Er KOMBIT fyldt med idioter ?

Vi hørte sidste uge om Kombit's forsøg på at lave en ny offentlig IT skandale med et biblioteksudbud.

En del af Kombits svar på kritikken lyder således:

"KOMBIT vil gerne gøre opmærksom på, at det er potentielt ødelæggende for gennemførslen af udbuddet, hvis den fortrolighed der er omkring kravspecifikationen og udbuddet kompromitteres,[...]"

Jeg burde glæde mig over at KOMBIT er så interesseret i at folk er fortrolige med kravspecifikationen, men det er desværre meget tydeligt at det bare er dårlig dansk: De bruger "fortrolighed" hvor de mener "hemmelighed". (Hint: Man deler en hemmelighed i fortrolighed.)

Det er så hvad det er.

Men hvilken objektiv interesse kan offentlige myndigheder have i at holde kravspecifikatioenen på et offentligt IT udbud hemmeligt ?

Eftersom det nye system skal i EU udbud vil kravspecifikationen før eller siden blive tilgængelig.

Det eneste man opnår ved at holde kravspecifikationen hemmelig indtil da, er at folk med indsigt og forstand i biblioteksvæsen og/eller IT ikke kan påpege eventuelle tåbeligheder og direkte idioti i specifikationen, før det er for sent og skatteyderne har spildt deres penge.

Pt. har vi en uafhængig påstand om at det vil koste op imod 150mio kroner at levere systemet og KOMBITs forsikring om at det "ligger markant under den prissætning på op imod 150 mio. kr."

"Markant" ? Er det 135 ? 120 ? 100 ? 75 ?

Sig mig, er det her projekt startet totalt i blinde, uden nogen vejledende budgetramme ?

KOMBIT udtaler: "Vi ønsker af hensyn til udbudsprocessen ikke at drøfte prissætningen yderligere på nuværende tidspunkt, fordi det kan være markedspåvirkende og derfor ikke til gavn for udbudsprocessen, hvor alle leverandører skal stilles lige."

Det er totalt vås: Hvis der er fuld åbenhed, er alle leverandører stillet lige.

I lyset af POLSAG, Rejsekortet og stort set alle andre offentlige IT projekter i nyere tid, er det simpelthen ikke godt nok.

Der er ingen grund til at stole på KOMBITs påstande og forsikringer: De har hverken en track-record eller en arbejdsmetode der bør give nogen som helst grund til tillid til at dette projekt bliver anderledes.

Ring til jeres byrådsmedlemmer og stadsbibliotekarer og forklar dem at KOMBIT skal tvinges til fuld åbenhed i projektet, hvis der skal være nogen som helst chance for at undgå at det bliver den næste store offentlige IT skandale.

Mind dem evt. om, at sidst kommunerne prøvede sig med et bibliotekssystem, endte det med at KMD afskrev "nogle hundrede millioner" og begravede de allerede indkøbte RC9000 computere i kælderen.

phk

Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Nørgaard

... men derfor skal den naturligvis fortælles alligevel :-).

Da DDE skulle lave bibliotekssystemet i slut-70'erne eller begyndelsen af 80'erne skulle man finde en egnet database, og det skulle være en nymodens relationsdatabase.

Man sendte en ny-dimiteret DIKU-gut ved navn Martin Jensen til Californien for at kigge på tre kandidater: Informix, Sybase og Oracle. Efter at have talt med de ledende folk hos de tre bikse bestemte han sig for Oracle, fordi deres vision var den bedste (mens de to andre havde langt bedre teknologi).

Det HELT fantastiske var, at han fan'me fik Oracle overtalt til at sende deres råkode til DDE, så Martin Jensen (og en lille gruppe af gode folk, som han fik samlet) selv kunne tilrette den og compile den til SuperMax-maskinerne, som bibliotekssystemet skulle køre på.

Så fra og med version 3 og til og med version 7 af Oracle havde vi i Danmark en flok gutter og gudinder (var der kun én, nemlig Birgitte Tågholdt?), som kendte Oracles sourcekode ud og ind, og dermed også kunne fortælle en masse om, hvordan Oracle fungerede, workarounds, m.m.m.

Det var den eneste aftale Oracle nogen sinde lavede om at sende deres sourcekode til andre. Alle andre platforme portede Oracle selv til.

Derfor - og pga den fantastiske historie om TPI fra Aalborg, der narrede Larry Elison til at give dem Europa-rettighederne til Oracle i flere år - har vi nogle folk i Danmark, der ved en hel del om Oracle. Vi var med fra starten.

Jeg tror ikke, at et nyt bibliotekssystem i denne omgang medfører en ligeså stor nørdegevinst :-).

Mvh Mogens

  • 14
  • 0
Mikkel Høgh

Efter sigende er kravspec'en på ~1.000 sider, og udbuddet bliver så komplekst (en totalløsning til alle landets biblioteker) at det vil være fuldstændig umuligt for et konsortie af mindre udviklere at vinde.

Personligt synes jeg det kunne være spændende at byde ind på, men omkostningerne ved at deltage i et EU-udbud og tabe kan godt være et par mandemåneder – og det er jo mange penge for små selvstændige virksomheder.

  • 0
  • 0
Mikkel Høgh

Da DDE skulle lave bibliotekssystemet i slut-70'erne eller begyndelsen af 80'erne skulle man finde en egnet database, og det skulle være en nymodens relationsdatabase.

Ja, det “morsomme” i sammenhængen er så at det system bibliotekerne bruger i dag stadig er en direkte afledning af det oprindelige DDE (ligger også lidt i navnet, DDELibra) :)

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Jeg tror at grunden til vi kommer ud i hemmelighedskræmmeri er at det offentlige (KOMBIT) har monopson på markedet for danske bibliotekssystemer. Desuden er udbudsrunder generelt en form for midlertidigt monopson.

I en udbudsrunde forsøger en efterspørger (monopsonet) at holde prisen nede på det efterspurgte produkt, ved at hemmeligholde udbydernes tilbud.

For at maksimere sandsynligheden for at vinde udbuddet, må udbyderne derfor gøre deres yderste for at tilbyde det bedste produkt til den bedste pris - de kender ikke de andres tilbud, og risikerer at de andre udbydere render med ordren, hvis de selv lægger for tyk en profitmargin på deres tilbud.

Udbyderne forsøger derfor nogle gange at indgå ulovlige prisaftaler (karteldannelse) for at opnå en slags monopol-situation og dermed stå stærkere overfor et monopson/udbudsgiveren, og genvinde muligheden for solid profit. Styrken i karteldannelse er jo netop at udbyderne kender hinandens tilbud og priser.

Noget helt andet er, at den der i det aktuelle tilfælde vinder udbuddet, sandsynligvis vil opbygge en unik ekspertise i den leverede løsning, og derved fremstå som en permanent ene-udbyder - en monopolist - af løsningen. En løsning som ingen andre udbydere kan overtage uden at prisen eksploderer.

Ved at åbne op for fri informationsudveksling på prisen, mister KOMBIT så at sige en af trumferne ved sin monopson-status, og risikerer derved at betale for høj en pris for varen.

Så hemmelighedskræmmeriet giver faktisk i indeværende scenarie rigtig god mening.

Men...

Monopsoner er på sin vis lige så problematiske som monopoler. Og da den udbyder der vælges sandsynligvis ender som en slags monopolist, har vi et monopson overfor et monopol, og det kan blive noget rigig grimt stads mht prisdannelse.

Så for mig at se vil KOMBIT ikke være begejstrede for at lave det som en open source løsning - for open source betyder åbenhed og vil dermed give pris-transparens udbyderne imellem, og KOMBITs monospon-fordel vil dermed også forsvinde.

De samfundsmæssige fordele ved at lave bibliotekssystemet som open source, og dermed ødelægge muligheden for både monopson- og monopol-dannelse kan sikkert nemt kvantificeres. Men jeg forventer ikke at KOMBIT vil føre an i forsøget.

  • 15
  • 0
Gert Madsen

Jeg ser ikke nogen steder at der står at prisen eller slige økonomiske forhold skal være åbne.

Derimod tales der om åbenhed omkring kravspecifikationen. Og der synes jeg ikke rigtig at dit argument holder.

  • 1
  • 0
Sune Marcher
  • 5
  • 1
Martin Bøgelund

Jeg ser ikke nogen steder at der står at prisen eller slige økonomiske forhold skal være åbne.

Så fortolker vi følgende vidt forskelligt:
"KOMBIT udtaler: "Vi ønsker af hensyn til udbudsprocessen ikke at drøfte prissætningen yderligere på nuværende tidspunkt, fordi det kan være markedspåvirkende og derfor ikke til gavn for udbudsprocessen, hvor alle leverandører skal stilles lige."

Det er totalt vås: Hvis der er fuld åbenhed, er alle leverandører stillet lige."

Derimod tales der om åbenhed omkring kravspecifikationen. Og der synes jeg ikke rigtig at dit argument holder.

Åbenhed om pris giver kun mening, hvis der er åbenhed om hvad produktet indeholder. Produktets indhold defineres i kravspecifikationen.

Ingen kan jo forholde sig til om 150 mio kr er dyrt, hvis der ikke er åbenhed om hvad man får for de 150 mio.

  • 7
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Så fortolker vi følgende vidt forskelligt:
"KOMBIT udtaler: "Vi ønsker af hensyn til udbudsprocessen ikke at drøfte prissætningen yderligere på nuværende tidspunkt, fordi det kan være markedspåvirkende og derfor ikke til gavn for udbudsprocessen,


Tror du ikke blot, at de ikke ønsker at kommentere på tallet 150 millioner, da det vil kunne påvirke den tilbudte pris, hvis man som leverandør ved, hvor mange penge KOMBIT regner med systemet kommer til at koste?

Det er jo guld værd for en leverandør at vide, hvor mange penge kunden har at betale med.

  • 3
  • 1
Kenneth Lylloff

Det er jo her, at markedet burde regulere og stadig få den leverandør med den bedste pris til at vinde.
Men det kræver stadig, at der også åbenhed om kravspec. Og jeg tror faktisk ikke, at det er prisen de er mest nervøs for at melde ud. Det er blot røgslør for at dække over det andet.
Det ville jo være at åbne Pandoras æske hvis offentlige udbud reelt var offentlige!

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Det er jo her, at markedet burde regulere og stadig få den leverandør med den bedste pris til at vinde.


Det er da vist lidt naivt, er det ikke? Hvis jeg som sælger ved hvad kunden har af penge, så vil jeg jo forsøge at få det maksimale ud af køber ved at lægge mig så tæt som muligt på kundens penge.

Det ville jo være at åbne Pandoras æske hvis offentlige udbud reelt var offentlige!


Det her forstår jeg ikke - er de ikke det? Mig bekendt skal alle projekter over en? million kroner i EU udbud, og disse kan alle hente og læse.

  • 2
  • 1
Kenneth Lylloff

Undskyld, jeg udtrykte mig ikke klart nok. Kravspecifikationen bør være åben fra starten (jvf. den aktuelle sag).

Hvis der er flere om budet nytter det vel ikke noget, at de alle lægger sig så tæt på det udmeldte beløb? Konkurrencen gør vel netop, at det er 'godt' byde så lav en pris som muligt. Selvfølgelig forudsat at der ikke er aftalt spil blandt leverandørerne.

  • 2
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Hvis der er flere om budet nytter det vel ikke noget, at de alle lægger sig så tæt på det udmeldte beløb? Konkurrencen gør vel netop, at det er 'godt' byde så lav en pris som muligt.


Du glemmer, at det ikke er i nogen leverandørs interesse at sælge noget så billigt som muligt. Det er altid i leverandørens interesse at sælge noget så dyrt som muligt.

Hvis du går ud og siger, at du har 150 millioner at brænde af på "opgave x", så kan du være sikker på, at stort set alle bud vil ligge i omegnen af dit max-beløb. Hvis du ikke fortæller hvor mange penge du har, så vil du opleve en langt større spredning i buddene.

  • 3
  • 1
Kenneth Lylloff

Måske du har ret Jesper. Men jeg tror på, at ønsket om at vinde kontrakten er større (hvis man stadig kan tjene på det) end ønsket om potentiel maksimal profit fra dag 1. For hvis du ikke vinder, ja, så har du tabt.

I mange tilfælde vil det alligevel også være på fremtidig support og løbende udvidelse af scope at pengene ligger, og derfor håber/tror jeg stadig at den udbudte pris vil variere nok til at man får en god handel. Igen forudsat at der er rent trav.

  • 0
  • 0
Mikkel Høgh

Men så vidt jeg kan læse mig frem til, så er kravspecifikationen slet ikke lavet - og så kan den vel ikke være "hemmelig" endnu?

Den findes. Jeg har ikke set den, men pt. cirkulerer den rundt på landets biblioteker. Den er ikke endelig fastlagt, og det lader ikke til at den bliver offentliggjort, førend den er. Dvs. førend det er for sent at komme med ændringsforslag :/

  • 2
  • 0
Lars Bjerregaard

gutter og gudinder (var der kun én, nemlig Birgitte Tågholdt?), som kendte Oracles sourcekode ud og ind


Min gode kollega Helle Feldthaus havde vist også fingerene nede i Oracle sourcekoden hos DDE. Det er sgu en god historie. Var der ikke noget om, at i sen-firserne eller så, havde Supermax en overgang hastighedsrekorden mht. Oracle performance? De kunne vist noget hos DDE. Ak ja, stolte tider....

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Tror du ikke blot, at de ikke ønsker at kommentere på tallet 150 millioner, da det vil kunne påvirke den tilbudte pris, hvis man som leverandør ved, hvor mange penge KOMBIT regner med systemet kommer til at koste?

Det er jo guld værd for en leverandør at vide, hvor mange penge kunden har at betale med.

Jo, det er lige præcis én af udbudsgiverens/monopsonets udfordringer; Der er ikke et marked med fri konkurrence, og dermed heller ikke en naturlig, fri prisdannelse.

Desuden kan det være til stor gene for dem der allerede har afgivet bud, hvis udbuddet stadig er åbent, og KOMBIT løfter sløret for det aktuelle prisniveau; så ved andre potentielle udbydere hvad de skal underbyde, hvis de vil vinde udbuddet.

Så der er faktisk gode grunde til at holde tingene hemmelige - hvis man vel at mærke accepterer at udbudsrunder er den bedste måde at håndtere den slags opgaver på.

  • 1
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Derfor - og pga den fantastiske historie om TPI fra Aalborg, der narrede Larry Elison til at give dem Europa-rettighederne til Oracle i flere år - har vi nogle folk i Danmark, der ved en hel del om Oracle. Vi var med fra starten.


Vi havde nogen der vidste noget om gamle forældede version af Oracle på SuperMax maskiner. Det er jo ret totalt ligegyldigt nu. Da globalisering på dette tidspunkt var en ret ligegyldig ting, var det ikke noget som kunne bruges som en konkurrencefordel.
Så tak for din anekdote, men den er vel temmelig irrelevant? Det eneste den kan bruges til, er at beskrive hvordan vi stadig (siden slutningen af 70'erne) ikke er blevet klogere, og stadigt hælder alt for mange offentlige kroner ud af landet til udenlandske virksomheder som sælger software, der overhovedet ikke er brug for. Specielt forbruget af software fra Oracle er i den offentlige sektor oftest ikke retfærdiggjort overhovedet. Men er et brevidstløst valg. At det så er det din forretning bygger på, er en anden historie, men det ville være rart om man snart turde sadle om.

  • 2
  • 0
Martin Jensen

Inden I løber for langt ned af banen med de gode intentioner, så skal I huske på, at der også er en juridisk 'virkelighed' (eller mangel på samme). Det ser en forsimplet udlægning, at hvis der er fuld åbenhed, så bliver alle leverandører behandlet lige.

En offentliggørelse af udbudsmateriale - specielt i udkastform - før afholdelse af selve udbuddet er dybt problematisk.

Lad os teoretisk sige at Kombit valgte at offentligøre rammeaftalen, leverningsbetingelserne, prismodeller og den tekniske kravspecifikation - hvad ville der så ske?

Først og fremmest ville de få en stor mængde tilbagemeldinger fra alt fra store interesserede virksomheder, enkeltpersoner som Jesper Lund og Poul Henning Kamp. Da der ikke er tale om strukturerede tilbagemeldinger lagt indenfor rammen af en teknisk dialog (skal jeg nok lige vende tilbage til) - så er det for en eventuel klager utroligt nemt at påpege eventuelle ændringer som henvendelserne har haft på udbudsmaterialet.

Dette er i sig selv ikke nogen dårlig ting, men udgør et enormt problem hvis ikke alle henvendendelserne har været behandlet objektivt set ens (brud på ligebehandlingsprincippet) samt hvis en virksomhed eller person havde held til at få ændret noget til egen fordel i tilbudssituationen (også brud på ligebehandling). Endeligt ville det kunne gøres gældende, at hvis en virksomhed havde kommet med input til materialet up front, at denne havde udfyldt en rådgivningsrolle - og dermed var inhabile og derfor ikke kunne afgive tilbud.

Ovenstående er ikke 'teoretiske problemer' - men meget faktiske udfordringer ved at åbne op for materialet. Tag evt. et kig på klagenævnet for udbuds kendelser, hvor der er masser af eksempler på at udbud er blevet omstyret på den baggrund.

Det skal understreges at selve cirkulationen af kravspecifikationen hos de potentielle kunder jo rent faktisk også udgør et faremoment ifht. klagesager, da der er en reel risiko for at en medarbejder på et bibliotek er gift med en person fra en IT-leverandør og derigennem skulle komme til at lække materialet.

Hvis de skulle offentliggøre materialet og give leverandører mulighed for at kommentere, så skulle de først udsende en forhåndsbekendtgørelse om, at de ønsker at afholde en teknisk dialog med markedet - og herefter skulle de enten udvælge en gruppe leverandører på baggrund af et ansøgningssystem (også problematisk, da alle ikke har mulighed for at kommentere) eller lade alle leverandører kommentere (meget problematisk for tidsplanen, hvis man ligeligt skal behandle og tage stilling til kommentarer fra flere hundrede leverandører).

Man kan jo altid vælge at anlægge mere eller mindre rigide tolkninger af udbudsreglerne, men en organisation som Kombit kan næppe tillade sig at gå alt for meget på kant med tidligere kendelser fra klagenævnet.

Når så det er sagt, så tror jeg måske ikke det er helt forkert, at Kombit er fyldt med idioter - der var mange ting de kunne gøre anderledes - og det virker umiddelbart ret stupidt at foretage et udbud på et område, hvor der faktisk er en forholdsvis velfungrende konkurrencesituation.

De har indtil videre ikke haft held til at konkurrenceudsætte et eneste af monopolsystemområderne som KMD sidder på, selvom det var deres oprindelige mission - de burde måske bruge deres energi der istedet.

/Martin

  • 3
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Martin,

Alle de dårligdomme du opremser kunne jo løses med et snuptag ved at lave åbenheden før den formelle udbudsrunde starter.

Det er meget sandsynligt at det feedback man får vil ændre drastisk på udbudsmaterialet.

Offentlighed i forvaltningen er et dansk kerneprincip og en af omkostningerne er at politikere må lide med det du kalder ustruktureret feedback, men hvis du kigger på hvordan det foregår i virkeligheden. f.eks vedrørende lokalplaner og større kommunale projekter som kloakering, skolebyggeri mv. så vil du opdage at processen er utrolig produktiv og forbedrende på resultatet.

Eller sagt på en anden måde: Der er ingen måde at bygge et nyt rådhus på, som ikke giver befolkningen indsigt og kommentarret i projektet undervejs, hvorfor skulle IT systemer have det anderledes ?

  • 11
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere