Er livet for kort til en softwaretest standard?

NEJ! Livet er for kort til ikke at have en standard. Det er min holdning til standarder i almindelighed og til en softwaretest standard i særdeleshed.

Jeg er netop kommet hjem fra et af de halvårlige møder med arbejdsgruppen, der skriver på en ISO standard for softwaretestprocessen (ISO 29119). Gruppen består af ca. 24 personer fra 15 lande, og vi er næsten færdige med standarden, der er i 4 dele (Begreber og vejledninger, Testprocessen, Testdokumentation og Testteknikker).Vi samledes og gennemgik de kommentarer, der blev indsendt fra et åbent review af det udkast, der forelå for ca. 5 måneder sider, så vi nu har et endeligt udkast, der kan færdiggøres til februar 2013 efter den sidste offentlige "world-wide" høring.

Når man har været undervejs til mødet (denne gang i Korea) i over 28 timer, heraf 15 i luften, og skal igennem 6 dage med minimum 10 timers arbejde, kan tanken godt strejfe en, om livet er for kort til det. Men når man så tænker på, hvor mange der potentielt kan få glæde af standarden og spare kostbare tid, ja så er det alligevel umagen værd.

For første gang får software testere en samlet standard for, hvilke aktiviteter, der kan indgå i en ”good practice” test, hvordan den dokumentation, der kommer ud af at udføre aktiviteterne kan se ud, og hvilke teknikker, der kan bruges. Dertil kommer en omfattende ordliste og en udførlig beskrivelse af, hvordan standarden kan bruges i alt fra det mindste Agile projekt til de største højrisiko vandfaldsprojekter.

Det er simpelthen fantastisk.

Softwaretest er modnet meget over de seneste 10 år eller mere, og det er på tide, at alt det, vi har lært i den tid, bliver samlet, konsolideret og struktureret i en standard.
Livet er for kort til at nye testere skal opfinde alting fra bunden. ISO 29119 vil være der, hvor nye testere kan se, hvordan test kan foretages og søge inspiration. Organisationer, der er i gang med at forbedre deres test, vil have et udgangspunkt, og vil kunne spare en masse af den tid, der ellers kunne gå med at diskutere alting fra bunden og forsøge at samle information fra her, der og alle vegne og stykke det sammen.

Der er mange organisationer i Danmark, der famler i forsøget på at få en fornuftig testproces på plads, og det koster meget tid og mange penge. Jeg synes, det er bedre for en organisation at vide, hvor overliggeren er og fravælge det, man ikke kan eller behøver at gøre, end ikke at vide, hvordan ’man’ gør og forsøge at bygge et eller andet op ud fra ingenting.

Tag godt imod standarden – den er guld værd.

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Kyndi-Wiuff

5 måneder siden sidste review?
Halvårlige møder?
Færdig i 2013?

Hvordan sikrer I, at denne standard ikke allerede er forældet inden den er færdig?

Og opfølgende, hvordan sikres det at den er i stand til at følge med de teknologiske fremskridt og deraf følgende ændrede rammer for standarden?

  • 0
  • 0
Anne Mette Hass

Udviklingen går ikke så hurtigt, som mange tror. Det grundlæggende i test forandres ikke over få år, og brugen af standarden kan altid tilpasses, hvis der skulle være noget, man ikke har lyst til at bruge.

De spredte standarder, testere hidtil har brugt, er for fleres vedkommende over 20 år gamle; og de virker ikke specielt forældede - bare inkonsistente og mere ufuldstændige end den nye.

En standard er forøvrigt et levende dokument, der bliver opdateret løbende, når nye ideer har vist deres værd.
AM

  • 1
  • 0
Leise Passer Jensen

Jeg er som nyudnævnt kvalitets- og metodechef fantastisk glad over at kunne referere til denne kommende teststandard. Det var forholdsvis enkelt at forfatte en kort jobbeskrivelse (for test managers) bygget op omkring netop begreberne i denne nye standard.
Det eneste jeg manglede var selve standarden :o)
Fortsæt endelig med dette standardiseringsarbejde, Anne Mette.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere