Er en offentlig cloud en forudsætning for offentlige dataservices?

Jeg har i tidligere blogs om Det Digitale Danmarks lange hale diskuteret problemstillingen om, at det ofte ikke er den offentlige myndighed, som udvikler dataservicen og derved afholder udgifterne, som opnår besparelserne og effektiviseringerne at den udstillede dataservice. Jeg foreslår bl.a. at udstilling af offentlige dataservices indgår i resultatkontrakten.

Men hvis den offentlig myndighed opfører sig korrekt og udstiller dataservices, kan den løbe ind i nye problemer:

  • Hvis det er en succesrig dataservice, har myndigheden måske ikke allokeret tilstrækkelig computerkraft og får derfor dårlig presseomtale og negative brugere
  • Hvis dataservicen ikke bruges så meget som forventet, har myndigheden unødigt investeret i for megen computerkraft

Det er min vurdering, at for mange dataservices vil det være svært at forudsige dets popularitet. F.eks. kan den nuværende diskussion om udbygning af motorvejene medføre et træk på en dataservice, der angiver antallet af pendlere mellem de enkelte byer (se f.eks. Koldings pendlingsmønster i afsnit 4 og læg i øvrigt mærke til alle de dejlige data, som burde være dataservices og ikke et PDF-dokument). Når debatten dør ud om et par uger, bruges denne dataservice måske kun af få professionelle.

Ovenstående problemstillinger om ukendt og svingende behov og overinvestering i computerkraft adresseres netop af cloud-computing. 

Ifølge en analyse, som vi har lavet for IT- og Telestyrelsen, vil en typisk myndigheder have mellem 10 og 100 dataservices, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at retfærdiggøre en cloud-løsning hos den enkelte myndighed.

Der er i stedet behov for en fælles offentlig cloud-løsning til håndtering af de uforudsigelige træk på offentlige dataservices. Derved kan der både spares penge og sikres gode svartider på alle dataservices.

Ligesom barriere for den enkelte offentlige myndighed reduceres når en stor del af infrastruktur-bekymringerne er håndteret

admin adminusers billede

Kommentarer (8)

Troels Arvin

Jeg går ud fra, at du taler om REST-services.

Her kan der enten være tale om data som opdateres en gang imellem, hvorfor de godt kan ligge som "flade" URLs. Den slags overførsler koster i praksis ikke en disse computerkraft. Og her vil det da kun blive evt. voldsomt populære URLs, hvor båndbredde kan blive et problem. Båndbreddeproblemer er der en række forskellige løsninger på, og de behøver absolut ikke være centraliserede.

Der kan også være tale om data som genereres on the fly, altså "dynamiske URLs". Her vil data ofte være afhængig af en række fagspecifikke systemer (evt. med personhenførbare data), hvorfor de ikke lige kan placeres i en generaliseret/centraliseret fælles-offentlig løsning.

Jeg er meget på, at man i det offentlige bør begynde at lægge cloud-ydelser i værktøjskassen. Men en "fælles offentlig cloud" specifikt til webservices/dataservices kan jeg ikke lige se det indlysende smarte i.

I øvrigt har det føderale USA for nylig udsendt en rapport om offentlig cloud-anvendelse, som jeg har planer om snart at få læst:
http://kevinljackson.blogspot.com/2009/07/gsa-releases-cloud-computing-r...

Jon Bendtsen

Nej, det er ikke en forudsætning, men jeg synes det er en god ide.

I mine øjne ville et sådan offentligt cloud computing drift center bare blive et nyt KMD/regnecentralen. Men det gør nu heller ikke noget.

Troels Arvin

En offentlig sky kan siges at være en "privat sky", altså en sky, hvor man bevidst har opbygget en intern sky i stedet for at hente sky-ressourcer hos en dedikeret sky-udbyder.

Hele konceptet om en "privat sky" er kontroversielt: Man kan argumentere for, at en væsentlig pointe omkring clouds ryger, hvis man skaber små-skyer: Skyernes rationalitet betinges af en meget stor kritisk masse. Ellers kan får man ikke tid nok til at spotte det, når der skal udvides med mere samlet sky-kapacitet - og så ryger elasticiteten.

Omvendt kan offentlige skyer måske være et nødvendigt onde for at vinde accept af driftsformen.

Statens IT bør indtænke sky-tanker på ét eller andet facon, mener jeg. Men igen: Det kan ikke sælges som en forudsætning for velfungerende offentlige dataservices.

René Løhde

Tak Troels,

Fordi du lægger stemme til en fustration jeg har haft et stykke tid. Private clouds - hvad er det?

Government Cloud, Community Cloud ....XXX Private clouds er gobbledygook. En egenskab ved cloud er elasticiteten.

Det er min erfaring fra diskussioner med studerende, kollegaer eller med kunder, at alle afskygninger af private clouds i praksis skal dække over de to egenskaber for IT drift:

  1. Vi ønsker et "in-house" driftcenter som kører efter de samme principper og effektivitet som store, globale Cloud computing driftcentre kører med

  2. Når denne in-house løsning ikke skalere eller kommer i problemer skal systemet have en "overløbsventil" som kobler sig til en rigtig Cloud computing løsning.

Bottomline - Med "Private Clouds" menes optimering af eksisterende drift og udvikling og en mulighed for elasticitet i form af cloud computing egenskaber (uendelig skalerbar storage, computing...etc)

Henrik Hvid Jensen

Jeg er enig i at en simpel REST-service der foretager et enkelt opslag efter data næppe vil medføre overbelastning af en server.

Men der kan sagtens være mere komplicerede processer bag servicen som trækker en del ressourcer fra computeren. Så det er ikke selve servicekaldet jeg mener, men hele behandlingen af kaldet.

Jeg er også med på at visse data ikke kan fjernes fra de specifikke fagsystemer, men der er på den anden side mange data som fint kan stå alene. F.eks. mit eksempel på pendler-frekvens

Anonym (ikke efterprøvet)

Principielt er jeg enig i den grundliggende betragtning - at sharing af ressourcer er et formål i sig selv.

Men man skal gøre sig helt klart at sikkerheden og drivkræfterne i offentlige applikationer slet ikke er på plads. Og at kraftigt skalere risikoen i Cloud får det til at bryde helt sammen.

Man kan godt lave en offentlig Cloud, men den MÅ som kritisk grundprincip KUN håndtere services som IKKE har adgang til person-, virksomheds- eller devicehenførbare data.

Hvad man gør i den private sektor er en anden diskussion fordi man som f.eks. Facebook har vist kan lave de mest ekstreme "aftaler". Men det offentlige har ikke den mulighed - de systemer SKAL laves ansvarligt.

Morten Marquard

En spændende diskussion som jeg overordnet har to kommentarer til:
1. Et det ikke ren planøkonomi ? Kan innovation og nytænkning istedet trives i en planøkonomisk model?
2. Hønen eller ægget - sky for at hoste services, men findes services?

At konkludere at der er behov for en fælles offentlig sky forstår jeg simpelthen ikke. En markedsøkonomisk tænkning på dette område medfører at der vil være et marked for at hoste tjenester i skyen. Det er tværtimod dårlig erhvervspolitik! Såfremt man kan tjene penge på at tilbyde sådanne services burde det offentlige købe disse tjenester af udbyderne fremfor at anvende en planøkonomisk tankegang - som både betyder at vi som borgere kommer til at betale for tvivlsomme projekter og samtidig forhindrer indsjæle og innovative folk at komme op med nye smarte ideer.

Om skyen er en forudsætning for at offentlige myndigheder kan tilbyde tjenester er jeg betænkelig over. I værste tilfælde kan det give myndighrder en undskyldning for ikke at tilbyde deres ydelser i et format så andre kan udnytte disse tjenester. Eksemplet om Kolding hvor vigtige informationer udelukkede publiceres i et PDF dokument gør det umuligt for andre at tilbyde nye tjenester baseret på de grundlæggende tjenester.

Er det centrale problem ikke at der er lighedstegn mellem digital forvaltning og web sider? (Om man så kalder det hjemmesider, portaler eller ting i skyen er i og for sig uinteressant.) Dvs at når det offentlige skal henvende sig til borgerne så skal vi lave en hjemmeside med disse tjenester. Udfordringen er om man tænker på hvordan tjenester kan tilbydes til andre systemer - dvs en mulighed for at andre kan interagere elektronisk med myndighederne.

En hurtig undersøgelse hos CPR registret, www.cpr.dk, viser at man er igang med tankerne men at man idag primært tilbyder en web-side adgang - dvs en adgang som kræver at en person logger på CPR's system for at hente data. Udfordringen er at sikre at andre systemer kan udbytte de tjenester som CPR tilbyder - uden at hoppe til separate web sider. Dette kan fx realiseres ved at CPR tilbyder web servics (hvilket de formodentlig allerede gør - jeg kunne dog ikke lige finde dem på 3 minutter) således at andre systemer kan integrere til CPR.

I "hvidbog om IT-arkitektur" (http://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/publikationer/arkitekturpubl...) indeholder figur 1 en glimrende skitsering af effektiviseringspotentiale og serviceniveau - så man er tydeligvis tankemæssigt på rette vej. Da rapporten er fra 2003 har man haft en del år til at realisere tankerne.

Findes disse tjenester idag så vi kan indsende oplysninger elektronisk? Kan sagsbehandlingen om min byggeprocess foregå elektronisk således at ansøgning, godkendelse, forespørgsler mv flyder automatisk mellem kommune, borger, arkitekt, landmåler o.l., i det omfang andre interessenter har systemer som kan anvende de offentlige tjenester? Det centrale spørgsmål for mig er om offentlige myndigheder tilbyder disse tjenester - i så tilfælde vil interessenter som agerer med myndighederne naturligvis udnytte disse over tid. Desværre viser eksemplet med CPR at det, ihvertfald ikke på 3 minutter, er muligt at få fat i web service grænsesnit og teste en løsning.

Endelig vil jeg anbefale Gartner Group's "Shared Services in Government: Obscured by the Cloud?" (http://www.gartner.com/DisplayDocument?id=697518) som også har nogle spændende perspektiver på dette.

Anonym (ikke efterprøvet)

Morten

Et marked kan ikke fungere uden rammer, f.eks. aftalelovgivning. Problemerne er at rammerne kan virke som spændetrøje som ødelægger markedet eller som en enabler af markedsfunktionerne - det afhænger 100% af om kunden har magten eller en udbyder (evt. kartel) har magten i processerne.

Den nuværende cloud-forståelse savner ethvert hensyn til sikkerhed og ramme for markedsprocesserne - "kunderne" reduceres til objekter og ikke de kritiske besluttende subjekter som ethvert marked er kritisk afhængig af for at fungere.

Det kan også ske i almindelig outsourcing - f.eks. når man slår op i CPR udveksler du data og profilerer kunden bag om ryggen på behov.

Rammestrukturerne skal TVINGE udbudsprocesserne til at orientere sig mod kunden aktuelle behov og krav fremfor at fokusere på at profilere og gætte. Det er allerede vigtigt i dag - men det er kritisk i morgen når man skalerer problemerne mange gange med cloud.

Figuren i hvidbogen begår den samme fejl som Digital Forvaltning gør systematisk - man stiller aldrig spørgsmålet om HVORDAN man digitalisere, fordi man antager at den forældede centraliseringsmodel fra 60erne leverer alle svarene. Digital Forvaltning i Danmark ER planøkonomisk og ditkerede - man gentager de samme fejl som Østtyskland gjorde - bare i større skala og uden at stille sprøgsmålstegn ved den indbyggede ideologi.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer