En selektiv tilgang til outsourcing

For år tilbage kunne man opleve, at outsourcing var omgærdet af nogle enkle og ret bastante mantraer. Et af mantraerne lød således: Opgaver, som ikke er en del af kerneforretningen, bør outsources. Et andet lød: Outsourcing er vejen til markante
driftsbesparelser. Det betød, at outsourcing i mange tilfælde blev en alt‐eller‐intet øvelse i forhold til it.

I dag er tilgangen til outsourcing de fleste steder mere differentieret og selektiv. Det gælder både med hensyn til, hvad der outsources og hvorfor man outsourcer. Mange virksomheder har erkendt, at it måske alligevel ikke er helt uden dybere sammenhænge med kerneforretningen, og mange har også erkendt, at outsourcing ikke per automatik fører til økonomiske besparelser. Outsourcing‐begrebet er således mange steder blev erstattet af det mere generelle begreb: Sourcing, som mere bredt adresserer udfordringen i at finde det for virksomheden mest optimale mix mellem in-house og ex‐house it‐ydelser.

I min egen organisation forfølger vi også en differentieret og selektiv tilgang til outsourcing. Når man taler outsourcing i et kommunalt perspektiv, som jeg repræsenterer, så er der mange der overser, at en typisk dansk kommune i vid udstrækning benytter sig af outsourcing. Det skyldes det forhold, at hovedparten af KMD's systemer, som kommunerne fortsat er dybt afhængige af, udelukkende leveres som ex‐house‐løsninger. En typisk kommune anvender således omkring en tredjedel af sit samlede it‐budget til outsourcingaftaler med KMD. Aftaler, der både omfatter drift og systemudvikling. Hertil skal bemærkes, at der sjældent er truffet et egentligt sourcing‐strategisk valg i kommunen. Det skyldes, at KMD på en række systemer som bekendt stadig har monopol både på selve systemet og på måden det bliver leveret på.

Når vi taler strategisk sourcing i det kommunale miljø, er det derfor primært den resterende applikationsudvikling og ‐drift, der kommer i fokus. Her er der tale om større applikationer som ESDH, intranet, mail og omsorgssystemer. Dertil kommer en veritabel underskov - op imod flere hundrede - mindre systemer, som anvendes af helt ned til en enkelt eller to brugere. Det afspejler det forhold, at en kommune er et konglomerat af mange virksomheder inde i virksomheden.

Egner det sig så til outsourcing? Det afhænger naturligvis af, hvilke behov kommunen har. Set fra en økonomisk vinkel er der p.t. ikke meget, der tyder på, at kommuner kan hente store økonomiske gevinster på at outsource applikations‐ og basisdriften. Enkelte kommuner har indgået større outsourcingaftaler på deres basisdrift, og flere kommuner har gennem de senere år fået eksterne til at gennemføre analyser af potentialerne ved outsourcing af
applikations‐ og basisdriften. Konklusionerne herfra er helt overvejende, at der ikke er en økonomisk gevinst at hente. Med de forhåndenværende, moderne teknologier – ikke mindst virtualisering ‐ er det i dag ikke svært for selv en lille it‐afdeling at varetage driften
for et forholdsvist stort antal applikationer, forudsat, at de ikke er for heterogene mht. database‐ og OS‐teknologier. Og et kommunalt it‐miljø vil netop typisk være meget ensartet og standardiseret omkring MS‐SQL og Windows‐OS, afviklet på en håndfuld virtuelle servere.

Det vil være svært for en privat udbyder at tilbyde den tilsvarende ydelse billigere, alene af den grund, at lønniveauet blandt it-folk er lavere i en kommune end hos den private udbyder, hvortil kommer, at udbyderen naturligvis også skal hente en fortjeneste på at levere ydelsen til kommunen. Det betyder ikke, at der ikke findes økonomisk egnede kandidater til outsourcing i et kommunalt it‐miljø. I min organisation har vi valgt at outsource en række mere specialiserede ydelser på infrastrukturområdet (bl.a. mailscanning og filtrering, DNS‐ og firewallstyring), hvor vi har erfaret, at det vil være dyrere for os at holde live i egne kompetencer og eget udstyr.

Vi har også outsourcet de højkritiske dele af driften (bl.a. omsorgssystemer), der kræver døgnovervågning. Her er argumentet ikke af direkte økonomisk art. Valget er primært foretaget ud fra et hensyn til leverancesikkerheden. Endelig er vi i gang med et
proof‐of-concept vedrørende outsourcing af den fysiske udstyrsleverance (pc’er, skærme m.m.) til samtlige kommunens adresser, en opgave som it‐afdelingen selv har stået for hidtil. Argumentet bag denne outsourcing er igen ikke primært af økonomisk art, men
følger af en strategisk beslutning om at ændre profilen på it‐afdelingen væk fra at løse ”arbejdsmandsopgaver” til at kunne løfte de mere intelligente og forretningsorienterede opgaver, der i stigende grad knytter sig til kommunal it-anvendelse. Vores valg omkring outsourcing viser, at outsourcing blot er et blandt mange ’kort’, som it‐chefen kan overveje at spille for at kunne geare og tilrettelægge det samlede it-miljø mest optimalt i forhold til de både kort‐ og langsigtede behov i organisationen.

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Louise Pierrel

Fik mig til at tænke to ting a) At mange af de strategisk overvejelser vedrørende forretningsmæssig brug af Sociale Medier (jeg følger Peter Svarre s tilgang)også gør sig gældende i Outsourcing og b)af de Congruity problemer og informations forskelle (forstået som i økonomisk spil-teori... Nash-lininger mm) der optræder i Perfomance & Incentive design ved Public Private Partnership kontrakter i det hele taget bør tages mere alvorligt. Tak for et godt og ærligt indlæg

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize