Version2 søger it-studerende - er det dig?

Blogs udgør en væsentlig del af fundamentet for Version2, og derfor har vi på det seneste udvidet med en række nye blogs om alt fra ERP og it-jura til test og spiludvikling.

Nu vil vi gerne have en it-studerende på banen, der har lyst til at deltage i dialogen på Version2 og indgå i Version2's bloggernetværk.

Som it-studerende skal du gerne blogge om studielivet - det kan handle om udfordringer, oplevelser og generelle tanker fra it-studentermiljøet.

Illustration: Privatfoto

Vi kan tilbyde dig at indgå i et bloggernetværk, hvor du vil få berøring med en række af branchens mest markante it-professionelle og blive knyttet tæt til Version2's redaktion.

Så er du god til at skrive, kan du lide at indgå i dialogen med andre it-professionelle, og tør du komme med din personlige holdninger og synspunkter - så skriv til os.

Du kan kontakte community builder Michelle Bea Lund på mbl@version2.dk og her fortælle om, hvad du gerne vil byde ind med som studieblogger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kasper Hedegaard

Har I fået nogle henvendelser eller føler folk måske der er pres på, hvis man vælger at blogge på Version2, som studerende - måske endda nystartet? Det lyder jo, som en spændende udfordring, især, hvis man i forvejen blogger :)

/Kasper

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere