Lise Gerd Pedersen bloghoved

'Enterprise Architect' på dansk?

For nylig fik jeg offentliggjort en kronik om, at staten ikke kan outsource digital ledelse. Jeg skrev i Jyllands-Posten, fordi jeg håbede også at nå de statslige ledere, som ikke læser Version 2. Version 2 var hurtig til at følge op med denne artikel.

Men jeg vil gerne fortsætte diskussionen her blandt fagfæller: Hvordan får vi forklaret ledelserne, at de har brug for enterprise arkitekter? Er den første udfordring, at det kære barn har et uheldigt navn?

Jeg valgte i min kronik at bruge det danske udtryk ”enterprise arkitekt”, fordi det er den oversættelse af ”Enterprise Architect”, som Digitaliseringsstyrelsen anvender. Se de forskellige arkitektroller beskrevet her.

Men ”enterprise arkitekt” fungerer ikke helt godt.

Først op ad dagen – da en læser kommenterede det – opdagede jeg, at Jyllands-Postens korrekturlæsere havde ændret ”enTERprise arkitekt” til ”enTREprisearkitekt” (det er rettet tilbage nu). Det er ikke så mærkeligt, for entreprise står i retskrivningsordbogen, men det gør enterprise ikke. Jeg har selv begået samme fejl, da enterprise arkitektur var nyt for mig, og jeg samtidig arbejdede i en organisation med masser af entrepriser og entreprisestyring.

For nylig ansøgte jeg om varemærkegodkendelse af mit firmanavn og -logo, og jeg havde nævnt konsulentbistand vedr. enterprise arkitektur som en tjenesteydelse. Patent- og Varemærkestyrelsen spurgte, om der måske var tale om ”konsulentydelser vedrørende byggeentrepriser”? Eller ”konsulentydelser vedrørende bygningsarkitektur”? Først da de fandt enterprise arkitektur på Wikipedia, kom vi videre.

På Wikipedia står under enterprise arkitektur: ”Et anvendt helt dansk synomym er virksomhedsarkitektur”. Det var også den term, læseren på JP foreslog i sin kommentar. Men kan man oversætte ”enterprise” med ”virksomhed”?

Det engelske “enterprise” defineres ifølge oxforddictionaries.com som ”A project or undertaking, especially a bold or complex one”, eller ”A business or company”.

Virksomhed defineres ifølge ordnet.dk som ”organisation (som producerer og) sælger varer eller tjenesteydelser” (eller ”beskæftigelse eller arbejde med noget – undertiden også om det område, som man beskæftiger sig med”). Wikipedia definerer virksomhed som ”en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud”.

Så enterprise er for mig at se et meget bredere begreb. Det omfatter foruden virksomheder også offentlig administration, foreninger, NGO’ere og andet. Det kan oven i købet gå på tværs af organisationer.

Organisationsarkitekt? – næ, så tror man, at det er en arkitekt, som fastlægger organisationsstrukturen.

Nogle kalder det en EA-arkitekt. Det må være en forkortelse for ”Enterprise Architect”-arkitekt. Umiddelbart lyder det for mig tåbeligt.

Har vi ikke behov for at få Dansk Sprognævn på banen til at hjælpe med at finde en god oversættelse af ”enterprise”? Eventuelt at ”stadfæste” enterprise som en dansk term, hvis ingen kan finde på noget bedre?
Hvad synes I?

Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niklas Larsen

Jeg mener generelt at man skal holde sig fra at oversætte titler, software, hardware, kode og arbejde der er beslægtet med IT.

I Sverige har man jo stor tradition for at oversætte diverse ting, fx. harddisk (hårddisk), hvilket jeg mener kun giver anledning til misforståelser og besvær.

Jeg mener derfor at titler bør bevares, og ikke oversættes. Min jobtitel er eksempelvis også "Developer" og ikke "Udvikler" selvom det sikkert dækker nøjagtigt det samme. Men hvem gavner det at have den danske titel?

Mens jeg skriver denne kommentar står der i bunden af vinduet:
"Websitet anvender cookies"
Hvis der havde stået "Hjemmesiden anvender småkager" var der sikkert også kommet mange misforståelser ;0)

Henrik Sørensen

Hej Lise

Du har fat i noget vigtigt ... måske ikke så meget om vi hedder det ene eller det andet; det går såmænd nok ... men du har ret i, at det er udfordrende, når management/ledelsen ikke forstår hvad de kan bruge enterprise arkitekter til.

Dette ses måske tydeligst i diverse stillingsopslag hvor man gerne søger enterprise arkitekter til infrastruktur, til driften, eller til udviklingsafdelingen, men sjældent som sparringspartner til ledelsen af virksomheden.

Der er nemlig gået inflation i stillingsbetegnelsen arkitekt og snart er alle arkitekter, for det ses tit som vejen til at få lidt mere i løn og til at hoppe en plads op i hierarkiet.

I min optik er en af de største udfordringer for enterprise arkitekter det faktum, at der sjældent følger ansvar og midler med til stillingen. Endvidere placeres EA'ere ofte uhensigtsmæssigt to tre led nede i organisationen og uden direkte adgang til virksomhedens ledelse ... og så SKAL det jo blive svært at få en succes ud af den historie.

Måske skal vi overveje at ændre betegnelsen til Enterprise Spindoktor eller noget andet der indikerer at det er noget topledelsen har brug for ...

Jesper Frimann

Jeg synes at hvis man endelig skal oversætte Enterprise architect til en dansk betegnelse (og jeg er enig med Niklas ,at det vil jeg ikke anbefale) så er Virksomheds arkitekt klart det mest rammende.
Man skal se på ordet Virksom, som i betydning minder meget om Enterprise.

Nej, jeg mener ikke man kan sige at man kan bruge betegnelserne forretnings arkitekt eller IT-arkitekt som synonym for en 'Enterprise Architect'.
Rollen Enterprise Architect er en holistisk arkitekt rolle for 'det hele'.

F.eks. betegner TOGAF Enterprise Architecture som værende, et superset af Business, Data, Application og Technology Architecture.

Derfor er en Enterprise Architect toppen af Arkitekt Kransekagen. Jeg har mødt mange, der var EA af navn, men klart færre af gavn. ( Og kommentatoren oven for den her kommentar er en af dem der er det af gavn (Hej Henrik) :) )
// Jesper

Peter Hansen

I min studietid faldt jeg over denne definition på enterprise architecture af Ross Weill, Jeanne Ross:

Enterprise architecture is the organizing logic for business processes and IT infrastructure reflecting the integration and standardization requirements of the company's operating model

De grundlæggende tanker er desuden de samme som dem Zackmann i sin tid præsenterede med Zackmann Framework. Ross & Weill anskuer hele EA temaet med en klassisk top-down management tilgang med stram styring, ufravigelige arkitektur- og proceskrav samt en beslutningsstærk topledelse. Her giver betegnelsen Enterprise Arkitekt rigtig god mening, såfremt man er placeret i eller tæt på topledelsen, og man derved kan orkestrere forretningen.

Den anskuelse ligger meget langt fra den kommunale virkeligheden som jeg selv arbejder i, hvor bottom-up styring er langt mere udbredt. I en kommentar længere oppe nævner Peter Flemming Teunissen Sjølin udviklingskonsulent som en af flere betegnelser. Det synes jeg personligt er et godt bud - især i en organisation med bottom-up styring, hvor man i højere grad er konsulent end arkitekt.

Lars Thomsen

Hej Lise,

Tillykke med din blog her!
Som du ved interesserer emnet også mig. Vil i den forbindelse gerne argumentere for, at EA aldrig bliver mere end den organisatoriske parathed tillader. Dette taler også for en niveau-deling af EA-aktiviteterne i organisationen. Dette tilgodeser iøvrigt også støtte til/håndteringen af hhv. Top-down og bottom-up initiativer.
Hvis vi snakker EA i en koncern (der rimer på enterprise for mig, men mindre kan også gøre det!), så er fokus et andet sted end det er, hvis målet er at lave bedre projekter. Begge dele kan foregå samtidig i organisationer af en vis størrelse og kompleksitet.
Sådan forestiller jeg mig også, at byplanlægning på helt overordnet niveau handler mere om f.eks. politik, principper og strategi for udviklingen, end når man diskuterer et relativt isoleret problem i en bestemt bydel, f.eks et kvarterløft, hvor man hurtigt ender i spørgsmål om hvor legepladsen skal være og om børnene hellere vil have en boldbane end en designerbænk med lys i.

Hvad med koncern-/virksomhedsplanlægger? Er det for gammeldags?

Mads Hjorth

Enterprise Architect spænder over rigtig mange discipliner, og jeg tror ikke rigtig der findes ret mange med en så bred rolle — altså derude i virkeligheden.

Der findes en del som arbejder i tydeligt definerede virksomheder eller koncerner. Hvor scopet for deres mandat, ihverfald organisationisatorisk, er til at få øje på.

Men så er der nogen os der arbejder lidt mere med rammerne for det som foregår imellem virksomheder. Vi har leget lidt med XEA (cross enterprise architecture), men i EU regi er vi havnet på Interoperabilty om det der sker imellem...

Det er øvrigt lidt kendetegnende for feltet, at det altid starter med forsøg på definitioner. Jeg kan bedre li' at tale om vi arbejder med IT-udvikling og nogle af os fokuserer på de enkelte løsninger og andre på det landskab som løsninger befinder sig i.

PS... så er virksomhedsbegrebet heller ikke helt let at få fat på. Men i kontekst af offentlig it, kan vi vist godt holde os til 'den slags der optræder i CVR'. Og det favner ganske bredt.

Lise Gerd Pedersen Blogger

Tak for de mange kommentarer og forslag.

Flere af jer nævner noget med "-konsulent". Iflg. ordnet.dk er en konsulent en, der beskæftiger sig med at "rådgive andre og yde ekspertbistand inden for et fagligt område". Man kan godt sige, at enterprise arkitekten rådgiver ledelsen og rådgiver projekterne ... men jeg synes, at der ligger mere end rådgivning i opgaven. Det lyder for passivt. Enterprise arkitekten opbygger fx også repositoriet og tegner "kasser og vandrør" i lange baner.

"Arkitekt" refererer, jf. ordnet.dk, til noget med bygninger, men kan også bruges i overført betydning "ophavsmand til en idé eller et projekt". Og så nævner man eksemplerne "bygningsarkitekt", "indendørsarkitekt", "indretningsarkitekt", "landskabsarkitekt" og "møbelarkitekt". Uddannelsesguiden nævner også "byplanarkitekt" og "It-arkitekt" - sidstnævnte opdelt i infrastruktur, information, enterprise og applikationsarkitekt. Så jeg synes, at det er i den boldgade, vi er ... det er bare ordet enterprise, der generer mig.

Ordet må gerne afspejle, at det både er forretning og IT (det er jo hele pointen) ... men hvis man siger "forretnings- og IT-arkitekt" bliver det langt, og folk kunne misforstå og tro, at man talte om to personer. Man kan godt argumentere for "virksomhedsarkitekt" (især hvis man tager virksomhed i CVR-betydningen), men det afspejler ikke IT-delen.

Hvad med "digitaliseringsarkitekt"? Det passer jo meget godt til begrebet "digital ledelse".

Lise Gerd Pedersen Blogger

@Henrik - jeg er enig i, at der er gået inflation i betegnelsen arkitekt mange steder og har også set stillingsopslag, der taler for sig selv (læs: der skal man så ikke søge hen ...). Men ikke i staten. På https://www.loenoverblik.dk/ kan man slå stillingsbetegnelser op, og iflg. den oversigt er der i alt 10,8 årsværk beskæftiget som "It-Arkitekt" og 4 årsværk som "Senior It-Arkitekt" (ud af i alt 177.506,8 årsværk) - og ingen enterprise arkitekter. Reelt arbejder flere naturligvis som arkitekter, men de hedder alt muligt andet. Det ser jeg som et symptom på, at man ikke anerkender hverken It- eller enterprise arkitektur som vigtige fagdiscipliner. Og ja, placerer arkitekter alt for langt nede i organisationen.

@Niklas, @Eskild - jeg er langt hen ad vejen enig. På EDB-assistent uddannelsen i 1979-80 lærte vi fx at kalde en flip-flop for en "bistabil multivibrator" - det føltes lidt kunstigt og de danske termer gjorde ikke just lettere at læse engelsk faglitteratur. Men generelt bruger staten danske titler, og jeg tror at en engelsk betegnelse ville være "støj" i forhold til at italesætte enterprise arkitekter på ledelsesniveau. Apropos: Nordmændene kalder cookies "infokapsler" og en powerpoint præsentation for et "lysark".

@Lars (Hej Lars)
Jeg tjekkede lige ... staten har sørme også 44,9 planlæggere og 8 systemplanlæggere (hvad de så end laver). Det var da også en mulighed, selv om jeg vil give dig ret i, at det lyder gammeldags. Men når nu "It-arkitekt" er et anerkendt begreb, hvorfor så ikke holde fast i den del af ordet (altså arkitekt)?

@Mads - interessant med XEA og interoperability. Men som jeg forstår begrebet enterprise kan det godt spænde over flere virksomheder, og dermed er XEA vel også enterprise arkitektur? Hvor går grænsen? (men nu forstår jeg, hvorfor EIRA hedder EIRA).

Lars Rossen

Hej Lise,

Jeg tror desværre at det problem du bringer frem er større end "blot" at finde et dansk ord for Enterprise Architect. Problemet er større fordi de flest memesker ikke fundementalt ikke ved hvad EA er! Og der er ikke kun folk uden for IT der ikke ved det men også folk der professionelt beskæftiger sig med IT. Jeg er bestyrelses medlem af The Open Group og lead EA for udvikling af IT4IT standarden så mit dag to dag job er at tale om Enterprise Architecture, primært på engelsk. Langt de fleste af de IT folk jeg taler med forstår ikke forskellen mellem Software Arkitektur og Enterprise/virksomheds Arkitektur. Jeg bruger derfor meget tid på at forklare forskellen og dermed forklare hvad EA rollen er.

Så jeg foreslår at vi fortsætter med at kalde det Enterprise Arkitektur, men går os klart at begrebet skal forklares

Lise Gerd Pedersen Blogger

Hej Lars

Jeg er 100% klar over udfordringen - men det gør det jo ikke nemmere at forklare begrebet, at man bruger en term (enterprise), som skaber afstand fra det øjeblik, man åbner munden.

Så jeg åbner bare ballet for en lille - men ikke uvæsentlig - del af problemstillingen.

Lise

Lars Rossen

Fair, og ja vi har en ekstra udfordring i danmark da ordet "Enterprise" ikke er et super kendt ord.

En lille releateret anekdote: Jeg var til en 4 dages EA konference i Indien sidste år (ICMG) og man havde inviteret Indiens Minister for kommunikation til at give en indledende key note da det var en ny regering og de har slået stort op at de vil fremme den teknologiske udvikling. Ministeren startede med at sige at indtil et par minutter før han skulle tale, troede han at det var en konference om bygnings arkitektur :-)

Jesper Frimann

Ministeren startede med at sige at indtil et par minutter før han skulle tale, troede han at det var en konference om bygnings arkitektur :-)

Sjovt nok, så plejer jeg at bruge billedet Byplanlægger, når jeg skal fortælle ikke IT-folk, hvad jeg laver. Og der har jeg flere gange været ude for, at folk spørger, om jeg så kan hjælpe dem med at se på deres hus, for de vil gerne bygge om.

Og lad os please beholde betegnelsen Enterprise Architect. Forskellige hjemmebryggede arkitekt titler er der nok af, nogle mere kreative end andre.

// Jesper

Lars Thomsen

Hej igen, Lise

Jeg synes, at der er forskel på stillingsbetegnelsen og hvad der står på ansættelsen. Da vi arbejdede sammen blev jeg ansat som AC-specialist, men der stod jo Enterprise Arkitekt på stillingopslaget. Det betyder ikke så meget for mig, at man ikke vil håndtere alle mulige specielle fagligheder i ansættelsesformen. Der hvor jeg kom fra oprindeligt var ansættelsen også forskellig fra stillingsbetegnelsen, f.eks. er en operationsofficer eller en næstkommanderende ikke en ansættelse, men en stillingsbetegnelse.

Jeg kan godt lide Digitaliseringsarkitekt. Det synes jeg rummer både forretnings- og it-arkitekt.

Peter Sjoelin

Hej Lise,

Hvor ser du forskellen mellem digital ledelse og ledelse?

Jan Amtoft (tidligere i IT-direktør i FLS, EDC, m.v.) har også af flere omgange om talt titlen digital arkitektur, men man kan jo så tænke at rollen IT-arkitekt eller Løsningsarkitekt allerede dækker det spektrum ganske fint.

Med venlig hilsen
Peter Flemming Teunissen Sjølin
Enterprisearkitekten.com

Lise Gerd Pedersen Blogger

Hej Peter

Det er vel ikke al ledelse, der indebærer digitalisering? Jeg tror, at "digital ledelse" er et godt udtryk, som kan bidrage til forståelsen af, at digitalisering er andet end teknik, og at det indgår i ledelse som sådan. Vi skal have ansvaret forankret højt oppe.

Tak for henvisningen til Jan Amtoft. Jeg fandt en interessant præsentation af ham, og jeg kan godt se, at han anvender ordet "digital arkitektur" - men faktisk i betydningen "enterprise arkitektur". Han nævner fx "The Digital Executive" (CDO), som binder ledelse, projekter og arkitekter sammen.

(jeg fandt også ud af, at "almindelige" arkitekter anvender "digital arkitektur" om den nye arkitektoniske trend, der er opstået ved at anvende digitale hjælpemidler ... så der er flere om at anvende udtrykket.)

IT-arkitekt dækker kun IT-delen - og ikke forretningsdelen. Løsningsarkitekten arbejder på et mere detaljeret niveau med at udforme konkrete løsninger.

Venlig hilsen
Lise

Mikkel Brahm

Hej Lise.

Du stiller nogle meget spændende spørgsmål, bl.a. hvordan vi får forklaret ledelserne, at de har brug for enterprise arkitekter? Nu er jeg meget provokerende, men det gør vi vel ved at begynde at give dem noget de har brug for. I forbindelse med en jobsamtale sagde en chef engang til mig: "Enterprise arkitekt? Dem har vi allerede - det er dem som har mere end en snes måder at sige 'nej' på." Denne chef vidste bestemt godt hvad han havde brug for, og hans erfaring med Enterprise Arkitekter var at de havde meget fokus på "repositorier og datarørledninger" og brugte deres fine modeller til at forklare hvorfor intet lader sig gøre.

Chris Potts' har skrevet nogle udmærkede bøger, let læst, i romanformat, som fortæller om noget der kan minde om en personlighedsforandring for bl.a. en CIO og en EA. De de to lærer er, at hvis man vil spille med på chef-niveau så er man nød til at have nogle af de kompetencer inden for politik og strategi. Jeg mener ikke Christiansborg, når jeg skriver politik, men kunsten at øve indflydelse på andre uden at blive fjender.

Jeg har brugt de sidste tre år på et PhD-projekt, hvor jeg har forsket i forskellen mellem teori om EA og den praksis jeg oplever. En af disse forskelle er at det i megen af den gængse EA litteratur antages at alle i ledelsen er enige om strategien og at strategien er entydig. Det har jeg endnu til gode at opleve i praksis. For at spille det spil, som foregår i de topledelser jeg kender til, er man nød til at have politisk tæft og diplomatisk sans. Man er nød til at dyrke alliancer og man er selvfølgelig også nød til at have noget at byde ind med, som de andre oplever som reelt værdifuldt. Her har jeg gentagne gange oplevet "repositorier og diagrammer" komme til kort.

Så jeg tror at det er brug for meget mere end en mundret og letforståeligt titel til Enterprise Arkitekten, hvis ledelsen skal begynde at opfatte ham/hende som en værdifuld deltager i det ledelsesmæssige arbejde. Vi skal også forstå hvilket spil det er vi prøver at få lov til at spille med i, og vi skal have noget med som de andre sætter pris på.

Med venlig hilsen,
Mikkel Brahm

Jesper Frimann

For at spille det spil, som foregår i de topledelser jeg kender til, er man nød til at have politisk tæft og diplomatisk sans. Man er nød til at dyrke alliancer og man er selvfølgelig også nød til at have noget at byde ind med, som de andre oplever som reelt værdifuldt. Her har jeg gentagne gange oplevet "repositorier og diagrammer" komme til kort.

Det har jeg oplevet på egen krop ikke så få gange. Det kan være sådan en 'Stål møder kød' oplevelse når man har med topledelse at gøre. Så jeg er meget meget enig i din observation. De EA'ere (og andre Lead type of architects) der har ledelses genet, aldrig siger nej, har politisk tæft, er teflonbelagte, spiller golf og har den her evne til at flyde oven på, de har en staying power i organisationen.

Problemet er bare, at den type folk jeg beskrev oven for, for det meste i bedste fald er middelmådige arkitekter, og ofte slet slet ikke er Enterprise arkitekter. Desuden er der en tendens til, at de 'ikke leger så godt med' andre af deres egen slags. Ja jeg har mødt en håndfuld, der ku' det hele, som jeg har lært meget af, men der er langt imellem dem.

Så den perfekte EA, der
1) forstår forretningen
2) har relativt gode ledelses skills
3) er en god arkitekt, der er både bredt og dybt funderet.

dem kan man ikke forvente, at have en håndfuld af, og at det at sætte dem sammen vil virke.

Hvis man som virksomhed er heldig kan man finde en der er stærk på 1 og 2, og ud over det har respekt for fagligheden i 3. Så kan man bygge en EA gruppe op om sådan en person, der så 'fronter gruppen'. (Typisk kaldt Chief Architect eller Architectural Manager) Og til dels skærmer gruppen af fra de ofte kaotiske vinde der blæser på ledelsesgangen. Og så kan man ellers supplere med Enterprise Arkitekter der er både er stærke i 1 og 3, og så ellers kan lave det arbejde der skal laves.

Det har jeg prøvet et par gange, og sådan en gruppe der fyrer på alle cylindre, bliver man høj af at arbejde i. Og man kan næsten ikke vente med at komme på arbejde og komme videre med arbejdet i gruppen. Desuden vil sådan en gruppe også producere ekstraordinære deliverables.

Denne chef vidste bestemt godt hvad han havde brug for, og hans erfaring med Enterprise Arkitekter var at de havde meget fokus på "repositorier og datarørledninger" og brugte deres fine modeller til at forklare hvorfor intet lader sig gøre.

Meget ofte i organisationer har man den misforståelse, at en dygtig lead (domæne) arkitekt inden for et specifikt felt også vil være en god Enterprise Arkitekt. Dette er meget ofte ikke tilfældet. Enterprise Architecture er hele baduljen, og IMHO så betyder det at man ideelt gerne vil have en arkitekt, der har en bredere baggrund. Meget gerne en versatilist (https://en.wikipedia.org/wiki/Versatilist).

Men det er altså også en EA funktions opgave at sige 'Nej'. For at beskytte virksomheden mod 'direktør løsninger', unødvendige indkøb og IT-deadends.
Men en god EA gruppe vil som regel sige 'Nej.. Men!' eller 'Ja.. Men', fordi de har en holistisk forståelse af virksomheden. Hvis man har en EA funktion der kun siger ja.. flipper hælene sammen og sørger for at eksekvere på 'teknikken' i den seneste direktør løsning. Så gør man sin virksomhed en stor bjørnetjeneste.

// Jesper

Poul-Henning Kamp Blogger

I Sverige har man jo stor tradition for at oversætte diverse ting, fx. harddisk (hårddisk), hvilket jeg mener kun giver anledning til misforståelser og besvær.

Du må dog give mig ret i at "minnepinne" for USB-stick er genialt :-)

Jeg stemmer for at kalde det "IT-arkitekt", for det er hverken styreformen, ejerskabet eller sproget der er afgørende for om man har brug for en med forstand på systemdesign.

Jesper Frimann

Jeg stemmer for at kalde det "IT-arkitekt", for det er hverken styreformen, ejerskabet eller sproget der er afgørende for om man har brug for en med forstand på systemdesign.


Jup, det er i langt langt de fleste små og mindre virksomheder nok, især hvis IT ikke er core business.
Men i større virksomheder, og f.eks. større offentlige myndigheder, der er brug for 'noget mere'. Og det er der så glimrende frameworks, som man læne sig op af. F.eks. TOGAF (The Open Group Architectural Framework).

Ellers så risikere man at der er lige så mange arkitekt betegnelser, som der er arkitekter.....

// Jesper

Jens Villadsen

For mig er det lidt en flimmertitel, uden at der skal være noget ondt ment med det. Den bedste oversættelse til dansk lingo, jeg kan komme i tanke om er forretningsanalytiker, da den ikke nødvendigvis har noget med IT at gøre. Såfremt man mener den har noget med IT at gøre, så bør det fastslås hvordan den adskiller sig fra f.eks. softwarearkitekt, som de fleste IKKE er i tvivl om hvad er.

Lars Thomsen

IT eller bare teknologi?
Holdt mig oprindeligt til den helt brede definition af EA, som indeholder strategi, forretning og teknologi, eller forretning/information/teknologi. Derfor er IT-arkitekt eller løsningsarkitekt heller ikke helt lig med enterprise arkitekt i min optik. Nærmere specialister, der laver en delmængde af EA. De laver værktøjer, EA omfatter formål, anvendelsen og værktøjerne.
Men omvendt må man spørge sig selv om hvor mange virksomheder indrager reelt en Enterprise arkitekt, eller EA-funktionen i planlægning og udvikling, hvis der ikke er et element af it indover opgaven. Så jeg er nok blevet lidt desillusioneret og derfor rimer EA for mig på noget man gør, når det har noget (lidt) med digitalisering og it at gøre, ikke når man laver vedligeholdelsesplaner for koncernens vognpark.

Log ind eller Opret konto for at kommentere