortolket snævert, og der skal næppe mere til end et par banner-reklamer for at tjenesten mister status som ikke-kommerciel.

Hvis man forestiller sig et digitalt indre marked i EU for onlinetjenester med brugergenereret indhold, som alternativt til de store amerikanske platforme (YouTube, Facebook, Twitter, etc), bliver dette næppe udviklet alene ved hjælp af ikke-kommercielle tjenester. Just saying, selv om IT-Politisk Forening ikke er en erhvervsorganisation..

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Jesper Lund

Github er for eksempel ikke dækket af de specifikke eksempler på undtagelser som Jesper Lund skriver. Det relevante eksempel på en undtagelse er "non-for-profit open source software developing platforms" men Github er netop ikke en "non-for-profit", men derimod en almindelig "for-profit" privat tjeneste og virksomhed.

Da jeg skrev Github havde jeg Retsudvalgets tekst i tankerne, hvor der står "open source developing platforms" uden krav om ikke-kommerciel (som i Rådets tekst).

Undtagelser for ikke-kommercielle online leksikon og open source developing platforms (med/uden krav om ikke-kommerciel) er gradvist kommet med i teksten på grund af betydelige kampagner fra Wikimedia Foundation of Free Software Foundatrion Europe. Undtagelserne nævner selvfølgelig ikke specifikke virksomheder (Wikipedia og Github), men de er formuleret relativt snævert for at politikerne kan sige, at borgerne tager fejl, når de tror at Wikipedia kommer til at lukke.

Henrik Biering Blogger

Da jeg skrev Github havde jeg Retsudvalgets tekst i tankerne, hvor der står "open source developing platforms" uden krav om ikke-kommerciel (som i Rådets tekst).


Jeg beklager at jeg kun kendte til den ene version af direktivforslaget (Rådets, som du havde linket til tidligere i denne debattråd). Jeg kan også se at Github type tjenester er på undtagelseslisten i Retsudvalgets udgave.

Til gengæld har Retsudvalget - såvidt jeg kan se - specifikt indskrænket "markedspladser" til "markedspladser for fysiske varer" formentlig fordi man i skyndingen har sat lighedstegn mellem "ikke fysiske varer" og IP-beskyttede værker. Dér røg så lige undtagelsen for samtlige jobportaler og deletjenester ?!

Så vi kan godt blive helt enige om at udkast(ene) til direktivet virker som noget tilfældigt sammenskruet makværk.

Jonas Finnemann Jensen

For mig virker artikel 13 som et stort indgreb, og det bestemt ikke tydeligt om webhosts, etc. også vil blive pålagt filtering. For mig der heller ingen tvivl om at det ikke vil virke godt. Jeg kan godt se at intentionen er god, men jeg mener ikke at omkostningerne skal på lægges tjeneste udbydere.

Derudover, så er det vigtigt at huske at tjeneste udbydere vil implementere dette med hensyn på at minimere ansvar/risiko. Det ser vi med GDPR og cookie-loven, der ofte ses implementeret uden andet mål end at minimere risikoren for bøder. Det samme vil ses her. Udbyderne vil implementere dette på en dum måde.

Note. man kunne også kræve at alle uploads skulle underskrives med NemID eller lignende, så man aldrig kan uploaded noget uden at blive holdt ansvarlig. Dermed kan brugere som systematisk uploader rettighedskrækende materiale holdes ansvarlig. Men jeg tvivler på at det ville være mere populært hos befolkningen :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere