Et rigtigt godt spørgsmål...

Los Angels Times har et rigtigt godt spørgsmål idag:

Hvis patenter og copyright er "intellektuel ejendom", hvorfor er de så ikke belagt med ejendomsskat ?

Inden I nu går helt i selvsving og skriver til skatteministeren, er det værd at huske at herovre hedder det "immaterielle rettigheder".

Det er mig ikke indlysende at man kan behandle patenter og copyright ens, men ihvertfald patenter burde man overveje at udleje istedet for blot at tildele.

phk

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Ammitzbøll-Bach

Hvis immaterielle rettighed oparbejdes i en virksomhed, har virksomheden øget sin kapital. En øgning af kapitalen er en gevinst for firmaet, og burde derfor være skattepligtig som selskabsskat.

Særlig mærkeligt bliver det, når f.eks. et pladeselskab nedlægger påstand om erstatning for tab i.forb.m. sager om uautoriseret eksemplarfremstilling (piratkopiering). Her fremstilles tabet som tyveri af et (mere eller mindre realistisk) salgspotentiale. Dette potentiale er opnået gennem investeringer i inspilninger og branding. Men det figurerer ikke i selskabets årsregnskab, hvad værdien af dette potentiale beløber sig til. Alle udgifter er trukket fra, men indtægterne beskattes først, når salget er realiseret.

Det betyder, at et pladeselskab kan opbygge sin rettighedsportefølje i Danmark og trække udgifterne fra for derefter at udføre porteføljen af landet og realisere værdien der, hvor selskabsskatten er lavest.

Men, hvis man spørger mig, så er ideen om beskatning af værdivinding helt forkert. Beskatning bør altid ligge på den eksklusive anvendelse af fællesressourcer som jord, luft ild og vand. Visse immaterielle rettigheder hører bestemt herunder

Thomas

  • 0
  • 0
Thøger Eskildsen

Jeg synes, det rimelige i ejendomsskatter på matriel ejendom - i et tætbefolket områder som DK i hvert fald - er, at når man ejer en ejendom, så er der en ejendom mindre, andre kan eje. Og med planlov osv. kan man ikke bare købe noget jord af en landmand og banke et hus op.

Hermed har jeg ikke sagt, at immatriel ejendomsret skal være i fred - jeg synes, det er en meget problematisk konstruktion og her tænker jeg slet ikke kun på software.

  • 0
  • 0
Jan Andersen

Bortset fra ordspillet med "ejendom", så er de immaterielle aktiver en del af en virksomheds eller privatpersons formue (egenkapital) - hvis den vel at mærke er blevet værdisat og aktiveret. Formuebeskatningen er afskaffet for os alle. Hvorfor skulle dette være anderledes for de immaterielle aktiver i forhold til likvide aktiver?

Jan

  • 0
  • 0
Kasper Birch Olsen

Det er langt fra alle ejendele (property er ikke kun real estate) du betaler skat af, jeg betaler f.eks. ikke skat af min computer, min cykel eller mine bukser. Ejendomsskat er en skat du betaler til kommunen for at tømme din skrældespand, ryde sne osv. Du mener sikkert ejendomsværdiskat altså den skat du betaler af ejendommens værdi. Den kan man være enig eller uenig i, men den er begrænset til ejendomme (huse, grunde, lejligheder mm). Alle mulige andre ejendele (interlektuelle så vel som løsøre) er i det store og hele ikke skattepligtige.

Yderligere betaler patent og ophavsrettighedshavere indirekte skat af deres patenter og ophavsret via den indkomstskat / virksomhedsskat de betaler af de penge de tjener på at anvende deres patenter (Patenter kan bortfalde hvis de ikke bruges).

Patenter minder i forvejen meget om noget du lejer, i den forstand at du løbende skal betale for at opretholde patentet. Prisen stiger over tid og "lejen" kan højst vare 20 år. Ophavsret er "gratis" men beskyttelsen er også langt svagere da der ikke er tale om ide-beskyttelse, men kun beskyttelse af værker.

Så svaret er: 1) Man skal ikke betale skat af virtuelle ejendele fordi det gør man allerede, og fordi der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem ejerskab af ejendele og beskatning. 2) Patenthavere betaler allerede "leje" af deres patenter.

  • 0
  • 0
Peter Favrholdt

Kunne man lave systemet så det enkelte patents vilkår blev forhandlet fra gang til gang? Dvs. hvor længe man opnår beskyttelse, hvad det koster (engangsbeløb eller procent af salg) osv?

F.eks. kunne medicinalindustrien få patenter der løber længere, mod at en del af deres indtægter blev bundet til videre forskning (grundforskning også i medicin der ikke er kommerciel).

Der er vist en tradition for at lovgivning skal være firkantede kasser - bløde polynomier er ikke "in".

  • 0
  • 0
Anonym

Man kan altid diskutere om man skal have patenter og copyrights som sådan, men denne vinkel virker ikke reel.

Du betaler årlige afgifter og alle indtægter er beskattet - det ville være dobbeltbeskatning.

Desuden er det per definition udlejning, fordi det kun er midlertidigt. Men samtidig ikke fordi staten ikke "tager" noget tilbage, men eneretten blot ophører og det sirkes at alle nu har tilgang til den viden som opnåede eneret.

Endelig er argumetnet for ejendomsbeskatning hægtet op omkring kanheden. Men du tager (teoretisk) ikke noget fra andre fordi det kun er nyt som kan opnå midlertidig eneret, dvs. du kan kun opnå eneret ved at tilføre og efterfølgende give frit - ikke ved at tage noget fra andre.

Sammenligner du det f.eks. med hjemfaldspligten (meget betænkeligt koncept fordi man tager ejendommen og ikke bare grunden) i Danmark er patenter en meget kort udlejning, mens copytrights selvfølgelig er absurd lang. Og du tvinges ikke til at fraflytte ejendommen bagefter blot fordi din eneret udløber - dne bliver bare til et "kollektiv" ;-).

  • 0
  • 0
Anonym

Man kan altid diskutere om man skal have patenter og copyrights som sådan, men denne vinkel virker ikke reel.

Du betaler årlige afgifter og alle indtægter er beskattet - det ville være dobbeltbeskatning.

Desuden er det per definition udlejning, fordi det kun er midlertidigt. Men samtidig ikke fordi staten ikke "tager" noget tilbage - eneretten blot ophører og det sikres at alle nu har tilgang til den viden som opnåede eneret.

Endelig er argumetnet for ejendomsbeskatning hægtet op omkring knapheden. Men du tager (teoretisk) ikke noget fra andre fordi det kun er nyt som kan opnå midlertidig eneret, dvs. du kan kun opnå eneret ved at tilføre og efterfølgende give frit - ikke ved at tage noget fra andre.

Sammenligner du det f.eks. med hjemfaldspligten (betænkeligt koncept fordi man også tager ejendommen) i Danmark er patenter en meget kort udlejning, mens copyright eneret selvfølgelig er absurd lang. Og du tvinges ikke til at fraflytte ejendommen bagefter blot fordi din eneret udløber - den bliver bare til et "kollektiv" ;-).

  • 0
  • 0
Niels Elgaard Larsen

Hjemfaldspligt er en mærkelig konstruktion. Men den er meget bedre end patenter på vores software. For med hjemfaldspligten ved køberne af grunden/ejendmmen i det mindste, hvad de går ind til. Man kan bare lade være med at købe en ejendom med hjemfaldspligt, hvis man ikke kan acceptere den.

Men patenter tager i aller højeste grad noget fra andre. Det forhindrer alle os andre i at udnytte de ideer, vi selv får, de næste 20 år.

Hvis man læser de 40000 softwarepatenter, som EPO har uddelt, er der ikke nogen, hvor man tænker: "det er godt nok smart, det ville der ikke være andre af verdens millioner af softwareudviklere, der ville have tænkt på, de næste 20 år".

Det med at give frit, holder heller ikke. Jeg har aldrig mødt nogen softwareudviklere, der har haft gavn af at læse patentansøgninger, og da slet ikke for udløbne patenter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere