Ensom cowboy (m/k)

For en gangs skyld er jeg endt på et soloprojekt; det er ellers sjældent, vi kører den slags. Men denne gang var der åbenbart brug for en erfaren ensom cowboy (m/k), som kunne få overstået et lidt surt, men heldigvis ikke så langvarigt projekt. Efter at have siddet og skulet lidt til hinanden og forsøgt at overgå hinanden med historier om, hvem der sidst havde ofret sig for teamet, blev jeg til sidst nødt til at melde mig.
 
Den primære grund til, at det projekt er lidt træls (det må man vel godt sige, selvom man ikke er jyde), er, at for overhovedet at komme i gang med projektet skulle man startet med at få installeret et par portaler. Og hvis der er noget, jeg hader, så er det at sidde og installere ting og sætte mærkelige parametre op og gennemskue intetsigende fejlmeddelelser for at få noget op at køre, så jeg kan komme i gang med mit EGENTLIGE arbejde. Jeg er sikker på, at den slags er temmeligt usundt for mit blodtryk...
 
Til sidst lykkedes det dog takket være en venlig kollega (der vist var lykkelig for ikke selv at have fået det pågældende projekt) at få sat den første portal op og få produceret en løsning, der integrerede ind i portalen. Men man savner altså lidt noget sparring, når man sidder alene, synes jeg. I mangel af bedre har jeg ført lange diskussioner med min notesblok; skrevet spørgsmål, løse ender og ideer ned. Til tider har jeg også haft brugt vores wiki til det samme, men helt ærligt er det altså ikke noget information, man gider at gemme på bagefter. Notesblokken har også den fordel, at man kan sidde med fødderne oppe, mens man brainstormer!
 
Jeg tror, det lykkedes notesblokken og jeg at finde frem til en god løsning. Ellers må jeg jo bruge min livline og ringe til en ven...

Illustration: Privatfoto
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Sofie Nielsen

Det' ikke mig, det er min makker! Hvis man ikke har andre at tale med, så kan et 1,5 m højt tøjdyr godt bruges i en snæver vending...

Jeg er vel ikke den eneste, der kender fornemmelsen af at finde løsningen, mens man forklarer en kollega om problemet? Og Spirillen afbryder i hvert fald ikke.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Godt eksempel på "Rubber Ducking" som omtalt i "The Pragmatic Programmer".

På mit arbejde sidder vi for det meste og er kun en udvikler på hvert projekt. Når vi skal have hjælp af en kollega, er det ofte nok at kollegaen optræder som "den gule and".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere