Enden på email

(Der findes en herlig lille gammel science fiction historie af Stan Dryer med titlen "An end of spinach", men det er ikke helt fra samme vinkel min overskrift skal læses)

Jeg ved ved at migrere Varnish Cache projektet i alle mulige retninger, vores respository lever på github fra frokost imorgen, vores trouble-tickets ligeså, med statiske kopier af alle de gamle tickets bevaret osv. osv.

Nu er jeg nået til vores mail-lister og først var min holdning ret Mr. Prosser-agtigt: "It's email-lists, you got to have email-lists, not really any alternative."

Men efter at have gravet lidt ned i det, kan jeg notere mig at stack-overflow allerede har mere varnish-traffik end vores generelle bruger/hjælpe/spørgsmåls mailingliste har.

Med github vil det meste af "her er et patch" startede dialoger også forsvinde fra vores "-dev@" liste.

Hvad er der så tilbage ?

Reelt set kun vores -announce@ liste.

Den kommer vi nok ikke udenom at beholde.

En anden ting jeg noterede mig, er at aktivitetsniveauet i FOSS projekter relateret til email har taget et synligt dyk efter "cloud-email" som GMail osv. dukkede op.

Alt i alt synes jeg det begynder faktisk at ligne enden på email.

I hvertfald som projekt-infrastruktur i FOSS projekter.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning er selvstændig systemprogrammør, kernekoder, Varnish-forfatter, data-arkæolog og brokkehoved uden særlig portefølje.

Kommentarer (5)

Henning Wangerin

Problemet er vel ikke et spørgsmål om webbasseret eller mail, men om friheden til at kunne benytte det interface som den enkelte gerne vil.

Optimalt set burde der være adgang til den slags lister fra mail, nntp, web, you-name-it.

Hvorfor? Ja jeg kan selvfølgelig kun skrive for mig selv, men jeg gider ikke spilde tiden med at skulle holde øje med 100-via af forskellige websites for at se om der er kommet noget nyt.

Ja jeg ved godt at de fleste sites har et rss-, twitter-feed eller anden mulighed for at få besked når der sker noget, men så kommer næste problem at det bliver alt for bøvlet at deltage i diskutionerne i forhold til blot at trykke besvar.

Helt generelt foretrækker jeg kommunikationsplatforme hvor det er mig selv som har muligheden for at vælge hvilket værktøj vej vil bruge til at kommunikere med omverdenen. Og i den kontext er mail nu en af de mere fleksible.

En helt anden ting er at min kompatibilitet med de klassiske fora ikke er særlig god. Derfor bruger jeg selvfølgelig ikke min tid der.

I RMSG.dk har vi sat discourse op som vores forum. Den har mulighed for besvarelse via mail, men den er heller ikke optimalt - bl.a savner jeg muligheden for at quote via mail-besvarelser.

Men derudover flytter mere og mere trafik over på webservices. Om det så er godt eller skidt er jo primært et spørgsmål om smag og behag.

/Henning

Jesper Jarlskov

Det er vel ikke ethvert open source projekts ansvar at skulle gøre det muligt at enhver kan følge projektet på deres foretrukne medie eller protokol. Jeg synes det giver mening at fokusere på de mest populære kanaler og så bruge kræfterne på at vedligeholde projektet, i stedet for at bruge alt for mange kræfter på at vedligeholde kommunikationskanaler.

Morten W. Jørgensen

Personligt har jeg aldrig fundet email specielt velegnet som projektstyringsværktøj. Bevares, det har virket acceptabelt i mange år men med mere og mere integrede værktøjer á la github, gitlab og, f.eks., Atlassians værktøjer mener jeg det er på sin plads at email overlader tronen som projektstyringsværktøj til andre tegknologier.

Som announce, mener jeg stadig den har sin ret.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer