Et falsk Rolex-ur tager turen fra Hong Kong til EU-Domstolen

Da en dansk forbruger i januar 2010 bestilte et falsk Rolex-ur hos en kinesisk internetbutik, havde han næppe forestillet sig, hvilket juridisk maskineri i Danmark og nu også EU han dermed satte i gang.

Sagen kort: I forbindelse med forsendelsen af uret fra Hong Kong til Danmark blev uret tilbageholdt af de danske toldmyndigheder på anmodning fra Rolex. Forbrugeren nægtede imidlertid, at uret skulle destrueres, da han mente at have købt det på lovlig vis. Rolex lagde derfor sag an mod ham ved Sø- og Handelsretten for at få destrueret uret og vandt sagen i første instans, men forbrugeren ankede sagen til Højesteret. Sagen skal nu en tur forbi EU-Domstolen, idet Højesteret ved kendelse af 25. februar 2013 har bedt EU-Domstolen opklare nogle principielle EU-retlige spørgsmål, før Højesteret træffer afgørelse i den danske sag.

Forbrugeren har ikke gjort noget ulovligt, da det er lovligt for danske forbrugere at købe piratkopierede varer, fx fodboldtrøjer, ure eller legetøj, til egen private brug. Spørgsmålet er imidlertid, om de danske toldmyndigheder i medfør af reglerne i Toldforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003) alligevel kunne tilbageholde uret, som ubestridt var falsk og produceret i strid med Rolex’ ophavsrettigheder og varemærkerettigheder.

Sø- og Handelsretten nåede i sin afgørelse af 8. november 2011 frem til, at det afgørende for vurderingen af, om Toldforordningen kan finde anvendelse er, om der er sket en krænkelse af en intellektuel ejendomsret som sådan, ikke om importøren selvstændigt begår en krænkelse ved indførsel af varen i landet. Denne vurdering skal foretages på grundlag af de kriterier, som efter de regler, der gælder i den medlemsstat, hvor varerne tilbageholdes (i dette tilfælde Danmark) skal anvendes for at fastslå, om varer, der er fremstillet i den pågældende medlemsstat, krænker den intellektuelle ejendomsret.

Med andre ord så er der altså ifølge Sø- og Handelsretten tale om en slags fiktiv øvelse, som går ud på, at man skal forestille sig, at den pågældende vare var fremstillet i Danmark, og herefter overveje, om en sådan fremstilling ville udgøre en krænkelse af de danske regler. Hvis ja, så kan varen tilbageholdes og destrueres i medfør af Toldforordningen.

Højesteret har imidlertid nu i sin kendelse afvist, at man kan anvende en sådan form for ”fiktion” ved vurderingen af, om der kan ske tilbageholdelse og destruktion. Ifølge Højesteret er det en betingelse for at anvende forordningen, at der er tale om en krænkelse af en ophavsret eller varemærkeret, som er beskyttet i Danmark, og at krænkelsen er sket her i landet. Det mener jeg er rigtigt. Sø- og Handelsrettens begrundelse havde karakter af et kunstgreb og var blandt andet baseret på de indledende præmisser til forordningen og forordningens tilblivelseshistorie. Hjemlen til tilbageholdelse og destruktion bør være mere klar, som Højesteret således lægger op til.

Eftersom det er ubestridt, at den danske forbruger har købt uret til privat brug og ikke har krænket ophavsretsloven eller varemærkeloven, må man derfor se på, om den kinesiske internetbutik har krænket Rolex’ ophavsret eller varemærkeret i Danmark.

Reglerne på disse områder er harmoniseret i EU, og Højesteret har derfor valgt at spørge EU-Domstolen til råds. Spørgsmålene er generelt formuleret, men kan i forhold til den konkrete sag groft sagt koges ned til følgende:

Er der tale om en krænkelse af Rolex’ ophavsret og/eller varemærkeret i Danmark, når en kinesisk internetbutik fra sit hjemsted i Kina sælger og arrangerer forsendelse af et falsk Rolex-ur til en forbruger i Danmark?

Hvis den kinesiske internetbutik også havde rettet sin markedsføring mod Danmark, fx ved at have en dansksproget hjemmeside, så vil dette efter EU-Domstolens praksis kunne betyde, at der tale om en krænkelse af de danske regler. Men hvad med den foreliggende situation, hvor hjemmesiden var på engelsk og ikke specifikt rettet mod Danmark? Det som den kinesiske internetbutik har gjort er at modtage en ordre og penge fra en dansk forbruger og skrive en dansk adresse på forsendelsen. Er det tilstrækkeligt til at den kinesiske internetbutik begår en krænkelse af Rolex ophavsret og/eller varemærkeret i Danmark?

Det er ikke noget let spørgsmål, og man må som Højesteret har gjort det dele det op i en varemærkeretlig og en ophavsretlig vurdering. For at der kan være tale om en krænkelse af den danske varemærkelov skal der være sket "erhvervsmæssig brug" af varemærket Rolex i Danmark. Man kan godt argumentere for, at den kinesiske internetbutik ved at indgå en aftale om salg og levering til forbrugeren i Danmark under anvendelse af varemærket Rolex har foretaget en "erhvervsmæssig brug" af varemærket i Danmark, men den ligger ikke lige til højrebenet. Efter ophavsretsloven vil det blandt andet udgøre en krænkelse af eneretten at foretage en "spredning til almenheden". Ifølge EU-Domstolens praksis omfatter dette "indgåelse af en salgsaftale, som gennemføres ved levering til et medlem af almenheden." Her kan man måske bedre tale om, at der er sket en krænkelse i Danmark, da den kinesiske internetbutik som led i transaktionen har arrangeret levering af produktet i Danmark, men det rigtige svar er heller ikke klart her.

Spørgsmålene får vi svar på om et par år, når EU-Domstolen har tygget på sagen, men inden da er det i hvert fald for juridisk interesserede værd at læse Højesterets gennemgang i kendelsen af baggrunden for spørgsmålene til EU-Domstolen, da der er blevet tænkt over tingene af de lærde dommere og deres fuldmægtige.

Kommentarer (10)
martin nyhjem

Så når der falder dom I sagen, her om et par år, så vil dommere I både Danmark og eu have arbejdet på sagen i 5 år.
Det kan ikke have været helt billigt. Er det Rolex, som betaler disse sagsomkostninger, når nu det er deres varemærke, og dem, som ønsker at beskytte det?
Og er uret blevet destrueret allerede? For hvis det er, og manden her vinder sagen, så skal han vel have en erstatning af en art?
Både uret pris, men også det at han til den tid har gået i uvished i 5 år må da give lidt.

David Rechnagel Udsen

Så når der falder dom I sagen, her om et par år, så vil dommere I både Danmark og eu have arbejdet på sagen i 5 år.

Hvis der først falder dom i 2015, ja.

Det kan ikke have været helt billigt. Er det Rolex, som betaler disse sagsomkostninger, når nu det er deres varemærke, og dem, som ønsker at beskytte det?

De betaler vel deres egne advokater. Men det koster ikke penge at føre en retssag i Danmark (altså udover det praktiske).

Og er uret blevet destrueret allerede?

Hvorfor skulle det være det? Sagen handler om at få det destrueret. Det kan først blive destrueret når der er afsagt dom.

For hvis det er, og manden her vinder sagen, så skal han vel have en erstatning af en art?
Både uret pris, men også det at han til den tid har gået i uvished i 5 år må da give lid

Næppe. Hvis uret er destrueret (hvilket det nok ikke er), kan han nok få dets pris som erstatning, men man får ikke erstatning for uvished, med mindre det er en ordensmagt der er frihedsberøvet en.

Rene Lauridsen

hele problemstillingen er vendt på hovedet efter min mening. De skulle gå efter de folk der sælger og producerer kopi produkter, og IKKE efter de folk der har købt og betalt en vare de har fundet på nettet. personligt ved jeg meget lidt om mærkevarer, og kunne snildt købe en "mærkevare" uden at ane det.

Jørgen Elgaard Larsen

Tak for en spændende og oplysende artikel!

Det bliver interessant at se, hvad resultatet bliver. Det vil jo også få indflydelse på handel med andre former for imaginær ejendom, f.x. køb af musik og bøger i udlandet (selvom det også er reguleret på anden vis).

Jesper Lund

Det bliver interessant at se, hvad resultatet bliver. Det vil jo også få indflydelse på handel med andre former for imaginær ejendom, f.x. køb af musik og
bøger i udlandet (selvom det også er reguleret på anden vis).

Så vidt jeg husker gælder EU forordningen om toldkontrol kun for forfalskede varer, ikke originale varer som bringes ind i EU uden rettighedshaverens accept.

Jesper Lykkesfeldt: korriger mig endelig hvis jeg tager fejl.

Hvis jeg har ret i denne fortolkning af forordningen, bør der ikke være nogen risiko for konfiskation hvis du f.eks. køber ægte Nike sko eller DVD/BD film i USA til eget brug (per postordre). Videresalg af varerne i EU uden tilladelse vil derimod være en krænkelse af varemærkeloven og/eller ophavsretsloven (ligesom videresalg af piratkopierede varer er det).

Jesper Lykkesfeldt

Jesper Lund, det er helt korrekt: Toldforordningen finder ikke anvendelse på parallelimport af originale varer, som ikke er bragt på markedet i EU med rettighedshaverens samtykke.

En forbrugers parallelimport af en vare til privat brug fra et tredjeland (fx USA) til Danmark er lovlig (dog skal der betales afgifter). Det er derimod ikke tilladt at parallelimportere originale varer fra et tredjeland for at videresælge dem i EU, hvis varerne ikke tidligere har været bragt på markedet i EU med rettighedshaverens samtykke. Selvom toldmyndighederne ikke hjælper rettighedshavere her, så kan man altså godt risikere at få en sag på halsen, hvis man forsøger sig med dette.

Log ind eller Opret konto for at kommentere