Er digitaliserings-parate love nu også en god ide?

Er der konflikt mellem hensynet til borgernes virkelighed og teknokraternes drømme om en digitaliseringsparat lovgivning? En lovgivning, som skal kunne håndteres af en elektronhjerne som Colossus fra 70'ernes sci-fi film?

Efter Claus Hjort Frederiksens fremlæggelse af finanslovsforslaget for 2016 sidste uge, udtalte Janus Sandsgaard fra Dansk Erhverv, at

den rigtige fremgangsmåde [for digitaliseringsindsatsen for de næste år] er at give reglerne et serviceeftersyn og gøre det hele mere enkelt. Det er simpelthen mere lønsomt. For når loven bliver digitaliseringsparat, kan vi automatisere flere processer, end hvis alle skattesager skal vurderes af mennesker ud fra en række skøn. […]
Det er simpelthen billigere og mindre risikabelt at udvikle en elektronhjerne, der skal lystre nogle enkle regler, end at udvikle et system, der skal håndtere en stor arv af snørklede regler og undtagelser. […] Vores forslag er simpelthen derfor, at nye lovforslag skal gennem et obligatorisk digitaliserings-tjek.

(kilde: Computerworld .)

Sådan et tjek kan måske give 100 % digitaliseringsparate love. Men bør det?

Mere simple regler går vi nok alle som udgangspunkt ind for. Men virkeligheden, og derfor også lovgivningen, er kompleks. Ikke kompleks på samme måde som rejsekortets takst-strukturer - en politisk skabt kunstig kompleksitet (der også kan løses politisk). Nej, virkeligheden er naturligt kompleks. Når lovgivningen har fået indarbejdet alle virkelighedens kendte kompleksiteter, så går der ikke længe før virkeligheden viser en ny og hidtil uset kompleksitet.

Desuden er lovgivningens virkelighed udsat for dynamiske effekter. Hvis nogle for eksempel opdager en lille ubetrådt snørklet sti gennem et regelmorads til uberettiget at opnå en eller anden offentlig ydelse, vil stien uafvendeligt blive til noget der minder om en hovedvej af misbrug til skade for retsfølelsen hos borgerne samt de offentlige kasser. Uafvendeligt, medmindre hullet lukkes med flere regler, undtagelser og øget anvendelse af skøn i embedsmændenes sagsbehandling.

En anden men tilsvarende dynamisk effekt får vi, hvis en sjælden set kombination af uheldige omstændigheder berører en lille gruppe af borgere på en utilsigtet måde og det så finder vej til medierne. (Et hurtigt, tænkt eksempel kunne være hvis en regel om optjening af en rettighed rammer soldaterveteraner som netop er tilbagevendt fra en længere udenlands-orlov med en ny hustru under 24 år – eller sådant noget). Også her må særlige regler laves, ikke for at lukke et hul, men for at åbne en ret og rimelig vej.

Virkeligheden er altså dynamisk og kompleks, ikke statisk og digitaliserings-parat.

Derfor bør vi ikke være underlagt en teknokratisk drøm om, at de regler, som har så dyb indvirkning på vores liv, nødvendigvis skal kunne afgøres af et it-system. Den drøm håber jeg ikke Dansk Erhverv sætter sig for at opnå, for det er en uheldig vej at gå nedad.

Når det så er sagt, bliver vi naturligvis nødt til at gøre noget for at undgå faldende effektivitet i den offentlige sektor forsaget af nye bestemmelser i form af love, cirkulærer og bekendtgørelser. Politikerne har i årevis forsøgt sig med regelforenklinger og reformer. Nogle politikere skulle efter eget udsagn ligefrem have været gået reform-amok, men altså uden den store effekt på det samlede korpus af bestemmelser.

Hvis vi skal have en mere digitaliseringsegnet lovgivning, som efficient kan understøttes af it-systemer, er der andre veje vi kan gå. Vi bør eksempelvis kunne opdele implementeringen af bestemmelserne i objektivt afgørlige regler og derudover i regler og undtagelser, som kræver et skøn eller anden faglig vurdering. Ikke for at fjerne eller ændre den sidste slags, men for at automatisere afgørelser for den første slags – og kun den. Et andet eksempel, hvor vi bare kan digitalisere løs, er i it-understøttelsen af sagsbehandlingsprocesserne.

Men målet må altså ikke være, at et it-system forstår al lovgivning inden for et givent område. Aldrig – eller med citat fra filmen med elektronhjernen Colossus: Never! Hvis vi kan nå til 80-90 % automatisering eller digitalisering af lovene har vi vist nået alt, hvad vi bør drømme om.

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Claus Bobjerg Juul

Jeg læser at du gerne vi udsættes for den risiko at din sagsbehandler hos skat mener at du skal betale 75% af din indkomst i skat (læg mærke til formuleringen), mens din tvilling der har fuldstændig samme forhold, men en anden sagsbehandler kun skal betale 70%

  • 1
  • 1
#2 Torben Mogensen Blogger

Det er rigtigt, at mange lovændringer er til for at hindre smuthuller i den oprindelige version, men mere komplekse love giver også anledning til flere potentielle smuthuller (fordi et menneske ikke kan overskue konsekvenserne af lovene), og ofte vil en ændring, der lukker et specifikt smuthul, lade 20 andre stå pivåbne, så der kommer flere undtagelser efterhånden.

Enklere love vil ikke alene gøre digitalisering nemmere, det vil også mindske risikoen for at menneskelige sagsbehandlere laver fejl. Der var en diskussion for et par år siden om kompleksiteten af regler for sociale ydelser, der var adskillige tusinde sider lovtekst i kancellisprog. Chancen for, at en sagsbehandler ikke handler i strid med nogle af de regler er minimal.

En anden overvejelse er, om det virkelig er så vigtigt at lukke ALLE smuthuller. Når du går i supermarkedet, bliver du ikke kropsvisiteret, når du forlader butikken, for dels giver det kunderne en dårlig oplevelse, og dels vil ressourcerne til at foretage kropsvisitering overstige svindet ved tyveri. På samme måde kan det måske accepteres, at enkle regler misbruges, hvis tabet ved dette er lille nok til, at omkostningerne ved at lukke smuthullerne (både i loven og i daglig praksis) overstiger tabet, så kan man måske se bort fra tabet. Det giver selvfølgelig misundelse, når man kan se, at nogen slipper billigere end de "burde", men det kan blive meget dyrt at sikre millimeterretfærdighed.

Men jeg vil indrømme, at jeg ikke tror på, at der vil ske en væsentlig simplificering af love og regler. Jeg kan ikke mindes nogen historisk periode, hvor dette nogensinde er sket, undtaget når et system kollapser og et nyt opstår af asken (det romerske riges fald, for eksempel). Så jeg vil se det, før jeg tror på det.

  • 6
  • 0
#3 Søren Skaarup

Når man taler om at fjerne skøn for at letter digitaliseringen er det vigtigt at huske at skøn er et tveægget sværd.

På den ene side, åbner skøn for (magt)misbrug fra myndigheder og sagsbehandleres side, på den anden side er skøn et vigtigt redskab til at bygge bro mellem lovgivingens nødvendigvis endelige antal regler og kategorier, og borgernes mangfoldige virkelighed. Misbruget medfører mistillid og en oplevelse af uretfærdighed. Den positive anvendelse af fleksibiliteten giver tillid og er et centralt element i borgerens oplevelse af retfærdighed. Dette dilemma løse ikke bare gennem mere regler og kontrol (fx strammere systemstyring eller "scripting"), men nok snarere - gennem høj faglighed, god service-fokuseret ledelse og dyrkelsen af det man på udenlandsk kalder "public service ethos".

Uden fleksibilitet er der ikke plads til at se og tage hensyn til den enkelte borgers særlige omstændigheder eller at se og behandle borgeren som individ - som menneske. Uden fleksibilitet bliver borgeren (i endnu højere grad end i dag - og uden mulighed for selv at få indflydelse) reduceret til en kategori, en sag, et nummer. Uden fleksibilitet og muligheden for skøn bliver lovgivingen let enten for grovmasket eller for detaljeret - eller i værste fald - en kombination af begge dele.

Fleksibiliteten behøver ikke nødvendigvis ligge i om en ydelse bliver tildelt eller en tilladelse givet, eller ej. Selv hvor dette kan afgøres ud fra rent objektive kriterier, kan man fortsat give borgeren en oplevelse af at blive set, hørt og taget alvorligt som individ, gennem den måde man betjener dem og taler med dem - man kan vise fleksibilitet i anvendelse af procedurer og fleksibilitet i interaktionen (fx ved at give sig tid til at lytte til folk). Forskning viser faktisk at det at føle sig set, hørt og taget alvorligt kan have større betydning for oplevelsen af retfærdig behandling, end om man får en given ydelse eller ej.

Denne form for proceduremæssig og interaktiv fleksibilitet forudsætter at de medarbejdere borgeren har med at gøre (ansigt-til-ansigt, på telefon eller evt. pr. mail) har den nødvendige faglige viden - og det nødvendige råderum til at være fleksibel på en forsvarlig og meningsfuld måde.

Digitalisering, autoamtisering og centraliseringen udfordrer er alt sammen primært spændt for en dagsorden der handler om efficiens og produktivitet. Men dette bør afbalanceres med betydningen for tillid, retfærdighed, anerkendelse - og alle de andre væsentlige menneskelige og følelsesmæssige behov som udgør kernen i borgerens kvalitetsoplevelse, men sjældent indgår i businesscasen, sjældent tages alvorligt og yderst sjældent måles.

  • 5
  • 0
#5 ab ab

Velkommen tilbage til bloggen, Peter!

I debatten om digitaliseringsklar lovgivning kan man nok med fordel sondre mellem bestræbelserne på at muliggøre såkaldt objektiv sagsbehandling og deraf følgende mulighed for digital automatisering som i tilfældet med Udbetaling Danmark og den mere generelle omsorg for, at ny lovgivning udformes på en måde, der gør det nemmere at tilvejebringe digital understøttelse. Til brug for sidstnævnte øvelse udgav Digitaliseringsstyrelsen, Justitsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, SKAT og KL i juli en "Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning". I denne knæsættes fem principper for digitaliseringsklar lovgivning:

1) Al borger- og virksomhedskommunikation bør være digital, hvis muligt 2) Data bør genbruges på tværs af myndighederne frem for at blive genindsamlet 3) Brug og videreudvikling af fællesoffentlige it-løsninger og standarder 4) Snyd og fejl bør forhindres 5) Automatisering af sagsbehandlingen hvor det er muligt

En debat om digitaliseringsparat lovgivning kunne vel passende tage afsæt i disse dugfriske anbefalinger fra de toneangivende offentlige myndigheder på digitaliseringsområdet?

  • 1
  • 0
#6 Peter Nørregaard Blogger

@Claus, jeg forveksler ikke skøn med vilkårlighed, så det behøver du ikke at læse ind i mit indlæg :-) Det er bare nemmere for mennesker at fortage en fornuftig afvejning baseret på tidligere afgørelser end for et it-system.

@Jacob, selv tak. Jo, jeg læser nok fanden på væggen (kan man sige det?). Det fromme ønske fra Janus Sandsgaard er vel bare at huske at tænke lidt stringens ind i formuleringen af love. Det er faren ved for meget stringens vi bør være på vagt over for, for virkeligheden er mere kompleks end som så.

@Torben, at implementere millimeter retfærdighed i forvaltningen er ganske dyrt dyrt, uanset om det er i manuel sagsbehandling eller i it-systemer. Vores tolerance for uhensigtsmæssigheder er måske for lav.

Men har politikerne egentligt noget alternativ når trælse enkeltsager tager dagsordenen? For det gør de jo, uanset om det er Ekstrabladet om folk der nasser sig til ydelser gennem smuthuller (folkets harme er en stærk drivkraft for nogle partier) eller Politiken om staklerne fanget i et tomrum mellem to love (uretfærdigheden i at folk ryger igennem velfærdsamfundets net er en stærk drivkraft for nogle andre partier).

Så jeg deler din skepsis om vi kan forenkle lovgivningen, ikke mindst af denne grund.

@Søren, du har gode betragtninger om skøn og om borgerens ret til at blive taget alvorligt og ikke blot være genstand for styring. Tak for dem.

  • 0
  • 0
#7 Peter Nørregaard Blogger

@Kristoffer, tak, det er godt at være tilbage efter et stykke tid(!). Jeg har ikke været opmærksom på vejledningen, jeg triggede blot på Janus’ ønske om at lade en elektrohjerne kunne eksekvere lovene (og ja, han er citeret for at sige elektronhjerne :-)).

I beskrivelsen du linker til, fremgår det at Justistministeriet vil komme med input senere. Måske ligger der i det, at digitaliseringsklar lovgivning ikke er helt uproblematisk ud fra et forvaltningsretligt perspektiv?

Ved en hurtig skimning ser de første 4 af de 5 punkter ud til, hvis du undskylder udtrykket, at være rent teknokratiske; de er båret af ønsket om digitalisering. I punkt 5 (Automatisering af sagsbehandlingen hvor det er muligt) er det umiddelbart kun først bullit (i selve pdf’en) som overvejer nødvendigheden af skøn og subjektive vurderinger. Eller rettere: den beder læseren om at sikre sig at man så vidt muligt har undgået sådan nogle i lovteksten.

Det bliver spændende at se, hvad justitsministeriet kommer frem til. Vi skal jo ikke smide en korrekt forvaltningsretlig praksis (som respekterer fagpersoners indsigt og viden) ud med badevandet for at gøre plads til digitalisering.

  • 1
  • 0
#8 Claus Bobjerg Juul

Vilkårlighed er hvad der opstår når selv ikke mennesker forstår hvad der står skrevet, hvilket faktisk gør sig gældende rigtig mange steder i vores lovgivning. Oftes læser sagsbehandleren mf. ikke lovgivningen, men cirkulære, hvilket bare er en persons/gruppes fortolkning af loven. Ville det ikke være dejligt at hovedparten af den danske myndig befolkning kunne læse og forstå lovgivningen, uden brug af cirkulære og fortolkninger.

Det vil gøre det muligt at digitalisere sagsbehandlingen og det vil give borgerne en bedre retssikkerhed

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere