En trådløs desparado hvor internettet vender

Ferie. Skønt. I et sommerhus med en naturgrund på størrelse med en snes parcelhushaver.
- Ingen menneske-skabte lyde, kun vinden, bierne og fuglene
- Ingen huse i syne, kun fyrretræer, hybenbuske og dyften af kløver.
- Ingen trådløse netværk og intet modem. Argh. End ikke energi-selskabernes fibernet er nået helt her ud.

Efter et par dage blev det for meget offline i ét stræk. Kørte en sen aftentime langsomt med slukkede lygter gennem den nærmeste landsby. Ikke fordi det gjorde den store forskel, det er jo sjældent for alvor mørkt omkring Skt. Hans. Målet: At finde et JensHansen-net eller MaskinstationNet, der ikke var sikret. Jeg skannede og faldt over to åbne net fra familierne Zyxel og Linksys. Lidt atypiske navne for beboerne i en nordjysk landsby - havde det noget med flygtninge-kvoter at gøre? Jeg spekulerede ikke nærmere over det og valgte hr og fru Linksys' net.

Via gmail og google gears (se Kurt Wesths blog om hvad og hvordan) blev jeg automatisk koblet på min konto via en krypteret kanal, fik afsendt emails fra udbakken og modtog de ca 50, der havde nået igennem spam-filteret, uden "du er offline, vi du forbinde dig?", og uden time-outs mens email-applikationen forgæves forsøgte at komme på nettet. 90 sekunder senere accellerede jeg ud af byen. Jeg så i bakspejlet: Ingen hævngerrig hob med høtyve og brændende fakler, ingen arrige blå kansas-dragter på tunede knallerter med mælkekasser på bagsmækken. Succes, ingen havde bemærket noget.

Mer' vil have mer' - første fix er gratis. Jeg har nu vendt tilbage til gerningsstedet et par gange. Stadigt samme rutine, motoren spinder næste lydløst mens jeg badet i skæret fra skærmen hurtigt udfører mine gerninger. Denne gang er jeg måske blevet overmodig: Version2 skal have denne reportage. Redaktions-indgangen er ikke krypteret, brugernavn og password i klartekst, mine data er ikke længere fortolige. Er jeg bustet nu? Næste transmission forventes om et par dage. Over and out.

Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#8 Morten Winther

»At bruge andres trådløse internet uden tilladelse er almindeligt brugstyveri. Under skærpede omstændigheder kan det give op til to års fængsel, men normalt op til et års fængsel,« siger Peter Lind Nielsen, advokat og it-jura-ekspert ved advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted.

http://ing.dk/artikel/80714-nas-paa-naboens-traadloese-internet-og-bliv-...

  • 0
  • 0
#9 Lasse Lasse

Det samme som i artiklen har jeg også prøvet utallige gange. Især i udlandet er det et problem, da kommercielle hot-spots kan være dyre og svære at finde.

Derfor udviklede jeg til sidst outSSIDer: www.quicklz.com/outssider

Mit eget WiFi har været åbent i 5-6 år. Ind til videre har ingen udnyttet båndbredde nok til at genere mig. Ville dog være ønskeligt, om man kunne kryptere sin egen traffik og samtidig lade det være åbent for andre.

Med hensyn til kriminelt misbrug via min linje, er det så ikke en fordel for opklaringen, at gerningsmanden bevæger bevæger sig fysisk og umaskeret ud i offentligheden? :-)

  • 0
  • 0
#10 Deleted User

Ville dog være ønskeligt, om man kunne kryptere sin egen traffik og samtidig lade det være åbent for andre.

Det findes allerede. Apples nyeste dual band airport extreme kan have 2 SSID'er, fx. kan det ene være lukket og kræve password, og det andet kan være åbent.

Endelig så kunne du have haft 2 access points, det ene åbent, det andet lukket. Eller en VPN til et åbent accesspoint. Men altså, bare køb apples nyeste airport extreme, så kan du opnå det du vil.

  • 0
  • 0
#11 Morten Winther

Pas på med det.

Den dag der bliver udøvet kriminalitet fra din ip-adresse er det dig der komme til at stå til regnskab for hvad forbindelsen er brugt til. Den bevisbyrde bliver ikke sjov at bære.

Jeg mener at have læst en historie om en mand i DK som blev vækket kl 6 af Politiet til en ransagelse af hele hytten, da der var en pædofil der havde benytte hans wiki uden kryptering.

  • 0
  • 0
#12 Lars Hansen

Den dag der bliver udøvet kriminalitet fra din ip-adresse er det dig der komme til at stå til regnskab for hvad forbindelsen er brugt til. Den bevisbyrde bliver ikke sjov at bære.

Er der omvendt bevisførelse i den slags sager? Det var jeg ikke klar over....

Jeg mener at have læst en historie om en mand i DK som blev vækket kl 6 af Politiet til en ransagelse af hele hytten, da der var en pædofil der havde benytte hans wiki uden kryptering.

Vi skal vel ikke generalisere på baggrund af ét tilfælde på rygtebasis?

(jeg har iøvrigt ikke selv åbent netværk - det var mere det principielle jeg var ude efter)

  • 0
  • 0
#14 Michael Rasmussen

Den dag der bliver udøvet kriminalitet fra din ip-adresse er det dig der komme til at stå til regnskab for hvad forbindelsen er brugt til. Den bevisbyrde bliver ikke sjov at bære.

Ovenstående er direkte forkert! Der findes faktisk præcedens for, at det forholder sig sådan. Sagen er afgjort ultimo 2008 ved Venstre Landsret, hvor en person blev frifundet, da sagsøger ikke kunne påvise et ansvar til en juridisk person. Alternativt skulle man også kunne dømme en person, hvis denne person havde en hammer liggende på sit havebord, og man fandt naboen slået ned med selvsamme hammer, udelukkende med den bevisførelse, at naboen var blevet slået ned med denne hammer. At beside en ting der bliver anvendt til noget strafbart, påfører ikke ejeren en culpøst ansvar.

  • 0
  • 0
#15 Morten Winther

Kan da godt være der ikke er en direkte omvendt bevisbyrde, men at blive anholdt og sigtet fordi man har åbent wifi er ikke så smart.

Især set i lyset af:

Dansk politi hængt ud som it-idioter

http://www.version2.dk/artikel/6181-dansk-politi-haengt-ud-som-it-idioter

I øvrigt så pas på i udlandet:

Man using laptop on garden wall charged with wireless theft

http://www.guardian.co.uk/uk/2007/aug/23/ukcrime.news

  • 0
  • 0
#17 Erik Cederstrand

Jeg har flere gange haft glæde af at eje en FON trådløs router, når jeg er afsted. Konceptet er, at man stiller sin forbindelse derhjemme til rådighed for andre, som også har en FON router. På den måde har man adgang til alle andre FON routere rundt om i verden.

  • 0
  • 0
#20 Carsten Gehling

Jeg mener da at kunne huske at uanset om netværket er usikret eller ej, så er det ulovligt uden at have fået tilladelse fra ejerne...

AWM (Anonyme Wifi Misbrugere)

Jeg hedder Carsten Gehling og jeg har gjort det samme som Peter Nørregaard. Ahh.. det føltes godt at komme af med.

Hvad med dig Brian? Har du aldrig gjort det? Har du aldrig haft behov for det? :-)

Jeg behøver det næsten aldrig mere, efter at jeg har fået mobil bredbånd.

  • Carsten
  • 0
  • 0
#21 Lasse Lasse

Kunne man ikke finde et suffix at tilføje til sin SSID hvis man ikke har noget mod at dele sit WiFi? Fx " open" eller " free"?

Den slags suffix lægger dog op til massivt brug, så man skal nok båndbreddebegrænse fremmede MAC adresser for at undgå nasseri.

Nasseri er i mine øjne at bruge naboernes WiFi som primær forbindelse og spare at købe sin egen. Det kan jeg også godt forstå er i strid med ISP'ernes betingelser, med mindre man har erhvervsforbindelse.

Men hvis man båndbreddebegrænser det til fx blot 128 kbit skulle det problem da være løst - så kan det bruges til de "nødsituationer" som tidligere nævnt. Især i udlandet hvor ens 3G eller lign. ikke virker.

Der er jo stadig enkelte Internetpionerer tilbage, som bare vil gøre verden simplere og mere effektiv :)

  • 0
  • 0
#22 Peter Nørregaard Blogger

Der er stor forskel på om strafferammen er på 1 år og hvad den typiske straf er. Hvis alle cykeltyve blev buret inde i et år, så ville jeg nok ikke have fået stjålet så mange cykler gennem tiden. Som det også fremgår af linket i kommentaren ovenfor, så er ingen i DK blevet straffet for det.

Et wifi-tyveri er nok endnu "billigere" i straffeudmåling end brugstyveri af en ulåst cykel, dvs. måske bøde, - og det kun hvis bevisbyrden kan løftes af de folk, der uden større teknisk indsigt har opsat det usikre net, hvilket næppe er sandsynligt.

I mit tilfælde viste det sig at netværket tilhørte nogle venner, som ikke var hjemme den aften jeg kiggede forbi for at låne deres net. Det kunne lyde som en dårlig joke, men det er rigtigt. "What are the odds for that?" Jeg har bedt dem om at sikre det noget bedre :-)

  • 0
  • 0
#27 Brian Hvarregaard

Hej, @Peter Nørregaard: Jeg kommer ikke så meget ud at jeg har behov for det :- )

Jeg synes jeg har kunne huske en episode, hvor en fildeler (film/musik af den ulovlige slags) bevidst spekulerede i at ikke sikre sit WiFi da det i princippet så kunne være hvem som helst der kunne downloade fra hans IP, det vil sige at det ikke direkte kunne pege på ham som den skyldige.

http://www.langsted.dk/artikler/JP_16.01.2009.pdf

  • 0
  • 0
#28 Ricki Gregersen

Jeg læste en artikel for nogle måneder siden hvor 2 piger bosiddende på et kollegie var blevet hevet i rettet for at have downloaded og delt musik, film osv. De havde ikke beskyttet deres WiFi og var derfor ansvarlige for trafikken på det, mente anklageren. Dommeren afviste dog sagen med at man "ikke kan dømme en ip adresse". Hvilket jo er meget beskrivende.

Sagen bliver beskrevet her, sammen med andre sager:

http://www.comon.dk/news/endnu.en.dansker.frifundet.for.traadlos.piratko...

  • 0
  • 0
#30 Ricki Gregersen

Ja det har du da ret i, især hvis de virkeligt var helt uden skyld. Det er garanteret heller ikke sjovt at få smidt en bøde på 150.000 Kr. i ansigtet som studerende.

Man må jo håbe denne præcedens kan lægge en dæmper på at de her tynde sager overhovedet kommer i rette, APG må da også skulle økonomisere lidt med pengene til advokatbistand i disse tider.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere