yoel caspersen blog bloghoved

Der er ingen vej uden om Nets - men gumpetunge er de

I Danmark har vi nogle store virksomheder, som er meget dygtige til det, de laver, og som på trods af deres størrelse faktisk formår at tjene penge hvert eneste år - Novo Nordisk og Mærsk er gode eksempler på dette.

Som dansker føler man en vis stolthed, når man hører, at Novo Nordisk har lanceret et nyt vidundermiddel, der forbedrer livet for millioner af mennesker verden over, eller at Mærsk igen har bygget verdens største containerskib.

I en lidt anden kategori har vi TDC og Nets.

Sidstnævnte er en gumpetung virksomhed, og som ny internetsælger skal man væbne sig med tålmodighed, for der er ingen vej uden om Nets, hvis man vil tage imod Dankort.

Når man skal tage imod Dankort i sin netbutik, skal netbutikken godkendes af Nets. Den skal leve op til en række relativt simple krav, og desuden skal man have en godkendt betalingsgateway, hvis man ikke vil PCI-certificeres.

Hos Kviknet valgte vi i sin tid en betalingsgateway fra Wannafind, og vi færdiggjorde vores website, før vi ansøgte om en indløsningsaftale hos Nets.

Man skulle tro, at Nets havde en interesse i at få nye netbutikker hurtigt op at køre, så de kan begynde at tjene penge på transaktionsgebyrer. Ikke desto mindre tog det adskillige uger, fra vi havde betalt for oprettelsen, indtil Nets gad kigge på vores ansøgning og tildele os et forretningsnummer.

Da vi efter en måned klagede over, at vi ikke havde hørt noget fra dem, havde de endda den frækhed at foreslå, at vi betalte ekstra for at komme forrest i køen.

Været i dialog med Clearhaus

Vi kom dog op at køre til sidst, og siden har vi anvendt Nets som indløser. Vi leder dog efter alternativer, og vi har været i dialog med et firma, der hedder Clearhaus.

Læs også: Skarp teknologi udfordrer Nets’ monopol på markedet for betalingskort på nettet

De var hurtige til at svare, og deres priser var betydeligt lavere end hos Nets. Der er dog et par ulemper - de har ingen aftale med Wannafind, så vi ville skulle skifte betalingsgateway, og desuden kan de ikke tage imod Dankort, kun Visa og MasterCard.

Hos Kviknet er betalingerne p.t. fordelt således:

  • Visa Dankort: 62 %
  • MasterCard: 25 %
  • Visa Electron: 10 %
  • Dankort: 3 %

Hvis vi afskærer rene Dankort, mister vi således 3 % af omsætningen. Det betyder, at vi ikke slipper for at skulle have Nets med i ligningen, så hvis vi skal anvende Clearhaus eller en anden indløser til resten af betalingerne, er vi nødt til at finde en betalingsgateway, der kan operere med flere indløsere afhængigt af korttypen.

Da vi valgte Wannafinds betalingsgateway, var det fordi, vi havde gode erfaringer med den fra tidligere, og fordi den har en flat-rate månedspris, der ikke stiger med antallet af transaktioner.

Der er dog også et par ulemper - den understøtter ikke IPv6, og dens webinterface er en smule mangelfuldt. Sidstnævnte betyder ikke det store for os, da vi har bygget de manglende funktioner i vores eget administrationssystem.

Nets er heldigvis til at handle med, når man får en tilstrækkelig stor omsætning på Visa og MasterCard, og i øvrigt har et tilbud fra en konkurrent, men de opfører sig som en typisk monopolvirksomhed - dårlig service, høje priser og ringe incitament til at forbedre sig.

Er der alternativer?

Nye iværksættere på internettet bør overveje, om de 3 procent af omsætningen er bøvlet værd, og om man måske skulle overveje en løsning med Clearhaus eller en anden konkurrent i stedet.

Hvilke andre flat-rate betalingsgateways findes der på markedet, og hvilke andre indløsere end Nets og Clearhaus bør man kigge på?

Og vigtigst af alt - hvordan bygger man en redundant betalingsløsning, når man samtidig skal tage imod abonnementsbetalinger, hvor man trækker penge løbende, mens kunden kun skal registrere kortet en enkelt gang?

Nets har på redaktionens opfordring svaret på blogindlægget:

Nets efter Version2-bloggers kritik af sløvhed: Vi arbejder på at blive hurtigere

Kommentarer (77)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jakob Mikkelsen

Forstår udmærket frustrationen, men i juli fik vi en nets-aftale på kun 15 dage uden at rykke eller betale ekstra.

Og nu er det ikek "bare" et spørgsmål om 3% men også omkostningerne overfor kunden.

For sælger man f.eks for 1000 kr. betaler kunden henholdsvis 14,5 kr modsat 1,39 ved nets.

Så at gå udenom nets syntes jeg er en desideret lokumløsning, men forstår godt dem der tænker "det må være fint uden"

  • 4
  • 0
#3 Yoel Caspersen Blogger

Forstår udmærket frustrationen, men i juli fik vi en nets-aftale på kun 15 dage uden at rykke eller betale ekstra.

Hvilket er bedre end det vi fik tilbage i efteråret 2013, men ikke desto mindre er der ingen grund til, at det skal tage så lang tid at oprette en ny Dankort-aftale. Checket af netbutikken er overfladisk og kan overstås på få minutter, og skulle der mangle noget vitalt, er det i sidste ende netbutikkens eget ansvar.

Kreditcheck bør heller ikke tage lang tid - det kan overstås på 15 minutter nede i den nærmeste Fona. Så hvorfor er det, at Nets skal bruge så lang tid på at få nye netbutikker oprettet i deres system?

Clearhaus påstår i øvrigt at kunne gøre det på et par dage, så nogen kan åbenbart godt finde ud af det.

  • 0
  • 0
#4 Yoel Caspersen Blogger

Mobile pay har efterhånden sindssygt mange kunder. Så jeg tænker lidt på, om det kunne være en farbar vej at droppe dankort, og sende de kunder omkring mobile pay.

Det er en interessant ide, som bestemt at værd at undersøge. Men hvordan hænger omkostningsstrukturen sammen på Mobile Pay? Sidst jeg checkede, var det sådan set bare en ekstraomkostning, man skulle stadig have en aftale hos en betalingsindløser som fx Nets eller Clearhaus.

  • 2
  • 0
#6 Glenn Dufke

Har i haft kigget på ePay?

De integrerer rigtig godt i et vældt af webshops, har et stærkt men nemt API, mobilvenlige, god support og yderst fornuftige priser. EDIT: De understøtter også mulighed for abonnementsløsning hvor kortet registreres og der kan udføres automatisk trækning på fast interval

Jeg har selv brugt dem til flere webshops, og når det hele er opsat fungerer det bare :)

Dog tror jeg ikke du kommer uden om en indløsningsaftale med Nets / Teller når der er internationale betalingskort i spil.

Jeg kender til nogle der valgte at integrere PayPal, dog, så vidt jeg husker, nupper de 4% af beløbet.

Just my two cents.

  • 0
  • 0
#8 Yoel Caspersen Blogger

Har i haft kigget på ePay?

De ser også interessante ud, men de skummer dog også en del af de penge, der går igennem (de tager umiddelbart 25 øre pr. betaling). Ikke voldsomme beløb, men det virker spøjst at prisen ikke er flat-rate, da ePay mig bekendt aldrig har pengene i hænderne og ikke har noget ansvar over for nogen af parterne i transaktionen.

Dog tror jeg ikke du kommer uden om en indløsningsaftale med Nets / Teller når der er internationale betalingskort i spil.

Det er min erfaring, at det netop er ved internationale kort at gevinsten ved at fravælge Nets / Teller bliver større, da der er flere konkurrenter - fx Handelsbanken eller Altapay. Det helt store problem, som jeg ser det, er, at de har monopol på Dankort og derfor kan sætte prisen og servicen som de vil.

  • 3
  • 0
#9 Gordon Flemming

Yoel,

Man skulle tro, at Nets havde en interesse i at få nye netbutikker hurtigt op at køre, så de kan begynde at tjene penge på transaktionsgebyrer.

Hvorfor skulle man dog tro det? Og hvis du ikke kan li' Nets, så skal du bare gå til konkurrenten, det er jo et frit land vi lever i ;-)

  • 4
  • 5
#11 Jesper Nielsen

Men hvordan hænger omkostningsstrukturen sammen på Mobile Pay? Sidst jeg checkede, var det sådan set bare en ekstraomkostning, man skulle stadig have en aftale hos en betalingsindløser som fx Nets eller Clearhaus.

Du skal have en PSP og en indløser. Så vidt jeg kan se har Mobilepay ingen aftaler med Nets (men med Teller) - så en indløsningsaftale med Clearhaus burde kunne gøre det, og så kan man køre Dankort via Mobilepay[1].

Quickpay tager 1 kr. pr. Mobilepay-transaktion + 49 kr. i fast abonnement om måneden for muligheden.

Fordelen ved at gå uden om Nets er, at man undgår at skulle stille en horribel sikkerhed, allerede inden man med sikkerhed kender sin omsætning - jeg har hørt om nystartede virksomheder, som har fået krav om sikkerhedsstillelse på en kvart million. Clearhaus arbejder SVJV med en rullende sikkerhedsstillelse, og så godkender de indløsningsaftaler på kort tid.

[1] Hvis du vil tilbyde dine kunder at betale med MobilePay i din netbutik, skal du have en aftale med en Payment Service Provider (betalingsudbyder) og en kortindløser [...] Vi har på nuværende tidspunkt indgået samarbejde med Teller A/S, Euroline AB, Nordea​ og Clearhaus​ som kortindløser og Altapay, Dandomain, DIBS, ePay, PayEx, QuickPay, og Wannafind​, som Payment Service Providers.

  • 2
  • 0
#12 Yoel Caspersen Blogger

Hvorfor skulle man dog tro det? Og hvis du ikke kan li' Nets, så skal du bare gå til konkurrenten, det er jo et frit land vi lever i ;-)

Undskyld - jeg glemte et øjeblik, at det hele er et nulsumsspil, hvor huset altid vinder ;-)

Hvis ikke kunderne bruger deres penge hos os, fordi vores netbutik ikke er oppe at køre endnu, gør de det hos vores konkurrenter, og så vinder Nets alligevel. Case closed!

  • 6
  • 0
#13 Jesper Nielsen

Du skal have en PSP og en indløser

Og så forstår jeg egentlig ikke helt, hvorfor man skal bruge en indløsningsaftale.

Mit indtryk var, at betalingerne gennemføres via Danske Banks aftaler, men der tager jeg måske fejl. Er det tilfældet undrer jeg mig til gengæld rigtig meget over, at Nets mangler på listen over indløsere, når nu Mobilepay fungerer med rene Dankort.

  • 0
  • 0
#14 Glenn Dufke

Hvis det er rigtigt, er Wannafind et mere cool selskab end jeg lige gik og troede - fedt at de også faciliterer konkurrenterne i deres produkter ;-)

https://www.wannafind.dk/webshop/epay/

Til internationale kort kan du faktisk godt lave en lille finte; Opretten en PayPal business konto og koble den til din ePay konto, så kan du tage imod internationale kort den vej :)

  • 0
  • 0
#17 Yoel Caspersen Blogger

Fordelen ved at gå uden om Nets er, at man undgår at skulle stille en horribel sikkerhed, allerede inden man med sikkerhed kender sin omsætning - jeg har hørt om nystartede virksomheder, som har fået krav om sikkerhedsstillelse på en kvart million. Clearhaus arbejder SVJV med en rullende sikkerhedsstillelse, og så godkender de indløsningsaftaler på kort tid.

Da vi startede op, beholdt Nets / Teller det første lange stykke tid den del af omsætningen, der kom fra MasterCard og Visa Electron, i 30 dage, før de udbetalte pengene til os. Nu havde vi rigeligt startkapital til at det ikke var noget problem, men jeg kan sagtens forestille mig situationer, hvor det kan tage livet af et nystartet firma.

  • 3
  • 0
#18 Sebastian Andersson

der er mange alternativer i dag, også nogen hvor du undgår faste månedtlige gebyrer, og kun betaler transaktion.... har selv haft meget erfaring med epay, og de har forskellige indløsere man kan tage udgangspunkt i... man kan ringe og forhandle sig til en god pris hos indløseren hvis man kommer med noget at forhandle med...

  • 0
  • 0
#19 Yoel Caspersen Blogger

Når man skal lave abonnementsbetalinger, tilmelder kunden sit betalingskort hos PSP'en, hvorefter vi kan hæve betalinger løbende ved at referere til den tilmelding, kunden har foretaget. Men hvis vi skal have en redundant løsning, skal vi kunne koble om til en anden PSP - og hvordan får man så abonnementerne med over?

Er det kun muligt, hvis man går hele vejen og bliver PCI-certificeret, så man selv kan opbevare kortnumrene?

  • 1
  • 0
#20 Glenn Dufke
  • 0
  • 0
#21 Yoel Caspersen Blogger

Har du evt kigget her? http://www.epay.dk/tilvalg-til-betalingsloesning/abonnementsbetalinger.asp

Ja, men jeg kan ikke rigtig se, hvordan det adskiller sig fra Wannafinds betalingsgateway, som vi bruger til abonnementsbetalinger i dag. Problemet opstår, hvis Wannafind fx er nede (det sker yderst sjældent, men efterhånden som vi får flere og flere kunder begynder det at få en betydning), og vi skal kunne tage imod nye kunder imens. Her ville det være bekvemt at kunne stille om til en anden betalingsgateway fra en af Wannafinds konkurrenter.

Problemet kommer, når vi så skal hæve penge - i stedet for at kontakte 1 betalingsgateway for at hæve penge, skal vi nu have fat i 2 - og hver for sig vil de ikke være redundante, da nogle af kunderne er tilmeldt på den ene mens resten af kunderne er tilmeldt på den anden. Hvis en af dem går ned den sidste dag i måneden, hvor vi hæver penge, er det bare ærgerligt med de kunder, der er tilmeldt på den pågældende gateway - så må vi vente, til den kommer op igen, før vi kan hæve penge.

  • 1
  • 0
#22 Jens Jönsson

Nu er det også Nets der står for PBS. En tjeneste de spinder guld på udelukkende pga. monopol. En 100% elektronisk betaling koster gerne kr. 5,- eller mere (excl. moms). Derud over kommer diverse gebyrer til virksomheden, f.eks. abonnement for at opkræve betalinger vha. PBS

I gamle dage, hvor den månedlige PBS oversigt kom med posten og var blevet udskrevet på store printere hos Strålfors, der krævede PBS betaling for hvert bogstav/linie man skrev på opkrævningen. Dengang var det sådan set ok, men betalte for et forbrug. Skrev man mange ord/linier, blev det dyrere. I dag modtager alle deres månedlige PBS oversigt som PDF. Den er dannet elektronisk. Så om der er skrevet mange eller få ord/linier betyder intet. Alligevel har PBS beholdt denne betalingsmodel....

Se priserne her: http://www.nets.eu/dk-da/Produkter/automatiske-betalinger/Documents/beta...

Nets skovler penge ind på PBS...

  • 7
  • 0
#23 Glenn Dufke

Ja, men jeg kan ikke rigtig se, hvordan det adskiller sig fra Wannafinds betalingsgateway, som vi bruger til abonnementsbetalinger i dag. Problemet opstår, hvis Wannafind fx er nede (det sker yderst sjældent, men efterhånden som vi får flere og flere kunder begynder det at få en betydning), og vi skal kunne tage imod nye kunder imens. Her ville det være bekvemt at kunne stille om til en anden betalingsgateway fra en af Wannafinds konkurrenter.

Problemet kommer, når vi så skal hæve penge - i stedet for at kontakte 1 betalingsgateway for at hæve penge, skal vi nu have fat i 2 - og hver for sig vil de ikke være redundante, da nogle af kunderne er tilmeldt på den ene mens resten af kunderne er tilmeldt på den anden. Hvis en af dem går ned den sidste dag i måneden, hvor vi hæver penge, er det bare ærgerligt med de kunder, der er tilmeldt på den pågældende gateway - så må vi vente, til den kommer op igen, før vi kan hæve penge.

Indrømmet, jeg har ingen kendskab til wannafinds betalingsgateway, jeg skal ikke kunne udtale mig om hvilke pros/cons de har over ePay.

Jeg ved i hvert fald at ePays system er redundant. Hvis der endelig har været problemer med ePay har problemet som regel været hos kunden selv eller NETS.

Grunden til jeg har holdt mig til ePay skyldes primært det virker uden så meget bøvl og deres support. Skal man holde det op i mod en Time-Cost ratio for implementering er den væsentlig lavere ved implementering af ePays løsning i forhold til selv at strikke noget sammen.

Hvis jeg stod i jeres situation, ville jeg nok overveje at rykke al betaling over på ePay så det hele er samlet et sted. Der vil altid være pros/cons som man medtager i beregningerne.

Bevares, omkostningerne vil så også blive øget, kan de så reduceres ved automatisering og bekvemmelighed burde regnskabet gå i nul :)

  • 0
  • 0
#25 Yoel Caspersen Blogger

Jeg ved i hvert fald at ePays system er redundant. Hvis der endelig har været problemer med ePay har problemet som regel været hos kunden selv eller NETS.

Det er lidt ligesom med en redundant fiber - det er først rigtig redundant, når det kommer fra to forskellige firmaer med fysisk separat fremføring.

Spørgsmålet er selvfølgelig hvor snittet skal lægges, og det er en afvejning mellem sandsynlighed og konsekvens. Jeg bryder mig bare ikke om tanken om, at et eksternt firma sidder med "nøglerne" til alle vores kunder, og så er der vel kun muligheden med at blive PCI-certificeret tilbage?

  • 1
  • 0
#27 Yoel Caspersen Blogger

Eller I kan anvende Betalingsservice. Hvornår har du sidst hørt at Betalingsservice var nede, så man ikke kunne gennemføre automatiske træk?

Point taken - Dankort-systemet er muligvis oftere nede (eller også hører vi bare mere om det fordi Dankort-systemet kører 24/7 mens BS kun er rigtigt i drift en enkelt dag om måneden).

Til gengæld har jeg arbejdet med BS for ca. 5 år siden. Det var forfærdeligt - alle transaktioner tog ca. 1 dag at gennemføre, og systemet er stift og gammeldags. Dvs. man tilmeldte kunden og fik først svar dagen efter, uanset om tilmeldingen var lykkedes eller ej, hvilket kunne være kritisk, hvis man nærmede sig afslutningen af måneden. Vi indsendte fakturalinier til trækning den sidste i måneden, men selv om pengene landede på virksomhedens konto dagen efter trækningen på kundens konto, kunne de trækkes tilbage af afsenderbanken indtil omkring den 10. i måneden.

Selve kommunikationen med Nets foregik dengang med Windows 1252-tekstfiler med fast feltbredde overført via SFTP.

En anden ulempe ved BS er, at man skal have kundens CPR-nr. og bankoplysninger liggende. Hvis vi bliver hacket i dag, er det værste, der kan ske for vores kunder, at deres betalingshistorik hos os (eller mangel på samme) bliver lækket.

Vi har flere gange overvejet at indføre BS, da det muligvis kan reducere vores andel af dårlige betalere, men indtil videre er det strandet på, at jeg ikke orker bøvlet. Er der nogen, der har brugt BS for nyligt, som kan sige, om det er blevet bedre siden jeg selv arbejdede med det?

  • 3
  • 0
#28 Anders Pallisgaard

En anden ulempe ved BS er, at man skal have kundens CPR-nr. og bankoplysninger liggende

Det behøver du ikke. Kunden tilmelder sig til Betalingsservice og så får du et aftalenr. retur fra Betalingsservice. Det er kun Nets som behøver at kende CPR-nr. og bankoplysninger. Du kan (bør?) smide det væk efter det er sendt ind til Nets.

Er der nogen, der har brugt BS for nyligt, som kan sige, om det er blevet bedre siden jeg selv arbejdede med det?

Det ikke mit indtryk at produktet har ændret sig synderligt inden for de sidste 5 år. Men det udelukker det jo ikke fra at kunne reducere jeres antal af dårlige betalere. Hvis det for jer handler om at nedbringe antallet af dårlige betalere, så er det måske knap så vigtigt om en transaktion tager 1 sekund eller 1 dag. Men igen - det afhænger alt sammen af hvad der er vigtigt for lige netop jeres forretning.

  • 3
  • 0
#29 Jesper Nielsen

Hvis en af dem går ned den sidste dag i måneden, hvor vi hæver penge

Minder mig om DIBS for omkring 3 år siden. Jeg arbejdede for en mobiludbyder, som gennemførte betalingerne den første i måneden. Det var næsten mere reglen end undtagelsen, at der opstod problemer den dag.

Problemet var størst for folk med "børnekort" (VISA Electron / MasterCard Debit). Authorize gik igennem, men capture fejlede.

Når billing systemet forsøgte igen, gik betalingen igennem, og så manglede kunden pludselig 2 x månedens betaling. For at få fjernet reservationen skulle vi så oftest FAXE besked til kundens bank om, at de kunne slette den.

Var kunden heldig skete det så inden authorize automatisk blev slettet 28 dage senere. Hvis ikke kunne vi være helt sikre på at have en edderspændt rasende kunde igennem til kundeservice hver eller hveranden dag.

  • 3
  • 0
#30 Jesper Nielsen

Jeg bryder mig bare ikke om tanken om, at et eksternt firma sidder med "nøglerne" til alle vores kunder, og så er der vel kun muligheden med at blive PCI-certificeret tilbage?

Er det egentlig ikke NETS, der udsteder de der abonnementsreferencer, som man efterfølgende opkræver via? Jeg mindes i hvert fald at have læst, at man kan få flyttet abonnementerne fra én PSP til en anden, så man undgår at kunderne skal besværes ved skift af PSP.

  • 1
  • 0
#31 Jesper Nielsen
  • 0
  • 0
#32 Yoel Caspersen Blogger

Er det egentlig ikke NETS, der udsteder de der abonnementsreferencer, som man efterfølgende opkræver via? Jeg mindes i hvert fald at have læst, at man kan få flyttet abonnementerne fra én PSP til en anden, så man undgår at kunderne skal besværes ved skift af PSP.

Det vil jeg tro, du har ret i - vi har bare ikke selv adgang til referencerne fra Nets, hvis det er sådan, det hænger sammen. Når vi skal hæve penge på et abonnement, bruger vi et referencenr. vi får fra Wannafind.

Er der nogen med indsigt, der kan uddybe dette?

  • 1
  • 0
#33 Yoel Caspersen Blogger

Well, med betalingskort risikerer du at blive udsat for charge back i meget, meget længere tid. Og så skal du endda betale for det.

Rigtigt, men i de fleste tilfælde vil det kræve, at kunden går ned i sin bank og skriver under på tro og love, at han aldrig har købt noget hos os. Og så nærmer det sig jo en bedragerisag, hvis han gør det.

Charge back på BS forekommer så vidt jeg ved, hvis der ikke er dækning for hævningen på kundens konto. Jeg ved ikke, hvor ofte det sker, men jeg kan huske at Nets dengang gjorde os opmærksomme på, at det var en reel risiko.

Vi har heldigvis ikke særlig mange dårlige betalere, og vi er blevet gode til at håndtere dem, der kommer. Men af og til bliver man alligevel overrasket over, hvad folk kan finde på - fx havde vi en kunde, der ikke havde betalt, og som vi derfor restancelukkede. Han kontaktede os og sagde, at han var på ferie i Indien og havde fået spærret sit kort, men at han ville få sin bank til at overføre penge til os. Han sendte os en mail med en vedhæftet kvittering fra banken, og vi åbnede hans net igen - blot for at opdage, at pengene aldrig nåede frem.

Ved nærmere granskning af kvitteringen kunne vi se, at den var forfalsket, og sagen blev selvfølgelig politianmeldt og kommer for retten senere på måneden. Det er ufatteligt, at nogen gider begå dokumentfalsk for lidt over 1.000 kr., men heldigvis er det yderst sjældent, at vi støder på den slags.

  • 3
  • 0
#34 Tau Sick

Jeg henvendte mig til NETS erhverv-support da jeg ikke kunne logge ind en dag.

Jeg måtte acceptere at betale 250 kroner + moms for support for overhovedet at KUNNE skrive til dem. De afviste mig og henviste mig til vores egen administrator. Altså gav de mig ingen support. Næste dag virkede det igen. Fik en regning for det. Det kan jo ikke passe, så jeg skrev til dem igen for at spørge om det var en fejl. De havde jo ikke hjulpet mig og det var ikke min fejl. Så henviste de mig til faktura-afdelingen og sendte mig en regning på nye 250 kroner for at henvise mig til faktura afdelingen!!! Det har jeg dokumentation på hvis det har interesse.

Helt utroligt. Vi har jo ikke muligheder for at skifte leverandør så hvad skal vi gøre?

  • 11
  • 0
#35 Jonas Jersborg

Chargeback på betalingskort går altid gennem din bank med underskift og dokumentation. Chargeback på BS klarer du med 2 klik i din netbank og uden spørgsmål. Ved alm abonnement som fx internet vil jeg altid anbefale BS. Men ved større beløb som fx køb af tillægsydelser så er betalingskort vejen frem

  • 1
  • 0
#36 Christian Nobel

Bare en lille sidekommentar - i Tyskland koster en tilsvarende service omkring 60 øre:

http://www.business.dk/finans/k-vil-have-konkurrence-til-betalingsservice

Men desværre mener politikerne så åbenbart ikke alvorligt at der skal være nogen konkurrence, så den fjerde statsmagt (så slatten pressen efterhånden er blevet kan den ikke engang komme op på femtepladsen) må åbenbart køre med klatten fuldstændig efter forgodtbefindende.

PS - hvorfor crasher V2 hvis man prøver at indsætte to links efter hinanden?

  • 1
  • 0
#37 Jonas Jersborg

At BS kan koste 4,75kr pr stk er latterligt. Specielt når en alm kontooverførsel koster lige præcis 0 kr. Og denne kan sættes op til fast beløb pr måned i netbanken. Det er bare for at suge penge ud af kunderne.

  • 3
  • 0
#38 Jesper Nielsen

Rigtigt, men i de fleste tilfælde vil det kræve, at kunden går ned i sin bank og skriver under på tro og love, at han aldrig har købt noget hos os. Og så nærmer det sig jo en bedragerisag, hvis han gør det.

Ja, eller at kunden ikke mener, at I var berettiget til at hæve penge på hans kort på det tidspunkt for 11 måneder siden; f.eks. hvis han mente at have opsagt abonnementet en måned tidligere.

Du får godt nok pengene og indsigelsesgebyret tilbage fra Nets, hvis du kan bevise det modsatte, men på det tidspunkt har du sikkert brug meget tid på sagen, og den tid får du ikke betaling for.

Det sker forhåbentlig ikke så tit, men under alle omstændigheder er det nogle irriterende sager.

Charge back på BS forekommer så vidt jeg ved, hvis der ikke er dækning for hævningen på kundens konto.

Det er i hvert fald det der er den mest normale årsag. Men kunden kan også selv trække pengene tilbage inden for samme tidsgrænse.

  • 0
  • 0
#39 Yoel Caspersen Blogger

Så henviste de mig til faktura-afdelingen og sendte mig en regning på nye 250 kroner for at henvise mig til faktura afdelingen!!! Det har jeg dokumentation på hvis det har interesse.

Franz Kafka kunne ikke have gjort det bedre - det er jo en helt grotesk historie, og det er sådan noget, der kommer ud af at have et monopol. Jeg husker også, at Nets indførte ekstra ventetid for at få folk til at opgive at ringe til deres support:

http://www.version2.dk/artikel/minister-5-minutters-ventetid-i-roeret-sk...

Hvis vi andre forsøgte den slags, røg vi ud af markedet med det samme - og med god grund!

  • 6
  • 0
#42 Yoel Caspersen Blogger

Men desværre mener politikerne så åbenbart ikke alvorligt at der skal være nogen konkurrence, så den fjerde statsmagt (så slatten pressen efterhånden er blevet kan den ikke engang komme op på femtepladsen) må åbenbart køre med klatten fuldstændig efter forgodtbefindende.

Det er rigtigt, at store dele af pressen hellere beskæftiger sig med Vild med Dans og Den Store Bagedyst end at gøre noget ved de reelle problemer, der er i samfundet. Men til deres forsvar må jeg sige, at der faktisk er medier, herunder version2, der er villige til at tage sagerne op. Problemet er udbredelsen - folket vil ha' brød og skuespil, og de kritiske medier fylder ikke voldsomt meget i billedet.

Når vi hos Kviknet hver måned betaler adskillige tusinde kroner i beskyttelsespenge til Nets, og derved styrker deres monopolforretning, er det fordi, det samlet set er den bedste forretning for os lige nu. Derfor skal vi have alternativerne på banen:

  • Lavere gebyrsatser på danske debitkort (MasterCard og Visa Electron) hos alternative indløsere
  • Mulighed for at anvende multiple indløsere på en betalingsgateway, der ikke sidder som en igle og suger på de betalinger, der løber igennem

Jeg har set flere eksempler på PSP'er, der er nævt her i debatten, der mener sig berettiget til en fee pr. transaktion. Men jeg har ikke set nogen forklaring på, hvorfor det er sådan. PSP'en håndterer jo ikke pengene selv - det sker direkte mellem indløseren (Nets, Clearhaus m.f.) og netbutikken. Der er jo heller ingen, der kan forestille sig, at ISP'en skulle have kickback af den forretning, der løber gennem ISP'ens netværk, når kunderne handler ind på nettet.

  • 0
  • 0
#43 Jonas Jersborg

Hej Yoel, Som PSP reseller kan jeg desværre ikke røre meget ved fee'et, men kan sætte det så lavt som 10 øre pr transaktion. Dette gælder også hvis du vil bruge din Nets indløsningsaftale hos os :) Mine tanker om hvorfor QuickPay m.fl. opkræver det, er bl.a. at trafikken jo går igennem deres servere, samt udvikling af betalingsmoduler til Wordpress m.fl. /Jonas - WOOLED.dk

  • 0
  • 0
#44 Jesper Nielsen

Men jeg har ikke set nogen forklaring på, hvorfor det er sådan.

Man kan sige, at store kunder med et gebyr per transaktion betaler en større andel af omkostningerne til fx PCI-recertificeringer, generel sikkerhed, drift osv.

På den måde får de små også mulighed for at være med. DIBS er fx helt uforståeligt dyre set i forhold til Quickpay og ePay. Sjovt nok har de ikke deres priser på hjemmesiden (jeg kunne i hvert fald ikke lige umiddelbart finde dem).

Og hvorfor DIBS så lige skal koste så meget mere end Quickpay eller ePay er mig en gåde.

  • 1
  • 0
#46 Jonas Jersborg

Er helt med på din holdning om DIBS. Og hvorfor "alle" større virksomheder anvender DIBS er mig en gåde når QuickPay / ePay tilbyder præcis det samme. De har alle moduler til de største webshops, åben API og meget andet. Jeg ved at hos DIBS kan du ikke tage imod Visa/Master med deres mindste pakke. Det er en gåde!

  • 0
  • 0
#48 Thomas Kjeldsen

Er det egentlig ikke NETS, der udsteder de der abonnementsreferencer, som man efterfølgende opkræver via? Jeg mindes i hvert fald at have læst, at man kan få flyttet abonnementerne fra én PSP til en anden, så man undgår at kunderne skal besværes ved skift af PSP.

Ved ikke hvordan det er i dag, men det har ihvertfald været muligt. Jeg har tidligere flyttet NETS/Teller (dengang PBS) abonnementsbetalinger mellem to PSP'er for en online forretning. Det omfattede udvikling til begge PSP'ers platforme, og kom kun i stand fordi forretningen var ualmindeligt ihærdig/tålmodig. Meget har helt sikkert ændret sig siden, så måske er det en standardfeature i dag eller også er det "umuligt" med mindre man er stor nok :-)

  • 2
  • 0
#49 Anders Pallisgaard

Mindre led.

Det ved jeg ikke noget om. Og som forbruger af disse betalingsløsninger er det heller ikke det jeg fokuserer på. Jeg kigger fx på pris (4,75 kr. vs. 14,50 kr. per transaktion), udbredelse af løsningen i markedet, automatik omkring indbetalinger, sandsynlighed for gennemførelse af de automatiske træk, tillid til løsningen, risici, og så videre.

I mange sammenhænge - men langtfra alle - vil jeg kalde transaktionsprisen på 14,50 kr. til Clearhaus for høj, og i samme omgang kalde transaktionsprisen på 4,75 kr. til Betalingsservice for lav.

Et automatisk træk med Betalingsservice adskiller sig fra en automatisk kontooverførsel ved at indbetalingen automatisk udlignes i et økonomisystem - på samme måde som man kender det fra kortbetalinger. Almindelige bankoverførsler kræver som oftest en manuel udligning af indbetalingen, hvilket betyder ekstra arbejde - og dermed ekstra udgifter.

  • 0
  • 0
#50 Jonas Jersborg

I mange sammenhænge - men langtfra alle - vil jeg kalde transaktionsprisen på 14,50 kr. til Clearhaus for høj, og i samme omgang kalde transaktionsprisen på 4,75 kr. til Betalingsservice for lav.

Prisen er udregnet udfra en opkrævning på 1000 kr. Til abonnementsbetalinger er BS klart en fordel, men til salg af enkeltydelser og oprettelser er kortbetaling bedre.

Et automatisk træk med Betalingsservice adskiller sig fra en automatisk kontooverførsel ved at indbetalingen automatisk udlignes i et økonomisystem.......

Men retfærdiggøre det en pris på 4,75 kr. pr. stk?

  • 0
  • 0
#51 Anders Pallisgaard

Til abonnementsbetalinger er BS klart en fordel

I mange sammenhænge er jeg enig i at Betalingsservice kan være en fordel. Og jeg er også enig i, at til fx oprettelser er kortbetaling rigtig smart, da man kun kan blive oprettet, hvis man også betaler med det samme.

Men retfærdiggøre det en pris på 4,75 kr. pr. stk?

Det er svært at afgøre hvad der er retfærdigt. Er det retfærdigt at Clearhaus skal have 14,50 kr. for en betaling på 1.000 kr., hvis jeg kan lave samme transaktion via Betalingsservice til 4,75 kr.?

  • 0
  • 0
#52 Jesper Nielsen

Almindelige bankoverførsler kræver som oftest en manuel udligning af indbetalingen, hvilket betyder ekstra arbejde - og dermed ekstra udgifter.

Med mindre man er så heldig, at kunden har skrevet sit kundenummer ellerffakturanummer i beskedfeltet. Jeg har selv arbejdet lidt med Navision Stat (Dynamics NAV), og den er faktisk ret god til at identificere bankoverførsler.

  • 0
  • 0
#54 Emil Stahl
  • 0
  • 0
#55 Henrik Høyer

Er der nogen, der har brugt BS for nyligt, som kan sige, om det er blevet bedre siden jeg selv arbejdede med det?

Bare roligt, de er på ingen måde blevet bedre. Deres testmiljø må kun bruges de første 14 dage I hver måned (ellers kunne det jo påvirke driftmiljøet). I testmiljøet må man ikke teste større loads (mere end ca. 250 transaktioner ad gangen). Testmiljøet har ikke same valideringsregler som i produktionsmiljøet, og jeg kunne blive ved.

At BS lever er udelukkende et spørgsmål om mangel på konkurrence.

  • 1
  • 0
#58 Yoel Caspersen Blogger

Testmiljøet har ikke same valideringsregler som i produktionsmiljøet, og jeg kunne blive ved.

Det lyder som om, det minder lidt om TDC's testsystem for ordreoprettelser.

Jeg tror bare, vi holder os til betalingskort for nu. En skam, at Bitcoins ikke er en moden valuta endnu - ideen om at overføre fra konto til konto uden gebyrer og uden kommercielle gatekeepers er meget besnærende.

  • 1
  • 0
#61 Esben Bach

EU Arbejder på noget de kalder PSD2. Det kommer nok ikke til at løse problemet med NETS, men ideen er at skabe konkurrence på det indre marked for bankerne og indløserne (og andre der arbejder med betalinger). http://ec.europa.eu/finance/payments/framework/index_en.htm

Det åbner ihvertfald mulighederne for eventuell konkurrenter på automatiske betalinger ala BS (om det løser dankort monopolet er jeg dog noget i tvivl om).

  • 1
  • 0
#63 Frithiof Andreas Jensen

Hvis vi andre forsøgte den slags, røg vi ud af markedet med det samme - og med god grund!

Har i prövet at kontakte en teleudbyder i dette århundrede?

De har alle som een totalt elendig kunde"support" som egentligt giver indtryk af at väre en service som, yderst modvilligt og til den absolut billigst mulige pris som "Markedet" tilbyder, er indsourcet fra de samme call-centers som anvendes af de värste annoncesälgere!

"God Service" er ikke altid en konkurrenceparameter, men det er da rart at I gör det ;-)

  • 2
  • 0
#64 Yoel Caspersen Blogger

Har i prövet at kontakte en teleudbyder i dette århundrede?

Vi er i kontakt med en af de større hver eneste dag ;-)

"God Service" er ikke altid en konkurrenceparameter, men det er da rart at I gör det ;-)

Vi prøver, og jeg synes ofte, vi har held med det. Desuden er det en god forretning, da vores kunder er vores vigtigste ambassadører, og ligesom et enkelt råddent æble kan ødelægge hele tønden, kan en enkelt sur kunde skabe rigtig meget støj. Men det er en hårfin balance, for der findes også et lille segment derude, som gamer systemet og hopper fra udbyder til udbyder for at få gratis internet, og de går ofte efter de små udbydere, da de ved, at små udbydere vil være mere tilbøjelige til at eftergive regninger, bøje af i konfliktspørgsmål m.v., da de skal passe mere på deres ry. Men som udgangspunkt tror vi på, at kunderne er interesseret i en konstruktiv løsning på deres issues, hvor de større selskaber nok er mere tilbøjelige til at pege på deres kilometerlange handelsbetingelser og smække røret på.

  • 2
  • 0
#69 Yoel Caspersen Blogger

Er det vel heller ikke fair, at den store kunder med 100 tusind handler om måneden, betaler det samme som ham der har tusind? Alt andet lige må den store kunde kræve flere ressourcer (servere/båndbredde/trafik), eller tænker i det er så lidt at det er lige meget?

Selve ressourcerne, der går til den enkelt transaktion, er nul og niks i forhold til dem, der går til at holde systemet kørende 24/7. Derfor mener jeg ikke, at det giver mening at afregne pr. transaktion - det er et levn fra bankverdenen, hvor de stadig lever i de gamle dage, hvor transaktioner skulle gennemføres ved at penge blev flyttet fysisk fra en cigarkasse til en anden - i bankens åbningstid vel at mærke!

Teleselskaberne lever lidt i samme vildfarelse - det giver jo ingen mening at skulle afregne et eller andet arbitrært beløb pr. minut, når de helt store udgifter på fx et mobilnet går til at holde nettet i luften - licenser, masteleje, hardware m.v., som jo kommer alle kunder til gode, store som små, uanset hvor mange minutter de ringer for.

Desuden har Wannafind vist, at det fint kan lade sig gøre at drive en betalingsgateway med en flat-rate pris, der modsvarer de omkostninger, de har til at drive den plus, må man formode, en fornuftig profit til Wannafind.

  • 1
  • 0
#70 Jesper Nielsen

Selve ressourcerne, der går til den enkelt transaktion, er nul og niks i forhold til dem, der går til at holde systemet kørende 24/7. Derfor mener jeg ikke, at det giver mening at afregne pr. transaktion

På den anden side så kræver det jo ekstra hardware at skulle kunne håndtere 1 mio. transaktioner hver den første i måneden. Hardware, som så står næsten dødt hen resten af måneden. Ikke engang DIBS kan (eller i hvert fald kunne) klare det problemfrit, som jeg har skrevet om tidligere[1].

Det er vel fair nok, at fx to teleselskaber med hver 400.000 kunder betaler for dét, mens små / mindre kunder så slipper billigere, fordi de har færre transaktioner, som måske endda fordeler sig ud over hele måneden?

Så kunne man selvfølgelig indføre pakker med et antal inkluderede transaktioner, men det ender jo også som en indirekte transaktionspris.

[1] DIBS har haft CBB, BiBob, Telmore m.fl. som kunder, og i hvert fald de to førstnævnte hæver abonnementsbetalinger fast én gang om måneden for ikke-nye kunder (kunder, som ikke er oprettet inden for den sidste måned). Her har du den første halve million transaktioner.

  • 0
  • 0
#71 Yoel Caspersen Blogger

På den anden side så kræver det jo ekstra hardware at skulle kunne håndtere 1 mio. transaktioner hver den første i måneden. Hardware, som så står næsten dødt hen resten af måneden. Ikke engang DIBS kan (eller i hvert fald kunne) klare det problemfrit, som jeg har skrevet om tidligere[1].

Jeg forstår argumentet, men jeg er ikke enig i skalaen. Hvor tungt er det at håndtere 1 mio. transaktioner fordelt over et døgn, når det kommer til stykket?

For banken er det måske et problem, da de kører deres systemer på mainframes, der næppe skalerer særlig godt, men for PSP'en må det være trivielt. En webservice, der sender en forespørgsel og modtager et svar en million gange - hvor tungt kan det lige være?

Jeg har i forbindelse med projekter inden for IPTV-distribution arbejdet med systemer, der håndterer mange millioner forespørgsler om dagen, og her må jeg bare sige, at det er overraskende, hvor godt fornuftigt designet software skalerer på middelmådig hardware.

Og ja, indløseren har legacy-systemer, som ikke skalerer godt, og de tager sig også betalt pr. transaktion - selv om jeg egentlig synes, de burde tage sig sammen og komme ud af mainframe-klemmen, er det ikke transaktionsgebyret til indløseren, der er min anke i dette spørgsmål. Det er transaktionsgebyret til PSP'en, der aldrig har pengene i hænderne og følgelig ikke har noget økonomisk ansvar for den transaktion, der finder sted. Jeg finder det ikke rimeligt, at de skal have tiende af vores omsætning, men jeg synes, det er rimeligt, at de bliver kompenseret med det, det koster at drive en webservice.

  • 1
  • 0
#72 Jesper Nielsen

Hvor tungt er det at håndtere 1 mio. transaktioner fordelt over et døgn, når det kommer til stykket?

PSP bestemmer jo ikke, om transaktionerne bliver fordelt jævnt ud over døgnet.

PSP'en kunne selvfølgelig sætte restriktioner på, hvor mange transaktioner hver enkelt kunde må gennemføre i sekundet, minuttet, timen, [...], men det er næppe den mest ønskværdige løsning.

Hvordan mener du prissætningen skulle være, hvis ikke der skulle opkræves per transaktion?

Jeg tænker, at de faste abonnementspriser må stige, hvis transaktionsgebyret fjernes. Det ville være rigtig surt for garnbutikken drevet på hobbybasis, som måske kun har 300 transaktioner om måneden (og i dag fx kan slippe med 161,50 kr. pr. måned hos Quickpay), mens de rigtig store kunder oplever et prisfald.

  • 0
  • 0
#74 Yoel Caspersen Blogger

PSP'en kunne selvfølgelig sætte restriktioner på, hvor mange transaktioner hver enkelt kunde må gennemføre i sekundet, minuttet, timen, [...], men det er næppe den mest ønskværdige løsning.

Ikke desto mindre kunne det være et fint afsæt for en prissætning - op til x antal transaktioner pr. time koster det a, og op til y antal transaktioner pr. time koster det b. Så får vi addresseret spørgsmålet om, at PSP'en skal dimensionere efter en spidsbelastning. Det giver også kunderne et incitament til at fordele batch-kørslerne ud over længere tid.

Og PSP'en har vel i forvejen en defineret, om end høj, max rate, så systemerne ikke går ned, hvis kunden fx spontant udbyder billetter til en Justin Bieber-koncert på Vega?

  • 2
  • 0
#75 Sven Pedersen

Problemet med mange PSP'er er at de er bygget/designet før cloud. Men nu hvor amazon er PCI godkendt, kan man skalere op hvis man lige har en kort spisbelastning stortset uden af det koster noget.

hvis cbb eller telmore sender en stor batch, kan man jo bare smide dem i en kø og så afvikle der over nogle timer, man skal jo også have Nets til at følge med i den ende

  • 2
  • 0
#77 Kristian Klausen

På den anden side så kræver det jo ekstra hardware at skulle kunne håndtere 1 mio. transaktioner hver den første i måneden. Hardware, som så står næsten dødt hen resten af måneden.

Hvad jeg se, bruger i hvert fald ePay Amazon til deres servere. Så det med at skalere op og ned, kan klares i løbet af ganske få minutter. Man kunne eventuelt sætte en begrænsning på, indtil der er skaleret op. Men igen havner vi i, hvordan det skal prissættes.

Edit: Nogen var hurtigere end mig :)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere