anders lisdorf bloghoved

Er højhastighedsinternet en landingsbane for cargo fly fra himlen?

For lidt over et halvt år siden skrev jeg en meget upopulær blog post på Version 2, hvor jeg stillede spørgsmål til, hvorfor der skulle være højhastighedsinternet i Danmark. For nylig var der så en journalist, der fik den sjove ide at udstille min hjerneblødning på landsdækkende radio, hvor mit outrerede og bizarre synspunkt blev klemt ind mellem Jan Gintbergs sympatiske pludren om udkantsdanmark. De kan det der med kontraster på DR.

Siden jeg skrev den første blogpost er der sket en del, som gør, at vi måske skal kigge på det igen. Jeg tror også jeg i mellemtiden har gennemskuet tankegangen, der ligger bag. Vækstplanen for digitalisering i Danmark er blevet vedtaget af alle partier i folketinget 26. februar 2015. Dens mål er at "Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og udnytte IT og data til at skabe vækst og job.” Glimrende mål, som jeg mener, vi alle kan være enige i. For at opnå dette i 2020 er det blevet konkretiseret til fire mere konkrete og målbare mål. Det første af dem handler om højhastighedsinternet og mobildækning.

Lad os se, hvad der står om højhastighedsinternet: "Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder har adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020, og at der skal være god adgang til mobiltelefoni i Danmark.” Det lyder jo fantastisk og vældigt rart. Men lad os lige stoppe op og reflektere over, hvad det betyder. Hvis vi oversætter det til en form for infrastruktur som de fleste har et mere umiddelbart forhold til nemlig transport, så er analogien at “Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder skal have en firesporet motorvej til deres indkørsel senest i 2020”. Det lyder jo stadig svedigt.

Behovet for højhastighedsinternet

Hvis vi lige vender tilbage til virkeligheden, så kan jeg fra privat hold rapportere om livet med en internet forbindelse, som på en god dag i solskin og medvind har 10 Mbit/s. Vi er fire storforbrugere af streamingtjenester som HBO Nordic, Netflix, Youtube, Spotify og lignende. Vi har aldrig nogensinde oplevet noget problem med hastigheden. Jeg har helt sikkert misset et eller andet, men jeg kan ikke på nogen måde sætte mig ind i hvordan mit liv vil ændre sig til det bedre, hvis jeg fik tidoblet min internethastighed. Jeg kan også få en lille smule koldsved på panden når jeg tænker på, hvad regeringen har tænkt jeg skal bruge 30 Mbit/s upload til? Er det en konstant video overvågning af alle rum i huset i HD kvalitet der tænkes på? Der skal i hvert fald en hel del feriebilleder til før det bliver nødvendigt med dette upload scenarie.

Hvis vi kigger på, hvad det vil betyde for firmaer kunne det jo være at nøglen til forståelse ligger her. Jeg er selv entreprenør og er med i et start up, som i hvert fald i princippet teoretisk kunne tænkes muligvis hypotetisk at “udnytte IT og data til at skabe vækst og job”. Hvis jeg kigger ned over de datamængder vi flytter rundt på til og fra kontoret, så tror jeg faktisk at et godt gammel ADSL modem havde været rigeligt, eller for at sige det på en anden måde, så ville jeg i hvert fald ikke kunne skyde skylden på manglende succes på internet forbindelsens hastighed.

Hvis vi tager en standard webshop, så er den måske et mere fair sammenligningspunkt, for lige netop webshops vil have fordel af at ligge i udkantsdanmark, hvor huslejen er lav. En ordre vil uanset, hvordan vi vender og drejer det altid være en tekstfil af en eller anden art. Hvis vi propper alt det metadata vi overhovedet kan komme i tanke om plus et billede af kunden kan vi vel højest komme op på en megabyte. Det er svært at se, hvordan internethastighed kan være noget der begrænser denne forretning med mindre vi snakker ordremængder, som vitterlig nødvendiggør en firesporet motorvej til indkørslen.

Men så lad os blive helt vilde og sige, at vi har brug for den såkaldte big data. Big data er ganske rigtigt teoretisk noget, som har at gøre med hurtig behandling af store data mængder i realtid, men i praksis er det bare store datamængder. 95% af alt der har med big data at gøre involverer noget, der hedder Hadoop. Hadoop er et system der IKKE virker i realtid på nogen måde. Iøvrigt undrer jeg mig også over, hvordan man har tænkt sig at tiltrække en Hadoop specialist i tyverne til Harboøre eller Nordby på Fanø, når de så let som ingenting kan finde et arbejde i San Francisco, London, eller Barcelona til 100k om måneden. Jeg siger ikke det ikke kan lade sig gøre, men jeg har virkeligt svært ved at forstå, hvordan det skulle ske i en grad, så det kan skabe væsentlig vækst og job i en grad, der modsvarer den investering højhastighedsinternet til alle hustande og virksomheder udgør.

Uanset hvordan jeg vender og drejer det kan jeg simpelthen ikke huske et eneste studie relateret til IT baseret vækst, som har peget på internethastigheden i yderområder, som en væsentlig vækst hæmmer.

Men hvorfor?

Det som i udganspunktet lød som en virkelig progressiv aftale, der ville styrke Danmark synes altså mere og mere, som en politisk version af kejserens nye klæder: et voldsomt spild af ressourcer til ingen verdens nytte andet end politisk pynt. Der er simpelthen ingen måde højhastighedsinternet i udkantsområder, kan komme til at understøttte den overordnede målsætning om vækst i Danmark. Det værste er jo at når vi står i 2020 og Danmark stadig halter bagefter, så vil politikerne nævne globale konjunkturer eller Danmarks lille størrelse internationalt som årsager. Og det vil de slippe afsted med. Man kan spørge sig selv, hvordan det kunne komme så langt.

Det har jeg et godt bud på. Der er to årsager: kontraktpolitiken og at politikerne har spillet for meget Simcity. Lad os tage kontrakt politikken først. Kontraktpolitikken er en naturlig forlængelse af hele New Public Management bølgen, hvor alt skal måles og effektiviseres. Antal Mbit er sådan en dejlig målbar størrelse, at det simpelthen kribler i fingrene for at lave mål for den. Man behøver slet ikke at tænke på, hvad det skal bruges til. Man kan bare måle det. Her er en naturlig ting at bruge de offentlige budgetter til at forbedre og man har også mulighed for direkte at påvirke det. Det kan der laves en kontrakt om, og der kan ikke være noget politisk fnidder om, hvorvidt man har opnået målet.

I det klassiske strategispil Sim City, som jeg også selv har brugt for længe på at spille, går det ud på at få en by til at vokse. Det er jo lidt ligesom et land som f.eks. Danmark. For at udvikle din by skal du blot bygge veje og lægge vand ind i et område. Så kommer firmaerne af sig selv og slår sig op. Vækst kommer altså af sig selv, når blot der er infrastruktur. Denne tankegang kendes også indenfor antropologien som Cargo kulte. Disse tragiske størrelser var bevægelser forskellige steder i Melanesien, hvor de indfødte havde hæftet sig ved, at de hvide byggede landingsbaner, hvorpå der kom fly med alskens herligheder fra skyerne. De tog derfor den konsekvens, at de byggede landingsbaner og gav sig til at vente på, at flyene kom med Cargo til dem.

Det er netop dette som højhastighedsinternet er: en cargo kult, sanktioneret af et enigt folketing, der stirrer som hypnotiseret på et eller andet tilfældigt, de kan måle. Derfor burde vi vække politikerne og sørge for, at pengene blev brugt på noget andet, nemlig for at blive i billedet, at få bygget nogle fly vi kan sende mod skyerne. For at dette kan ske, burde man måske kigge mere på den IT sektor, man vil styrke end på politisk korrekthed og udkantsvælgernes stemmer. Det som der bedes om her, er for eksempel mere riskovillig kapital til at lave de vovede investeringer, som er morgendagens, Uber, Air BnB eller Spotify. Det skal være nemmere at investere i IT sektoren, f.eks. gennem personlige pensionsmidler. Vi skulle måske i stedet styrke centraliseringen, nemlig omkring København, der altid er et skridt eller to efter London, Berlin og Stockholm, men som realistisk set kan skubbes derop med de rette investeringer. Hvis det er på brugersiden det kniber kunne man jeg nedsætte en fond til opkvalificering af IT brugerfærdigheder i virksomhederne. Jeg har ikke svaret, men man burde måske lytte lidt mere til IT sektorens ønsker end til udkantsdanskernes stemmer, hvis man seriøst vil styrke IT baseret vækst. Hvis man bare gerne vil støtte udkantsdanmark adgang til underholdningstilbud på nettet, er det jo også en helt legitim målsætning. Men så er det en anden sag, og man burde sige det åbent istedet for at dække det ind under, at det kan styrke væksten i det danske samfund.

Kommentarer (48)
Anders Lisdorf

Jeg skriver f.eks. også, at man kunne lave en fond til at støtte it brugerfærdigheder, så jeg synes ikke det er helt rimeligt at fremstille det som om mit ærinde blot er at skrabe skattepenge til mig eller blot at forbedre min egen situation. Men jeg kan godt se, at det kan tolkes sådan, hvilket er uheldigt og helt min egen fejl.

Uanset hvad man så ellers vil bruge IT vækstbudgettet på er højhastighedsinternet til hele landet et spild, som ingen vækst effekt har andet end ud fra en magisk tankegang. Det var det primære jeg prøvede at få frem i artiklen og det som reflekteres i overskriften.

Jeg syntes bare, at jeg ligesom måtte give nogle alternativer, og der mener jeg sådan set at IT sektoren, som jeg jo tilfældigvis er en del af, faktisk burde støttes og høres. København er uanset, hvordan man vender og drejer det vores bedste bud på en verdensklasse innovation hub, men det kunne da også være en god ide at investere i Aarhus, så vi har to middelmådige innovation hubs i landet. Helt sikkert.

Karsten Neve Petersen

Det er utroligt at du kan fortsætte din visionsløse monotone sang.
Men her er nogle eksempler fra det virkelige liv, som beviser det modsatte:
En landmand her i lokalområdet havde næsten købt en malkerobot til sin store malkekobesætning (ca. 180 køer). Producenten annullerede dog ordren i sidste øjeblik, da de opdagede at nethastigheden på lokaliteten var på 512 Kbps. Det krævede mindst en 2 Mbit forbindelse til robotanlægget, og det kunne TDC ikke levere.

Skolen her vil gerne give en tablet til alle eleverne, samt en bærbar PC til lærerne. Problemet er bare, at netforbindelsen ikke er kraftig nok til at trække de mange enheder. Skolen bestilte en 1 Gbit fiber fra TDC, men efter installation viser det sig der max kan trækkes 600 Mbit på en god dag.

På de to havne der er her, blev der i foråret installeret WIFI til lystsejlerne. Begge anlæg blev dimensioneret til 3.000 brugere, og de blev også begge forsynet af en 1 Gbit fiber fra TDC. Her kan der trækkes max 400 Mbit på en god dag, og midt i højsæsonen har det været stort set umuligt overhovedet at kunne bruge det trådløse net.

En enkeltmandsvirksomhed her producerer video til markedsføring mm. De har brug for at uploade film til en eksterne partner. Det er komplet umulig på den 1 Mbit UL de max kan få.

Biografen blev digitaliseret for et par år siden. Siden da ankommer alle film på en harddisk. Men for at spare den forsendelse har filmselskaberne bebudet at i nær fremtid skal biografen selv sørge for at DL'e filmene fra selskabets server. Det vil være umuligt at DL'e de ca. 500 GB en film fylder på en 20 Mbit linie, som er det højeste de kan få.

Så sent som i dag talte jeg med en ejendomsmægler. Han sagde at som godt som hver gang han har potentiele købere, så spørger de om hvordan netforbindelsen er. Og ikke så få gange har de takket nej til et hus, som de ellers godt kunne lide - blot¨på grund af den dårlige internetdækning der er.

Så kom ikke og sig at dårlige netforbindelser ikke betyder noget for væksten!

Anders Lisdorf

Mange tak for gode eksempler. Altid rart med noget konkret. Jeg synes meget godt de illustrerer den udprægede visionsløshed og landsbymentalitet man finder i Danmark: En landmand med en håndfuld køer, en fejlbestilling fra en landsbyskole, en enkeltmandsvirksomhed som skal uploade noget video en gang imellem, en landsbybiograf som kan få det lidt nemmere og måske spare lidt forsendelse, at egendomsmæglere kan sælge flere huse. Der er da ingen af de ting, som rykker det mindste ved væksten i Danmark i det store billede. Der er da ingen nye Succesfactors, saxobank, zendesk, Just Eat eller lignende milliard forretninger gemt i dine eksempler.

Omvendt kunne man jo også kigge på eksemplerne og konstatere, at man godt kunne klare sig med lidt mindre end de 100 Mbit, som jeg argumenterer for. Man kunne også drage en anden konklusion, nemlig at man kunne målrette det til virksomheder med støtteordninger, når der var brug for det.

Jeg har ikke påstået, at der ikke var nogen, der kunne have gavn af det eller, at man kan finde undtagelser.

Så tak for, at du illustrerede mine pointer så klart!

Karsten Neve Petersen

Og hvem siger det kun er milliardforretninger som skaber vækst i Danmark?
Det der er her er et samfund der er ved at dø. Der er ikke arbejdspladser nok, og folk må flytte. Folk der gerne vil flytte hertil har mulighed for at arbejde hjemmefra via nettet. Det kan de så ikke pga dårlig netforbindelse. Kundevrundlaget bliver derfor mindre og mindre, og flere folk flytter. Turismen er det største erhverv her, men efterhånden som mere lukker bliver det mindre interessant at komme her som turist. Det dårlige net i havnene er noget der virkelig kan bringe sindene i kog for folk på ferie. Nok til at nogen vælger andre havne. De fleste lystsejlere her er svenske, og de vil derfor vælge svenske havne i stedet for.

Du er tilfreds med 10 Mbit - fint nok. Men det er vi andre ikke. De sidste 3-4 år er antallet af enheder på nettet steget markant med tabletter og smartphones. Lige rundt om hjørnet venter 4K TV og internet-of-things. Det vil tage år at rulle den nødvendige infrastruktur ud, og selv om du synes dit behov er dækket idag, så vent bare og se om 3 år. Hvis vi bare sidder bare på hænderne har du stadig kun 10 Mbit til den tid, og lad os så se hvem der rykker med væksten.

Baldur Norddahl

For nogle er en hjemmearbejdsplads blot en laptop med adgang til en browser og dropbox. For andre er det en VPN der giver adgang til hovedkontorets netværk med login på domænet og adgang til filservere med mere. Jeg gætter på at du kun har erfaring fra den første kategori.

Afhængig af hvad du arbejder med kan der ligge ganske store filer på den filserver. Men selv helt almindelige Word og Excel dokumenter kan være helt umuligt at arbejde med på en dårlig forbindelse.

Og nej, virksomhederne kan ikke bare droppe deres IT systemer og uploade alt til Dropbox.

Giver det vækst at folk har mulighed for effektivt at arbejde hjemme fra? Det hjælper i hvert fald med at flere kan blive boende eller måske vælge at flytte til landet.

Gert Madsen

Centralisering og favorisering af København er en strategi man har anvendt de sidste mange årtier, og som åbenlyst ikke har haft nogen positiv effekt for landet som helhed.
I modsætning til Københavnsk centralisering, så har vi ingen evidens for at højhastighedsinternet er virkningsløst.
Så din argumentation hænger ikke sammen, og jeg forfaldt til at se efter andre motiver.
Beklager.

Bjarne Nielsen

I modsætning til Københavnsk centralisering, så har vi ingen evidens for at højhastighedsinternet er virkningsløst.

Det er muligt at du har ret i det første, selv det forekommer mig at være noget af en påstand. Til gengæld rammer du - efter min mening - lige ned i hjertet af indlægget med den anden kommentar:

Nej, der ingen evidens for effekten af højhastighedsinternet, hverken for eller imod, og de eksempler, som jeg har set lader en tilbage med spørgsmålet om, hvad der var årsag og hvad der var virkning?

Så jeg synes at det rimeligt at påpege, at dette lugter af den udbredte "noget skal gøres; dette er noget, så vi skal gøre dette" ræsonnement.

Jeg erkender, at der kan gøres mere, og at der er steder, hvor det er så oplagt, at det bare er at komme igang, men "alt til alle" er uhyrligt dyrt (økonomer vil snakke om stigende grænseomkostninger), og uden viden om effekt, så virker det som et ret så tåbeligt spild af ressourcer.

Johnny Olesen
Johnny Olesen

Der er da ingen nye Succesfactors, saxobank, zendesk, Just Eat eller lignende milliard forretninger gemt i dine eksempler.

Lige som en lille anekdote så kan jeg da lige nævne, at da JustEat startede op, var der kun én vagthavende i Danmark, og han kontrollerede alle ordre med en Nokia 9110i - vel at mærke via dial-up.

Selve JustEats servere stod selvfølgelig i et lille datacenter.

Jan Juul Mortensen

Streaming tjenesterne HBO, NetFlix med flere skifter til en lavere kvalitet, hvis ikke der er båndbredde nok! Derfor oplever du måske ikke problemer med flere samtidige streams på samme tid.

Grundlaget for regeringens 2020 mål med 100/30 MBit/sek. skal ses ud fra den offentlige digitalisering og de tiltag dette muligvis vil bringe i fremtiden.
Ældre i hjemmet er billigere end dem på plejehjem, måske vil netop videoovervågning af hele huset blive nødvendigt i denne forbindelse.
Behandling af syge via fjernforbindelser vil kunne sikre den bedste læge til undersøgelsen, hvis denne kan udføre undersøgelsen online.
Spørgsmålet er, hvad vil fremtiden bringe og stille af krav til internetforbindelsen hos borgerne for, at digitaliseringen af den offentlige sektor kan skabe de nødvendige besparelser for, at nationen kan opretholde velfærdssamfundet og på en og samme tid være konkurrencedygtige.
En ting er sikkert, fremtidens krav til borgernes internetforbindelse vil stille øgede krav til hastighed og frem for alt stabilitet.

Marc Munk

"Vi skulle måske i stedet styrke centraliseringen, nemlig omkring København"

Fordi alt godt kommer fra København... Just eat opstod så vidt jeg ved i Aarhus. Hvor er argumentationen for at flytte alt til København? Dit forslag om at centralisere omkring København er vel lige så meget en cargo cult som højhastighedsinternet i yderområderne.

Anders Brander

Det er meget svært at spå om fremtiden.

Når skribenten taler om sine 10mbit minder det mig om dengang jeg talte om 128kbit ADSL i halvfemserne. Det virkede meget voldsomt dengang, og det var svært at forestille sig, at man nogensinde skulle få brug for mere.

Skribenten har nu cirka 80 gange så meget båndbredde, som jeg troede var det ultimative for bare 20 år siden, og begår nu samme fejl, som jeg gjorde.

Johnny Olesen

Når skribenten taler om sine 10mbit minder det mig om dengang jeg talte om 128kbit ADSL i halvfemserne.

At ja, det var de gode gamle dage, hvor Cybercity kunne levere op til 256 Kbit/s til 449 kroner i måneden. Nostalgi :-)

Det var så også den gang en MPEG1 video fil med 352x288 brugte 1.5 Mbit/s. Til sammenligning kan YouTube i dag kan levere video i 1280x720 pixels med omkring 1,5 Mbit/s. Det er nemlig ikke kun hastigheden på internettet som har flyttet sig de sidste 20 år - det har f.eks. komprimeringsteknologierne også.

Michael T. Jensen

Vi skulle måske i stedet styrke centraliseringen, nemlig omkring København...

Så vidt jeg husker er hovedstadens evne til at drive væksten frem i resten af landet omtrent ikke-eksisterende. Hvad får vi så ud af den strategi, andet end at skabe større ulighed mellem kbh og resten af landet? "Kbh bliver sat på verdenskortet". I couldn't care less.

Det bliver under protest, hvis det er mine sure skattemidler, der skal bruges til det projekt, men eftersom de fleste i centraladministrationen bor og arbejder i kbh, skal der nok være lydhørhed omkring dine tonedøve idéer.

Anders Lisdorf

Når jeg skriver "vi skulle måske.." er det for at udtrykke en mulig ide. Centralisering var en af flere ideer. Jeg har forståelse for, at du og andre har kraftige følelser i mod denne ide. Jeg mener heller ikke jeg har leveret noget argument for denne ide, da artiklens formål var et andet. Så du synes det er en dårlig ide, helt fair.

Men tillad mig dog alligevel at uddybe, hvad der bevægede mig til at putte denne ide på listen. Da det jo handler om en digital vækstplan bliver vi nød til at pege på noget, som kan skabe digital vækst. Det har vist sig, at de steder med stor IT vækst som London, Stockholm og Berlin er karakteriseret ved at være store byer med et stort udbud af specialister, kapital og en stadig tilstrømning af kvalificeret arbejdskraft, som hurtigt kan lære de nyeste teknologier og udvikle dem. Innovation foregår altid i netværk, som man f.eks. kan overbevise sig om ved læsning af Walter Isaacsons glimrende bog "The Innovators". Den viser at ingen af teknologiens største opfindelser er opfundet af det enlige geni i isolation. Byer har nemmere ved at skabe og vedligeholde sådanne netværk.

Lars F. Jensen

.....
Men her er nogle eksempler fra det virkelige liv, som beviser det modsatte:

For det første er jeg helt enig med Anders Lisdorf i, at dine eksempler er lidt relevante for væksten - og lad mig tilføje, helt uden betydning for livet i udkanten selvom det ofte fremføres i den vildt spindende udkants debat.

Jeg ser imidlertid også med stor skeptisk på informationerne i dine eksempler.

  1. Landmanden med 180 køer har jo en millionforretning og vi taler om en meget betydelig investering i det nye anlæg. Det forekommer mærkeligt, at der ikke kan etableres en erhvervslinje med en meget højere hastighed for et i forhold til virksomhedens omsætning beskedent beløb.. Kunne landmanden ikke selv grave/pløje en fiber ned ?. Kunne man ikke få en radiolink ? Kunne en 4G antenne/router ikke etableres? eller en Net1 forbindelse ? Eller måske en lokal Samsø-løsning?
  2. Hvis man bestiller en 1 Gbit/s og får det godkendt af TDC, så får man også 1 Gbit/s lokalt. Det er det, vi taler om her. Der er indlysende ikke samme hastighed til alle punkter ud i internettet. Forskellen på 600 Mbit/s og 1000 Mbit/s er ret beskeden set ud fra en samlet service til mange enkelt enheder. Det lyder mere som flaskehalse i et WiFI net eller ?, men ikke forskellen på adgangs-linjen? Eller måske en dårlig DNS server hos udbyder?
  3. Lystbådehavnen synes også at pege på meget/alt andet en adgangslinjen - igen fx Wifi overload, manglende trafikregulering eller DNS. Hvorfor taler du om 'på en god dag' ? Det er en fiber, og den er da ikke påvirkelig af, hvilken dag det er. Er der ikke bare tale om et dårligt ikke professionelt konfigureret anlæg?
  4. Selv HD video kan rimeligt let offline komprimeres til 5-7 Mbit/s, det betyder upload-tider på 5-7 sek pr videosekund. Er der forsøgt med pair-bonding? Er det lange spillefilm, der anvendes som reklamer? Hvornår fremstiller enkeltmanden sine salgvarer? Det er lidt langsomt, men vel ikke en egentlig show-stopper?
  5. Eksemplet med biografen må du redegøre langt tydeligere for. E alle film lange som hele Wagners Ringen ? Hvor komme de 500 Gbyte fra? Hvilken distributør har stillet et sådant krav ? Hvor er det servercenter, der kan levere til landets biografer, med så umådelig hastigheder ? Hvor meget kan der spares i porto/levering pr md.?
  6. Der er fint internet i langt de fleste samlede udkants bebyggelser. Det kan da aldrig være et samfundsproblem at støtte huspriserne i opadgående retning.

Lars :)

David Rechnagel Udsen

Det er jo som at sige; at hvis folk sagtens kan blive mætte af en cheeseburger, så er der ikke nogen grund til at give dem en Big Mac-menu. Den skal vi kun give til de store kanoner der har råd til dem.

Vi bør afskaffe denne klassegrøft mellem menigmand og virksomhed! Alle bør have Big Mac-menuer! Også selvom de ikke spiser dem hver dag.

Troels Henriksen

Vi bør afskaffe denne klassegrøft mellem menigmand og virksomhed! Alle bør have Big Mac-menuer! Også selvom de ikke spiser dem hver dag.

Hør nu, der er der har brug for at spise så meget. Her til morges spiste jeg en skål Quaker havrefras, og til frokost et pølsebrød fra 7-11, så jeg kan ikke se hvad almindelige forbrugere skal bruge en Big Mac til.

Niels Gustav Westphal Serup

Nu synes jeg at du oversimplificerer voldsomt.

En Big Mac er ikke bare en Big Mac. En Big Mac er en Big Mac der er blevet serveret i en af de over et hundrede McDonald's der er i Danmark. En Big Mac er en Big Mac der muligvis er blevet serveret i en af de McDonald's der har døgnåbent!

Du beskriver Big Mac som værende det tilsvarende til hurtigt internet, når det faktisk er åbningstiderne i McDonald's der er den mere meningsfulde analogi. Analysér dog kilden og ikke blot symptomerne!

Simon Shine

Jeg har ærlig talt lidt svært ved at finde hoved og hale i det her blogindlæg.

Her er min opsummering:

  1. "Er politikernes vækstmål troværdige? Måske."
  2. "Er manglen på bredbånd i Udkantsdanmark relevant for væksten? Nej."
  3. "640K burde være nok for alle!"
  4. "Big data."
  5. "Dansk politik er lidt ligesom Sim City."
  6. "Det passer ikke at 'Vækst kommer af sig selv, når blot der er infrastruktur.' og folk som tror det har en sekterisk tankegang."

En ting jeg gør, når jeg skriver, er at spørge mig selv "Hvis min læser kun gad læse én sætning eller ét afsnit, hvordan skulle jeg så sammenfatte alt det jeg gerne vil sige?"

Jeg kendte ikke historien om cargo cults og forstod derfor ikke overskriften før sidst i blogindlægget. For at holde emnet forståeligt, ville det have været rart hvis denne lignelse, som i øvrigt er ret sjov, var kommet noget før. Eller også kunne en mere relatérbar lignelse være brugt, fx burgere:

  1. Politikernes vækstplan er kunstig opfedning. Selvom Big Mac'en er det universelle symbol for velfærd jf. The Big Mac Index, kan man altså ikke bare skabe Big Mac-inflation for at øge velstanden.

  2. Er manglen af Big Macs i Udkantsdanmark relevant for produktionen af Big Macs i storbyerne? Nej, urbanisering har foregået i tusinder af år, og det har kun øget væksten.

  3. Som David Rechnagel Udsen sagde, "Hvis folk sagtens kan blive mætte af en cheeseburger, så er der ikke nogen grund til at give dem en Big Mac-menu."

  4. Big Mac.

  5. Dansk politik er lidt ligesom Big Macs.

  6. Her tager du bare fejl. For at citere økonomen David Canning fra Harvard i The Effect of Infrastructure on Long Run Economic Growth (2004):

[...] Our results provide clear evidence that in the vast majority of cases infrastructure does induce long run growth effects. [...] Taken as a whole, the results demonstrate that telephones, electricity generating capacity and paved roads are provided at close to the growth maximizing level on average.

Johnny Olesen

Our results provide clear evidence that in the vast majority of cases infrastructure does induce long run growth effects. [...] Taken as a whole, the results demonstrate that telephones, electricity generating capacity and paved roads are provided at close to the growth maximizing level on average.

Det citat opsummer også ganske godt problemstillingen, men det handler om en BASAL adgang - ikke til den forkromede udgave. Det er f.eks. vigtigt at have adgang til asfalterede veje, hvis man skal transportere varer over en lægere strækning, men det betyder ikke, at vi skal have motorveje til enhver flække i Danmark.

Vi har motorveje på det overordnede plan, og derudover har vi hovedveje, omfartsveje, bivej, primærveje osv. osv.

Vi har et transportnet bestående af forskellige slags veje, og hvis man bor nordvest for Thisted, så har man altså kun adgang til små veje. Skal man til hovedstaden, så skal man altså køre 150 km før man kommer på motorvejen. Bor man derimod i Aalborg, så kan man køre to minutter og så er man på E45.

Så er spørgsmålet om det er udpræget grad hæmmer væksten i Thisted kommune, at der er langt til nærmeste motorvej. Svaret er ja, men at det ikke kan betale sig samfundsøkonomisk, at lægge 150 Km motorvej ned fra Aarhus til Thisted.

Derimod kan det godt betale sig at lægge 30 KM motorvej ned mellem Holstebro og Herning, da hele industien i Nordvestjylland derved bliver koblet på motorvejsnettet fra Herning.

Det er en fin analogi at bruge veje.

Lars F. Jensen

Her tager du bare fejl.

[...] Our results provide clear evidence that in the vast majority of cases infrastructure does induce long run growth effects. [...] Taken as a whole, the results demonstrate that telephones, electricity generating capacity and paved roads are provided at close to the growth maximizing level on average.

I gennemsnit er slet ikke det samme som i konkrete tilfælde. Der er mange eksempler på, at en vis mængde infrastruktur er helt afgørende nødvendig, men mere af det samme ikke hjælper en 'dyt'.
Vi har faktisk et eksempel i det sydlige Jylland, hvor der for milliardbeløb er udrullet meget fiber, men økonomien og væksten råber bestemt ikke hurra dernede (måske undtagen Esbjerg pga olie og vind).
Ligeledes er der næppe nogen påviselig effekt af, at man valgte (blev tvunget til) to motorveje i stedet for motortrafikveje i Nordjylland.

Der er også gode eksempler på at infrastruktur ikke nødvendigvis er i udkantens interesse. Fiberforbindelse mellem landene i Europa og så langt som til Kina og Indien er således grundlaget for at out-source/udflytte call-centre til Scotland, Irland og Indien. Det er også den egentlige årsag til, at tusindvis af danske IT jobs nu er blevet til indiske IT jobs.

Da man byggede Storebæltsbroen, var der mange meget troende på vækst i Vestsjælland og på Østfyn. Men det er ikke sket. Korsør er en by der har oplevet en rivende afvikling. Det er ligeledes ganske muligt at Femern-forbindelsen vil øge afviklingen af Lolland, når byggearbejderne tager hjem igen.

Der er ingen områder i Danmark,, hvor man ikke for - i erhvervssammenhæng - beskedne penge kan opnå meget høje hastigheder og kvalitet/stabilitet på netforbindelser. Nåh-jo, på Tunø og på Christians Ø er der vist 'kun' 155 mbit/s til deling, men det er nok alligevel ikke der eller på Endelave, som den danske vækst kommer fra.

Lars :)

Jens Jönsson

Det er altid den samme tomme diskussion om vi har behov for det. Det var der mange der også sagde om Storebæltsbroen...

Mange år efter vil ingen undvære den.....

Vi udbygger bredbånd som vi udbygger motorveje. År 1. Der begynder at blive trængt i myldretiden. Der skal gøres noget. Politikerne snakker og r..... går. 6 år efter med gevaldig trængsel på motorvejen er der nu bevilget et 3. spor. Nu er vi så på år 7 og arbejdet går i gang. Men faktisk så er 3 spor nu for lidt. Der er behov for 5 spor og 3. spor er endnu ikke klar....

SUK!

David Rechnagel Udsen

Det er da uholdbart at man i Thisted skal køre 150 km for at få en grundlæggende gode som en Big Mac hver dag. Det er vel ikke rimeligt når det kan lade sig gøre at sende Big Macs'ne helt ude i hjemmene.

Sammenligningen med motorveje giver jeg ikke meget for. Motorveje har langt flere miljømæssige og økonomiske omkostninger end at ligge fiber i hele landet. Ved at anlægge fiber er det kun omkostningen ved at lægge kablerne ned, der er ikke pludselig en 4-sporet motorveje der permanent fylder i landskabet, skaber luft- og støjforuener og ødelægger grundværdien for husene i nærheden.

Højhastighedsinternet øger værdien af husene, fremtidssikrer områderne og skaber en mere balanceret kampplads for alle.

Lidt ligesom at have adgang til Big Mac lige i nærheden. Så er vi alle lige.

Troels Henriksen

Man kan ikke sige at det er unødvendigt[0] at kunne få Big Mac i Thisted, bare fordi man i stedet kan få en hamburger og så tage bilen 150km for at få lagt en ekstra bøf på. Til den tid er burgeren allerede blevet kold!

[0]: Man kan naturligvis også tænke helt anderledes, og sige: Okay, vi har ikke råd til at alle i Danmark har adgang til højkapacitets-burgere. Men kan vi opstille en shawarmabiks i alle byer? Det fungerede med udbredelsen af pølsevogne i 60'erne.

David Rechnagel Udsen

Det er jo det jeg siger! Men en shawarmabiks i alle byer vil kun kunne gøre lidt gavn. Før eller siden vil folk jo gerne have en Big Mac. Og så skal de tage langt væk for at få en. Det er ikke rimeligt.

Men den tid kommer, så hvorfor ikke bygge en McDonald's i hver by nu, fremfor at vente 10-15 år når folket kræver Big Macs alle vegne?

Så vil andre lande se os som landet der gav alle borgerne kvalitetsburgere lang tid før de andre! Og så tænker store udenlandske virksomheder at dette et land at kaste penge efter. Og få en Big Mac i.

Lars F. Jensen

Der er et rimeligt bud på prisen for at lægge fiber til alle husstande på over 30 milliarder kroner - det er mere end hele Togfondens udgifter.

Hele forskellen er mellem om fibrene ligger der eller om fibrene skal lægges der (i jorden).

Bortset fra landbruget (der er blot 2-4000 gårde, der betyder noget erhvervsmæssigt) er der ikke mange erhversvirksomheder, der ikke nu og slet ikke inden 2020 kan få hurtigt internet, hvis de ikke selv har valgt en 'der er så dejligt på landet' placering.
Og de landbrug, der ikke let kan få kablet internet, kan få 4G eller løsninger som fx Jens Jönsson opstiller og sikre driften af i lokalområder.

Lars :)

Morten Christensen

Disclaimer: Min viden om big data er minimal.

Jeg synes eksemplet med Hadoop-specialisten illustrerer, hvordan blogindlægget er skrevet i samme ånd som "640 K er nok til alle".

Det interesssante er ikke, om der i morgen flytter en Big Data-virksomhed til Harboøre, hvis de får gigabit-fibernet i dag.

Det vigtige er, om (fiske)industrien i Harboøre i 2020 vil kunne klare sig i den globale konkurrence, hvis der i 2020 ikke er nogen i byen, som ved noget om Big Data og Hadoop. Og om den (fiske)industri vil flytte til København eller Norge, når den må lukke ned i Harboøre.

Der kan investering i højhastigheds internet være en billig genvej til, at forøge chancerne for, at der også udvikles de rigtige kompetencer i udkantsdanmark.

Johnny Olesen

Det vigtige er, om (fiske)industrien i Harboøre i 2020 vil kunne klare sig i den globale konkurrence, hvis der i 2020 ikke er nogen i byen, som ved noget om Big Data og Hadoop. Og om den (fiske)industri vil flytte til København eller Norge, når den må lukke ned i Harboøre.

Hvis man vil have en højhastighedsforbindelse i Harboøre, så kan den leveres her og nu fra både TDC og NOE (Altibox).

Nu er der ikke så meget fiskeindustri i Harboøre, men derimod er der en del i Thyborøn - hvor er også kan leveres fiber her og nu.

I det hele taget så finder jeg altså argumenterne med at man ikke kan få fiber lidt latterlige. Der ligger fiber i de fleste erhvervsområder, og hvis en ingeniør i morgen finder på en ny verdenssensation, så finder der mange alternativer til at starte virksomhed op i hjemmet. I de fleste kommuner findes der vækstcentre eller businessparker, som det hedder på nydansk, og disse businessparker har fiber.

Johnny Olesen

Man kan ikke sige at det er unødvendigt[0] at kunne få Big Mac i Thisted, bare fordi man i stedet kan få en hamburger og så tage bilen 150km for at få lagt en ekstra bøf på. Til den tid er burgeren allerede blevet kold!

Pointen er jo lige netop, at der rent faktisk er en Mcdonalds i Thisted, men at der ikke ligger en i Snedsted, Klitmøller eller Hansholm

McDonalds er en kommerciel virksomhed, som starter restauranter hvor det kan betale sig. McDonalds starter ikke en restaurant i Thyborøn, Frøstrup eller Vorupøre, hvis det kommercielle grundlag ikke er til stede. Og så må indbyggerne og turisterne i disse områder nøjes med andre former for junkfood.

Teleselskaberne (inkl. fiberselskaberne) ruller kun infrastruktur ud i de områder, hvor det kommercielt kan betale sig. Det kan betale sig i de fleste små byer uden eksisterende kabelt-TV net. En lille by med et par hundrede indbyggere er nok, såfremt 70-80% af husstandene er med på vognen fra starten.

Derimod kan det ikke betale sig, at investere i by områder hvor der allerede ligger kabel-TV eller områder hvor TDC via fremskudte centraler kan levere høj hastighed. Ligeledes er det svært at få økonomien til at hænge sammen på landet, da det i mange land områder vil være svært at få nok husstande med på vognen. I landområder er der typisk en del matrikler, der er ubeboede, og selvom det er billigt at sætte en plov i jorden, så vil det være svært på kommercielle vilkår at levere fiber - men det er derimod yderst rentabelt at levere en trådløs løsning.

I det hele taget så skal folk altså vågne op. Trådløse PtMP kan konkurrerer direkte med fiber - det er udelukkende et spørgsmål om tid, før en af de små danske WISPs begynder at leverer forbindelse, der lever op til regeringensmålsætning på 100/30 Mbit/s.

Et firma som Airnet lever allerede 80/50 Mbit/s forbindelser herover på Vestkysten (og Bornholm), men med den nyeste hardware kan der sagtens leveres endnu højere hastigheder.

Gad vide hvornår det næste JustEat starter på Bornholm? Airnet kan levere internetforbindelsen, så er del blot at sætte sig ned og vente på, at en eller anden gæv Bornholmer finder på at udnytte mulighederne. Nu har de jo den hurtige internetadgang, så er der ingen undskyldning længere - eller hvad??

Airnet dækker forøvrigt også hele Harboøre, hvis det har debatørernes interesse...

Lars F. Jensen

Big data i Harboøre
Disclaimer: Min viden om big data er minimal.

Det vigtige er, om (fiske) industrien i Harboøre ....

Nu er der ikke så meget fiskeindustri i Harboøre,


Airnet dækker forøvrigt også hele Harboøre, hvis det har debatørernes interesse...

Morten Christensens viden om Harboøre synes ikke at overstige hans viden om "Big Data".

Problemet i mange af disse debatter er ofte, at der skrives udfra alt for løse antagelser - antagelser der i de fleste tilfælde ret let og hurtigt kan tjekkes.

Thyborøn har jo netop den naturlige fordel, at være base for fiskeri og tilhørende industri. Thyborøn har derfor et eget rentabelt erhvervsgrundlag, der vil være grundlag for en langsigtet overlevelse.
Naturligvis skal der investeres i den nødvendige infrastruktur, men det er så også sket mht. netadgang.

Lars :)

Johnny Olesen

Det er utroligt at du kan fortsætte din visionsløse monotone sang.
Men her er nogle eksempler fra det virkelige liv, som beviser det modsatte:

Karsten Neve Petersen, jeg har gået og grublet over noget her i weekenden, mens jeg rendte rundt med havefræsen og fjernede gamle rødder i baghaven.

Hvorfor er det, at I insisterer på, at grave fiber ned til hele Læsø, når det projekt er op af bakke fra dag 1. Hvorfor gør I ikke som på Samsø, Lolland, Bornholm eller Langeland?

Såvidt som jeg er bekendt med, så kan I leje jer ind på Energinets fiberforbindelse til Læsø. Der står allerede en del mobilmaster på Læsø som I garanteret kan leje jer ind på, hvis I ikke kan opsætte udstyr andre steder.

De fleste husstande på øen kan jo sagtens nås via en trådløs løsning, og så taler vi om en investering i hundredetusinde kroner klassen i stedet for millioner. Og med de store sommerhusområder, så er det muligt at få en fast god indtægt, som gør økonomien langt bedre.

Med det nyeste PtMP udstyr fra f.eks. Ubiquiti Networks er det fuldt ud muligt, at levere trådløst bredbånd (på licensfrie frekvenser), der lever op til regeringsmålsætning på 100/30 Mbit/s.

Har I overhovedet overvejet det på Læsø? Jeg skal da ikke afvise, at Bredbånd Nord engang vil udrulle bredbånd til hele øen, men er I overhovedet i nærheden af at få Bredbånd Nord til at sætte ploven i jorden?

Gert Madsen

Det har vist sig, at de steder med stor IT vækst som London, Stockholm og Berlin er karakteriseret ved at være store byer med et stort udbud af specialister, kapital og en stadig tilstrømning af kvalificeret arbejdskraft, som hurtigt kan lære de nyeste teknologier og udvikle dem.


Man har jo allerede forsøgt sig med Det nye silicon valley i København. Lige som Medicon valley, Biotek Cluster etc.
Store ord og fine skåltaler er bestemt ingen mangelvare i og omkring København, men som det konstateres andetsteds i denne debat, så har det ikke haft nogen positiv betydning for Danmark.
Det er fair at mene at højhastighedsinternet ikke skulle give det løft, nogen håber på, men at foreslå Københavnsk centralisering istedet, er altså at hælde gode penge efter dårlige.
At man kan få det til at lykkes i udlandet får vel ikke fiaskoerne til at se pænere ud ?

Christian Nobel

At man kan få det til at lykkes i udlandet får vel ikke fiaskoerne til at se pænere ud ?

Og det gør det jo heller ikke nødvendigvis.

Man kan f.eks. kaste blikket mod USA, hvor mange af de store drivere ikke er hjemmehørende i de traditionelle storbyer, og i hvert fald ikke i NY.

Se på Silicon Valley som ligger længere væk fra selve San Fransisco end "Medicon valley" i Hillerød ligger fra København - men til gengæld er det stort set umuligt at få fiber i det meste af Hillerød området!

Michael T. Jensen

Hvis jeg var virksomhedsejer, ville jeg være hunderæd for at sætte mig i en situation, hvor der ingen udveje er for min virksomheds overlevelse. Det ville få mig til at overveje mange muligheder for placering af virksomheden, mens det stadig er let at placere den:
- Hvis jeg har behov for at transportere store ting, skal jeg placere virksomheden et sted, hvor adgang til hovedveje er problemfrit.
- Hvis jeg får brug for mange ingeniører, skal de være lette at tiltrække.
- Hvis jeg får brug for hurtigt internet, skal det være til at skaffe.
- ...
Hvis vi gerne vil have vækst, skal de enkelte egne af landet kunne få opfyldt så mange punkter som muligt på listen. Dermed ikke sagt at væksten kommer af sig selv, men det er da logik, at kornet vokser bedst på den kultiverede mark og knap så godt på den forsømte mark, eller?

René Pedersen

Som der er nogle der har været inde på, så er højhastighedsinternet langt fra kun relevant for virksomheder.

Du nævner selv at I er 4 der deler en 10 Mbit/s forbindelse og er storforbrugere af streamingtjenester.
Hvis vi tager Netflix som et eksempel, så anbefaler de en 25 Mbit/s forbindelse til streaming af 4K (Ultra HD), som flere og flere TV apparater understøtter (Bilka havde forleden et 4K TV til omkring 5.000 kr.).
Hvis I så er 4 der ønsker at streame samtidig fra Netflix, alle via et Ultra HD TV, vil I skulle bruge en 100 MBit/s forbindelse til det.
Netflixes anbefalinger: https://help.netflix.com/en/node/306
Netflix forringer selv kvaliteten på forbindelser der ikke er hurtige nok, hvilket forklarer hvorfor man sjældent har "problemer" med at streame fra dem.

4k vil være standarden i de fleste TV ingen for ganske få år. Hvis vi kigger lidt videre, så kom Sharp med et 8k TV tilbage i 2012. Med de nuværende komprimerings standarder til streaming, så kan du gange internetforbruget med en faktor på 4 når man går fra 4k til 8k.

Og her kigger vi kun på streaming. Hvis vi begynder at kigge på hvad fremtiden bringer inden for IoT (Internet of Things), så er der også en masse ting der skal tages højde for her.

Hvis fremtiden er 4K, 8K og IoT, hvorfor så overhovedet vælge at bo og arbejde i udkantsdanmark, hvis internetforbindelserne ikke gør det muligt at gøre brug af disse ting!
Så at støtte udkantsdanmark adgang til underholdningstilbud på nettet (som du skriver), vil helt klart være en stor faktor for virksomhederne, når de søger efter kvalificeret arbejdskraft de steder.

Johnny Olesen

Du nævner selv at I er 4 der deler en 10 Mbit/s forbindelse og er storforbrugere af streamingtjenester.
Hvis vi tager Netflix som et eksempel, så anbefaler de en 25 Mbit/s forbindelse til streaming af 4K (Ultra HD), som flere og flere TV apparater understøtter (Bilka havde forleden et 4K TV til omkring 5.000 kr.).
Hvis I så er 4 der ønsker at streame samtidig fra Netflix, alle via et Ultra HD TV, vil I skulle bruge en 100 MBit/s forbindelse til det.

Videomateriale er stort set det eneste, som kræver en hurtig forbindelse, da videomateriale skal leveres realtime (eller tæt på). Der er dog lige et par ting man skal tage højde for.

Hvis vi tager Netflix som et eksempel:
I dag kræver streaming i 1080P i højeste H.264 kvalitet cirka 7,5 Mbit/s.
Dvs. at Netlfix i teorien kan streame 4K i omkring 30 Mbit/s via H.264, hvis kvaliteten skal være den samme.

Der er dog lige tre ting man skal huske på.

  • H.265 bruger kun mellem 40-60% af båndbredden sammenlignet med H.264. Den nøjagtige procent afhænger af materialet.
  • Der er stadigvæk masser af mulighed for at gøre H.265 mere (visuel)effektiv på encoder siden - H.264 har haft mere end 10 år til optimeringer, det har H.265 ikke.
  • Når man øger opløsningen, så øges bitraten ikke i samme tempo - øges opløsningen 100%, så stiger bitraten for at levere samme visuelle kvalitet måske kun 60-80% (meget afhængig af encoderen og optagemetoden af kildematerialet).

Konklusion: Kravene til 4K kommer til at falde løbende over de næste par år. Jeg forestiller mig 4K med en bitrate på omkring 10 Mbit/s med H.265 i en visuel acceptabel kvalitet. Det er fuldt ud realistisk, når der ikke er tale om live-streaming.

Lige til sammenligning så benytter YouTube i dag VP9, hvor 1080P bitraten ligger på cirka 2,5 Mbit/s - og på YouTube er kildematerialet ofte elendigt. H.265 er mere effektiv sammenlignet med VP9 - you do the math :-)

Fire videostreams kommer altså ikke nødvendigvis til at kræve en 100 Mbit/s forbindelse - en 40-50 Mbit/s forbindelse vil være nok.

Jesper Frimann

@Christian Nobel

Og andre dele af Nordsjælland. Jeg har en 20/2 forbindelse fra TDC. Som så er tunet til at være 14/0.64 ... Det er ringe, da den også skal trække TV.

Nu var jeg på sommerferie i Vorupøre i sommerhus. Og netforbindelsen.. og mobilt internet dækningen var sku ringe. Det at der er ordentlig internet i et sommerhus er og bliver en parameter jeg ser på når jeg skal leje sommerhus.

Den med malkerobotterne har jeg hørt før. Det er faktisk et reelt problem.

// Jesper

Johnny Olesen

Nu var jeg på sommerferie i Vorupøre i sommerhus. Og netforbindelsen.. og mobilt internet dækningen var sku ringe. Det at der er ordentlig internet i et sommerhus er og bliver en parameter jeg ser på når jeg skal leje sommerhus.

Den med malkerobotterne har jeg hørt før. Det er faktisk et reelt problem.

// Jesper

Hvordan pokker er det lykkedes dig, at have dårlig mobildækning i Nørre Vorupøre? Med mindre der er tale om kapacitetsudfordringer, så burde du have fuld 2G/3G/4G indendørsdækning fra både TDC, Telia og Telenor (3 nok kun med 3G). Det er godt nok et par år siden jeg sidst var i området, men dengang var der fuld 3G forbindelse med Telia.

Men lige nøjagtig et område om Nørre Vorupøre er et område, som sagtens kan dækkes med f.eks. en PtMP løsning. Der står allerede en høj mobilmast - der mangler bare lidt teknisk snilde. Måske de lokale sommerhusudlejere skulle give f.eks. AirNet et kald, hvis der mangler internetforbindelse i sommerhusene.

Jesper Frimann

@Johnny Olesen
Nu var jeg jo bare en lejer. Og vi havde et sommerhus der lå et stykke fra byen. Og efter at have checket Telenor's kort.. så er der altså en del huller rundt omkring i det område.
Mht. internet i sommerhuset.. så er det jo ikke mig der vælger løsningen. Igen jeg er bare bruger.

// Jesper

Johnny Olesen

@Johnny Olesen
Nu var jeg jo bare en lejer. Og vi havde et sommerhus der lå et stykke fra byen. Og efter at have checket Telenor's kort.. så er der altså en del huller rundt omkring i det område.
Mht. internet i sommerhuset.. så er det jo ikke mig der vælger løsningen. Igen jeg er bare bruger.

// Jesper

I selve Vorupøre er det fin indendørsdækning, da alle teleselskabernes sektorer peger direkte ned imod selve Nørre Vorupøre og området syd for byen.

Er du sikker på, at det ikke er Stenbjerg du har besøg (syd for Vorupøre), for der er det kun TDC, som har en mobilmast (pga. deres dækningsforpligtelser). Stenbjerg er et område, hvor der kun er sporadisk indendørsdækning, hvis man bentyter Telenor, Telia eller 3. Stenbjerg er nemlig også et område, hvor TDC kun kan tilbyde ADSL2, så internettet kører ikke rasende hurtigt.

Nørre Vorupøre og Stenbjerg er forøvrigt nogle af de få byer på Thy, som endnu ikke kan få fiber. Det lokale elselskab ruller fiber ud i alle små byer på Thy, og i mange andre små byer ligger der fiber, der kan bestilles via Altibox.
Nu kan jeg kun gætte, men det er nok pga. den store mængde sommerhuse, at der endnu ikke er rullet fiber ud - sommerhusejere sætter ikke fiber højt på listen, før de bliver tvunget til det af udlejningsbureauerne.

Fiberhungrende sommerhuslejere kan evt. søge til Klitmøller lidt længere mod nord, hvor der ligger fiber i hele byen.

Claus Waldersdorff Knudsen

Se på Silicon Valley som ligger længere væk fra selve San Fransisco end "Medicon valley" i Hillerød ligger fra København - men til gengæld er det stort set umuligt at få fiber i det meste af Hillerød området!

Og det er ikke mange steder i Silicon Valley man kan få fiber!
Vi har en 20/20 forbindelse kørende på 18 analoge linier ind i bygningen til 750$/måned.

Det skal dog retfærdigvis siges at Comcast er ved at gøre noget ved det. I naboområderne er de begyndt at trække fiber som tilbydes til $250/md for 100/100.

Log ind eller Opret konto for at kommentere