georg strøm bloghoved

Er IT den store miljøskurk?

Jeg har prøvet at bore lidt i det.

Waterfootprint.org oplyser at produktionen af et A4 ark kræver ikke mindre end 10 liter vand. Det vil sige, de fortæller også at næsten alt vandet går til det træ som vokser op og leverer råmaterialet til fremstillingen af papiret. Nu har jeg ikke hørt om nogen som kunstvander skove, så der er altså tale om nedbør der indgår i naturens kredsløb.

Selve fremstillingen af papiret kræver 30 ml ' svarende til størrelsen på en almindelig genstand spiritus ' for hvert A4 ark, altså 15 liter til en almindelig pakke med 500 ark. Det lyder af meget, men skal sammenlignes med at fremstillingen af et par cowboybukser kræver over 3000 liter vand ud over det som planterne får som naturligt nedbør.

Så er der alle de servere og computere som har bidraget til at vi ikke frøs alt for meget i vinter. Greenalytics som sidder på Kungliga Tekniska högskolan ' de skriver selv det sidste ord med lille ' referer en artikel som fortæller at en søgning på Google koster 7 gram CO2, hvad der skulle svare til at koge en kedel vand. De fortæller også at Google har svaret på artiklen og mente at en søgning kun kostede 0,2 gram CO2.

Så gik Greenalytics selv i aktion, og prøvede at vurdere energiforbruget for både servere og brugere af den kongelige højskoles egen website. De nåede frem til at dens energiforbrug gav en udledning på omkring 7 tons CO2 i løbet af et år, svarende til 71 timers flyrejse.

En anden interessant sammenligning er mellem brugen af Internettet og papir til spredning af information.

Den kongelige højskole har omkring 13.000 studerende og 4000 ansatte. Hvad ville det kræve, hvis de skulle have de samme oplysninger på papir? Altså med en årlig håndbog ligesom dengang jeg selv studerede.

Lad os lave et overslag baseret på de oplysninger, jeg har kunne finde. Produktionen af et kilo papir til en håndbog kræver omkring 2,5 kWh. Det betyder at 17.000 studiehåndbøger vil kræve over 40.000 kWh svarende til 21 tons CO2 i følge nogle DEPRA guidelines hvad det så end betyder ud over at 1 kWh skulle svare til 0,546 kilo CO2.

Selve tallet for energiforbruget stammer fra papirindustrien, så det kan være i underkanten, og vi har ikke et tal for hvor meget energi der går til trykning, indbinding og fordelingen. Omvendt er det ikke regnet med at brugerne skriver noget ud fra websiten, og altså også bruger noget papir.

Fremstillingen af papiret til håndbøgerne kræver desuden omkring hundrede kubikmeter vand, men det er forhåbentlig kun en dråbe i havet i forhold til den mængde som de studerende og ansatte bruger til at vaske sig selv og deres cowboybukser i.

Alligevel tyder oplysningerne på at IT er væsentligt mere miljøvenligt end når information spredes på papir. CO2 udledningen er måske kun mellem halvdelen og en tredjedel.

Nu kan disse her udregninger laves med en række forskellige forudsætninger, så kommentarer og spørgsmål er velkomne.

Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

Alligevel tyder oplysningerne på at IT er væsentligt mere miljøvenligt end når information spredes på papir.

Kun forudsat der er tale om den samme informationsmængde.

IT har sluppet bremsen på Parkinssons lov og mængende af "information" er vokset exponentielt de sidste 25 år.

Tænk på hvor mange emails Amazon sender dig hvis du bestiller en bog...

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Jo, og et brev skal sendes med posten osv. Computere kan være både gode og dårlige for miljøet, alt efter hvilket alternativ man opstiller, og hvorledes man brugerne computerne.

Jeg kunne godt tænke mig at programmører generelt gjorde lidt mere ud af at få deres programmer til at køre med færre ressourcer. De fleste er tilfredse når bare programmet kan køre hurtigt nok, hvor meget energi der spildes på anti-optimeret kode er det de færreste der bekymrer sig om.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg kunne godt tænke mig at programmører generelt gjorde lidt mere ud af at få deres programmer til at køre med færre ressourcer. De fleste er tilfredse når bare programmet kan køre hurtigt nok, hvor meget energi der spildes på anti-optimeret kode er det de færreste der bekymrer sig om.

Hørt! Det er skræmmende hvad man ofte kommer ud til, specielt i større systemer.
Den modvilje der er til at lave bedre kode, fremfor bare at købe mere hardware, lukke øjnene og tro det er en farbar vej er i mine øjne uproduktiv og ingen lærer ret meget af det (næste projekt får lige så dårlig kode og mere hardware).

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Det svarer til at vurdere prisen på en biltur alene på prisen af den brugte benzin og ikke medregne slid på bilen, omkostninger på vejanlæg og alle de usynlige omkostninger (værditab af ejendomme langs befærdede veje, risiko for kvæstelser/død ved ulykke, miljøbelastning, etc.)

Elektronik er samlet set en dyr fornøjelse på miljøkontoen hele vejen rundt i livscyklussen. Dels er udvinding af sjældne metaller meget belastende, fremstillingsprocessen energikrævende, der bruges meget standby-strøm og ikke mindst er bortskaffelsesprocessen både dyr og svært at gøre rigtig grøn.

Man hører af og til folk, som siger, at det var bedre for miljøet, hvis gamle CRT-skærme erstattes med fladskærme, men det er kun rigtigt, hvis man alene ser på brugsstrøm. Der medgår rigtig meget strøm til både fremstillingen og bortskaffelsen af skærme, så en forlængelse af levetiden for en CRT-skærm på f.eks. 2-3 år sparer rigtig mange ressourcer.

Det mærker forbrugere jo ikke, når det er gratis at aflevere elektronikskrot på genbrugspladsen.

Thomas

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Hej Thomas,

Du har helt ret. Der blev offenliggjort en undersøgelse for et par måneder siden, hvor det viste sig at bilerne på verdensplan, er en dværg i forhold til produktion af mad, elektronik mv.

Elektronik er den helt store synder, og det blev derfor anbefalet at man køber kvalitet, og får det repareret når det går i stykker (ligesom vi gjorde da vi var små), og ikke bare smider det ud og køber nyt.
Hele fremstillingsprocessen og skrotningen, skulle efter sigende være nærmest miljømæssigt dyrere end strømforbruget over produktets levetid i gennemsnit, hvilket er skræmmende.

Berlingske Tidende bragte i øvrigt noget af denne undergølse, kan ikke hvuske hvor og hvornår.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Betragtninger om (energi)forbrug bygger på vores industrielle plyndring af naturresourcer. Hvor vi igennem århundrede har brugt af naturens ressourcer, som var de utømmelige, går vi en ny tid i møde: Bæredygtig forbrug. Solen kan levere alt den energi vi nogle siden kunne ønske os at bruge. Naturen kan derimod ikke levere alt det stof vi kunne ønske os at bruge.

Bevægelsen vi gå mere og mere mod udnyttelse af naturens energi, den såkaldte vedvarende energi, frem for depoter fra en fjern tid. Genbrug af stof (materialer) vil blive tænke ind i udvikling, produktion, forbrug og bortskaffelse. Cyklus vil få en anden betydning end i dag hvor komposit affald gør genbrug til en nærmest uløselig opgave. Affald bliver big business i fremtiden. Præcis som der er i naturens egen verden.

Hvor teknologi (og forbrug) i dag er en synd vil teknologi (og forbrug) blive det som skal rede os fra vores synd. Udviklingen er så småt startet med Cleantech og global opvarmning som de mest markante "drivere".

I alt sin enkelthed handler det blot om at vende problemet på hovedet :-)

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Lad mig starte med at sammenligningen er med energiforbruget på den aktuelle website idag, og en vurdering af hvor meget papir der minimum skulle bruges til en studiehåndbog da materialet var på papir. Der er altså taget højde for at mængden af information kan være vokset kraftigt.

Jeg har modtaget en artikel som viser at omkring 1/3 af CO2 udledningen fra IT går til fremstilling af udstyret og bortskaffelse efter brug. Selv hvis den andel regnes med, virker det altså som om CO2 udledningen fra information over IT fortsat vil være et godt stykke lavere end hvis den samme information skulle fordeles på papir.

Hvis vi skal vurdere den totale indflydelse på miljøet bliver regnskabet mere kompliceret. Hvordan skal vi for eksempel holde kbrugen af sjældne metaller op imod problemer med bortskaffelse af giftigt spildevand efter en eventuel rensning af papir til genbrug?

Endelig betyder det her ikke, at der ikke er muligheder for forbedringer.

Trods alle de gode hensigter er det mit indtryk, at udviklingen går i den forkerte retning. Der sælges stadig mere IT og elektronisk udstyr af en alt for dårlig kvalitet, og der er ikke nogen fabrikanter som ser nogen interesse i at fremtidssikre deres udstyr eller at gøre det lettere og billigere at reparere.

Samtidig er meget software udformet så det kræver et unødigt stor energiforbrug. En årsag er at grænsefladerne skal se mere lækre ud, en anden at udviklere ikke har været motiverede til at udvikle mindre processor- og energikrævende software.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Georg,

Du taler om begreber fra en anden tid.

Dit kvalitetsbegreb er fra dengang de rige havde råd. Håndværk var kvalitet for for 100+ år siden. I dag er der ingen der har råd til at bygge på den måde. De gamle bygninger, der står her i dag efter 1000 års historie får næppe selskab i de næste 1000 år af nogle nutidige opførte bygninger.

Reparation er fra dengang det var dyrt at fremstille. Produktion, råvarer og arbejdskraft var svært tilgængelig. Produkterne var dyre sammenlignet med datidens økonomiske forhold.

Grafiske grænseflader i software er stadig simple og uintuitive trods det til stadighed mere menneskelige udseende. Computeren er et værktøj, den skal være så nem at bruge som muligt. Udviklingen går blot i retning af gøre værktøjet mere tilgængeligt og dets ansigt knapt så fremmed.

Softwarens allestedsnærværende har samme aspekt som kvalitet. Det er dårlig forretning af fifle rundt med bit for at optimere på hastighed. Samtidig er det begrænset hvor mange eksperter det kan betale sig at uddanne. Viden kommer ikke af sig selv. Det tager tid - tid for samfundet og tid for den enkelte.

De tider hvor kvalitet var lig rigdom kommer aldrig igen. Verden er anden. Se fremad.

Vh

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Carsten Sonne Larsen:
"De tider hvor kvalitet var lig rigdom kommer aldrig igen. Verden er anden. Se fremad."

Det ved jeg så ikke om er rigtig i en IT kontekst. Jeg arbejder en hel del med TCO, og her gang jeg regner tco ud for en af vores løsninger, så er det altså ikke de normal "køb og smid væk hver attende måned 1 socket" servers der vinder.
Jeg ved godt at min udtalelse er nærmest kætteri i manges øre, men det gør det ikke mindre rigtigt i vores tilfælde.

// jesper

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Rigtig god pointe, Jesper Frimann. Den anden ekstremitet er ureflekteret fokus på indkøbspris. Kvaliteten er ofte så ringe at TCO faktisk bliver højere.

Den globale konkurrencen er benhård. Producenter går heraf på kompromis med køberens TCO. De sidste 10 % besparelse for en vare er ofte dårligt givet ud, set for køberens synspunkt. Elektronik der går i stykker i utide eller simpelthen ikke virker, er gode eksempler. En anden blodgade er fødevare fyldt med alskens kemi. Eller alle de andre vare, der simpelthen er blevet "for billige".

Fra mainstream vare til "kvalitetsvarer", er typisk et stort spring i pris. Det kan betragtes som markedet/køberens reaktion på netop den TCO problemstilling du anfægter.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Carsten: Faktisk er kvaliteten af industriprodukter ofte højere og langt mere ensartet i industriprodukter end i noget der er lavet som håndværk. Det er muligt at lave industriprodukter i dag til en pris og kvalitet vi tidligere ikke ville drømme om.

Til gengæld har du ret i din anden betragtning. Industriproduktionen kan også bruges til at lave produkter som ser gode ud, men som faktisk er for dårlige til normal brug. Til gengæld er de så billige at det er fristende at købe dem. Det problem blev påpeget af designeren Victor Papanek allerede i 1970. Han skrev dengang om lysbilledapparater, men problemet er i dag det samme med mobiltelefoner og billige printere.

  • 0
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

problemet er i dag det samme med mobiltelefoner og billige printere.

Det gøres heller ikke nemmere af planned obsolesence, som også sker for produkter af god kvalitet.

Sælg produkter, som er ubrugelige om et års tid, selvom de i princippet fungerer udemærket.

Således har jeg da selv smidt adskillige printere, scannere og andre ting ud, fordi der ikke fås driversoftware til det mere.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Tja, vi prøver lige igen, tåbeligt interface....

Ja, problemet er også at i dag udhuler/malker mange af de mere kendte brands sit brand ved bare at "relable" produkter som så er producerede af underleverandører, der så typisk producerer stort set det samme produkt til 3-4 'brand' leverandører.
Det er noget vi har set i bilbranchen, hårde hvidevarer og så også IT branchen.

Med hensyn til TCO, så er mange af de folk der køber IT i dag, og især hardware altså ikke specielt kløgtige, når det kommer til TCO. De er enten målt på et subset der gør at de ikke køber/laver den rigtige løsning. Eller så er de for at sige det lige ud ikke kompetente nok.
Der er selvfølgelig også et element af, hvordan udbuds lovgivningen er skruet sammen.

// Jesper

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Faktisk er kvaliteten af industriprodukter ofte højere og langt mere ensartet i industriprodukter end i noget der er lavet som håndværk. Det er muligt at lave industriprodukter i dag til en pris og kvalitet vi tidligere ikke ville drømme om.

Jeg tænke nu ikke specielt på håndlavede produkter. Jeg tænke mere på symbolet.

Tyskerne laver i folkemunde godt gedigent håndværk - Tyske biler går f.eks. sjældent i stykker. De gamle bygninger - Pyntet med ornamenter og træ af fineste kvalitet udskåret af stammen på den helt rigtige måde. F.eks. findes der stadig 200 år gamle vinduesrammer hvor træet endnu ikke er forgået endnu.

Hvis du har en ærekær håndværker i familien, eller måske en bygningsingeniør, kan han sikkert underholde dig længe med historier om godt gammel gedigent håndværk.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Programmering eller Systemdesign kan også, men er det sjældent.

Ja, det er ikke rigtig slået igennem som en konkurrenceparameter endnu.

Min egen personlige tolkning af Gedigent Håndværk i IT sammenhæng kan koges ned til: Vedligholdelsesvenligt, robust og tilpasningsdygtigt kode/design.

I øvrigt tip med hatten til PHK - En af de få der mestre "bitnusseriet" svære kunst og samtidig er i stand til at leve af det :-)

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Inden tråden går tabt i forvirring, vil jeg ridse op hvordan jeg ser udviklingen.

Den udligning mellem rig og fattig, som er sket igennem de sidste 50-100 år, har gjort forbrugsgoder til hvermandseje. Nok er vi blevet materialistisk rigere, men de mange flere der skal dele, giver et naturligt fald i kvalitet.

Samtidig går udviklingen hurtigere og hurtigere. Hvor et TV før kunne være tidssvarende i 10 eller 15 år, er det i dag fuldstændigt overhalet af ny teknologi inden for 3-5 år. Begge dele er så og sige en naturlig udvikling.

Hvor tidligere tiders kvalitetsideal bestod i bedst mulig kvalitet, sætter forholdene i dag andre idealer i højsædet. Kvalitet koster og derfor skal kvalitet passe til behovet. Hvis du blot skal bore et hul i væggen en gang imellem, er det tosset at købe en kvalitetsboremaskine til 2000 kr. når en til 500 kan dække dit behov. For TV’et vedkommende er det tosset at lave så det kan holde i 15 år, når det nu er forældet efter 5.

Konflikten består så i at forbrug belaster miljøet. For så vidt går udviklingen ikke i den forkerte retning. Det er nærmere et spørgsmål om vi er ved at tage det næste store skridt: Forbrug belaste ikke miljøet - Bæredygtig teknologi og bæredygtig forbrug. Herved kan den hastige udvikling opretholdes.

Det sker så og sige af sig selv idet naturen begynder at reagere på den nuværende syndsorienteret belastning. Samtidig er der sjældne metaller og andre råvarer som begynder at blive knappe faktorer. Den eksplosive udvikling mod Øst, en hastig udligning mellem rig og fattig, accelerere blot processen markant.

Tåbelige bagudstræbende idealer, bliver sjældent til virkelighed. Derfor: Se fremad :-)

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Hej Jesper,

Ja, problemet er også at i dag udhuler/malker mange af de mere kendte brands sit brand ved bare at "relable" produkter som så er producerede af underleverandører, der så typisk producerer stort set det samme produkt til 3-4 'brand' leverandører.
Det er noget vi har set i bilbranchen, hårde hvidevarer og så også IT branchen

Kan du ikke uddybe, hvad din reference til bilbranchen går ud på? Hvilke brands gør dette og med hvad?

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Øhhh.. er det her ikke common knowledge ?

Nå ja.. men se her så:

Laptops:

http://www.mindconnection.com/library/computertips/whomakeslaptops.htm

Små biler:
http://da.wikipedia.org/wiki/TPCA
http://www.tpca.cz/en/production/our-models

Der er et par andre modeller hvor det her også gør sig gældende.

og så kan du jagte lidt efter resten selv.. Det er derfor at det kan betale sig at researche lidt når man køber ind.

En anden ting er at større Forretnings kæder ofte har deres egne brands eller bare model numre for produkter. Det kan være lidt tricky af finde ud af. Men f.eks. var vores vaskemaskine beste buy in TÆNK, men jeg fandt den endnu billigere, ved at oversætte det model nummer, til elgigantens eget model nummer fra producenten.. ja ja..

// Jesper

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Hej Jesper,

Jeg spurgte fordi jeg kender lidt til bilindustrien (specielt til Toyota som du nævner), og for mig var det ikke common knowledge, at de skulle udvande deres brand.

Det mener jeg så heller ikke de gør. Trillignerne er udviklet i samarbejde, hvor Toyota har stået for det meste (det viser det meste af indretningen af dem også).

Artiklen som skulle være the truth about who makes laptops. Er sikkert rigtig nok. Men ham der har skrevet den, er vel egentigt for at sige det mildt kineser-paranoid. Så det er vel ikke forkert at sige, han er temmelige biased.
F.eks. nævner han i en 2009 update at alt Apple grej er produceret i Kina (hvilket også står på deres apparater: Designed in California, Made in China), så det han så derefter skriver om at de skulle være paranoide, er det ikke en mild overdrivelse? Det står også pakken når man modtager den fra Apple Store, og når man tracker sin ordre på Apple Store, at den kommer fra Shanghai. Så at de skulle forsøge at skjule den. Hmmm. Det må være usandt.
De skriver det ligesom også selv bag på deres telefoner, iPads, MacBooks osv.
Jeg tror iøvrigt ikke der er ret meget hardware der produceres udenfor Kina, og selv om han nævner IBM (som jo i 2005 skiftede navn til Lenovo), så ligger det også i Kina .

IBM harddiske som er nævnt deri findes ikke længere, de blev solgt til Hitachi, for længe siden. Desuden er market share for laptop hard drives fordelt helt anderledes end han beskriver. WD og Seagate er klart de største på det marked, og de er ikke nævnt.

Og så det han referere til som ODM, jeg er ikke sikker på han har ret i det. Jeg tror ikke at Apple lader kinesere designer deres computere, jeg tror det som f.eks. Apple benytter er CM (Contract Manufaturer), som så står for selve produktionen. Igen Apple skriver Designed in California, det tror jeg på, for jeg tror ikke de må skrive det, hvis ikke det passer.

Han har da heller ikke noget konkret bevis for sine Apple udtalelser (her kalder han det ODP og ikke ODM. Hvad er ODP?).

Selvfølgelig er der en hel bunke kæmpestore kinesiske virksomheder der producere laptops for kunder uden for kina. Det er jo en temmelig normal procedurer, At de har flere konkurrerende kunder er vel heller ikke underligt, og nok grunden til at sådan noget som Bluetooth stacks, modems (da de stadigt var indbyggede), Wifi osv, osv, osv mange gange er de samme dele (ligesom CD/DVD drev mv.)
Det er muligt Lenonv har deres egen fabrik, men den ligger jo så sammen med de andre i Kina.

Så alt i alt er jeg ikke sikker på jeg deler denne opfattelse ud fra disse links. Jeg ved at en del (specielt i bilbranchen - for de har forstået det), deler viden og teknologi, for har de fundet ud af er en god forretning.
Men at nogle af de virksomheder der her er nævnet (Apple, Toyota...) som har meget stærke brands, skulle udvande dem på denne måde, har jeg svært ved at tro. Deres brands er kun blevet stærkere de seneste år, og deres kvalitet er bestemt ikke ringere en nogen konkurrenters (for nogen af dem tvært imod). Jeg tror (og ved hvad angår Toyota), at de har rigtig godt styr på underleverandører, fordi de er yderst væsentlige for deres succes.

PS: Det var af oprigtig interesse, fordi jeg som sagt ikke helt kunne forstå referencen til bilbranchen (jeg ved godt dere nogle koreanske Chevrolets mv. der drøner rundt her i Europa, man skal vi ikke være enige om at USA ikke rigtigt kan være med på at bygge kvalitetsbiler?). Det er ikke for at starte en dokumentationskrig omkring sandt eller falsk. Bare at jeg lige ville smide mine betragtninger med. Det var nemlig ikke common knowledge for mig - og det er det vel stadigt ikke.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Nikolaj du kan jo slå ODM op her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Original_design_manufacturer

Og helt specifikt mht. laptops:

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_laptop_brands_and_manufacturers#ODM...

Og du kan jo så se lidt på de faktiske firmaer:

http://en.wikipedia.org/wiki/Compal_Electronics
http://en.wikipedia.org/wiki/Quanta_Computers
.....

Med hensyn til apple så ja.. er det nok mist CM de laver, altså contract Manufacturing. Se det her link:
http://www.emsnow.com/newsarchives/archivedetails.cfm?ID=7693

Mht biler kan du jo kigge lidt her:

http://www.edmunds.com/car-buying/twinned-vehicles-same-cars-different-b...

Med hensyn til udhuling af brand, synes du ikke Toyota, med hele deres 'recall' show her de sidste par år har udhulet deres brand lidt ?

// jesper

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere